KRAP & KALK

Mange kilder er enige om, at man skal tilsætte kalk for at få gode, røde farver fra krap. Det har jeg aldrig kunnet få til at passe, så der måtte eksperimenteres.

~

Sidste sommer brugte jeg på en masse testfarvninger, og et af temaerne var kalks indvirkning på den røde farve fra krap.

Tidligere på året havde jeg afprøvet, om jeg kunne fjerne de gule toner fra krapfarven ved at sætte krappen i blød i varmt eller koldt vand og smide det ud før farvningen, men det kan man ifølge mine forsøg ikke.

Så problemet var der stadig: at jeg med samme metode nogle gange får en god mættet rød, andre gange en mindre mættet, mere orange tone.

I de tidligere forsøg var der ikke ret stor forskel på de røde farver fra regnvand og vandhanevand. Den røde fra regnvand er kun en smule bedre end den fra vandhanevand, men det er fordi vandet er ret blødt her hvor jeg bor

Jeg har efterhånden hørt fra flere danske naturfarvere, at deres hårde vand ødelægger den røde krapfarve, og jeg har også tidligere set det selv, da jeg boede et andet sted med hårdt vand.

Det er bare i direkte modstrid med det, mange (mest engelsksprogede) forfattere skriver om farvning med krap: at der skal være kalk til stede for at få en god rød farve. Her er et lille udpluk fra forskellige kilder, i min oversættelse:

“Kalk eller læsket kalk tilsættes, især i områder med blødt vand.” John & Margaret Cannon: Dye Plants and Dyeing, s. 76.

“Tilsæt en spiseskefuld malet kalksten eller kalkstøv.” Rita Buchanan: A Dyer’ Garden, s. 52.

“Hvis vandet mangler kalk, så kan man få klarere farver ved at tilsætte lidt malet kalk til farvebadet.” Ethel Mairet: Vegetable Dyes, s. 42.

“Kalkpulver eller kalkvand bør tilsættes, hvis krappen er “sur”. Citat fra Hellots “Art de la teinture des laines et étoffes de laine” i Dominique Cardon: Natural Dyes, s. 113.

Og sådan kunne jeg blive ved. Kilde efter kilde peger på, at man skal tilsætte kalk, men nogle siger, at det skal gøres hvis der ikke er “nok”, eller hvis krappen er “sur”. Hos andre bruges det bare hver gang.

Jeg ved ikke hvor ideen stammer fra, men den ser ud til at have været i omløb meget længe. Hellot, som Cardon citerer, udgav “Art de la tenture” i 1750, og den har været en meget indflydelsesrig bog.

Planten, det hele drejer sig om – krap, Rubia tinctoria. Her en andetårs-plante i min have midt på sommeren.

For at prøve at gennemskue sammenhængen mellem kraps røde, kalk og vandtype, lavede jeg en serie eksperimenter på uld.

I alle tilfælde er forholdet mellem krap og uld 1:1, og farvningerne er lavet ved ca. 55 grader. Jeg blødte krappen op i vand natten over inden farvningen, og farvede i iblødsætningsvandet. Under farvningen holdt jeg temperaturen en time, og lod så garnet køle af i farvebadet til næste dag.

Først ville jeg prøve at finde ud af, om det er kalken i vandhanevand, der gør noget ved farven, eller om det kunne være noget andet i vandet, der har en virkning. Med “noget andet” tænker jeg primært på jern, som er til stede i vandhanevand, og som kan have en stor virkning på farven selv i meget små mængder.

For at have noget at sammenligne med, farvede jeg først et nøgle i vandhanevand.

Så tilsatte jeg kalk i form af perlekalk (fra et havecenter). Mængden var 4 g/L, og det svarer ca. til 2 spsk i 10 L vand. Det gav en meget let forhøjet pH på 7-8 i stedet for 7. Og hvorfor lige den mængde, tænker man måske nu. På det tidspunkt i mine eksperimenter vidste jeg ikke hvilken mængde man plejer at bruge, så det var bare et gæt. Jeg prøvede den tilsætning af kalk både til vandhanevand og regnvand.

Endelig prøvede jeg læsket kalk, som jo bekendt er stærkt basisk. Derfor neutraliserede jeg det med en stærk syre, da uld jo ikke har godt af base.

Resultatet fra første runde ses herunder. Til venstre garn, der er farvet i vandhanevand, og har den sædvanelige, lidt blege røde, som vandhanevand plejer at give. Når jeg tilsætter kalk til vandhanevandet ændrer farven sig lidt, til en lidt lidt mørkere tone, men ændringen er ikke ret stor. Med regnvand og tilsat kalk får jeg en lidt lysere tone end med vandhanevand alene. Men den ligner ganske meget, så min foreløbige konklusion er, at det er kalken i vandhanevand der påvirker farven, og ikke noget andet som jern.

For at være helt sikker, og fordi jeg havde læst at der også godt kan være jern i havekalk, afprøvede jeg også læsket kalk. Indholdet af kalk i vandhanevand, og det man kan købe som havekalk, er  CaCO3 (calcium carbonat). Læsket kalk er derimod Ca(OH)2 (calcium hydroxid) som er en stærk base. Det var svært at måle op, så jeg tog simpelthen bare noget af vandet i min spand med læsket kalk og kom det i demineraliseret vand (så der helt sikkert ikke var andre ting til stede) og neutraliserede med en stærk syre (kan ikke lige huske hvilken).

Resultatet ses længst til højre i billedet nedenfor. En meget støvet gammelrød. Så konklusionen indtil videre er at ja, kalk har en effekt, men den er i retning af mere støvede røde, ikke kraftigere røde farver. Og ja, det er kalken i vandhanevand der er skyld i effekten. Og jo mere kalk (altså jo hårdere vand), jo større effekt.

Krapfarvning i vandhanevand, vandhanevand med 4 g/L kalk tilsat, regnvand med 4 g/L kalk tilsat, og i neutraliseret læsket kalk i demineraliseret vand.

Efter første runde fik jeg mistanke om, at jeg måske havde tilsat for meget kalk. Det kunne jo være, at kalk havde en god effekt ved en bestemt lav mængde, men ødelagde farven ved meget højere mængder. Så efter at have søgt en del fandt jeg et tal på 1-2%, for eksempel i Mairets bog. De fleste bøger angiver nemlig ubrugelige mængder som for eksempel “en skefuld kalk per farvegryde”.

For at skyde med spredehagl testede jeg mindre og større koncentrationer end de 1-2 %, nemlig 0,2, 1, 5 og 10%. Resultatet er nedenfor, og var faktisk lidt uventet. Der er nemlig ikke forskel på farvning i rent regnvand og op til 5 % kalk tilsat. Ved 10 % er farven en lille smule anderledes (blegere mod det gammelrøde) men forskellen er så lille, at det ikke lykkedes at fange den på billedet.

Uld farvet med krap i regnvand uden kalk tilsat, og med 0,2, 1, 5 og 10% kalk tilsat.

Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv om, om det var et positivt eller negativt resultat. Det siger dybest set at i relevante mængder er kalk uden virkning. Det giver ikke gode røde, men det er på den anden side harmløst.

Men hvis det ikke er rigtigt hvad de engelske bøger siger, er de danske farveres fornemmelse så rigtig? Bliver farven bedre jo mindre kalk der er? Nedenfor er en sammenligning af krapfarvning i regnvand, vandhanevand og demineraliseret vand. Der er den typiske forskel på regnvand og vandhanevand, hvor sidstnævnte er lidt dårligere end førstnævnte.

Prøven i demineraliseret vand var jeg ekstra forsigtig med. Efter bejdsningen, som jeg altid laver i vandhanevand, vaskede jeg garnet i regnvand flere gange, og det gjorde jeg også med glasset, farvningen foregik i. Den behandling gav den bedste røde i dette eksperiment, så min konklusion må være ret klar. Jo mindre kalk, jo bedre rød.

Farvning i regnvand, vandhanevand og demineraliseret vand. Den dårligste rød fås med vandhanevand, den bedste med demineraliseret.

Nedenfor alle prøver i et samlet billede, så man kan sammenligne dem direkte.

Alle testens farveprøver samlet i et billede. Alle er 1:1 krap og uld, og de kort der ligger i en gruppe er farvet samtidig i glas over et samlet vandbad.

Mit resultat er altså klart, at mindre kalk giver bedre rød. Men det efterlader stadig et mysterium. Hvorfor står der i alle bøger fra de sidste 3 århundreder, at krap farver bedre rød med tilsætning af kalk?

Her tænker du på “KRAP & KALK”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *