Fylgje strikkekit: gul, rød, lilla, blå

DKK 575,00

Kun 2 tilbage på lager

Varenummer (SKU): FYL010 Varekategorier: , , Tags: , , , , , , , , , , ,

Beskrivelse

Kit til at strikke et naturfarvet Fylgje-sjal.

Fylgje er udgivet i Knitty, vinter 2017, og mønsteret er derfor gratis.

Det første billede viser hele kittet, det andet kontrastfarverne alene. Det tredje billede viser et færdigt sjal i blå-grønne nuancer.

Kittet indeholder:
200 g ufarvet (råhvid) Fenris
200 g naturfarvede mini-nøgler, farvet med indigo, rejnfan, krap, cochenille, grå bynke, og vajdblade.

Fenris er et stærkt og smukt 2-trådet uldgarn, som bliver spundet af Henrichsens Uldspinderi i Skive. Det består af ren uld, minder lidt om Shetlandsuld, og har løbelængden 450 m / 100 g.

Alt garnet er vasket og vundet i kager, klart til at strikke!

 

Generelt om naturfarver:

Naturfarver har været i brug i flere årtusinder, og kommer for det meste fra planter, men også fra dyr, lav og svampe. Nogle naturfarver er ikke nær så lysægte som de moderne farver, vi er så vant til – farverne, som er fremstillet fra restprodukter fra fossile brændstoffer.

Jeg bruger de naturlige farver, som har den bedste lysægthed. Farven skal leve lige så længe som ulden, den er bundet til. Derfor anbefaler jeg, at garn eller færdig strik ikke tørres i direkte sol efter vask, og at det opbevares væk fra direkte sol når det ikke er i brug.

Stumper af plantemateriale kan forekomme.

Jeg anbefaler håndvask i uldsæbe.

 

Strikning af sjalet:

Fylgje-sjalet strikkes i stribede, multifarvede moduler, idet der bruges en håndfuld tricks så der bliver så få ender som muligt at sy ind.

Sjalet begyndes med en række af trekantede og firkantede moduler, og derefter strikkes flere firkantede moduler på. Man syr ikke moduler sammen.

Kanten strikkes også i moduler, og kantmodulerne samles til sidst med en hækleteknik, som både er let og dekorativ.

– Færdigt mål ca. 214 cm bredt og 106 cm højt
– Garn: Midgaards Have Fenris (100% uld, 450 m / 100 g), 200 g ufarvet og 200 g i diverse farver
– Pinde: 4 mm
– Strikkefasthed: 17 m x 34 p = 10 x 10 cm i retstrik.

Teknikker: almindelig opslagning, striber uden at bryde garn, simpel hækling.

Niveau: let til middel.

Se flere billeder og læs mere om sjalet her.



Andre produkter