Avocado

Den Centralamerikanske avocado-frugt (Persea americana) er en god farvekilde, fordi det er de uspiselige dele (kernen og skallen) der indeholder farven.

The Central American avocado fruit (Persea americana) is a great source of dye because it’s the inedible parts (skin and pit) that contain the dye.

avocados

Hver gang vi spiser avocadoer, kommer jeg bare kerne og skal i fryseren og gemmer dem til der er nok til et farvebad. Man skal ikke lade kernerne tørre ud, for det gør dem hårde og svære at hakke i stykker.

Every time we eat avocados, I just put the skin and pit in the freezer and save them until there is enough for dyeing. Don’t let the pits dry out, that will make them impossible to chop.

Farve (Color)

Det er min erfaring, at avocadoer giver farver fra beige til støvet pink

In my experience, avocados give colors from beige to dusty pink

avocadoskeins

I bladet Spin-Off efterår 2002 var der en artikel af Carol Lee om farvning med avocadoer. Jeg har ikke bladet, men jeg har et par filer skreve af Carol Lee, som jeg downloadede fra nettet måske i 2010. Jeg kan ikke finde disse filer noget sted på nettet længere, men det lykkedes mig at starte min ellers pensionerede computer og genlæse filerne. I dem skriver Carol Lee at avocadoer giver “dybe pink, rustrøde og brændte orange” farver, og at for at få gode røde toner ud af avocadoer, så skal de være ordentligt modne.

The Spin-Off Issue Fall 2002 contained an article by Carol Lee on dyeing with avocados. I don’t have that magazine, but I have a couple of files written by Carol Lee, that I downloaded from the web maybe in 2010. I can no longer find these files online, but I managed to boot up my retired computer and re-read the files. Carol Lee writes that avocados yield “rich deep pinks, rusty reds, burnt oranges” and advices that for good red tones, the avocados should be properly ripe.

Idet avocadoer modner, ændres skallens farve fra grøn til lilla, eller måske endda sort. Ifølge denne videnskabelige artikel skyldes farveændringen under modning at indholdet af klorofyl falder, mens indholdet af et stof der hedder cyanidin 3-O-glucosid (også kendt som chrysanthemin) stiger. Stoffer hører til en gruppe naturlige forbindelser kaldet anthocyaniner.

Jeg kan ikke finde nogen kilder om det, men ud fra det jeg (tror jeg) ved om kemi og naturfarver, så virker det sandsynligt at chrysanthemin omdannes til cyanidin ved bakteriel gæring (ligesom gæringen af indican til indoxyl som så bliver til indigo) og at cyanidin så er selve farvestoffet. Det faktum, at man kun får brunt ud af avocadoer hvis man prøver at lade det trække i ammoniak, passer i min bog fint sammen….

Denne artikel er et systematisk studie af det røde farvestof fra røde løgskaller, som også indeholder cyanidin (plus et par andre anthocyaniner, nemlig pelargonidin og malvidin).  De farver, som forfatterne opnår med aluminium-salte og neutral pH ligner dem, jeg får med avocadoer.

As avocados ripen, the skin color changes from green to purple, even black. According to this scientific article, the color change in ripening is cause by a decrease in chlorophyll content and an increase in content of a compound called cyanidin 3-O-glucoside (also known as chrysanthemin) which belongs to a group of natural compounds called anthocyanins.

I can’t find any sources saying this, but based on what I (think I) know about chemistry and natural dyes, my guess is that chrysanthemin is converted to cyanidin by bacterial fermentation (just like the fermentation of indican to indoxyl that then forms indigo) and the cyanidin then acts as the dye. The fact that extraction in ammonia gives only brown seems to fit with this idea…

This article is a systematic study of dye from red onion skins, which also contain cyanidin (plus a couple of other anthocyanins, pelargonidin and malvidin). The colors these authors achieve with an aluminum salt at neutral pH is quite similar to the colors I get with avocados.

Farvning (Dyeing Method)

Ifølge Carol Lee er nøglen til farvning med avocadoer at lade farvebadet “trække, trække og så trække noget mere”. Hun lader sten og skaller trække i mindst en uge, men op til adskillige uger, og varmer farvebadet op dagligt for at forhindre det i at blive muggent. Jeg synes, det er bedre at bruge salt til at forhindre mug (præcis som når man laver sauerkraut!) og med den metode sker der en egentlig gæring (fermentering), hvor man kan se gas boble op. Hvis man opvarmer badet hver dag, så dræber man – ud over muggen – også de bakerier, der ville stå for gæringen.

Hvis man adskiller kerner og skaller, så kan de give lidt forskellige farver, men de kan også bare kombineres i et farvebad.

Hak kernerne med en skarp kniv (eller kom dem i en blender – hvis du gør det, så si dem fra før farvebadet bruges). Skallerne skal også hakkes i små stykker. Hæld saltvand på skaller og kerner så det dækker (man kan bruge 1 spsk salt pr. kilo farveemne, det samme forhold som de fleste opskrifter på sauerkraut opgiver). Så lader man dem stå og gære (fermentere), der bobler luft ud når processen kommer i gang. Lad det stå mindst en uge, gerne adskillige uger.

Når farvebadet er klar, bruger man det bare på almindelig vis på alun-bejset uld.

According to Carol Lee, the key to avocado dyeing is “to soak, soak and soak some more”. She lets the pits and skins soak for at least a week up to several weeks, and heats the bath up every day to prevent mold. I think it is better to use salt to prevent mold (just like making sauerkraut) and this gives you an actual fermentation where you can see air bubbling out. If you heat the mixture every day, you kill the mold but also the bacteria that would ferment.

If skins and pits are kept separate, they can give slightly different colors. They can also be combined into one dye bath.

Chop the pits with a sharp knife (or run them in a blender – if you do, strain them out before using the dye bath). Skins should also be chopped in small pieces. Cover the pits and skins in water with salt added (you can add a spoonful per kilo of dyestuff, same ratio as a standard sauerkraut recipe!). Now let them stand to ferment, there will be air bubbling out when the process gets going. Let them stand for at least a week, up to several weeks.

When the dye bath is ready, you just use it in the normal way on alum mordanted wool.

Lystest (Light Testing)

Billedet nedenfor viser en lystest af uld farvet med avocadosten. Højre side har fået 4-500 timers sol, mens venstre side var tildækket. Modsat så mange andre naturfarver, så skifter denne fra det rødlige over i en mørkere brun tone. Det kan skyldes, at anthocyaniner nedbrydes ved henstand.

The picture below shows a light test of wool that was dyed with avocado pits. The right side was exposed to 4-500 hours of sunlight, while the left side was covered. Unlike most other natural colors, this one shifts from the red tones to a darker brown. This could be due to breakdown of anthocyanins with time.

lystest_avocadosten

Kilder (Sources)

Cox, McGhie, White & Woolf: Skin colour and pigment changes during ripening of “Hass” avocado fruit. Postharvest Biology and Technology, 31, 287-94 (2004) link

Gümrükçü & Özgür: Effects if tannic acid and metal salts on dyeing of woolen fabrics with red onion. Asian Journal of Chemistry, 23, 1459-66 (2011) link

Links

De velkendte pink/beige toner plus grøn med kobber

En dejlig rød farve, der næsten ligner farven fra krap

Et interessant mønster, nærmest et tryk, afgivet af en avocados inderside

Familiar pink/tan shades plus green with copper

A lovely red, almost the kind of red you would get with madder

An interesting pattern, almost a print, given by an avocado’s inside

Save

Save

En kommentar til “Avocado

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *