KANT med OMBUK

Det er detaljerne der afgør, om strik ser “hjemmelavet” eller “håndlavet” ud. Her viser jeg hvordan jeg gør en kant med ombuk færdig på en smart og usynlig måde.

~

For nogen tid siden viste jeg billeder af denne stribede pigekjole (mønsteret er stadig ikke færdigt, men det skal nok komme!):

Dagmar i den stribede kjole med rundt bærestykke, og en gravhøj i baggrunden. Striber af krap, indigo og cochenille.

Men jeg er også i gang med en matchende cardigan til drenge. Begge dele har kanter med ombuk, som jeg synes er en meget flot afslutning. Som navnet antyder, så ligger det strikkede dobbelt, og man vender omkring en pind, som laver et naturligt buk i materialet.

Til pigekanterne bruger jeg picot (slå om, 2 ret sammen) som buk:

Kant med ombuk, her bukket omkring en picot.

På drengetrøjen bruger jeg bare en vrangpind som buk, det giver en neutral kant, som kunne passe til det meste:

Kanter med ombuk, den pigede med picot, og den neutrale på drengetrøjen.

En kant med ombuk i strikketøjets begyndelse laves ved at bruge en midlertidig opslagning, strikke et stykke, lave bukket, strikke et stykke til, og så trevle den midlertidige opslagning op. En runde (2 ret sammen) samler så begyndelse og slutning af kanten, og man kan strikke videre. Eller, man kan slå almindeligt op, og så sy opslagningen fast indeni – det er lettere, men gør kanten mere klumpet.

Når der skal laves ombuk i slutningen, bliver det lidt anderledes. Drengetrøjen er strikket nedefra og op, så den afsluttes med et ombuk ved halsen. Lige før samling af kanten ser det sådan her ud:

Drengetrøjen lige før samling af den ombukkede halskant.

På billedet ovenfor har jeg strikket 8 pinde glat, en pind vrang, og så 8 pinde glat igen. Derefter kan man slå alle maskerne af og sy kanten fast til indersiden, men igen giver det ekstra tykkelse. I stedet laver jeg en slags maskesting i de åbne masker, så de bliver syet fast til indersiden.

Billederne tog jeg sidste sommer, da jeg strikkede kjolen (derfor havehænderne). Se billedtekster for instruktioner:

Kanten, der er strikket færdig. Alle maskerne sidder på pinden, og picot-pinden giver det naturlige buk. Bryd garnet med en tilstrækkeligt lang ende, og tråd en stramajnål på.
Trin 1: Indsæt stramajnålen i første maske på pinden som om man strikkede ret. Træk garnet igennem, og lad masken sidde på pinden.
Trin 2: Sy lige ned langs garnet i første maske, der blev strikket med kantfarven. Træk garnet igennem.
Trin 3: Sy opad, idet garnets bue følges. Idet man følger masken i kantfarven, er det altså næste bump i forrige stribes farve, man syr igennem. Træk garnet igennem.
Trin 4: Sy op igennem første maske på pinden fra bagside til forside, og lad masken falde af pinden. Træk garnet igennem, og træk det til, så fastheden passer. Første maske på pinden er nu gjort færdig.
Gentag trin 1-4 for hver maske på pinden. Resultatet bliver ganske usynligt og har samme elasticitet som strik!

Sådan laver jeg altså kanterne færdige. Selv synes jeg, det er lettere end at slå af og så sy fast, for her har man bumpene på vrangsiden til at vise, hvor der skal sys. Hvis man slår af først, så famler man mere i blinde.

Men tænk at jeg har haft disse billeder liggende så længe. Sommeren er jo bare et fjernt minde, det var kyndelmisse i går, og det sneede lidt i dag. Her er det næste billede på rullen, eller hvad man kalder det når det er digitalt, men i hver fald fra en gåtur samme dag:

På gåtur i Søhøjlandet. Tænk at stå der og mærke solen i ansigtet…

LILLE BOLD

Jeg har strikket en håndfuld små bolde af rester af Fenris, og min familie har aldrig før været så interesseret i mit strikketøj! “Hvad strikker du?”, “Må jeg få en?”

~

Jeg er lige blevet færdig med en ny udgave af mit Vindauga babytæppe, som er meget lettere at strikke end den oprindelige udgave. Mønsteret  kommer på Ravelry og i min webshop snart. Og jeg må sige, at jeg  kommer i godt humør af at se på sådan en stak striber og retstrik:

Vindauga babytæpper, det øverste farvet med rejnfan og indigo, det nederste med cochenille og indigo.

Der blev en del garn tilovers, både af den hvide bundfarve og de lilla kontrastfarver, så jeg fik lyst til at finde på et lille hurtigt resteprojekt. Og her er det: lille bold.  Hvis man strikker Fylgje med et kit vil man også have rigeligt med rester.

Bolden er strikket i vendestrikkede moduler, stoppet, og så syet sammen til sidst.

Jeg bruger den allersimpleste form for vendestrik. Efter at have vendt arbejdet, så tager jeg en maske løs af som vrang, med garnet holdt foran. Med den teknik er det ikke nødvendigt at strikke masker sammen på næste pind, man strikker bare helt normalt hen over stedet, hvor man vendte.

En håndfuld små bolde, sammen med garnrester, der alle er farvet med indigo og cochenille.

MØNSTER

Garn, strikkefasthed, pinde osv.

Fenris ren uld, 450 m / 100 g, hvid bundfarve og en kontrastfarve. Til hver bold bruges ca. 5 g bundfarve og 3 g kontrastfarve.

Et par 2,5 mm strømpepinde, stramajnål.

Min strikkefasthed i retstrik var ca. 12 m på 5 cm, og det gav bolden en diameter på ca. 7,5 cm.

Forkortelser

BF – bundfarve, gf- garnet foran arbejdet, KF – kontrastfarve, la – vrang løs af, m – maske(r), p – pind(e), r – ret, RS – retsiden, VS – vrangsiden.

Instruktioner

Slå 24 m op med KF, og lad en 20 cm ende hænge til senere. 24 r.

BF-modul

Skift til BF, og lad KF hænge til senere.

P 1 (RS): 2 la, 20 r, vend.

P 2 (VS): 1 la gf, 13 r, vend.

P 3: 1 la gf, 7 r, vend.

P 4: 1 la gf, 9 r, vend.

P 5: 1 la gf, 11 r, vend.

P 6: 1 la gf, 13 r, vend.

P 7: 1 la gf, 15 r, vend.

P 8: 1 la gf, 16 r, vend.

Man har nu strikket en gentagelse af mønsteret. De næste gentagelser laves ved at strikke 2 p r med KF, så de 8 p i BF-modulet. Strik 9 gentagelser på den måde – der er nu strikket 10 gentagelser.

1 p r med KF. På næste p lukkes de første 2 og de sidste 2 m af, og KF garnet brydes.

Strik BF-modulet en gang. 2 la.

Brug KF garnenderne til at sy de afslagne KF-m fast til opslagningen. Sy garnenden gennem alle rillerne i enden, træk til, og hæft ende.

Stop bolden med kartet uld eller fiberfyld. Slå de resterende m af med BF og sy bolden sammen. Eller sy de åbne m til opslagningen.

Færdig! Strik en hel håndfuld og del boldene ud til børn og barnlige sjæle.

Lille bold

English pattern here.

FYLGJE

Fylgje er et stort vintersjal, strikket i stribede moduler. Jeg har arbejdet på forskellige varianter af det over længere tid.

Hurra! Mønsteret til mit sjal, Fylgje, er nu udgivet i Knitty Winter 2017. Jeg har fulgt magasinet over lange tider, så jeg er virkelig glad for, at mit mønster nu også er en del af det.

Indtil videre findes mønsteret altså kun på engelsk, men om 3 måneder må jeg udgive det på andre måder, inklusive en dansk oversættelse, som også bliver et gratis mønster.

Jeg sendte en masse billeder ind med mønsteret. Dem, jeg troede ville anses for at være bedst, blev dog slet ikke valgt. Jeg har ingen uddannelse indfor noget som helst i fotografi, så jeg overvejer til stadighed hvad der egentlig er et godt billede. Jeg kan sagtens se om jeg kan lide et billede eller ej, men tit kan jeg ikke helt sige hvorfor.

Men her er en håndfuld billeder, som ikke kom med i mønsteret:

Min mor med sjalet over sig, med et roligt blik rettet mod skoven. Jeg har allerede hørt fra flere, at hun er meget elegant, og jeg må give dem ret. Vi har hverken brugt makeup eller photoshop, så det er sådan hun ser ud i virkeligheden.
Taget senere på året. Jeg kan godt lide hældningen af sjalet over skuldrene.
På vej ned ad gaden. Jeg ved godt, at man ikke må tage billeder op imod solen, og baggrunden er ikke videre ophidsende. Men jeg kan godt lide bevægelsen i billedet og linien fra gadelygtens skygge.
Sammen med min datter. Det var ikke meningen hun skulle med på billederne, men pludselig kom linselusen op i hende. Hun havde nattøj på, så vi fik rullet hende ind i det ene sjal så man ikke kan se det. Det fik altså dem begge to til at se lidt sjove ud, men de er vist meget tilfredse alligvel!

LET STRIKKETØJ

I sidste uge var jeg på Kunsthåndværkerdag på Museum Silkeborg. Tak til alle som kiggede forbi, hvor var det spændende at tale med så mange mennesker.

~

Der var virkelig mange, som kiggede forbi min bod. Mange drev forbi på runden i salen, og mange blev også hængende og snakkede.

To ting gik igen i det folk sagde til mig. Det ene var, at de virkelig kunne lide mine farver, og at de let kunne se, at det er naturfarver. Og ja, det er jeg helt enig i! Disse farver råber langt væk, at de er naturlige:

Min farvecirkel – blå selvfølgelig fra indigo, lilla fra cochenille-indigo overfarvning, røde fra krap, gule fra rejnfan, grønne fra indigo + planter, støvgrønne fra hele blade af japansk indigo.

Det andet, der gik igen var, at folk også godt kunne lide mine design, men at mange syntes, de var for svære at strikke. Og det vidste jeg jo egentlig godt allerede. Jeg bruger som regel midlertidige opslagninger, maskesting osv. for resultatet er bedre. Det er og bliver bedre, men jeg ved godt, at der er mange der enten synes teknikkerne er svære, eller tror de er det.

Så her kommer mit fortsæt. Jeg vil prøve at skrive lettere mønstre. Jeg er i gang med en redigering af mit Vindauga Baby-mønster,  hvor der kun bruges helt almindelige teknikker. Jeg vil beholde picot-afslagningen, for den er altså virkelig let og dekorativ. Planen er at genudgive mønsteret med en let og en udfordrende variant.

Lilla og let version af Vindauga babytæppet.

Endelig har jeg sat mit hemmelige våben på sagen. Min mor! Hun har gravet sig igennem mine garnbunker, og fundet dette frem:

Fenris farvet med indigo (til venstre), med indigo og cochenille (midten) og endelig et nøgle Norne farvet med hele blade af japansk indigo (til højre).

I første omgang har hun kastet sig over det blå-grønne nøgle Norne, som der ellers faktisk lidt stod mit navn på… Planen lyder på et retstrikket sjal, som skal være simpelt og geometrisk, så det bliver spændende at følge med i.

PS: Næste gang jeg kommer på marked er d. 2. december. Det er Designmarked i Aadalen, kl. 10 – 16, Nørreled 34, Skørring, 8544 Mørke.

 

TRICKS til STRIBESTRIKNING

Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt.

~

Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i Fenris (100% uld, 450 m / 100 g) farvet med krap, indigo, vajd, japansk indigo, og en serie lilla farver, som er overfarvninger af cochenille og indigo.

Dagmar løber ud over stubmarken på en af de sidste sommerdage.
Kjolen har rundt bærestykke og vendte picotkanter ved hals, ærmer og nederst. Bemærk gravhøjen i baggrunden.

For at få et pænt farveskift mellem striberne (selv om det sker på ryggen) har jeg brugt denne teknik:

Efter skiftet til en ny farve strikker jeg en hel runde med den, og fjerner så rundemarkøren.

Den første maske, der blev strikket med den nye farve sidder nu yderst på venstre pind – det er den maske, man skulle lige til at strikke. Jeg sætter så venstre pind igennem masken nedenunder udefra, uden at slippe den maske der er strikket i den. Jeg har nu to masker på pinden, og de har forskellige farver:

To masker på pinden sammen, de har forskellige farver fordi de tilhører forskellige runder.

De to masker med forskellig farve strikkes nu sammen, og rundemarkøren sættes i igen. Rundens skift er altså flyttet en maske til venstre, men det er ligegyldigt når bare man tager højde for det.

De to masker strikket sammen, og rundemarkøren sat ind igen.

Resultatet ser sådan her ud:

Pigekjolens bærestykke med forbedrede overgange mellem striberne.

Ikke perfekt, men en stor forbedring i forhold til, hvis man bare skiftede farve helt normalt.

Read this post in English

BRISINGAMEN

Jeg har nusset med designet til denne hue i lang tid. Har strikket 3 af dem, og haft en lille hær af teststrikkere til at gennemgå mønsteret. Nu er jeg endelig klar til at udgive det!

Brisingamen foret hue – fotografier af Lars Bjertrup, Wendy Colding og undertegnede.

Brisingamen er en foret hue, med et design, som kom til verden ved at mange små brikker faldt på plads.

En brik er garnet. Jeg har længe farvet på Norne, som er et 1-trådet garn af ren uld (640 m / 100 g). Det er en smule stift, og fuldstændig perfekt til blondestrik. Jeg hader nemlig at strikke blondemønstre i glat, fint, uhåndterligt garn. Der findes masser af meget fint og dyrt garn der er sådan, og man ser at folk strikker kæmpestore sjaler af det, men det er bare ikke min kop te… Det eneste problem er, at Norne ikke er et specielt blødt garn.

Løsningen blev at strikke huens yderside i Norne. Blonden er jo (i sagens natur) fuld af huller, så foret løser to problemer: det gør huen varm, og det gør indersiden blød. Foret er nemlig strikket i et nyt garn, jeg er begyndt at farve på: Bestla, som er 65% merino og 35% silke (600 m / 100 g). Det er fantastisk blødt, selv er jeg nemlig meget følsom overfor kradsende uld, og jeg synes virkelig, det er blødt.

Den anden store brik er blondemønsteret. I sin rå form kom det fra en bog med japanske mønstre, men jeg har fiflet en del med det.

Den første version af huen, som jeg strikkede i hvid, endte med at være en børnestørrelse:

Dagmar med den første Brisingamen-hue. Hun er 7, så selv om hun har tykt hår er hendes hovede mindre end en voksens.

Den endelige version har snoninger imellem de store blondemotiver:

Brisingamen-huen i krap-farvet garn. Foto af Lars Bjertrup.

De store motiver går gradvis over i mindre former, og ender med en roset af små snoninger:

Toppen af huen.

Endelig er der forets konstruktion. Man skal jo være forsigtig med at sige, at man har opfundet noget nyt, men jeg har aldrig set andre mønstre der bruger denne konstruktion. Jeg begyndte med to midlertidige opslagninger. Efter at have strikket et lille stykke på hver, strikker jeg dem sammen. Nu strikkes huens kant fra det ene sæt masker, en vendt kant, som går direkte over i huens yderside. Senere tager man så det andet sæt masker og strikker foret derfra.

Et kig ind til foret, blødt og sømløst.

Man ender med en hue, som er dobbelt overalt. Luftig, men varm, og frem for alt blød indeni. Det bliver for meget nu, hvis jeg skriver flere gode ting, men jeg er virkelig tilfreds med denne hue.

Mønsteret kan købes på Ravelry. Hvis man gerne vil købe mønsteret, men ikke har et Ravelry brugernavn, så er man meget velkommen til at kontakte mig.

Se kits til at strikke Brisingamen-huen i min Etsy forretning. Igen, hvis man ønsker at købe et kit, men ikke har et Etsy brugernavn, så kontakt mig, så finder vi ud af noget.

Read this post in English

GRØNNE VARIATIONER

Noget af det bedste ved naturfarvning er, at man kan blive ved med at overfarve, til man får den farve man vil have.

~

Jeg har længe haft nogle lidt mislykkede grønne nøgler Norne liggende, og jeg gravede dem for nyligt frem for at overfarve dem og få så mange forskellige grønne som muligt. Jeg vandt noget af nøglerne over i nøgler til farvning, og beholdt den sidste del som den var.

Det ene nøgle (nøgle 1 på billedet nedenfor) var en medium blå fra indigo, som jeg havde overfarvet med et par efterbade af granatæbleskaller og vau. Det gav en ret svag gul, for svag til at matche den blå, derfor den svagelige grønne farve.

Det andet nøgle (nøgle 12) havde samme problem. Det er igen en medium indigo, denne gang på en bund af tørret grå bynke. Jeg vidste det ikke dengang jeg farvede det, men ved nu, at grå bynke kun giver ret svag beige når man bruger den tørret.

Så havde jeg et nøgle med det modsatte problem (nøgle 5). Her er en stærk (1:1) gul fra vau overfarvet med en svag indigo, så den grønne/Chartreuse simpelthen er for elektrisk i store mængder.

Endelig havde jeg et gult nøgle, som egentlig ikke var mislykket (nøgle 9) men som der bare ikke var en plan for. Det farvede jeg for længe siden med rejnfan og et krap-efterbad for at få en varm gul. Alle nøglerne blev vundet over i mindre portioner, og så overfarvede jeg dem, nogle med indigo, nogle med vau, og nogle med valnøddeskaller.

Overfarvning og atter overfarvning for at få så mange grønne farver som muligt.

Nøgle 6, 7 og 8 kommer fra nøgle 5, og er bare overfarvet med mere og mere indigo, og her er ingen overraskelser. Den stærke gule bund ender med en klar flaskegrøn når den overfarves med stærk nok indigo.

Nøgle 10 og 11 er garnet fra nøgle 9 overfarvet med lidt og lidt mere indigo. Her var der en god overraskelse, nemlig nøgle 10. Det blev en vissengrøn, en af mine yndlingsgrønne. Her afslører jeg virkelig mit manglende kendskab til farvelære, men jeg vidste ikke at der skal så meget rødt i blandingen for at få en vissengrøn.

Jeg lavede et farvebad af 12 g vau og farvede på 25 g garn fra nøgle 1. Det blev til nøgle 2 – ikke nogen overraskelse, her kommer den klare flaskegrønne frem ved at løfte niveauet af gult så det matcher det blå.

Så lavede jeg et farvebad af 25 g valnøddeskaller. 25 g garn fra nøgle 12 blev til nøgle 13. Igen blev den ignorante farver overrasket – armygrøn har altså åbenbart en bund af brunt. Efterbadet gav på garn fra nøgle 1 nøgle 3, endnu en armygrøn.

Nøgle 4 er garn fra nøgle 1, overfarvet med ret kraftig indigo. Her giver den svage gule bund en flot petrolfarve. Nøgle 14 er garn fra nøgle 12 som bare er overfarvet med lidt mere indigo end det var i forvejen.

Endelig er der nøgle 15. Det er garn fra nøgle 12, som jeg farvede i vau-efterbadet. Det ændrede sig ikke ret meget, så det røg i valnøddebadet, der allerede var brugt to gange. Da det stadig ikke havde ændret sig det store overfarvede jeg med indigo, og så lod jeg det være, for jeg kunne ikke finde på mere.

Nøgle 16 og 17 er begge farvet med brændenælder, som man efter sigende skulle kunne få grønt ud af. Midt i maj plukkede jeg en stor grydefuld (og de kan altså sagtens brænde igennem havehandsker) og farvede på de to 25-grams nøgler. Først nøgle 16, i efterbadet nøgle 17, som jeg modificerede med lidt jern til sidst. Hverken 16 eller 17 er jo grønne (hvordan får du det grønt, Uglemor?), men de fungerer fint sammen med alle de grønne farver. Her er de alle sammen, i selskab med et nøgle indigo-blåt, vundet i kager og klar til at strikke:

Norne ren uld i et hav af grønne farver, plus lidt gult og blåt.

Jeg leger med at strikke de mange farver i helt korte længder, mere derom en anden god gang. Indtil videre tager det sig sådan her ud:

Norne strikket i korte længder – farveskift foregår ved at lægge den ny og den gamle farve dobbelt.

Men jagten på grønne farver stoppede ikke her. Ud over brændenælder byder maj også på landskaber, der er helt dækkede af vild kørvel og gyvel.

Sidste år prøvede jeg at farve med gyvel, men var ude for sent på sæsonen og fik meget lidt farve ud af planten. I “Dye Plants and Dyeing” skriver Cannon & Cannon at blomstrende friske kviste af gyvel skal plukkes i april eller tidlig maj, og det lykkedes mig at få dem plukket sidst i maj. Det er sikkert fint, for bogen er engelsk, og det meste af England ligger jo syd for Danmark.

På alun-bejdset Fenris (ren uld) får jeg den grøn-beige farve, som Cannon & Cannon lover. De viser en næsten sort med gyvel og kobber, så jeg prøvede at modificere med kobbervand i nogle minutter. Jeg har et glas med kobbervand, som bare er kobberet fra en stump ledning, der ligger i ammoniak. Jeg tilsatte en lille sjat, og det gav en meget fin grøn, som er ovre i det visne spektrum.

Med vild kørvel (også plukket sidst i maj) fik jeg den forventede sarte farve, gul med en svag grønlig tone. Nogle vil måske ikke synes den er noget særligt, og der er jo også mange måder at få den slags farve på. Men jeg synes nu, det er en dejlig farve, og den indfanger lige friskheden ved foråret og den tidlige sommer. Modificeret med jern bliver den en anelse mørkere og taber fuldstændig friskheden.

Gule og grønne farver med gyvel og vild kørvel – det store nøgle øverst er vild kørvel, nedenunder vild kørvel modificeret med jern. Tredje nøgle er gyvel, og fjerde gyvel med kobber.

Read this post in English

EN HORDE HUER

Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden?

~

Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve.

Brisingamen er inspireret af et japansk mønster, og er dobbelt over det hele. Indersiden er strikket i Bestla, en 35/65 blanding af silke og merino, mens ydersiden er strikket i Norne, mit 1-trådede rene uldgarn. Det tog altså nogle grublerier at finde på en måde, hvor både kanten og resten af huen kunne blive dobbelt – i sidste ende blev løsningen to midlertidige opslagninger. Det lyder måske indviklet, men det er altså ikke slemt, og resultatet taler for sig selv. Fordi strikkefastheden er lille ender den dobbelte hue med at være tynd, men varm og endda nogenlunde vindtæt.

Her er Dagmar på en snevejrsdag for nogen tid siden. Prototypen, som er strikket i ufarvet garn, blev for lille til mig, men den passer hende perfekt.

En meget tilfreds Dagmar med Brisingamen-prototypen.

Til voksenstørrelsen lavede jeg små ændringer. En tredobbelt snoning i stedet for den enkelte række snoede masker mellem motiver gør huen lidt større, og ribben er længere. Her er den næsten færdige voksenhue, farvet i 1:1 krap. Ren uld tager imod krapfarven på en lækker måde – silke-merinoen tager imod lidt anderledes, men ikke mindre lækkert. Det er måske den skinnende silke, der ændrer udtrykket.

Brisingamen hue i ren uld yderst og silke-merino indeni. Begge dele farvet med kraprod.

Folkvang er inspireret af mønstre fra Bohus strik, og er en hue i baskerfacon. Siden jeg første læste om Bohus-mønstre har jeg haft stor appetit på dem.

Og denne gang strikkede jeg simpelthen en prøve for at afprøve mønstre. Først ville jeg have buede former, og det er sådan prøven begynder (til højre). Men buen ville ikke som jeg ville, og jeg indså også, at man skal strikke med 3 farver for at få en bue, der adskiller 2 forskellige baggrunde. Jeg hader at strikke med 3 farver samtidig, så prøven fortsatte med rektangler.

Først en hvid rektangel på blå og grøn baggrund. Fin nok, men vrangmaskerne på langsiderne tilføjer ikke noget. Så en blå rektangel på beige baggrund. Nu er der vrangmasker indeni, og det gør udtrykket mere interessant. Det gik den rigtige vej! Så skiftede jeg til hvid baggrund, beholdt den mørke indigo som mønsterfarve, og tilsatte et skriggrønt bånd i baggrunden. Jeg nåede frem til det helt rigtige, da jeg lod den hvide farve komme ind i rektanglen, og blødte det skriggrønne bånd op med et par runder beige omkring.

Folkvang-strikkeprøven. Hvid baggrund med kontrastfarverne blå (indigo), mørkegrøn (rejnfan og indigo), beige (sortfiltet netbladhat 2. bad) og stærk lys grøn (tagrørsblomster).

De lodrette liner af blå vrangmasker tiggede jo ligefrem om at blive forlænget med en farvestrikket rib, så det var hvad jeg gjorde:

Jeg ville ikke bryde den farvestrikkede rib på overgangen til resten af hatten, så jeg brugte en ny (tror jeg?) sammenstrikning til kanten.

På billedet nedenfor er den farvestrikkede rib forrest. Den midlertidige opslagning er pillet op, og maskerne derfra sat på en pind, som er bag arbejdet. Så holder jeg garnet som sædvaneligt til farvestrik (blå forrest på fingeren, fordi den er dominant, og den hvide bagved) og strikker vrangmaskerne vrang med blå, og strikker 3 masker sammen ret med hvidt, en fra forreste pind og to fra den bagerste. På den måde bliver søjlerne af vrang ikke brudt, og universets orden er opretholdt.

Lukning af kanten i farvestrik.

Vindauga Baby

Temaet fra mit Vindauga-tæppe blev ved med at køre rundt i mit hovede efter at jeg strikkede det første tæppe, og det krævede simpelthen at blive strikket i nogle flere varianter! Da designprincippet i Vindauga stødte sammen med mine forsøg med at farve 2-dimensionelle gradienter (eller matricer) endte det med Vindauga babytæppet, som jeg nu endelig er færdig med at skrive mønsteret til.

Mønstret kan købes på Etsy eller på Ravelry. Jeg har desuden farvet et lille antal kits, som er i min Etsy Shop, i farverne Sif (lilla-blå med cochenille og indigo – udsolgt), Valkyrie (rød-blå med krap og indigo) og Njord (grøn-blå med vau, grå bynke og indigo).

Fra et sæt af 9 nøgler matrix-farvet garn (til venstre) til Vindauga babytæppet.

Mønsteret er skrevet, teststrikket, rettet, rettet og rettet, og endelig skrevet helt færdigt på dansk og engelsk. Jeg indrømmer blankt, at selve det at lave mønsteret færdigt ikke er min yndlingsdel af processen fra ide til udgivet mønster. Men uden at få taget sig sammen og lavet det helt færdigt, så ender det jo netop bare som en ide i mit hovede.

Til gengæld er det fantastisk sjovt at matrixfarve mini-nøglerne i 9 farver i glidende overgang. Jeg har efterhåndet arbejdet med disse 2-dimensionelle gradienter et  stykke tid, men jeg synes, det bliver ved med at være svært at få dem helt rigtige!

Først farver jeg gradienter af røde, pink eller gule farver med krap, cochenille, vau, rejnfan eller grå bynke, så jeg har 3 nøgler af hver indfarvning. Bagefter overfarver jeg med en gradient af indigo, så hver af de 3 nøgler i en indfarvning får en forskellig indigo-overfarvning. Det lyder måske ikke så svært, men begge trin er faktisk svære at styre.

Med cochenille og krap giver 1. bad altid meget mere farve end 2. bad, men nogle gange giver 2. og 3. bad stort set samme farve. I indigo-overfarvningen er det også svært at styre hvor mørk farven bliver, for der er flere faktorer i spil. En ting er hvor længe nøglerne bliver dyppet, en anden hvor mange gange. Men der er også mængden af indigo i gryden, som ændrer sig efterhånden. Selv om jeg har lavet matrix-farvningerne mange gange nu, så er det stadig en udfordring!

indigo overdye
De røde, gule og hvide nøgler ligger i blød til venstre, til højre er tilsvarende nøgler kommet i indigo-badet. Temperaturen er 52 grader, pH er 9-10. Der er styr på det hele!

Se projekter på Ravelry:

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Picotkanten på Vindauga Baby

Jeg er blevet færdig med mit Vindauga babytæppe, og det blev lige præcis som jeg havde forestillet mig.

VBCollage

For at bryde det grafiske lidt, og gøre tæppet mere babyagtigt, bestemte jeg, at det skulle have en lille picotkant i stedet for en almindelig afslagning. Problemet var bare at finde en picotkant, som passede til retstrikning. Ikke for takket, og slet ikke flæset.

Så jeg lavede lidt forskellige strikke prøver for at finde frem til en, der er diskret takket og får kanten til at ligge lige. Den picot-afslagning, jeg nåede frem til er gentagelsen af disse trin:

  • slå 1 maske op med skoleopslagning
  • slå 4 masker af almindeligt
  • sæt den sidste maske tilbage på venstre pind

Det lyder måske indviklet, men er let at gøre. Her er en video, jeg har optaget af picot-afslagningen:

Fordelen ved denne afslagning er, at den er elastisk pga. de ekstra masker, man har slået op.

PS: Jeg leder efter teststrikkere til mønsteret, som indtil videre er på engelsk. Skriv til mig eller kommenter her på siden, hvis du er interesseret!

picotedge

Save