Forårsrengøring

Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring.

~

Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en kasse tørret sortfiltet netbladhat og tørrede granatæbleskaller.

Foråret har jo været meget ustadigt, men det er lykkedes mig at komme udenfor med mit lille udendørsblus på forlængerledning og nedbringe vinterlageret.

Først var der sortfiltet netbladhat. Jeg fandt en god mængde af svampen sidste år, over halvdelen af dem da jeg kørte igennem en lille skov, så svampene fra bilen, og hakkede bremsen i!

Jeg havde 190 g tørret svamp. På 100 g uld gav det en fin grøn farve (nedenfor i midten) og efterbadet gav en grøn-beige (højre). Det var umuligt at fange på et billede, men jeg var faktisk positivt overrasket over, hvor godt den tørrede svamp holder på farverne, inklusive den grønne tone. Konklusionen er, at sortfiltet netbladhat er en god farvesvamp både når den er frisk og efter tørring og opbevaring.

Til venstre i billedet nedenfor ligger et beige garnnøgle. Det er 100 g garn, farvet med en stor gryde proppet med tørret grå bynke, og endda efterbehandlet med jern. Det er faktisk anden gang, at jeg får beige fra tørret grå bynke, og her er konklusionen, at man ikke kan tørre det. For længe siden prøvede jeg at farve med den friske plante og fik fine gul-grønne toner.

Fra venstre: tørret grå bynke og jern, tørret sortfiltet netbladhat, 1. og 2. bad.

Så var der granatæbleskallerne. Jeg havde gemt skaller fra beskedne 2 granatæbler, de vejede 85 g tørret. Jeg fulgte Jenny Deans “Wild Colour” og kom skallerne i en pose og smadrede dem med en hammer. Til afprøvningen af det (for mig) nye farveemne lavede jeg to 12-grams nøgler Fenris (100% uld) og et lille 5-grams nøgle Bestla (silke-merino).

Granatæbleskallerne gav fine gule toner på både uld og silke. Det ene nøgle uld efterbehandlede jeg med jern, og det fik en god grønnere og mørkere tone, som ligner den fra den sortfiltede netbladhat en hel del.

Næste gang der bliver spist granatæbler heromkring bliver skallerne gemt. De giver en fin farve, og kommer i vinterens løb hvor der ikke er mange friske farver at gøre godt med.

Granatæbleskaller på silke-merino (bagerst) og uld (midten), og modificeret med jern (forrest).

Flere store bundter røllike, rejnfan og grå bynke blev til den gulbeige bundfarve i en ny omgang matrix-farvet garn til Baby Vindauga kits. Den anden gule bund er vau, og nøglerne er som sædvanelig overfarvet med indigo, så der bliver 9 forskellige farver, blå og grønne toner.

Matrix-farvet uld i blå og grøn.

Og nu hvor jeg var i gang, så blev det også til en matrix i lilla og blå, farvet med cochenille og indigo.

Matrix-farvet uld i lilla og blå.

Matrixnøglerne er blevet til kontrastfarver til nye Baby Vindauga kits, som kan ses i min Etsy shop:

Det lilla-blå Baby Vindauga kit.
Det grøn-blå Baby Vindauga kit.

 

Fantastiske fiaskoer 2

Sidst skrev jeg om fiaskoer, og her følger flere. Først min største og mest irriterende fiasko som naturfarver indtil videre.

3: Fiasko med naturlig fermentering af indigo

For nogen tid siden eksperimenterede jeg med  indigo-farvning med fruktose, men resultaterne var ikke ret overbevisende. Mængden af blå farve der kom ud af farvekypen stod slet ikke mål med mængden af indigo, jeg brugte. Mona fra Thread Gently on the Earth foreslog så, at jeg skulle prøve en indigo-kype med krap og klid. Så det var lige hvad jeg gjorde, ud fra det Mona skriver og ud fra hendes kilde, Aurora Silk. Jeg er nemlig stadig meget interesseret i naturlig fermentering af indigo frem for den slags kype, hvor man bare drysser reduktionsmidlet i.

I begyndelsen af maj blandede jeg 34 g indigo, 17 g pulveriseret krap, 17 g hvedeklid og 116 g natriumcarbonat (sælges i Matas som kalcineret soda). Jeg brugte en gryde med låg, sidstnævnte passer fint på gryden, så jeg mente ikke, der ville være meget luft i den. Den tidlige sommer var jo rigtig varm i år, så jeg satte bare gryden udenfor, hvor der var 27 grader om dagen. Men der skete ikke rigtig noget i gryden. Det var ikke en komplet overraskelse, for gryden kølede jo af om natten.

Det næste jeg prøvede, var en opstilling med en enkelt elektrisk kogeplade. Efter lidt forsøg fandt jeg ud af, at kypen holdt sig omkring 37 grader når jeg tændte kogepladen på minimum i 15 minutter hver 2. time (jeg brugte en elektrisk timer). Men efter et par uger måtte jeg sande, at der ikke foregik meget i kypen.

Så prøvede en omgang eksperimenter i mange forskellige retninger. Kunne det være, at der ikke var nok reduktionsmiddel? Jeg tilsatte fruktose og mere base, men det fik heller ikke kypen i gang. Så hældte jeg en del af kypen over i et stort glas, som jeg lunede over vandbad. Glasset var helt fyldt op, og har skruelåg, og det gjorde en forskel. Kypens farve ændrede sig ikke ligefrem til gul-grøn, men var stadig mest blå, med et streft i grønlig retning (nedenfor, på skeen øverste billede til venstre). Til gengæld udviklede kypen den kobberagtige film, der fortæller at den virker rigtigt. Jeg farvede små nøgler, og de fik en dejlig støvet blå farve.

Så det virker – men ikke ret godt. Jeg kan kun farve meget små nøgler i mit glas, men jeg har brugt lang tid på at løse problemerne undervejs, og det bringer mig vel i den rigtige retning i forhold til engang at kunne lave en rigtig fermentering af indigo over lang tid. Indtid videre betrager jeg dog forsøget som en fiasko, fordi jeg fik så lidt blå farve ud af mine 34 g indigo. Men jeg er slet ikke færdig med emnet – måske skal jeg endda prøve det på større skala så det bliver utænkeligt at give op.

indigo
Indigo-farvning med krap/klid-metoden, med lidt fruktose drysset i efterhånden. Badet bliver kun let grønligt (øverst til venstre), men får kobberfilmen, der viser at reduktionen foregår (øverst til højre). Nederst, et lille nøgle garn, som blev farvet støvet blåt i indigo-glasset.

 

4: Fiasko med gyvel

Jeg har nu forsøgt to gange at spire frø af farvevisse (Genista tinctoria), men det er endnu ikke lykkedes. Frøene skal udsættes for kulde for at spire, og det gav jeg dem skam, men intet skete. Det påstås, at farvevisse skulle vokse vild her i midten af Jylland, men det er ikke lykkedes mig at finde den. I juni blev hele landskabet fyldt med gule klatter, men det var gyvel (Cytisus scoparius). Mange steder er den en invasiv art, men ikke her – den vokser naturligt i Danmark, og er værdsat af insekter. Den har dog spredt sig i løbet af de sidste 30 år, så det gør bestemt ikke noget at plukke den – bare man husker, at frøene er giftige.

Efter at have studeret den gamle flora lidt overbeviste jeg mig selv om at gyvel var et forsøg værd som farveplante, da gyvel og farvevisse begge tilhører ærteblomstfamilien (Fabaceae). På det tidspunkt, i juni, var gyvelen ved at afblomstre, men jeg plukkede da nogle grene i vejkanten. Resultatet var ikke imponerede, gode gamle beige (højre billede nedenfor).

gyvel_broom
Gyvel spreder sig i disse år, og lyser gult op langs vejkanten. Til højre uld farvet beige med gyvel.

Jeg ville nok bare have konstateret at gyvel ikke duer, hvis ikke jeg lige havde set opslaget om gyvel i John & Margaret Cannons glimrende bog “Dye Plants and Dyeing” (som jeg for nyligt købte antikvarisk). Den beretter, at de unge grene, plukket i april til tidlig maj, er et farveemne. Ikke plukket i juni, som jeg gjorde. Unge grene skulle give gul-grøn med alun og grøn med kobber. Det kan være, jeg prøver gyvel igen næste år.

“Dye Plants and Dyeing” fortæller også om en hårdnakket forvirring i farvelitteraturen mellem gyvel og farvevisse, da farvevisse nogle gange kaldes “dyer’s broom” på engelsk, og gyvel hedder “common broom”. Ikke overraskende (bogen er udgivet i samarbejde med The Royal Botanic Gardens, Kew) påpeger forfatterne, at man kommer uden om al forvirring når man bruger systematiske, latinske plantenavne. Faktisk helt samme konklusion, som Catharine Ellis kom frem til i sit møde med de to planter.

5: Fiasko med rensdyrlav

I sommerferien samlede jeg nogle totter lav af Cladonia-familien, jeg mener, det er hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa). I “Lichen Dyes: The New Source Book”, nævner Casselman denne type lav som en bwm-lav (boiling water method, altså hvor farven kommer ud i varmt vand, ingen ammoniak i månedsvis). Ifølge Casselman skule hede-rensdyrlaven give en bladgrøn farve, så jeg bestemte mig for at afprøve det. Jeg farvede med et overskud af lav på ubejdset garn, da farver fra lav siges at være substantive. Resultatet (nedenfor) er ikke hvad jeg håbede på. Beige, og det trods overskuddet af lav i forhold til uld.

lichen
Hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa) og garn, som er farvet med denne lav

6: Fiasko med koldfarvning

mommywitch
Mor er en heks. Bemærk heksekedlen, som ser ud til at være en farvegryde med svampe og uld.

På et tidspunkt prøvede jeg at farve med  gamle brunporesvampe, og med en almindelig varm farvning gav det faktisk en fin gul-brun farve. For nylig dukkede der så en hel bunke gamle brunporesvampe op da vi ryddede op udenfor. Jeg havde åbenbart samlet og gemt dem på et tidspunkt, og nu var de fugtige og ved at blive ødelagt efter et ophold under en presenning (jeg har ikke nok plads til at opmagasinere farveemner indenfor).

Jeg havde selvfølgelig 1000 andre projekter i gang, og havde ikke lige planer med sådan nogle svampe, så jeg bestemte mig for det lettest mulige eksperiment med dem – koldfarvning (som jeg ikke plejer at bruge fordi det ikke ser ud til at virke ret godt). Jeg smed svampene i en spand vand, der stod udenfor, smed et 12-grams testnøgle alunbejdset garn efter, og lod det stå i ca. 3 uger. Den opmærksomme læser har jo nok gættet udfaldet – et ildelugtende nøgle beige garn, som jeg ikke engang kan finde nu (det er vist allerede overfarvet med indigo). Så det eneste jeg har at vise frem fra dette eksperiment 6-årige Dagmars tegning med temaet “Mor er en heks”. Jeg tager det som en kompliment.

PS: Da jeg var ved at skrive dette, dukkede en stak lysprøver op på mit skrivebord. Altså, jeg nåede frem til laget, de befandt sig i. Både varm farvning med gamle brunporesvampe og koldfarvningen her har meget lav lysægthed, meget dårligere end lysægtheden af friske brunporesvampe i varmt farvebad.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Bejdsning med skræppe

Skræpper kan bruges som et bejdsemiddel – det faktum havde jeg hentet fra læsning og skrevet mig bag øret. Jeg kunne ikke lige huske hvor jeg læste det, men bestemte mig bare for at prøve. I juli-august plukkede jeg kruset skræppe (Rumex crispus) i vejkanten, en høj plante med en stor frøstand i rødlige farver.

rumexcrispus
Kruset skræppes frøstande.

Kruset skræppe kan man kende på, at frøene sidder imellem tre små blade, kaldet blosterblade, og der sidder en gevækst på ydersiden, kaldet bruskkorn.

rumexcrispus_zoom
De indesluttede frø helt tæt på.

Til et 12-grams testnøgle uld brugte jeg ca. 100 g tørrede blomster/stilke, som jeg kogte op første dag og kølede af. Næste dag varmede jeg garnet op i suppen til lige under kogepunktet, og lod garnet ligge i suppen og køle af – det endte med et par dage fordi jeg havde alt muligt andet at se til… Efter bejdsningen i den dybrøde skræppesuppe var garnet rødligt.

skraeppebejds
Afkoget af kruset skræppe, og garnet der blev behandlet med det.

Så kom jeg endelig til det egentlige eksperiment. Jeg farvede mit skræppebejdsese garn plus to andre 12-gramsnøgler (et ubejdset og et, der var bejdset i 10% alun, min standardbejdsning) med krap. Farvebadet var 40 g krap i regnvand, og resultatet kan man se nedenfor. Det alunbejdsede garn blev som forventet en flot rød, mens det ubejdsesede og skræppebejdsede blev helt ens – en ellers flot orange. I denne sammenhæng vil jeg dog kalde det en fiasko, for skræppebejdsningen har jo ikke gjort nogen forskel i forhold til ingen bejdsning.

Alunbejdsning giver den sædvanelige kraprøde – uden bejdsning eller behandlet med skræppe bliver garnet orange.

Så hvad gik der galt? Heldigvis lykkedes det mig at finde ud af, hvor jeg havde læst om skræppebejdsning: India Flint’s “Eco Colour”. Og det hun rent faktisk skriver om skræppearter er nedenstående.

“Tør og mal rødderne og bland dem med vand for at lave en opløsning, der er rig på garvesyre. Artens blade er også rige på oxalsyre. Selv de tørrede frø kan bruges til bejdsning”

Men det løser nu ikke helt mit mysterium. Rødderne indeholder garvesyre, som kun virker som bejdsemiddel på plantefibre, ikke uld. Men det var jo heller ikke rødderne jeg brugte, det var stilkene med frø og blade – og de indeholder (ligesom rabarberblade) oxalsyre, som burde fungere som bejdsemiddel på uld. Måske var mængden bare ikke stor nok? Det skal prøves igen næste år.

Summer Days Dyeing

Summer finally came roaring with several days of temperatures around 30C (yea, hot for Denmark!). We’ve been outside almost all the time, except the times I’ve had to go into the house and check my dye pot on the stove.

Our garden is wonderful right now, the highlights are Sweet William (Dianthus barbatus, studenternellike in Danish)

sweetwilliam

flowering thyme with bumblebees

thyme

and elder at its midsummer best – so fragrant

elder

But I also have some potential dyes growing! Here is pot marigold (morgenfrue in Danish) which is growing everywhere in our garden because of extremely efficient self-seeding. It should give a nice yellow at some point

potmarigold

And then there is this. My woad plants. Previous attempts I’ve made were completely unsuccessful, so I’m very pleased that they are growing at all

woad

And finally, Japanese Indigo. I had to put them in a plot of hard and dry soil because we ran out of good spots, so I don’t know how they will grow. I’ve never grown them before!

japaneseindigo

But instead of just waiting around for these plants to grow, I’ve been on several good walks to gather dyestuffs.

On the very last day of June, my daughter and I ventured out to gather some of the bounty of wild growing lupines that have been flowering for the past few weeks. And it was probably good we didn’t wait any more, because most of them had already produced seeds on the lower half. I gathered just the flowers

lupinflower

150 g of purple lupin flowers went into the dye pot, and I waited for my green yarn to finish. Only it wasn’t green, but just one more yellow. A nice dusty baby yellow, but – yellow

lupindyedwool

Vi har været i haven nærmest konstant i løbet af de varme dage i starten af juli – lige med undtagelse af de gange jeg har været inde og tjekke farvegryden! Sommeren er bestemt en travl tid når der nu gror så meget man gerne vil nå at få i gryden. Jeg har forsøgt mig med vilde lupinblomster, men i stedet for den grønne farve jeg håbede på, gav de en mild gul. I vores have lyser morgenfruer og studenternelliker, og hylden blomstrer. Og så er der stadig fint med liv i mine vajdplanter og den japanske indigo. Jeg tør næsten håbe på hjemmegroet blå farve i gryden.

Save

Save

Wild Chervil and Intentionally Wild

The other day, we went for a walk along the road, and found wild chervil, also known as cow parsley, poetically as Queen Anne’s lace, and systematically as Anthriscus sylvestris. It was growing bountifully there, so it’s certainly lucky that I have such a good little helper for these tasks:

pickingwildcarrot

I picked 180 g of stalks with flowers, which I boiled immediately for an hour or so. Next day, when the extract had cooled off, I strained out all the plant material and added a 10 g test skein of alun mordanted wool. The resulting color is very pretty, more yellow than green (yarn in photo, at least on my screen, looks more yellow than it really is).

dyedwildcarrot

FACTS – WILD CHERVIL, FRESH

Mordant 10% alun

Water Tap

Yarn Supersoft 575 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:18

Conclusion Nice yellow with green tinge

Possible improvements Looks good to me! But it would be nice to see if a smaller amount of dyestuff will still give good color

So then what remains is to test the light-fastness. If that looks good, I’ll be tempted to dye larger amounts another time. Probably next summer, because by the time I can test it, the plant is gone for the season.

I’m always surprised with the treasures that the roadside has to offer. In terms of plants and the dyes in them, I mean (there’s also a lot of empty beer bottles and candy wrappers to be sure). And now we are getting to the big point that I want to hammer home in this post: roadside biodiversity, and the lack of it!

The top photo of my daughter picking wild chervil looks like it’s been taken in well, nature. In actual fact, it’s in front of a truck terminal, by the side of a busy country road where lots of big tucks pass. Not far away, you find an off ramp from major highway in this area. And just look at the place in the picture. Tall grass. I spotted more that 15 species growing, without even looking.

I am always pleasantly surprised by bits of untamed land like this. The good people in the truck terminal may think that they are just saving a bit of money, but what they are really doing is allowing biodiversity.

The other day, I heard something on the radio about a new project here in Denmark. It’s called “vild med vilje” which translates into “intentionally wild”. It’s a project that promotes urban biodiversity by – here’s the big thing – providing you with a sign that you can place on your wild land. The text reads “vild med vilje”. So now, busy neighbors and other local busybodies can see that this was on purpose, and not somebody who didn’t keep their land “nice”. They may even go check the project website. They may start thinking about biodiversity themselves. They may use less Roundup. The project is still very small, but I do hope it grows! I would love to see more wilderness. It’s good for many species, including the natural dyer.

Jeg har – med god hjælp fra min datter – plukket vild kørvel og testet det i farvegryden. Det giver en dejlig gul-grøn, som jeg vil teste lysægtheden af. Hvis den er god, så skal der helt klart samles mere næste år. Den vilde kørvel gror overalt lige nu, juni, i vejkanter, der ikke er slået. Sammen med en hel masse andre plantearter, som giver et helle for insekter og fugle. Alt det kræver er, at folk holder den store industri-græsslåmaskine og roundup’en i ro! Forleden hørte jeg om et nyt projekt, vild med vilje, som arbejder for sådan nogle naturlige ånderum i byerne. Jeg håber de får stort held med det!

Save

Save

Save

My Ancient Fashion Colors

I am knitting a very nice little shawl, Fylleryd by Mia Rinde, out of a skein of my new lace yarn, Norne (100% wool, 640m/100g). It’s dyed with a somewhat exhausted madder dyebath:

maddernorne

I like this color. I think it’s vibrant and will make a flattering shawl.

But I was surprised when, a couple of days after beginning my shawl, I went to a clothing store and saw this very color everywhere in the new arrivals.

Then some days later, I did something that I hadn’t done for at least 5 years. I bought a fashion magazine (which you don’t need when you’re anyway covered in drool, puke, breastmilk, and even worse substances). Again, “my” madder color was all over:

madderfashion

And one of the other colors the magazine informs us is fashionable right now is “aqua” or teal. I just dyed a skein the other day that looks like it was made to match this page (it wasn’t):

tealfashion

It still has some plant matter in it, but you get the idea. It’s dyed with indigo and mugwort (grå bynke in Danish) from last summer’s roadside:

FACTS – INDIGO + MUGWORT

Mordant 10% alun (after indigo dyeing)

Water Tap

Yarn Norne 640 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio Don’t know for indigo, 2:1 dry for mugwort

Conclusion Wonderful teal, to be repeated!

I have also dyed some other skeins of Norne with cochineal, and they will be in our shop when we open. An example:

nornemar1502

Jeg er i gang med at strikke et fint lille blondesjal, Fylleryd af Mia Rinde. Garnet er mit entrådede lace-garn Norne, og farven er et efterbad af krap. En farve der har været i omløb i turindvis af år, så jeg synes det er lidt sjovt at lige den farve åbenbart er så stærk i modebilledet dette forår. I det omfang man kan gå op i modefarver når man alligevel er dækket af snot, savl og gylp…

Save

A Gradient in Madder and Tansy

I love color gradients! They somehow make the colors pop in a different way! Some of the individual colors in my gradient hat were not remotely exciting, but together, it’s another story.

I kept imagining a warm gradient, from red to yellow. Sometimes such daydreams stay just that, but with this, I have come incredibly close to what I imagined:

grad

The red end of the gradient is madder, while the yellow end is tansy stalks and leaves (I used the flowers for something else already).

I achieve nice reds from madder by using rainwater. Some of my early attempts with madder gave only dull salmon shades because I used tap water, so now I always use rain.

It’s well known that madder contains two dye molecules, a red and a yellow one, and that the yellow is released when you increase the heat above 65C. So I always heat the dye bath to 62C (or “roastbeef” on my meat thermometer) and then wrap the entire pot in a blanket. That keeps it warm until the next day, and it saves a lot of energy.

FACTS – MADDER

Mordant 10% alum

Water Rain

Yarn 100% alpaca, 110 m / 50 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:1

Conclusion Rainwater and heating to less than 62C gives reproducible good results

For the yellow end of my gradient, I used tansy that I picked at the roadside on walks close to my house last summer. As expected, the stalks and leaves gave a cold yellow – the flowers give a warm yellow.

FACTS – TANSY STALKS AND LEAVES

Mordant 10% alum

Water Tap

Yarn 100% alpaca, 110 m / 50 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:2 dry

Conclusion Cold yellow, supposedly a good light and wash fast one

Possible Improvements Leaves are difficult to remove from yarn – this is a dyestuff that could benefit from straining before yarn is added

And that’s it. The oranges in the middle of the gradient are madder exhaust baths, the last one overdyed with tansy yellow to make the transition smooth.

The next part of the daydream consists of a Bohus-style hat knit with this color gradient. I’m doodling away on paper right now to get it right before I start knitting. To be continued!

Jeg er vild med farvegradienter. Denne her fra rød over orange til varm gul har jeg lavet med kraprod og stilkene af rejnfan fra sidste sensommer.

Save

Gradient Hat

I’m in hat knitting mode right now! As soon as this hat was finished, I had the next one on the needles. The pattern, a Danish one called “hue 1” (that just means hat 1, the book has more than one hat) really makes my brain go berserk with color scheme after color scheme.

hatfromside

I’ve cheated a bit since I didn’t only use naturally dyed yarns for this project: the black background consists of different commercial yarns from my stash.

FACTS – GRADIENT HAT
Pattern hat 1 by Lone Gissel and Tine Rousing, Nordiske masker
Yarn Supersoft 100% wool 575 m/100 g (plus some commercial stuff)
Needle 4.5 mm
Colors Privet berries (from our garden, winter) Indigo + tansy (bought + collected from the roadside, summer) Reed flowers on grey yarn (collected from the seaside, summer) Yarrow (collected from the roadside, summer) Mixed lichens (collected in the forest – this was bits and pieces I couldn’t type and in the end just swept into the dye pot) Parmelia sulcata (a lichen, collected in the forest) Dyer’s polypore (Phaeolus schweinitzii) (a mushroom, collected in the forest, fall).
Conclusion Love it! The colors, the fit, the fox fur
hatalone
It’s often been said that any naturally dyed colors fit together, and I do think that is the case. I did take some care lining up colors that blended well one into the other, but they were not very hard to find in my big basket.
Another observation: I think natural dyeing is the best kind of yarn tourism. When I look at the hat and its colors, I’m immediately taken back to the places where I collected the dye stuffs.Well, not so much the privet berries from our garden, but other wonderful places we walked during the nicest months of 2014.Just one example. The reed flowers are from our august summer vacation in the southern part of Denmark, right on the border with Germany. I picked my flowers by the ocean, and I just had some fun trying to find the exact spot on the map. And I did it! The exact coordinates are 54.894576, 9.626491, and you can even see the mass of reed growing there when you use the max zoom of the map… Right next to a tiny harbor where you can stand on the planks and watch crabs hurrying around on the bottom. And when you look over the water, you can see Germany. Imagine, all that worn on a hat in the form of a stripe of yellow-green yarn!
Mønsteret til hatten er er fra Nordiske Masker af Lone Gissel og Tine Rousing, og det mønster bliver ved med at køre rundt i mit hovede i forskellige farvekombinationer! Her har jeg strikket den på en sort baggrund som er fabriksgarn, jeg havde liggende. Regnbuen fra grøn til varm gul er mine egne naturfarvede nøgler.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Welcome!

I have long been fascinated with the colors that one can achieve using the dyes that nature provides. There is an endless experimentation that can be tried, and to chronicle my many experiments, I’ve decided to start writing about it here. That will also allow myself to keep track!
Over the summer and fall of 2014, I went on MANY walks, collected MANY plants, mushrooms, and lichens, and dyed MANY 10 g test skeins. A peak inside my secret basket:
basket
I wanted to try knitting with my test skeins, to test how the yarn behaves – to check that my mordanting didn’t make it brittle or that I had fulled it by overheating! So I made this Fair Isle hat, and my yarn was very enjoyable to knit with:
hathead
hat
FACTS – OXO HAT
Pattern King Harald Hats by Ann Feitelson, The Art of Fair Isle Knitting
Yarn Supersoft 100% wool 575 m/100 g
Needle 2.5 mm
Colors Madder (bought) Cochineal (bought) Mugwort (collected from the roadside, summer) Boletes (collected from the forest, fall) Dahlias (grown in our garden, collected in fall)

Conclusion The hat is a bit big but the colors really match each other well

yarn
Left to right: beige (boletes) light yellow-green (mugwort) red (madder) brown (dahlias) pink (cochineal) red (madder) yellow-green (mugwort).
Velkommen til Midgaard bloggen – stedet hvor jeg vil skrive om mine mange eksperimenter indenfor naturfarvning. Hatten her har jeg strikket af en god håndfuld af mine mange test-nøgler for at tjekke deres kvalitet efter farvning og for at se hvordan de er at strikke med.

Save

Save

Save

Save

Save