Bejdsning med skræppe

Skræpper kan bruges som et bejdsemiddel – det faktum havde jeg hentet fra læsning og skrevet mig bag øret. Jeg kunne ikke lige huske hvor jeg læste det, men bestemte mig bare for at prøve. I juli-august plukkede jeg kruset skræppe (Rumex crispus) i vejkanten, en høj plante med en stor frøstand i rødlige farver.

rumexcrispus
Kruset skræppes frøstande.

Kruset skræppe kan man kende på, at frøene sidder imellem tre små blade, kaldet blosterblade, og der sidder en gevækst på ydersiden, kaldet bruskkorn.

rumexcrispus_zoom
De indesluttede frø helt tæt på.

Til et 12-grams testnøgle uld brugte jeg ca. 100 g tørrede blomster/stilke, som jeg kogte op første dag og kølede af. Næste dag varmede jeg garnet op i suppen til lige under kogepunktet, og lod garnet ligge i suppen og køle af – det endte med et par dage fordi jeg havde alt muligt andet at se til… Efter bejdsningen i den dybrøde skræppesuppe var garnet rødligt.

skraeppebejds
Afkoget af kruset skræppe, og garnet der blev behandlet med det.

Så kom jeg endelig til det egentlige eksperiment. Jeg farvede mit skræppebejdsese garn plus to andre 12-gramsnøgler (et ubejdset og et, der var bejdset i 10% alun, min standardbejdsning) med krap. Farvebadet var 40 g krap i regnvand, og resultatet kan man se nedenfor. Det alunbejdsede garn blev som forventet en flot rød, mens det ubejdsesede og skræppebejdsede blev helt ens – en ellers flot orange. I denne sammenhæng vil jeg dog kalde det en fiasko, for skræppebejdsningen har jo ikke gjort nogen forskel i forhold til ingen bejdsning.

Alunbejdsning giver den sædvanelige kraprøde – uden bejdsning eller behandlet med skræppe bliver garnet orange.

Så hvad gik der galt? Heldigvis lykkedes det mig at finde ud af, hvor jeg havde læst om skræppebejdsning: India Flint’s “Eco Colour”. Og det hun rent faktisk skriver om skræppearter er nedenstående.

“Tør og mal rødderne og bland dem med vand for at lave en opløsning, der er rig på garvesyre. Artens blade er også rige på oxalsyre. Selv de tørrede frø kan bruges til bejdsning”

Men det løser nu ikke helt mit mysterium. Rødderne indeholder garvesyre, som kun virker som bejdsemiddel på plantefibre, ikke uld. Men det var jo heller ikke rødderne jeg brugte, det var stilkene med frø og blade – og de indeholder (ligesom rabarberblade) oxalsyre, som burde fungere som bejdsemiddel på uld. Måske var mængden bare ikke stor nok? Det skal prøves igen næste år.

Tagget , , , , , , , , , , ,

6 tanker om “Bejdsning med skræppe

  1. Efter min mening virker rabarber heller ikke som bejdse. Det bliver hverken lysægte eller giver mere farve til garnet, udover at kogte blade i sig selv giver en nydelig mørkegul på alunbejdset garn!

    1. Det er underligt at sådan nogle myter lever så fint i naturfarvningen 🙂 Jeg vil nu prøve det igen næste sommer, og hvis det så ikke virker, så bliver det skrinlagt.

  2. Hvordan var lysægtheden på stoffet bejdset med skræppe?

    1. Hej Sara
      Jeg tror ikke, jeg afprøvede lysægtheden, og der ligger ikke nogen prøver af dette her i min store mappe hvor (næsten) alt bliver gemt… Men hvis man testede det, så er mit bud at den ville være lige så dårlig som uden bejdsning. I faglitteraturen kan man læse sig til, at anthraquinoner, som er farvestofferne fra krap, de skal altså bindes til aluminium for at danne et kompleks, som er det der giver en farvning af høj kvalitet. Så alt hvor man ikke behandler med alun eller en anden forbindelse af aluminium før krapfarvning, det giver bare en dårligere kvalitet af farvningen.
      Mvh Astrid

  3. Ulvefod sku også ku bruges til bejdse istedet for alun

    1. Hej Jan
      Ja man ved med sikkerhed at ulvefod har været brugt, der er for eksempel fundet bunker af det under udgravning af vikingernes farveværksteder i York. Alle typer af ulvefod er desværre sjældne eller meget sjældne i Danmark nu, så det er absolut ikke noget man må plukke til farvning.
      Mange hilsener Astrid

Skriv et svar til Astrid Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *