Forårsrengøring

Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring.

~

Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en kasse tørret sortfiltet netbladhat og tørrede granatæbleskaller.

Foråret har jo været meget ustadigt, men det er lykkedes mig at komme udenfor med mit lille udendørsblus på forlængerledning og nedbringe vinterlageret.

Først var der sortfiltet netbladhat. Jeg fandt en god mængde af svampen sidste år, over halvdelen af dem da jeg kørte igennem en lille skov, så svampene fra bilen, og hakkede bremsen i!

Jeg havde 190 g tørret svamp. På 100 g uld gav det en fin grøn farve (nedenfor i midten) og efterbadet gav en grøn-beige (højre). Det var umuligt at fange på et billede, men jeg var faktisk positivt overrasket over, hvor godt den tørrede svamp holder på farverne, inklusive den grønne tone. Konklusionen er, at sortfiltet netbladhat er en god farvesvamp både når den er frisk og efter tørring og opbevaring.

Til venstre i billedet nedenfor ligger et beige garnnøgle. Det er 100 g garn, farvet med en stor gryde proppet med tørret grå bynke, og endda efterbehandlet med jern. Det er faktisk anden gang, at jeg får beige fra tørret grå bynke, og her er konklusionen, at man ikke kan tørre det. For længe siden prøvede jeg at farve med den friske plante og fik fine gul-grønne toner.

Fra venstre: tørret grå bynke og jern, tørret sortfiltet netbladhat, 1. og 2. bad.

Så var der granatæbleskallerne. Jeg havde gemt skaller fra beskedne 2 granatæbler, de vejede 85 g tørret. Jeg fulgte Jenny Deans “Wild Colour” og kom skallerne i en pose og smadrede dem med en hammer. Til afprøvningen af det (for mig) nye farveemne lavede jeg to 12-grams nøgler Fenris (100% uld) og et lille 5-grams nøgle Bestla (silke-merino).

Granatæbleskallerne gav fine gule toner på både uld og silke. Det ene nøgle uld efterbehandlede jeg med jern, og det fik en god grønnere og mørkere tone, som ligner den fra den sortfiltede netbladhat en hel del.

Næste gang der bliver spist granatæbler heromkring bliver skallerne gemt. De giver en fin farve, og kommer i vinterens løb hvor der ikke er mange friske farver at gøre godt med.

Granatæbleskaller på silke-merino (bagerst) og uld (midten), og modificeret med jern (forrest).

Flere store bundter røllike, rejnfan og grå bynke blev til den gulbeige bundfarve i en ny omgang matrix-farvet garn til Baby Vindauga kits. Den anden gule bund er vau, og nøglerne er som sædvanelig overfarvet med indigo, så der bliver 9 forskellige farver, blå og grønne toner.

Matrix-farvet uld i blå og grøn.

Og nu hvor jeg var i gang, så blev det også til en matrix i lilla og blå, farvet med cochenille og indigo.

Matrix-farvet uld i lilla og blå.

Matrixnøglerne er blevet til kontrastfarver til nye Baby Vindauga kits, som kan ses i min Etsy shop:

Det lilla-blå Baby Vindauga kit.
Det grøn-blå Baby Vindauga kit.

 

Fantastiske fiaskoer 1

Fiasko i naturfarvning er tit defineret som det at få en anden farve end den man lige havde tænkt sig. Beige, råhvid, lysegul, ubestemmelig grumset er alle sammen farver, som jeg ikke har gjort noget forsøg på at få, og alligevel har jeg en hel bunke af garnnøgler i de toner. Men faktisk er der en del at lære af fiaskoerne. Nogle af dem giver nye ideer til hvad man skal prøve næste gang. Andre afdækker måske bare hvordan det ikke skal gøres. Her nedenfor vil jeg beskrive nogle af mine farvefiaskoer, og faktisk er min liste så lang, at dette her kun er første halvdel, anden halvdel følger.

Alle de mislykkede og uønskede farver. Efter billedet blev taget overfarvede jeg med indigo.
Alle de mislykkede og uønskede farver. Efter billedet blev taget overfarvede jeg med indigo.

1: Fiasko med bark

Flere bøger om naturfarvning fortæller om bark som farveemne. For eksempel nævner Jenny Dean i “Wild Color” følgende typer bark og de farver de skulle give på alunbejdset uld: el (brun-grøn), berberis (gul), ask (stærkt gulgrøn), æble (varm gul), eg og pil (beige), og endelig elm, birk, kirsebær, pære og blomme (rosa).

Så i et stykke tid ledte jeg efter bark på mine gåture og endte med disse tre:

  1. Birk (Betula) – jeg har ofte farvet solgult med bladene, men havde ikke forsøgt mig med barken. Da der blev fældet en masse birketræer, som blev efterladt i en kæmpe bunke greb jeg chancen. Jeg kravlede op få at få fat i nogle gode stykker, men faldt faktisk et godt stykke ned derfra fordi jeg havde træsko på. Jeg ved ikke helt hvad man skal lære af det, men jeg fik da 60 g birkebark.
  2. En dag var der nogle mænd der savede stammer op udenfor. Næste dag holdt de fri, så jeg fik skrællet et godt stykke af barken. Det var el, den med de bittesmå kogler. 70 g bark.
  3. På en gåtur i skoven hoppede jeg over en enorm grøft for at få fat på noget efterladt bøgebark, da der havde ligget en stor stak stammer. Min datter hoppede efter og måtte reddes tilbage til sidst. 94 g bark.
Dagmar tæt på at falde i grøften
Dagmar var tæt på at falde i grøften. Efterfølgende surmulede hun og måtte reddes.

Jeg brugte Jenny Deans generelle metode til farvning med bark. Hun siger at “det er bedst at sætte bark i blød i flere dage eller uger i koldt vand først. Derefter simres i en time. Bark må aldrig koges, da det frigiver for meget garvesyre”. Så det var hvad jeg gjorde – jeg lod de tre slags bark stå i blød et par uger. De begyndte at gære, og det lugtede ikke godt.

Men da jeg simrede 10-grams testnøgler af alunbejdset garn i mine barkbade gav det bare meget lys beige. Det var ikke engang værd at tage billeder af, men man kan se et af nøglerne stikke ud i det øverste billede mellem de lyserøde nøgler til venstre i billedet.

Jeg har faktisk set andre eksperimentere med bark (for eksempel til min uldgruppes farvedag) hvor det også gav råhvid/lys beige. Så jeg er ikke overbevist om, at det overhovedet giver andet, men det kan jo være, jeg tager fejl. Man må meget gerne kommentere for neden hvis man kender til en god metode til barkfarvning.

2: Fiaskoer med slimet og muggen avocado

Der findes jo velkendte metoder til farvning med avocado, men jeg har alligevel eksperimenteret med nogle lidt andre måder. Vel for at forbedre metoden, men det ser ud til, at jeg bare har gjort det hele mere rodet og indviklet.

Ifølge Carol Lee skal man ikke lade avocadosten og -skind tørre ud, for så bliver stenene så hårde, at de er umulige at hakke i stykker. I stedet anbefaler hun af fryse dem. Jeg har prøvet at finde en måde at tørre den på alligevel, da min fryser er ret lille.

Jeg hakkede sten og skind og lod dem tørre. Det virkede faktisk fint et par gange, men de fleste gange blev materialet totalt muggent før det kunne nå at tørre. Mugne farveemner kan jo sagtens farve fint, men jeg synes generelt ikke, det er en god ide at have store mængder mugne ting inde i huset. Mange slags mug laver jo toxiner, og dem kan man jo indånde. Så nu fryser jeg igen sten og skind fra avocadoerne.

dryavocado
Avocadoskind og -sten bliver røde under tørringen, så det er ikke så overraskende, at farvebadet også bliver rødt.

Et andet eksperiment gik ud på at gære skaller og sten i længere tid end normalt for at se om det gav mere farve. Jeg brugte mit tørrede materiale, sat i blød natten over, men jeg vil tro at resultaterne havde været de samme med frossent materiale.

Normalt gærer jeg avocadosten og -skind ved at opvarme dem en enkelt gang i saltlage, og så lade farvebadet stå uforstyrret og gære – som reget nogle uger eller en måned, men denne gang i et halvt år. Farvebadet udviklede en intens rød farve, men det blev også fuldstændig slimet.

På trods af den slimede konsistens, så prøvede jeg at farve med farvebadet. Og det duede desværre ikke ret godt, formodentlig fordi slimen forhindrede en særligt god kontakt mellem garn og farvebad. Men jeg er altså ikke overbevist om, at en lang gæring ikke kunne give god farve. Jeg har fået det råd, at man skal komme avocadoskaller- og sten i glas som lukkes, varmes op, og først derefter gæres. Det skulle forhindre farvebadet i at blive slimet, så det vil jeg prøve næste gang.

Beige med lidt rødlige striber
Beige med lidt rødlige striber. Sådan så garnet ud efter en tur i avocadoslimen.

Avocado, Meet Blender

Remember these jars?

fermentation

They had been fermenting for over a week, and the color of the liquid didn’t change over the last days, so I decided it was time to try them.

The front jar contains the pit and peel from 1 avocado and 1 Tsp salt, the other one the same with the addition of 1 Tsp ammonia. I combined the pit and peel in one dye bath because my earlier attempts didn’t yield different colors with them separated. And this time I blended the pit and peel, carefully and a bit at a time to not destroy the blender.

The much deeper red in the ammonia jar does translate into more color, a reddish brown, on the yarn (in front) than the jar without ammonia (in the back) which just gave the standard beige. Again beige.

avoskeins

No pink this time, maybe because I didn’t heat the avocado before fermentation?

FACTS – AVOCADO PEELS + PITS, BLENDED

Mordant 10% alun

Water Tap

Yarn Supersoft 575 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio 10 g yarn to one avocado

Conclusion Ammonia extracts more color

Possible improvements Boil before fermentation to get pink. Filter out blended avocado before dyeing

At this point, I think it’s fair to say that I have tried a lot of combinations with avocado fermentation of avocado pits, of the peels, and now blending them together and fermenting them with and without ammonia. I’ve achieved a range of colors from beige over pink into brown.

So I do think this concludes my experimentation with this for now. The only thing that remains to be seen is how light and wash fast this is over a longer time.

Dette er det – måske – sidste forsøg med avocado, for nu i hvert fald. Denne gang har jeg blendet skal og sten af avocado sammen og prøvet at fermentere dem i en uge med eller uden ammoniak. Sidstnævnte gav den kraftigste farve i glasset og også på ulden. Men ingen pink denne gang, kun beige og brun.

Save

Avocado Peels

My experiments in dyeing with avocado pits were quite successful if I do say so myself (although a couple of skeins needed a little boost of cochineal).

But what about the peels? They can also be used for dyeing, and since I remembered reading that they give a slightly different shade, I kept them separate. Other than that, the procedure was the same as for the pits (fermentation in slightly salty water for about a week).

And the result:

avocadopeels

The avocado peel skein is in the front, and the 3 avocado pit skeins from earlier are in the back. So in my hands, the peels and pits gave just about the same color, but less intense from the peels.

FACTS – AVOCADO PEELS

Mordant 10% alun

Water Tap

Yarn Supersoft 575 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio Didn’t measure – but I’m guessing 1:10 or even more

Conclusion The color is pretty, but faint

Possible improvements Combine peels and pits to get more color

So that’s what I’ll do next time – and “next time” is actually underway already:

fermentation

These jars are fermenting right now. The one in the front is pit and peel from 1 avocado and 1 Tsp salt. It started bubbling from the bottom after about 3 days, and an orange color is beginning to develop with fermentation. The other jar is the same with the addition of 1 Tsp ammonia. The color is obviously a much deeper red in the ammonia jar, which, by the way, doesn’t ferment. I suppose the ammonia is killing the bacteria that would have fermented.

Next, I’ll try dyeing with liquid from the two jars, to see if the deeper color with ammonia also means more color captured by the wool!

Jeg har afprøvet farvning med gærede avocado-skaller, som giver en fin rosa farve, der ikke er lige så kraftig som den fra stenene. Så de kan godt bare blandes sammen, og det er lige hvad jeg har gjort i de glas der gærer i vinduet.

Save

Solving the Problem of Beige

My recent attempt at dyeing with fermented avocado pits was only partially successful – I got three nice pink-ish test skeins out of it (on the left, dry) but two skeins of sock yarn came out a drab beige (still in the pot, so wet, which makes the color look nicer than it is)

avocadopot

So I decided to tweak the color in the pink direction, but only a very little bit.

This could be a general strategy for all those beige skeins!! Beige twisted towards pink is a very attractive color to my eye, an old dusty rose, but beige is just that – beige. My least favorite color. The color that makes even beautiful people look plain. So plain-looking people should steer way clear of it. Not to mention old wrinkled people.

I made a dye bath with 1/4 g cochineal. My ordinary kitchen scale doesn’t go that low, so I weighed off 5 g, divided them roughly in 5, and then took a quarter of that pile. We are down to individual lice, here. I used that on 300 g of sock yarn, two that were already avocado dyed and one white:

avocochineal

The avocado/cochineal skeins are the two in the back, and the middle skein is the one that went into the same dye bath, so it got 1/3 of 1/4 g of cochineal. Not much at all! The two front skeins are two more fresh 100 g skeins of sock yarn that got each 1/8 g of cochineal.

I love all of these pinks, and what is even better is the light-fastness of cochineal. In many ways, the properties of cochineal seem closer to a chemical dye, but it’s all just from a small louse.

And here is one avocado pit/cochineal skein up close

avocado

FACTS – AVOCADO PITS + COCHINEAL

Mordant 10% alun

Water Tap (avocado pits) and rain (cochineal)

Yarn Sock yarn 75% wool, 25% polyamide 350m/100g

Yarn:Dyestuff ratio 1:1 for avocado pits, then 0.08:1 for cochineal

Conclusion The final color is lovely, and tweaking with cochineal could well be a general solution to the beige problem

Her er endelig standardløsningen på de evindelige beige nøgler naturfarvet garn! Jeg har overfarvet med en lille smule cochineal, og det giver en dejlig gammelrosa.

Save

Avocado Pits

I’ve experimented with this salvage dye in the past, but not with much luck. Now, having tried many more dyestuffs, I’m returning to it.

The idea that you can get good color out of something you would have otherwise just thrown out is appealing and worth pursuing, especially in winter, where dyestuffs are scarcer.

I’ve saved avocado pits and peels in the freezer over a good amount of time. Maybe from 20 fruits in total? I’m not sure, and I forgot to weigh them before I started. Anyway, what I did:

  • I chopped the pits with my big knife. I read somewhere to blend them to a powder, but I only have my good blender and I don’t want to destroy it
  • Heated the pits in a couple of liters of salt water (2 Tsp salt per liter)
  • Left them to ferment for about a week. It really did ferment – the smell was unmistakable and air was bubbling out. Then it started to mold very slightly and I decided it was time to dye with it

The reason for adding salt is that it should prevent the dyestuff from spoiling during the fermentation time.

I tried the dye bath with 10 g test skeins of supersoft. The first one was a quite dull beige, but the next two progressively darker and more pink in tone. It seems that more color came out of the pits with each round of heating (I’ve seen this before with other dyestuffs, that later rounds with the same color bath actually gave more intense color instead of weaker). I added some ammonia to the washing water of the third skein, and maybe that turned the color more pink.

avocadoskeins

After the 3 test skeins, I bravely threw in two 100-g skeins of sock yarn.

There was still a lot of color left in the pot, but not of the pink kind  – the two skeins came out more to the beige side, in between test skein 1 and 2 in hue. So I didn’t even let them dry, as I’m planning to immediately overdye them – more later on this – and also, more later on the avocado peels (fermenting right now).

avocadopot

FACTS – AVOCADO PITS

Mordant 10% alun

Water Tap

Yarn Supersoft 575 m/100 g. Sock yarn 75% wool, 25% polyamide 350m/100g

Yarn:Dyestuff ratio 1:20 at least for the test skeins. More like 1:1 or 1:2 for the sock yarn

Conclusion The pink shades that can be obtained are nice, but some skeins turned out a dull beige

Possible improvements Maybe I should have used rainwater? It is often said that it helps with red shades. I think that using a blender would have helped extract the color better

 Jeg har forsøgt farvning med gærede avocadosten, og de gav en dejlig gammelrosa-beige farve på nogle små nøgler. Da jeg smed en større mængde garn i blev det dog bare en kedelig beige…

Save

Beige Again (Walnut Shells)

I lived in Grenoble for 2 years, and everybody there is always talking about walnuts. The region is famous for its walnuts – noix de Grenoble. But I have to admit that I didn’t actually see any nuts growing, nor did I eat very many of them while I lived there…

So one day here in Denmark, when I saw a big bag of noix de Grenoble at the supermarket, I just had to buy it. The nuts are eaten a long time ago, but I remembered reading somewhere that the shells can be used for dyeing (in addition, of course to the well known dye found in walnut hulls, but that’s another story).

I like the idea of salvage dyes, the dyes you find in something you would have just thrown out. So here they are, about 500 g of walnut shellswalnutshells

Following information from this article, I soaked the shells in water a couple of days, then boiled them for two hours. The next day, I removed the shells and simmered a 10 g alun-mordanted test skein in the dye bath for about an hour. As usual with browns, it looked good while in the bath, but after drying, what I have is just another beige skein:

beigeskein

Useful for color knitting, but not very exciting by itself. I had hoped to obtain a deeper brown, but that is, in fact, a difficult color to obtain in natural dyeing.

FACTS – WALNUT SHELLS

Mordant 10% alun

Water Tap

Yarn Supersoft 575 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:50

Conclusion A lousy dyestuff

Possible improvements I don’t see any – other than forgetting about the walnut shell and befriending someone with a walnut tree, so I can get my hands on the hulls

Last year, I did get good browns from mushrooms. Here is my fresh weakly beige walnut skein next to a very nice brown from last year:

brownandbeige

The brown skein is dyed with a mushroom that is quite abundant around here. I’ve typed it as Ischnoderma benzoinum (gran-tjæreporesvamp) with the help of my Swedish book “Färgsvampar & svampfärgning” by Hjördis Lundmark and Hans Marklund, but it could also be its relative Ischnoderma resinosum (fall polypore, tjæreporesvamp in Danish) . I don’t have a picture of the mushrooms I used, but I’ll look for it again next fall.

Jeg har afprøvet farvning med valnøddeskaller, men det giver kun en svag beige farve. For at få en god brun fra valnødder, så skal man altså have fat på den grønne del der sidder udenpå selve nødden. Jeg har desværre ikke noget valnøddetræ, men sidste år fik jeg en god brun farve med tjæreporesvamp.

Save