Vajd

Vajd (Isatis tinctoria) er en indigo-producerende plante, som oprindeligt kom fra Centralasien, men som i dag findes i store dele af verden.

Planten er toårig. Det første år står bladene i en tæt roset, og det er disse blade fra første år, man bruger til farvning. Man kan høste af bladene flere gange i sæsonens løb, i det danske klima normalt to gange, men længere sydpå kan man høste flere gange.

woadplants

Andet år sætter planten en høj blomsterstand med gule blomster i juni, sætter frø, og visner derefter.

blomstrendevajd

Historie

Vajden stammer oprindeligt fra Centralasien (sådan deromkring Kazakhstan). Det kan man se på den genetiske mangfoldighed, af de vajdplanter, man kan finde vildt i Europa i dag [Spataro, Taviani & Negri 2007].

Planten groede ud over Europa allerede i antikken:

  • I de Bello Gallico beretter Julius Cæsar, at kelterne var tatoveret med vajd
  • Romerne indførte planten i Italien, hvor den især blev dyrket omkring Pompeii
  • Op igennem tiden var der også en stor produktion i Frankrig, især omkring Toulouse
  • I 1969 blev der fundet en jernaldergrav ved Lønne Hede i Vestjylland, og pigen i graven kom til at hedde Lønnepigen. Hun var iklædt en rød og blå dragt, hvor den blå del var farvet med vajd. Vajd har altså været brugt i Danmark i 2000 år.

Der var et stort marked for europæisk vajd indtil det 17. århundrede (omkring år 1800) hvor den blev udkonkurreret af tropisk indigo, som primært groede i Indien, og blev transporteret til Europa af Sydøstasien-kompagnierne.

Vajden blev indført i USA af nogle af de tidligste europæiske immigranter, som tog den med sig til Plymouth-kolonien, der blev grundlagt i 1620. I dag gror vajd som invasiv art ud over store dele af Nordamerika, og den er ifølge U.S. Department of Agriculture "særdeles invasiv og i stand til at dominere et helt område" [Zouhar 2009]

Historisk farvemetode

Vajd indeholder indigo, altså helt samme farve som man finder i tropisk indigo og japansk indigo, bare i mindre mængder. En af grundene til, at den tropiske indigo blev så populær er (udover det store indigo-indhold) at man kunne udvinde indigoen og tørre den til et pulver. Det kunne man ikke med vajd.

For at gøre vajd klar til at farve med, skulle de høstede blade først kvases i en vajdmølle (drevet af heste, børn, eller senere i historien damp), og bladmassen formes til kugler, der tørrede i flere uger. Kuglerne var en handelsvare, men egnede sig kun til ret kort transport.

Vajdkuglerne blev så brudt i stykker, og bladmassen blev fugtet og spredt ud på gulvet, hvor den skulle fermentere. Det var en svær proces, for massen skulle holdes tilpas fugtig og vendes rundt, så den ikke overophedede, og så alle dele blev fermenteret lige meget. Det dampede fra massen, og flere beretninger nævner stanken fra denne fermentering. Når massen efter 6-9 uger tørrede, så var vajden klar til brug [Balfour-Paul 2011].

Den klargjorte vajd blev så brugt til at lave et fermenterings-farvebad, hvori indigoen blev reduceret til leuco-indigo (se siden om indigos kemi). Farvebadet blev gjort basisk, i nogle opskrifter med aske fra afbrændt træ, i andre opskrifter gammel urin (som udvikler ammoniak, der er en base).

Desuden skulle der være organisk stof til stede i farvebadet, det kunne være vajd-bladene selv, eventuelt med tilsætning af krap og klid. Det organiske stof fungerede som mad for de bakterier, der så stod for selve omdannelsen af indigo til leuco-indigo.

Der er stadig farvere, der bruger de historiske metoder, og det er også muligt at købe vajdkugler eller lave dem selv.

Tv: vajdplanten, Th: Tysk vajdmølle, illustrationer fra Daniel Gottfried Schreber: Historische, physische und öconomische Beschreibung des Waidtes (1752). Tv: vajdplanten, Th: Tysk vajdmølle, illustrationer fra Daniel Gottfried Schreber: Historische, physische und öconomische Beschreibung des Waidtes (1752).
Venstre: vajdplanten. Højre: Tysk vajdmølle, illustrationer fra Daniel Gottfried Schreber: Historische, physische und öconomische Beschreibung des Waidtes (1752).

Moderne vajdfarvning

Det er relativt let at farve med sin egen, friske vajd. Et aftræk af bladene med kogende vand tilsættes base, og hældes voldsomt frem og tilbage mellem to beholdere for at omdanne indican til indigo. Man tilsætter efterfølgende natrium dithionit for at reducere indigo til leuco-indigo, den gul-grønne form af indigo, som er aktiv til farvning. Se mere her.

woaddyedwool

Kilder

Balfour-Paul: Indigo. Egyptian Mummies to Blue Jeans. The British Museum Press, 2011.

Spataro, Taviani & Negri: Genetic Variation and Population Structure in a Eurasian Collection of Isatis tinctoria L. Genetic Resources and Crop Evolution, 54, 573-584 (2007) link

Schreber: Historische, physische und öconomische Beschreibung des Waidtes (1752) link

Zouhar: Isatis tinctoria U.S. Department of Agriculture (2009) link

Links

woad.org.uk

RSS Indlæg om vajd

  • ULD- OG BLÅFARVNINGSSYMPOSIUM 2023 22. april 2023
    Der er nu åbent for tilmelding til: ULD OG BLÅFARVNINGSSYMPOSIUM på LYSTBÆKGAARD d. 11.-13. AUGUST 2023 I 2022 afholdt vi for første gang Uld- og blåfarvningssymposium på Lystbækgaard, og det var 3 fantastiske dage. Vi er derfor glade for at kunne annoncere, at vi igen i 2023 afholder symposium. Igen i år er symposiet arrangeret […]
  • ULD- OG BLÅFARVNINGSSYMPOSIUM 2022 5. februar 2022
    Der er nu åbent for tilmelding til: ULD OG BLÅFARVNINGSSYMPOSIUM på LYSTBÆKGAARD d. 5.-7. AUGUST 2022 Symposiet er arrangeret af Berit Kiilerich fra Lystbækgaard, Lystbækforeningen, Ulla Næraa Mariager, og Midgaards Have. Vores oprindelige plan var at holde symposiet i 2021. Som så mange andre ting blev det udsat, og vi er glade for nu at […]
  • VAJD 2019 6. august 2019
    Der findes en håndfuld planter, som bør være i enhver farvehave, og vajd er en af dem, synes jeg. Planten er jo en af de gamle kulturplanter til farvning, og har været dyrket i Danmark i mere end 2000 år. Selv om man ikke kan udvinde lige så meget indigo af den som af japansk […]
  • ISBLÅ 12. februar 2019
    Blade fra japansk indigo og vajd kan bruges i en lynhurtig blåfarvning uden tilsætning af andre stoffer. Bladene skal være helt friske, og der skal arbejdes hurtigt og på is! I den forgangne sommers løb har jeg eksperimenteret med isfarvning, som er en almindelig kendt metode til farvning med japansk indigo. Metoden er, i modsætning […]
  • GLIMT af FARVEHAVEN i JULI 27. juli 2018
    Højsommeren er normalt højsæson både for vilde farveplanter og de kultiverede i farvehaven. I år har den lange, varme tørke været en udfordring for mange planter. I begyndelsen af juni flyttede vi ind i vores store, nyindkøbte hus. Her bliver både plads til mit farveværksted (og til resten af familien), men det bedste er næsten […]
  • TRICKS til STRIBESTRIKNING 13. september 2017
    Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt. ~ Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i […]
  • SPIRINGSTEST 11. februar 2017
    Sidste år høstede jeg – for første gang – frø fra mine farveplanter. I stedet for at stole blindt på dem, bestemte jeg mig for at afprøve deres spiringsevne før foråret virkelig kommer. ~ Sidste år høstede jeg frø af skønhedsøje og vajd fra haven, og det var jo ikke så overraskende. Skønhedsøje er nemlig […]
  • Farvehaven nu 21. september 2016
    Nu hvor sommeren går på hæld er det blevet tid til at gøre status over årets farveplanter. I år har jeg haft vajdplanter til at gro 2. år, og en håndfuld planter gav en kæmpe bunke frø, selv om jeg faktisk var nødt til at flytte dem sidste efterår. Dette her er kun nogle af […]
  • En Hado til alle 5. juli 2016
    For nylig havde vi hedebølge, så jeg trængte til et lille let projekt, hvor man ikke sidder med en stor bunke uld på skødet. Det endte med Hado, et mønster af Olga Buraya-Kefelian. Og det var faktisk så sjovt at strikke at jeg endte med at lave tre af dem. Øverst en gul/grøn, farvet med tagrørsblomster […]
  • Vajd – en historie om blåt 27. juni 2016
    Endelig blev det sommerferie! Jeg har tænkt mig at bruge den på at farve (med naturfarver selvfølgelig), strikke (af naturfarvet garn) og læse (om naturfarver, hvad ellers??). Jeg er netop blevet færdig med at læse “Vaid – En historie om blått” af Anne Sagberg, og det er en velskrevet og interessant bog, der indeholder meget […]

En tanke om “Vajd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *