Indigo

"Til blå findes kun et farvestof, indigo" - William Morris (1834-96)

Citatet ovenover er stadig gyldigt i dag, hvis man kun tænker på naturfarver. Indigo er det eneste naturlige blå farvestof, og dets historie er lige så lang som den er indviklet.

Indigoens historie ganske kort

Igennem historien har man haft forskellige planter, man udvandt indigo af, på forskellige steder og tider. I Europa kom blå farve fra vajd (Isatis tinctoria) indtil søruten til Indien blev opdaget omkring 1500. Efter det kunne man importere indigo fra Indien ad søruten, i stedet for ad den farlige landrute (Silkevejen), som man havde benyttet før. Det havde nemlig gjort indigoen så dyr at den ikke kunne konkurrere med vajden.

Import af den tropiske indigo udkonkurrerede snart den europæiske vajddyrkning. Tropisk indigo kommer fra planter i Indigofera-familien, mest Indigofera tinctoria, som man dyrkede i et stort bælte, der dækkede Indien, Mellemøsten og Afrika. Det menes, at planten spredte sig i hele dette område sammen med viden om dens brug, og det skete så tidligt i menneskehedens historie, at man ikke ved hvorfra i området planten oprindeligt stammer.

Indigofera_tinctoria

Indigofera tinctoria har et højere indhold af farvestof en vajd, men derudover tilskrives førstnævntes succes også at den voksede godt i de europæiske kolonier, og at det var muligt at udvinde farven og transportere den i form af sammenpressede blokke eller pulver. I Japan og Kina brugte man japansk indigo (Polygonum tinctorium) til blåfarvning.

Lidt kemi

I planter findes der ufarvede forstadier til blå farve. Der er tale om indikan som findes i langt de fleste (måske alle?) indigo-producerende planter, og isatan A og B, som findes i vajd. Disse molekyler er glykosider, dvs. molekyler som indeholder et sukkermolekyle, der er bundet fast til et andet molekyle.

Efter at planten er høstet gærer man bladene, hvilket får indican til at blive omdannet til indoxyl (plus sukker). Når dette reagerer med luftens ilt, så omformes (oxideres) det til den blå form af indigo.

Desværre kan den ikke bruges direkte til farvning, da den ikke er opløselig i vand, men skal omdannes til den vandopløselige form leuco-indigo (også kendt som indigo-hvidt) ved en kemisk reaktion kaldet reduktion. Denne reaktion udføres ved at lave en blanding af indigo, base (lud eller natriumhydroxid) og et reduktionsmiddel (sukker fra organisk stof eller kemikalier såsom hydrosulfit eller thiourea dioxid). Når indigoen er reduceret til indigo-hvidt, så skifter farvegrydens opløsning farve og bliver en karakteristisk gul-grøn. Ofte er der også en kobberfarvet film på overfladen.

Når fibre nu kommes i gryden, bliver farven afsat på fiberens overflade. Der bliver ikke dannet nogen kemisk binding mellem farvemolekylerne og fiberen, og det er derfor bejdsning ikke er nødvendig til indigofarvning. Det er også grundet til, at enhver naturlig fiber (inklusive papir) kan bruges til indigofarvning.

Når fiberen fjernes fra gryden reagerer det deponerede indigohvidt med luftens ilt, og det omdanner det til indigo, altså den form der har den karakteristiske blå farve

indigodyedwool

Lystest

Indigo er kendt for at være særdeles lysægte. Der var da heller ingen forandring at se på en lystest der fik over 500 timers dagslys. Den venstre del af kortet var dækket til, mens højre lå fremme i lyset.

lystest_indigo

Kilder

Jenny Balfour-Paul: "Indigo. Egyptian Mummies to Blue Jeans"

Dominique Cardon: "Natural Dyes. Sources, Tradition, Technology and Science" Archetype Publications, London, 2007.

Links

Opslaget på Wikipedia

RSS Indlæg om indigo

  • Farvning med tørrede blade af japansk indigo 15. september 2017
    Den letteste måde at gemme japanske indigoblade er at tørre dem. Det er også noget nær den eneste realistiske metode, når man kun dyrker nogle få planter. ~ I traditionel japansk farvning med japansk indigo blev de høstede blade komposteret (fermenteret) på en helt særlig måde, hvor man stænkede bladmassen med vand og vendte den […]
  • Tricks til stribestrikning 13. september 2017
    Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt. ~ Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i […]
  • Grønne variationer 11. juli 2017
    Noget af det bedste ved naturfarvning er, at man kan blive ved med at overfarve, til man får den farve man vil have. ~ Jeg har længe haft nogle lidt mislykkede grønne nøgler Norne liggende, og jeg gravede dem for nyligt frem for at overfarve dem og få så mange forskellige grønne som muligt. Jeg […]
  • Forårsrengøring 9. maj 2017
    Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring. ~ Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en […]
  • En horde huer 9. april 2017
    Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden? ~ Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve. Brisingamen er inspireret […]
  • Indigo & bomuld 29. marts 2017
    Alting er i farezonen for at falde ned i min store indigo-gryde! ~ Jeg har tit skrevet om indigo, så der er vist ikke nogen der bliver overraskede over, at jeg erklærer min kærlighed til det blå. Jeg plejer at farve på uld, men indigo kan jo binde på alle naturlige fibre, så her er […]
  • London 30. december 2016
    I år fejrede vi jul ved at rejse til London, i stedet for at æde os propmætte og pakke et helt vognlæs gaver ind og så pakke dem ud igen. Andre år jeg har rejst (Paris, Chicago, New York, New Delhi) omkring jule/nytårstid har jeg elsket det, og London var bestemt ingen undtagelse. På det […]
  • Vindauga Baby 10. december 2016
    Temaet fra mit Vindauga-tæppe blev ved med at køre rundt i mit hovede efter at jeg strikkede det første tæppe, og det krævede simpelthen at blive strikket i nogle flere varianter! Da designprincippet i Vindauga stødte sammen med mine forsøg med at farve 2-dimensionelle gradienter (eller matricer) endte det med Vindauga babytæppet, som jeg nu […]
  • Fantastiske fiaskoer 2 24. oktober 2016
    Sidst skrev jeg om fiaskoer, og her følger flere. Først min største og mest irriterende fiasko som naturfarver indtil videre. 3: Fiasko med naturlig fermentering af indigo For nogen tid siden eksperimenterede jeg med  indigo-farvning med fruktose, men resultaterne var ikke ret overbevisende. Mængden af blå farve der kom ud af farvekypen stod slet ikke […]
  • Shibori ♥ Indigo 17. september 2016
    For snart nogen tid siden prøvede jeg kræfter med kombinationen af indigo og den japanske teknik shibori for første gang, og det bliver ikke den sidste. Jeg farvede på en håndfuld t-shirts og skjorter fra lokale genbrugsforretninger, alle af ren bomuld. Arashi shibori laves traditionelt ved at vikle stof om en træstav. Mønstrene, man får, […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *