Indigo & bomuld

Alting er i farezonen for at falde ned i min store indigo-gryde!

~

Jeg har tit skrevet om indigo, så der er vist ikke nogen der bliver overraskede over, at jeg erklærer min kærlighed til det blå. Jeg plejer at farve på uld, men indigo kan jo binde på alle naturlige fibre, så her er lidt indigo på bomuld.

Bomuldsblusen her er thailandsk, og fra genbrugsbutikken. Halsudskæringen og kvasterne kan jeg godt lide, men de brede ærmer får den til at se meget konet ud på mig – desuden er den beige og for lille.

Thai bomuldsbluse fra genbrugsforretningen – det triste syn før indigo.

Toppen røg naturligvis i indigokypen, adskillige gange. Og selv om der ikke var sparet på indigoen, så endte bomulden med en mellem-blå – havde det været uld, så ville den samme kype give en stærk blå. Det er også tydeligt, at jeg havde problemer med at få farven jævn, også selv om jeg brugte en stor farvegryde.

Den færdige top, efter mange dyp i indigo, ændring af alle sømme, ærmer fjernet og kiler sat i siden. Og farven er ujævn, men billedet her gør det mere synligt end det er i virkeligheden.

Mange dyp jævnede ikke farven ud, så jeg begynder at forstå hvorfor man traditionelt har brugt indigo til shibori og andre måder at skabe mønstre på. Ja, mønstre er dejlige, men det er altså også ekstremt svært at farve et jævnt blåt stykke stof. Selv i den moderne brug af indigo til jeans farver man trådene først og væver dem derefter, og det tror jeg ikke er noget tilfælde – hvis trådene ikke er farvet jævnt, så bliver det usynligt efter vævning. Men farver man på et færdigt stykke stof, så kan alt ses.

Nå, men jeg dyppede i hvert fald toppen til jeg var tilfreds med farvedybden. Måske vender jeg tilbage til den en anden god gang, det kan være, jeg overfarver den med mørke toner fra jern og garvesyre.

Da farvedybden så var der, lavede jeg de synlige sømme om med blå tråd. Jeg fjernede ærmerne og klippede 4 kiler af stoffet. Så åbnede jeg sidesømmene og satte 2 kiler ind i hver. På den måde fik jeg en ny sidesøm, så jeg kunne sy nye slidser. Jeg er glad for resultatet, og toppen er nu langt mere flatterende end før. Ingen billeder af mig med toppen på, for jeg egner mig ikke til at optræde på billeder i dag!

Men i hvert fald vil kiler generelt kunne redde masser af tøj, der er blevet for småt, af den ene eller anden grund.

Kiler, der gør toppen større, med ny slids i siden.

Der var lidt stof til overs fra toppen, og det brugte jeg til et andet lille projekt – sammen med noget bomuldstråd, jeg havde brugt til at snøre rundt om et shibori-projekt (mere herom senere). Tråden havde siddet stramt, så den var ikke farvet jævnt, men det gør ikke noget, synes jeg.

Nu kommer så tumlingens bukser ind i billedet. Hvorfor kravler en snart 3-årig udenfor på hårdt underlag? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det slider knæene igennem på ingen tid. Skridtet i bukserne var også gået, så jeg bestemte mig for at afprøve lidt boro – den japanske teknik til reparation. Her har jeg repareret skridtet – ikke så kønt, men meget funktionelt:

Den allermest enkle boro.

Her skrider lapningen fremad. Jeg har lappet det ene knæ, som bare var slidt meget tyndt. Jeg brugte et stykke stof fra thai-toppen som bagside, og syede så vinkelrette linier af løbende sting, sashiko. Det andet knæ er slidt helt igennem, så der er 2 huller i det.

Bukser under boro-lapning. Sashiko-syningen er tættest hvor stoffet er mest slidt.

Dette er hvad jeg gjorde med det andet knæ. Jeg syede rundt om kanterne, så det ikke skulle flosse videre, og syede så mit bomuldsstof på bagsiden med runde former, dikteret af hullernes form. Det er måske ikke ortodoks boro, dette her, men det er i hvert fald ikke kunstig pynt på et nyklippet hul, men rent faktisk en lapning. Det bliver ikke sidste gang jeg lapper tøj på denne måde.

Sashiko rundt om knæets reparerede huller.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Shibori ♥ Indigo

For snart nogen tid siden prøvede jeg kræfter med kombinationen af indigo og den japanske teknik shibori for første gang, og det bliver ikke den sidste. Jeg farvede på en håndfuld t-shirts og skjorter fra lokale genbrugsforretninger, alle af ren bomuld.

Arashi shibori laves traditionelt ved at vikle stof om en træstav. Mønstrene, man får, minder om bølger i et oprørt hav – “arashi” betyder storm.

Jeg lavede min arashi shibori ved at vikle om pvc-rør fra byggemarkedet, men man kunne også bruge et kosteskaft eller hvad man ellers har ved hånden. Jeg foldede en t-shirt på langs (1 og 2 nedenfor) og viklede dem omkring røret. Så bandt jeg bomuldstråd stramt omkring og maste stoffet sammen ind mod midten (3). Det skal folde så meget som muligt, det giver mønsteret (4).

A while ago, I tried the magical combination of indigo and the Japanese technique shibori, for the first – and definitely not last – time. I dyed a handful of cotton t-shirts and shirts from local second-hand shops.

Traditionally, arashi shibori was made by tying fabric around a wooden pole. The patterns thus achieved are reminiscent of waves of a rough sea – “arashi” means storm.

I made my arashi shibori by wrapping the t-shirt around a piece of pvc pipe, folding the t-shirt vertically (1 and 2 below) before wrapping it. Then, I tied cotton string tightly and bundled the fabric towards the centre (3). It should fold as much as possibe, that’s what produces the pattern (4).

arashi_shibori

 

Retningen af mønsteret kommer selvfølgelig fra den måde, stoffet er foldet på inden det er snøret, og næste gang vil jeg prøve med nogle diagonale foldninger. Arashi mønsteret er i hvert fald meget spiseligt, her nedenfor ses t-shirten ovenover tæt på.

The direction that the pattern takes obviously comes from the direction of folding before wrapping. Next time, I’ll try diagonal folds. But all in all, the arashi pattern turned out great, here’s a closer look.

arashi-detail

 

Og her en detalje fra en skjorte hvor folderne ikke lå så fint før snøringen – det giver faktisk et mere spændende mønster.

And a detail from the shirt where I didn’t fold the fabric neatly before wrapping – that actually makes the pattern more interesting.

skjorte_arashi4

 

Itajime shibori laver man ved at folde stof og klemme det fast mellem forme. Jeg lavede den allersimpleste version, hvor jeg foldede stof i kvadratiske folder (1 og 2 nedenfor) og klemte det fast med elastikker mellem et par blokke jeg havde savet mig (3).

Itajime shibori is made by folding and clamping fabric. I tried the very simplest verision, clamping a quadratically folded t-shirt (1 and 2 below) between a couple of wood blocks using rubber bands (3).

itajime_shibori

 

Foldningen giver et helt simpelt og attraktivt mønster (4). Og se hvor flotte blokkene blev – næste serie af forsøg kunne handle om farvning af træ med indigo.

This fold gives a pattern that I find simple and attractive (4). And look at the wood blocks after an indigo bath. Maybe my next experiments will be dyeing wood using indigo.

traeblok

 

Der er meget mere at afprøve med itajime shibori: andre foldninger, og fastklemning i forme med et mønster, i stedet for simple træklodser. Og så er der andre slags shibori: kumo shibori, hvor man vikler tråde omkring stoffet og yanagi shibori hvor man vikler omkring et tov. Det er bare begyndelsen!

There’s a lot more to try with itajime shibori: other folds, clamping with other shapes instead of simple wood blocks. And there are many other types of shibori: kumo shibori and yanagi shibori to begin with. Many more experiments!

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save