Avocado

Den Centralamerikanske avocado-frugt (Persea americana) er en god farvekilde, fordi det er de uspiselige dele (kernen og skallen) der indeholder farven.

avocados

Hver gang vi spiser avocadoer, kommer jeg bare kerne og skal i fryseren og gemmer dem til der er nok til et farvebad. Man skal ikke lade kernerne tørre ud, for det gør dem hårde og svære at hakke i stykker.

Farve

Det er min erfaring, at avocadoer giver farver fra beige til støvet pink

avocadoskeins

I bladet Spin-Off efterår 2002 var der en artikel af Carol Lee om farvning med avocadoer. Jeg har ikke bladet, men jeg har et par filer skreve af Carol Lee, som jeg downloadede fra nettet måske i 2010. Jeg kan ikke finde disse filer noget sted på nettet længere, men det lykkedes mig at starte min ellers pensionerede computer og genlæse filerne. I dem skriver Carol Lee at avocadoer giver “dybe pink, rustrøde og brændte orange” farver, og at for at få gode røde toner ud af avocadoer, så skal de være ordentligt modne.

Idet avocadoer modner, ændres skallens farve fra grøn til lilla, eller måske endda sort. Ifølge denne videnskabelige artikel skyldes farveændringen under modning at indholdet af klorofyl falder, mens indholdet af et stof der hedder cyanidin 3-O-glucosid (også kendt som chrysanthemin) stiger. Stoffer hører til en gruppe naturlige forbindelser kaldet anthocyaniner.

Jeg kan ikke finde nogen kilder om det, men ud fra det jeg (tror jeg) ved om kemi og naturfarver, så virker det sandsynligt at chrysanthemin omdannes til cyanidin ved bakteriel gæring (ligesom gæringen af indican til indoxyl som så bliver til indigo) og at cyanidin så er selve farvestoffet. Det faktum, at man kun får brunt ud af avocadoer hvis man prøver at lade det trække i ammoniak, passer i min bog fint sammen….

Denne artikel er et systematisk studie af det røde farvestof fra røde løgskaller, som også indeholder cyanidin (plus et par andre anthocyaniner, nemlig pelargonidin og malvidin).  De farver, som forfatterne opnår med aluminium-salte og neutral pH ligner dem, jeg får med avocadoer.

Farvning

Ifølge Carol Lee er nøglen til farvning med avocadoer at lade farvebadet “trække, trække og så trække noget mere”. Hun lader sten og skaller trække i mindst en uge, men op til adskillige uger, og varmer farvebadet op dagligt for at forhindre det i at blive muggent. Jeg synes, det er bedre at bruge salt til at forhindre mug (præcis som når man laver sauerkraut!) og med den metode sker der en egentlig gæring (fermentering), hvor man kan se gas boble op. Hvis man opvarmer badet hver dag, så dræber man – ud over muggen – også de bakerier, der ville stå for gæringen.

Hvis man adskiller kerner og skaller, så kan de give lidt forskellige farver, men de kan også bare kombineres i et farvebad.

Hak kernerne med en skarp kniv (eller kom dem i en blender – hvis du gør det, så si dem fra før farvebadet bruges). Skallerne skal også hakkes i små stykker. Hæld saltvand på skaller og kerner så det dækker (man kan bruge 1 spsk salt pr. kilo farveemne, det samme forhold som de fleste opskrifter på sauerkraut opgiver). Så lader man dem stå og gære (fermentere), der bobler luft ud når processen kommer i gang. Lad det stå mindst en uge, gerne adskillige uger.

Når farvebadet er klar, bruger man det bare på almindelig vis på alun-bejset uld.

Lystest

Billedet nedenfor viser en lystest af uld farvet med avocadosten. Højre side har fået 4-500 timers sol, mens venstre side var tildækket. Modsat så mange andre naturfarver, så skifter denne fra det rødlige over i en mørkere brun tone. Det kan skyldes, at anthocyaniner nedbrydes ved henstand.

lystest_avocadosten

Kilder

Cox, McGhie, White & Woolf: Skin colour and pigment changes during ripening of “Hass” avocado fruit. Postharvest Biology and Technology, 31, 287-94 (2004) link

Gümrükçü & Özgür: Effects if tannic acid and metal salts on dyeing of woolen fabrics with red onion. Asian Journal of Chemistry, 23, 1459-66 (2011) link

Links

De velkendte pink/beige toner plus grøn med kobber

En dejlig rød farve, der næsten ligner farven fra krap

Et interessant mønster, nærmest et tryk, afgivet af en avocados inderside

6 tanker om “Avocado

  1. […] Fermenterede avocadosten og -skaller (fermented avocado pits and peels) […]

  2. Supert innlegg! Ser du skriver at man bare får brunt ned ammoniakk, men jeg tilsatte en god del salmiakk i gryta og fikk både rosa, gammelrosa og brunlilla. Helt nydelige farger! Neste blir å prøve ved å koke opp og trekke over flere uker!

    1. Mange tak! Jeg vil tro at det har med den endelige pH at gøre. Hvis du ikke har været over 8, så giver det stadig fine rødlige nuancer. I mine forsøg der gav brunt, mener jeg at pH var over 9…

  3. Hej astrid

    godt ide med saltet! (beklager versalerne, jeg kan ikke få dem væk …)
    Hvorfor farve på bejdset garn? avocado indeholder vel naturlig bejdse.

    Hilsener
    Karin

    1. Hej Karin
      Det er snart længe siden jeg skrev denne side… i senere test kan jeg godt se, at det er ligegyldigt om man alunbejdser eller ej. Man ser rigtig ofte historien om bestemte planter der “indeholder bejdse” men det er desværre ret forkert at sige det på den måde. I hvert fald når man taler om avocado og valnød. De indeholder nemlig farvestoffer, som kan binde direkte til tekstil uden bejdsning. Og det er jo faktisk noget helt andet! Bejdsning er metalsalte, som bliver opløst i vand så der er metalioner, som kan binde til tekstil. Der findes planter som indeholder metal, fordi de kan opkoncentrere det fra jorden – hyperakkumulatorer. Det eneste eksempel jeg kender fra dansk klima er ulvefod, en truet plante som man absolut ikke skal plukke. Ellers er der symplokos, som er et tropisk træ hvor man bruger bladene.
      Mange hilsener Astrid

  4. Hej jeg har farvet en del med avocado og har ofte været tilfreds og der er kommet fine rosa nuancer. De sidste gange jeg har farvet er det som om det ikke giver ret meget farve. i denne gryde har jeg 2 liter vand og 11 sten skåret i halve og ligeldes deres skaller, men jeg oplevet at nærmest kun 50 gram har fået en farve det næste 50 grams bundt tager næsten ikke farve ind. Jeg har ladet sten og skaller blive i gryden. Kan saltet gøre noget eller måske potaske. Er det bedst at pille sten og skaller op ad gruppen inden garnet lægges i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *