Spiringstest

Sidste år høstede jeg – for første gang – frø fra mine farveplanter. I stedet for at stole blindt på dem, bestemte jeg mig for at afprøve deres spiringsevne før foråret virkelig kommer.

~

Sidste år høstede jeg frø af skønhedsøje og vajd fra haven, og det var jo ikke så overraskende. Skønhedsøje er nemlig 1-årig, og sætter masser af små frø når den afblomstrer. Min vajd groede 2. år, så også her var frø forventet.

Overraskelsen var min japanske indigo. Da jeg høstede mine sidste planter d. 24. oktober sidste år blomstrede flere af dem, og ved en indskydelse satte jeg en plante, jeg lige havde flået op med rode, i en potte og tog den indenfor. Indenfor groede den stille og roligt videre, faktisk lige indtil vi tog til London til jul – da vi kom hjem var planten død. Da jeg ville smide den ud, lagde jeg mærke til, at den havde sat en del frø. Men den har jo også stået ude, så bierne har haft adgang til den.

Frø af japansk indigo.

Jeg testede alle mine farvefrøs spiringsevne ved at lægge 10 frø i våd køkkenrulle og lægge dem i en plasticpose med zip-lukning, som jeg lagde lunt og mørkt under mikroovnen. Jeg begyndte 31. januar og lod frøene spire i en uge, og det gav:

Skønhedsøje høstet 27. september – 5 ud af 10.

Skønhedsøje høstet 24. oktober – 6 ud af 10.

Vajd – 5 ud af 10.

Japansk indigo – 9 ud af 10.

Ikke dårligt! Det var d. 7. februar, så jeg bestemte mig for, at det var for tidligt til skønhedsøje, som jeg bare såede direkte sidste år. Spirerne af skønhedsøje røg altså ud i denne omgang.

Spirerne af vajd og japansk indigo kom i små spiringspotter, og der gror de så nu. Sidste år syntes jeg nemlig, at jeg var alt for sent på den med min japanske indigo, som jeg såede d. 16. april. Mine noter er lidt sporadiske, men det virker til, at jeg lod dem gro inde i spiringspotter i en måned, og så udenfor i større potter i en måned, inden jeg plantede dem helt ud. Det må så have været midt i juni.

Forskellige kilder giver vidt forskellige råd om, hvornår spiring af japansk indigo skal startes inden døre, måske fordi de er skrevet til vidt forskellige klimaer? Rådene varierer fra tidlig maj, 2-3 uger før sidste frost til 6-8 uger før sidste frost.

Ifølge (den autoritative?) “Handbook of Natural Colorants” kapitel 7, “Indigo – Agricultural Aspects” skal japansk indigo spire inde i april og plantes ud i juni, og det er jo tilfældigvis hvad jeg gjorde sidste år (selv om jeg ikke havde læst det kapitel af bogen endnu). Bogen konkluderer så, at japansk indigo er en god afgrøde til Centraleuropa, men at vækstsæsonen er for kort i England og Finland.

Jeg forestiller mig, at jeg måske kan slå den korte vækstsæson ved at sætte gode, store planter ud tidligere end juni. Så derfor gror mine spirer altså nu videre i spirepotterne inden døre, og jeg spirer flere frø. Selv om det altså ser såden her udenfor:

Frøene spirede, men vinteren var ikke helt væk…

Høsten i hus

Jeg er endelig færdig med at høste mine farveplanter og frø, og det har været et godt år i farvehaven. Ud over vajdfrø har jeg også høstet frø af skønhedsøje. Nogle af dem høstede jeg d. 27. september, resten da jeg fjernede de sidste planter d. 24. oktober. Jeg ved ikke hvad det rette tidspunkt er til at høste frøene, men jeg får jo at se om nogen af dem spirer næste år.

coreopsisseeds
Skønhedsøjes frø. Der er masser af dem, og de er bittesmå.

Så er der min japanske indigo, som har stået flot i år. Jeg høstede de fleste af planterne (22 styk) d. 27. september og prøvede to forskellige måder at tørre bladene på.

I den første metode tog jeg bladene af stænglerne og spredte dem ud udenfor på en solskinsdag. De nåede næsten at tørre på en dag, og jeg flyttede dem ind i et opbevaringsnet før duggen faldt. De var helt tørre i løbet af et par dage.

dryjapaneseindigo
Tørring af japansk indigo i bundt. Kun det yderste af bladene tørrer på denne måde!

Den anden metode (fordi det tog så lang tid at tage bladene af stænglerne) lånte jeg fra Deb McClintock – her tog jeg bare bundter af stængler hænge til tørre indenfor, for på det tidspunkt var den første efterårsstorm og regn i gang. Efter en uge var det kun det yderste af bladene der var tørret, for de tykke stængler holder på fugten. Det er garanteret ikke et problem under Texas’ brændende sol, men det er jo ikke ligefrem Texas her hvor vi er! Det endte med at jeg måtte tage bladene af stænglerne og lade dem tørre færdig. Så selv om metode to virkede lettere, så findes der reelt kun metode et. Næste gang ved jeg, at det bare er med at smøge ærmerne op.

Resultatet var lidt over 400 g tørrede blade, som har et blåt skær. Og det er jo et godt tegn.

indigoleaves
Mine tørrede blade af japansk indigo har et blåt skær.

Resten af min japanske indigo, 8 planter circa, fik lov at vokse videre. I slutningen af september havde de nemlig blomsterknopper, og jeg ville se om de kunne blomstre, måske endda give frø. Jeg fulgte skarpt med i vejrudsigterne for at se hvornår den første nattefrost skulle komme. Og den blev forudsagt til aftenen og natten d. 24. oktober, så om eftermiddagen tog jeg ud til vores have og høstede de sidste planter. De blomstrede rent faktisk – men satte ikke frø.

indigoflower
Japansk indigo, der blomstrer sidst i oktober.

Jeg brugte den allersidste høst til et eksperiment, nemlig at prøve at udvinde indigopulver af de friske Japanske indigoblade efter metoden fra Wild Colours. Jeg tog bladene af stænglerne, vaskede dem kortvarigt, stoppede en gryde med dem og fyldte med regnvand. Jeg lod gryden stå på min varmeplade, tændt på lavt blus et kvarter hver anden time, og det holdt temperaturen omkring 35 – 45 grader. Jeg lod det stå på varmen ca. 36 timer, tilsatte så natriumcarbonat så pH blev ca. 9, og hældte væsken voldsomt frem og tilbage mellem to spande. Det rødbrune skum skulle så blive blåt (fordi indican reagerer med ilt så der dannes indigo) men der skete bare intet. Næste dag prøvede jeg at tilsætte natrium dithionit til en lille del af væsken og dyppe en garnstump, men det farvede slet ikke. Jeg smed hele eksperimentet ud. Jeg tror ikke at de meget sent høstede blade indeholdt noget indigo, men det håber jeg sandelig at mine tørrede blade gør! Udvindingen må jeg prøve igen næste år med blade, jeg høster tidligere på sæsonen.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Farvehaven nu

Nu hvor sommeren går på hæld er det blevet tid til at gøre status over årets farveplanter. I år har jeg haft vajdplanter til at gro 2. år, og en håndfuld planter gav en kæmpe bunke frø, selv om jeg faktisk var nødt til at flytte dem sidste efterår. Dette her er kun nogle af frøene.

woadseeds2

 

Så har jeg også haft en række skønhedsøje (Coreopsis tinctoria), som jeg tidligere har fået flotte orange farver ud af.

coreopsiswool

 

Skønhedsøje er også en fin sommerblomst, som sætter blomster i to farver.

skonhedsoje16

 

Desværre tror jeg, at jeg har fået høstet skønhedsøje lige vel sent. Så jeg har kun taget en beskeden buket af de blomster, der stod bedst. Resten har jeg ladet stå, for at se om de sætter frø. Det tager nok lidt tid endnu, at dømme ud fra en sammenligning mellem mine afblomstrede stilke og denne fine oversigt.

I år har jeg sået vau for første gang. Jeg havde forventet høje blomsterstande, som skulle tiltrække masser af sommerfugle, men planterne står altså kun med bladrosetter. Det ser ud til, at blomsterstandene kommer næste år.

vau16

 

Jeg har også sået krap for første gang, og det har givet mig en håndfuld forvildede, sølle udseende planter. Men hvis de overlever vinteren, kan det jo være, at de får lidt bedre fat næste år.

krapplanter16

 

Til gengæld står den japanske indigo særdeles flot og frugtbart. I år vil jeg tørre bladene og prøve at farve med denne metode.

japindigo16

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Tænker på vajd (Thinking about Woad)

Vajden blomstrer lige nu, de står flotte og gule, og jeg håber på en masse frø.

Woad is flowering right now, in lovely yellow abundance, and I’m hoping for a good seed harvest.

blomstrendevajd

Ved synet af blomsterne fik jeg en pludselig lyst til at strikke med mit vajdfarvede garn fra sidste år, så det er kommet med i en hel serie af huer jeg på besat vis er i gang med, efter et mønster af Olga Buraya-Kefelian, Hado. Indtil videre er jeg i gang med nr. 3, selvfølgelig med en det ændringer af et ellers simpelt og godt mønster. Huen nedenfor er med striber af vajd og et orange garn jeg farvede med giftige slørhatte sidste efterår.

Seeing the abundance of flowers made me want to knit with my woad dyed yarn from last year, and so, it’s become part of a whole obsessive-compulsive series of hats that I’m knitting these days, following Olga Buraya-Kefelian’s Hado pattern. So far, I’m knitting the third one, of course with a lot of mods although the pattern is a good one, and simple, too. The hat below has stripes of woad and poisonous orange mushrooms from last fall.

hado1

Læs mere om vajd her!

Read more about woad here!

Save

Save

Save

Farveplanterne sået (The Dye Plants are Sown)

I dag har jeg sået en del af mine frø til farveplanter i små potter indenfor. Frosten er nemlig næsten af jorden nu…

Today, I’ve sown some of my dye plant seeds in small pots indoors. The night frost has almost gone, you see…

Sidste år havde jeg held med at gro japansk indigo og vajd fra frø, som jeg forspirede indenfor, så det gør jeg igen med japansk indigo i år. Vajd springer jeg over i år, for japansk indigo gav langt mere farve. Desuden har jeg nogle vajd-planter fra sidste år, som ser ud til at komme fint igen i år, så jeg kan få blomster og frø.

Last year, I had luck growing Japanese indigo and woad from seeds that I cultivated indoors before planting outside, so I’ll do the same again with Japanese indigo this year. I’m skipping woad because Japanese indigo has a much higher dye content. Also, I have some woad plants growing from last year, so they might flower and produce seeds.

Jeg forspirer også frø af vau og krap, og det har jeg ikke prøvet før. Vau-frøene ligner birkes, men det er altså en plante, som er nærmere i familie med kål og sennep. Den skulle have utroligt velduftende blomster andet år, så jeg håber at nå dertil!

I’m also sowing seeds of weld and madder, and that’s the first time I try those. Weld seeds look like poppy seeds, but the plant is related to cabbage and mustard. It is said to have exceptionally fragrant flowers the second year, so I hope it’ll survive that long!

seeds_txt

Krap-frøene er ret specielle, lidt kantede og klistede / Madder seeds are a bit special, angular and sticky

madderseeds

Nu er de alle i deres små potter. Krap-frøene lige under jordoverfladen, frøene af vau og japansk indigo lige på jordoverfladen, for de skal have lys for at spire.

Now, all the seeds are in their little pots. Madder seeds just under the surface, weld and Japanese indigo seeds just on the surface, because they need light in order to sprout.

Save

Gåture i marts (Nature Walks in March)

Vejret i marts har faktisk ikke været dårligt. Godt og dårligt vejr afhænger jo som bekendt udelukkende af, hvad ens forventning er. Mig er det er lykkedes at sidde udenfor og strikke i solen et par gange allerede, og så har vi også været på flere gode gåture. Der gror ikke så meget nyt endnu, så alt det spændende lige nu er lav og svampe, som gror på træstammer.

The weather here in Denmark has been all that bad in March. I suppose you’re supposed to make some comment along the lines of “in like a lion, out like a lamb”, but really, good and bad weather just depends on expectations. I’ve been sitting outside in the sun a couple of times already, knitting. And we’ve been on several good walks. There isn’t much new growing yet, so the most interesting living things right now are mushrooms and lichens growing on trees.

Her er det for eksempel almindelig slåenlav (Evernia prunastri) som hygger sig ud over en stamme. Jeg samlede ikke noget denne gang, men tidligere har jeg farvet med den. Man skal bruge ammoniakmetoden, og kan få nydelige lyserøde toner med den.

This is Evernia prunastri spreading over a tree trunk. I didn’t gather any of it this time, but I have dyed with it before. You have to use the ammonia method on this lichen, in which case it yields nice tones of pink.

everniaprunastri

Vi var nede at se til Gudenåen, som var gået temmelig meget over sine bredder først på måneden. Siden er den allerede faldet noget igen.

We also walked to the edge of Gudenaa, the largest stream in Denmark (I wonder if you could even call it a small river?). Early in March, it had flooded quite a large area, but that is already coming down now.

gudenaa

Ikke langt derfra har vi lånt et stykke have, og d. 28. februar fik jeg de første frø i jorden, nemlig farve-visse. Før det havde jeg haft dem i fryseren i 2 uger, de skal nemlig have kulde for at komme ud af dvalen. Sådan gjorde jeg ikke sidste år, og der lykkedes det mig slet ikke at få dem til at spire. Jeg håber det duer i år.

We have borrowed a piece of garden not far from there, and I managed to plant the first seeds on February 28th, dyer’s greenweed. Before that, I kept the seeds in the freezer for two weeks because they need cold stratification to break dormancy. I didn’t try the freezer last year, and none of them sprouted last year. So I hope it works this time.

Det er også lykkedes at komme en tur i skoven, hvor der var masser af fund at gøre trods årstiden.

Her er det en masse kogler med skællene, som vi fandt under et træ. Det er et egern der har været på spil, det kan man se fordi der stadig sidder lidt fnuller tilbage på koglens stilk. Hvis det havde været mus, så ville stilken være gnavet helt ren.

We also found ourselves walking in the forest, which was full of interesting things despite the time of year.

Here, a lot of cones that have been picked apart. We found them in a big pile under a tree. It’s the work of a squirrel, its signature being that there are still some bits of material sticking out from the cone’s stem. If a mouse had eaten these cones, it would have cleaned everything off.

egernkogler

Så var der judasøre (Auricularia auricula-judae), som egentlig godt kan spises. Men de var altså lidt slimede, så vi lod dem sidde.

We also found jelly ear / wood ear (Auricularia auricula-judae). It is edible, but they were a bit slimy, so we just left them.

judasøre

Et helt perfekt blad, hvor alt kødet var væk, og alle ribberne indeni var blevet tilbage (min datters fund).

A perfect leaf skeleton (found by my daughter)

blad

Og så denne træstamme, hvor ormenes gange fra dengang, den havde bark, er blotlagt. Bare jeg kunne strikke det mønster…

And this log, patterned by the paths eaten by worms when it had bark. I wish I could knit this pattern…

træstamme

Endelig fandt jeg en hel masse fyrre-korkhat (Gloeophyllum sepiarium), som primært gror på dødt nåletræ. Den kan også lide forarbejdet træ som her:

Finally, I found a lot of rusty gilled polypore, Gloeophyllum sepiarium, which grows on dead coniferous tree, it even grows well on treated logs, like these ones:

fyrrekorkhat1

Her ses nogle gamle hatte, der gror faktisk lav på dem

These polypores are old, there’s actually lichens growing on them

fyrrekorkhat3

Og her gror den på fine rækker, ud af sprækkerne i stammen

And here it’s growing in neat lines, guided by the cracks in the tree

fyrrekorkhat4

Her ses svampens underside. Det ser ud til, at den har lameller, men det er altså en poresvamp, hvor porerne bare er meget aflange.

This is what the mushroom looks like seen from the bottom. It looks like gills, but this mushroom is a polypore with quite oblong pores.

fyrrekorkhat2

Fyrre-korksvamp skulle være en ganske god farvesvamp til brunt, så jeg høstede mig en fin lille fangst af svampen. Mere følger om det!

Rusty gilled polypore is supposed to contain a quite good brown dye, so I harvested a nice pile of them. More to come on that!

Save

Blå høst (Blue Harvest)

I år har jeg dyrket japansk indigo

This summer, I grew Japanese indigo

japaneseindigoplants

og vajd

and woad

woadplants

i haven for første gang. Jeg høstede alle planterne d. 28. september (allerede længe siden, der har været gang i mange ting her i mellemtiden) undtagen nogle vajdplanter der får lov at stå andet år for at sætte frø.

in the garden for the first time. I harvested all of my plants on September 28th (already a long time ago, lots of stuff has been going on here) except the woad plants I left to let them grow a second year in an attempt to get seeds.

Efter høsten havde jeg 465 g japansk indigo-blade og 433 g vajdblade, begge pillet af plantestænglerne. Og det er da en ganske flot høst, synes jeg, fra mine små stykker land med måske 12 stk. af hver planteart.

After harvest, I had 465 g of Japanese indigo leaves stripped off the stems and 433 g of woad leaves. I’m pleased with this harvest, which came from two rather small patches of land with maybe 12 Japanese indigo plants and a similar number of woad plants.

Jeg fulgte instruktionerne i “A Dyer’s Garden” af Rita Buchanan og hældte vand, der lige var kogt, over vajdbladene (det gav en radiseagtig lugt) og 44C varmt vandhanevand over de japanske indigoblade, som jeg så varmede meget langsomt op til 71C over et vandbad (de afgav en mintagtig lugt).

Following the instructions from “A Dyer’s Garden” by Rita Buchanan, I poured just-boiled water on the woad leaves (it smelled a bit radish-like) and hot (was 44C) tap water on the indigo leaves, then heated them slowly on a double boiler to 71C. It smelled a bit minty almost.

Så siede jeg bladene fra og kom base i, her natriumkarbonat. Det var den base der lige stod i skabet (og det virker til at være ligegyldigt hvilken base man bruger, det vigtige er bare at pH’en skal op). Jeg kom 2 spsk i hver af mine gryder.

At that point, you strain the leaves out of the dye bath and add base. I used what I happened to have around the house, which was sodium carbonate (it seems that the actual base used doesn’t matter, all that matters is that you must raise the pH). I added 2 spoonfuls to each dye pot.

Og så sker magien! Ved at hælde farvebadet fra den ene beholder til den anden blander man ilt i, og det oxiderer indican til den blå form af indigomolekylet. I dette trin ændrede vajd-badet farve fra rødbrun til mørkegrøn og der kom et blågrønt skum på. Badet af japansk indigo skiftede til en klassisk indigoblå farve med et dejligt blåt skum på:

Then comes the magic! By pouring the dye bath several times from one container to another, you introduce oxygen, which oxidizes the precursor indican into the blue form of the indigo molecule. During this step, my woad dye bath changed from reddish brown to dark green and developed a blue-green foam, and the Japanese indigo bath changed to a classical indigo blue with this lovely blue foam on top:

oxidizedindigo

Efter oxidationen tilsatte jeg en skefuld natrium dithionit (reduktionsmiddel, sælges som affarver i Matas) til hvert farvebad og lod dem stå uden at røre indtil de skiftede farve til den gulgrønne tone, som reduceret indigo har. Det tog omkring en halv time. Og så var det endelig tid til at farve – jeg lod mit garn være i farvebadet ca. 20 minutter.

After oxidation, I added one spoonful of sodium dithionite (reducing agent) to each dye bath and let them stand undisturbed until they presented the yellow-green tinge that they should, which took about half an hour. Then it was time to dye! I left my yarn in the dye bath for about 2o minutes.

Som forventet var der meget mindre farve i vajd-badet, som jeg kun farvede et 100-g’s nøgle med. Jeg farvede 3 nøgler med den japanske indigo, og det sidste af dem var lige så mørkt farvet som det ene nøgle fra vajden.

As expected, there was much less color in the woad bath, which I only used for one 100 g skein. The Japanese indigo bath dyed 3 100 g skeins, and the last one was as intensely colored as the woad skein.

Så prøvede jeg at farve med bladene af både vajd og japansk indigo på små testnøgler (a 10 g) som var behandlet med alun. Jeg brugte en helt almindelig farvemetode, altså bare i et varmt, ikke kogende, farvebad en time. Og her er så alle nøglerne, jeg farvede:

I then tried the used leaves of both the woad and Japanese indigo on 10-g test skeins of alum mordanted wool, using a standard dyeing method (so just keeping it hot but not boiling for an hour). And here they all are:

indigowool

Nederst – gulgrønt nøgle er japansk indigo-blade på alunbejdset uld, det beige-laksefarvede nøgle lige over er vajdblade på alunbejdset uld. Så kommer de 3 nøgler farvet med japansk indigo, det første/mørkeste er det nederste. Allerøverst nøglet der er farvet med vajd – man kan måske skimte det grønne skær i det blå.

Bottom – yellow/green skein is Japanese indigo leaves on alum mordanted wool, the tan/beige one above is woad leaves on alum mordanted wool. Then the 3 skeins dyed with Japanese indigo, the first and darkest one is the lower one. Finally on top, the skein dyed with woad, maybe you can see its slightly green tinge mixed into the blue.

Når jeg nu beundrer disse farver, som jeg ikke bare har farvet, men også selv groet i haven, så føler jeg altså en vis stolthed. Og så er min respekt for den blå farve blevet fornyet. Jeg tror, at jeg nu påskønner hvilket besvær folk gik igennem i fortiden for farvens skyld.

Konklusionen er, at jeg helt sikkert vil gro japansk indigo igen næste år. Vajd er jeg dog ikke så sikker på – farveindholdet er altså markant mindre.

Seeing these colors that I not only just dyed, but also grew in my garden, I feel such a sense of accomplishment!!! And I have a renewed respect for blue. Imagine the trouble people went through in the past to get this color.

Conclusion: I will be growing Japanese indigo again next year for sure. I’m not sure about woad, since the dye content is a lot smaller.

 

 

Save

Save

Summer Days Dyeing

Summer finally came roaring with several days of temperatures around 30C (yea, hot for Denmark!). We’ve been outside almost all the time, except the times I’ve had to go into the house and check my dye pot on the stove.

Our garden is wonderful right now, the highlights are Sweet William (Dianthus barbatus, studenternellike in Danish)

sweetwilliam

flowering thyme with bumblebees

thyme

and elder at its midsummer best – so fragrant

elder

But I also have some potential dyes growing! Here is pot marigold (morgenfrue in Danish) which is growing everywhere in our garden because of extremely efficient self-seeding. It should give a nice yellow at some point

potmarigold

And then there is this. My woad plants. Previous attempts I’ve made were completely unsuccessful, so I’m very pleased that they are growing at all

woad

And finally, Japanese Indigo. I had to put them in a plot of hard and dry soil because we ran out of good spots, so I don’t know how they will grow. I’ve never grown them before!

japaneseindigo

But instead of just waiting around for these plants to grow, I’ve been on several good walks to gather dyestuffs.

On the very last day of June, my daughter and I ventured out to gather some of the bounty of wild growing lupines that have been flowering for the past few weeks. And it was probably good we didn’t wait any more, because most of them had already produced seeds on the lower half. I gathered just the flowers

lupinflower

150 g of purple lupin flowers went into the dye pot, and I waited for my green yarn to finish. Only it wasn’t green, but just one more yellow. A nice dusty baby yellow, but – yellow

lupindyedwool

Vi har været i haven nærmest konstant i løbet af de varme dage i starten af juli – lige med undtagelse af de gange jeg har været inde og tjekke farvegryden! Sommeren er bestemt en travl tid når der nu gror så meget man gerne vil nå at få i gryden. Jeg har forsøgt mig med vilde lupinblomster, men i stedet for den grønne farve jeg håbede på, gav de en mild gul. I vores have lyser morgenfruer og studenternelliker, og hylden blomstrer. Og så er der stadig fint med liv i mine vajdplanter og den japanske indigo. Jeg tør næsten håbe på hjemmegroet blå farve i gryden.

Save

Save

Feels Like Spring

Over the Easter, we had lots of sunny days, and temperatures around 15C. Over the past few weeks, more and more flowers peek out. It seems that spring is here, and that meant that the entire family could enjoy our Easter flu/stomach flu outside in the sun!

daffodils

This year, I’m making a real attempt to grow some dye plants myself. In the middle of February, I sowed dyer’s greenweed (Genista tinctoria, farve-visse in Danish) in pots outside, only to have this happen a couple of days later:

snowpots

I was not thrilled. The seeds of dyer’s greenweed need cold stratification: a period of moist cold to break the seed’s dormancy and let it germinate. But surely this was too much? This scientific article shows that 5C for 3 months improves germination, so this was colder than that. But my seeds actually made it under the snow, and have just grown above soil now

dyersgreenweed

On March 11th, I sowed woad seeds, and they are also just visible now

woad

Maybe not very exciting in the grand scheme of things, I know, but I’m excited because my previous attempts at growing woad were less successful than this! Just in case, I’ve sowed some more woad seeds on April 3rd. Same day, seeds of coreopsis (Coreopsis tinctoria, skønhedsøje in Danish), St John’s wort (Hypericum perforatum, prikbladet perikon in Danish), and yellow chamomile (Anthemis tinctoria, farvegåseurt in Danish) went into the ground. So now it’s just fingers crossed.

In case you’re interested: I bought some of my seeds from Wild Colours and the rest from Urtegartneriet (their seeds are organic).

I år gør jeg et reelt forsøg på at gro farveplanter i haven (for nogle år siden prøvede jeg at gro vajd, men det lykkedes mig aldrig i vores gamle have). Det er lykkedes at spire farve-visse og vajd, og i løbet af påskens solskinsdage har jeg sået skønhedsøje, prikbladet perikon og farvegåseurt.

 

 

Save

Planning my Dye Garden

Although I’ve had unsuccessful attempts in the past at growing dye plants myself, I’m determined to try it again this year. But it’s always a good idea with a plan B, and that’s my sister.
Last year, she grew Coreopsis in her garden, and since she is not a dyer herself, she decided to give me the dried plants. I threw them in my dye pot with a 10 g test skein, since the amount of dried plants wasn’t that large
coreopsis

but that was just the first skein of many. In the end, the small amount of plants in the top photo dyed 6 test skeins or 60 g of wool in a range of orange colors.

orange
FACTS – COREOPSIS
Mordant 10% alun
Water Tap
Yarn Supersoft 575 m/100 g
Yarn:Dyestuff ratio about 1:1 dried plant weight, but I could have used less
Conclusion Excellent dyestuff, contains a lot of color

I hope she grows some more this year – after googling around, I found that some types of coreopsis are annuals, some perennials, and some are annuals that self-seed very easily, but I don’t know which one my sister has. So I’m also going to try. So I have ordered these seeds from www.wildcolours.co.uk (they sent the seeds the same day, and they arrived in my mailbox in Denmark in 3 days). It’s woad, japanese indigo, coreopsis, and dyer’s greenweed.
seeds
And this is what I am going to do with them:
  • Japanese indigo – I’ve read in several places that you have to plant the seeds indoors. The timing depends who you ask, anything from 8 to 2 weeks before the last frost (wildcolours say 2-3 weeks). Here in Denmark, 2-3 weeks before the last chance of frost would be the beginning of May, so that’s my plan
  • Woad – I’ve tried planting woad seeds outside in the past and they didn’t grow. The information you can find online is mixed – some people say plant them inside, some say outside. This time, I’ll follow this and plant them outside in March. We’ve moved since I tried it last, and the old garden was in a very windy and cold spot, so maybe it will work this time
  • Coreopsis – this says you can sow the seeds directly in early spring, so that would probably be March-April around here. It also says it likes a South-facing wall
  • Dyer’s greenweed – this says to sow it outside in the fall, but this says you can also do it in February. Since it is now February and my seeds just arrived, I’m just going to try it now. Both sets of instructions agree that you should soak the seeds in warm water overnight or 24 h before planting, so that’s what I am doing. Then plant them outside in pots – they need cold to break dormancy
Jeg har før prøvet at gro farveplanter, uden succes. Men jeg har nydt godt af min søsters høst af skønhedsøje, som farver kraftig orange. I år prøver jeg igen at få noget til at gro: japansk indigo, vajd, skønhedsøje og farve-visse.

Save

Save

Save

Save