Fenris matrix: rejnfan, vild kørvel & indigo

DKK 250,00

Kun 2 tilbage på lager

Varenummer (SKU): Matrix-002 Varekategorier: , , , Tags: , , , , , , ,

Beskrivelse

Fenris er et stærkt og smukt 2-trådet uldgarn, som bliver spundet af Henrichsens Uldspinderi i Skive.

Egner sig godt til trøjer, sjaler, huer og vanter. Fantastisk til farvestrik, da garnet har en smule modhager, og minder lidt om Shetlands-uld. I farvestrik på 2,5 mm pinde kan man komme op på 28 m pr. 10 cm, men Fenris kan også strikkes luftigere op, for eksempel glatstrik på 3 mm pinde med 22 m pr. 10 cm eller retstrik på 4 mm pinde med 17 m pr. 10 cm.

Disse nøgler er farvet i en to-dimensionel gradient, det kalder jeg matrix-farvning. I den ene retning bliver indigo-farvningen stærkere og stærkere, i den anden retning er det styrken af den gule indfarvning (rejnfan og vild kørvel), der ændrer sig. Det giver 9 forskellige farver, der glider over i hinanden.

Hvert mininøgle vejer 15 g, så der er 135 g uld i alt. Et sæt matrix-nøgler kan indgå som del af et kit til at strikke et Vindauga babytæppe, men matrix-nøglerne kan også bruges til andre projekter.

100% uld.

Løbelængde: 450 m / 100 g.

Håndfarvet med rene naturfarver, så indfarvningerne kan aldrig gentages helt.

 

Generelt om naturfarver:

Naturfarver har været i brug i flere årtusinder, og kommer for det meste fra planter, men også fra dyr, lav og svampe. Nogle naturfarver er ikke nær så lysægte som de moderne farver, vi er så vant til – farverne, som er fremstillet fra restprodukter fra fossile brændstoffer.

Jeg bruger de naturlige farver, som har den bedste lysægthed. Farven skal leve lige så længe som ulden, den er bundet til. Derfor anbefaler jeg, at garn eller færdig strik ikke tørres i direkte sol efter vask, og at det opbevares væk fra direkte sol når det ikke er i brug.

Stumper af plantemateriale kan forekomme.



Andre produkter