Fantastiske fiaskoer 2

Sidst skrev jeg om fiaskoer, og her følger flere. Først min største og mest irriterende fiasko som naturfarver indtil videre.

3: Fiasko med naturlig fermentering af indigo

For nogen tid siden eksperimenterede jeg med  indigo-farvning med fruktose, men resultaterne var ikke ret overbevisende. Mængden af blå farve der kom ud af farvekypen stod slet ikke mål med mængden af indigo, jeg brugte. Mona fra Thread Gently on the Earth foreslog så, at jeg skulle prøve en indigo-kype med krap og klid. Så det var lige hvad jeg gjorde, ud fra det Mona skriver og ud fra hendes kilde, Aurora Silk. Jeg er nemlig stadig meget interesseret i naturlig fermentering af indigo frem for den slags kype, hvor man bare drysser reduktionsmidlet i.

I begyndelsen af maj blandede jeg 34 g indigo, 17 g pulveriseret krap, 17 g hvedeklid og 116 g natriumcarbonat (sælges i Matas som kalcineret soda). Jeg brugte en gryde med låg, sidstnævnte passer fint på gryden, så jeg mente ikke, der ville være meget luft i den. Den tidlige sommer var jo rigtig varm i år, så jeg satte bare gryden udenfor, hvor der var 27 grader om dagen. Men der skete ikke rigtig noget i gryden. Det var ikke en komplet overraskelse, for gryden kølede jo af om natten.

Det næste jeg prøvede, var en opstilling med en enkelt elektrisk kogeplade. Efter lidt forsøg fandt jeg ud af, at kypen holdt sig omkring 37 grader når jeg tændte kogepladen på minimum i 15 minutter hver 2. time (jeg brugte en elektrisk timer). Men efter et par uger måtte jeg sande, at der ikke foregik meget i kypen.

Så prøvede en omgang eksperimenter i mange forskellige retninger. Kunne det være, at der ikke var nok reduktionsmiddel? Jeg tilsatte fruktose og mere base, men det fik heller ikke kypen i gang. Så hældte jeg en del af kypen over i et stort glas, som jeg lunede over vandbad. Glasset var helt fyldt op, og har skruelåg, og det gjorde en forskel. Kypens farve ændrede sig ikke ligefrem til gul-grøn, men var stadig mest blå, med et streft i grønlig retning (nedenfor, på skeen øverste billede til venstre). Til gengæld udviklede kypen den kobberagtige film, der fortæller at den virker rigtigt. Jeg farvede små nøgler, og de fik en dejlig støvet blå farve.

Så det virker – men ikke ret godt. Jeg kan kun farve meget små nøgler i mit glas, men jeg har brugt lang tid på at løse problemerne undervejs, og det bringer mig vel i den rigtige retning i forhold til engang at kunne lave en rigtig fermentering af indigo over lang tid. Indtid videre betrager jeg dog forsøget som en fiasko, fordi jeg fik så lidt blå farve ud af mine 34 g indigo. Men jeg er slet ikke færdig med emnet – måske skal jeg endda prøve det på større skala så det bliver utænkeligt at give op.

indigo
Indigo-farvning med krap/klid-metoden, med lidt fruktose drysset i efterhånden. Badet bliver kun let grønligt (øverst til venstre), men får kobberfilmen, der viser at reduktionen foregår (øverst til højre). Nederst, et lille nøgle garn, som blev farvet støvet blåt i indigo-glasset.

 

4: Fiasko med gyvel

Jeg har nu forsøgt to gange at spire frø af farvevisse (Genista tinctoria), men det er endnu ikke lykkedes. Frøene skal udsættes for kulde for at spire, og det gav jeg dem skam, men intet skete. Det påstås, at farvevisse skulle vokse vild her i midten af Jylland, men det er ikke lykkedes mig at finde den. I juni blev hele landskabet fyldt med gule klatter, men det var gyvel (Cytisus scoparius). Mange steder er den en invasiv art, men ikke her – den vokser naturligt i Danmark, og er værdsat af insekter. Den har dog spredt sig i løbet af de sidste 30 år, så det gør bestemt ikke noget at plukke den – bare man husker, at frøene er giftige.

Efter at have studeret den gamle flora lidt overbeviste jeg mig selv om at gyvel var et forsøg værd som farveplante, da gyvel og farvevisse begge tilhører ærteblomstfamilien (Fabaceae). På det tidspunkt, i juni, var gyvelen ved at afblomstre, men jeg plukkede da nogle grene i vejkanten. Resultatet var ikke imponerede, gode gamle beige (højre billede nedenfor).

gyvel_broom
Gyvel spreder sig i disse år, og lyser gult op langs vejkanten. Til højre uld farvet beige med gyvel.

Jeg ville nok bare have konstateret at gyvel ikke duer, hvis ikke jeg lige havde set opslaget om gyvel i John & Margaret Cannons glimrende bog “Dye Plants and Dyeing” (som jeg for nyligt købte antikvarisk). Den beretter, at de unge grene, plukket i april til tidlig maj, er et farveemne. Ikke plukket i juni, som jeg gjorde. Unge grene skulle give gul-grøn med alun og grøn med kobber. Det kan være, jeg prøver gyvel igen næste år.

“Dye Plants and Dyeing” fortæller også om en hårdnakket forvirring i farvelitteraturen mellem gyvel og farvevisse, da farvevisse nogle gange kaldes “dyer’s broom” på engelsk, og gyvel hedder “common broom”. Ikke overraskende (bogen er udgivet i samarbejde med The Royal Botanic Gardens, Kew) påpeger forfatterne, at man kommer uden om al forvirring når man bruger systematiske, latinske plantenavne. Faktisk helt samme konklusion, som Catharine Ellis kom frem til i sit møde med de to planter.

5: Fiasko med rensdyrlav

I sommerferien samlede jeg nogle totter lav af Cladonia-familien, jeg mener, det er hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa). I “Lichen Dyes: The New Source Book”, nævner Casselman denne type lav som en bwm-lav (boiling water method, altså hvor farven kommer ud i varmt vand, ingen ammoniak i månedsvis). Ifølge Casselman skule hede-rensdyrlaven give en bladgrøn farve, så jeg bestemte mig for at afprøve det. Jeg farvede med et overskud af lav på ubejdset garn, da farver fra lav siges at være substantive. Resultatet (nedenfor) er ikke hvad jeg håbede på. Beige, og det trods overskuddet af lav i forhold til uld.

lichen
Hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa) og garn, som er farvet med denne lav

6: Fiasko med koldfarvning

mommywitch
Mor er en heks. Bemærk heksekedlen, som ser ud til at være en farvegryde med svampe og uld.

På et tidspunkt prøvede jeg at farve med  gamle brunporesvampe, og med en almindelig varm farvning gav det faktisk en fin gul-brun farve. For nylig dukkede der så en hel bunke gamle brunporesvampe op da vi ryddede op udenfor. Jeg havde åbenbart samlet og gemt dem på et tidspunkt, og nu var de fugtige og ved at blive ødelagt efter et ophold under en presenning (jeg har ikke nok plads til at opmagasinere farveemner indenfor).

Jeg havde selvfølgelig 1000 andre projekter i gang, og havde ikke lige planer med sådan nogle svampe, så jeg bestemte mig for det lettest mulige eksperiment med dem – koldfarvning (som jeg ikke plejer at bruge fordi det ikke ser ud til at virke ret godt). Jeg smed svampene i en spand vand, der stod udenfor, smed et 12-grams testnøgle alunbejdset garn efter, og lod det stå i ca. 3 uger. Den opmærksomme læser har jo nok gættet udfaldet – et ildelugtende nøgle beige garn, som jeg ikke engang kan finde nu (det er vist allerede overfarvet med indigo). Så det eneste jeg har at vise frem fra dette eksperiment 6-årige Dagmars tegning med temaet “Mor er en heks”. Jeg tager det som en kompliment.

PS: Da jeg var ved at skrive dette, dukkede en stak lysprøver op på mit skrivebord. Altså, jeg nåede frem til laget, de befandt sig i. Både varm farvning med gamle brunporesvampe og koldfarvningen her har meget lav lysægthed, meget dårligere end lysægtheden af friske brunporesvampe i varmt farvebad.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Gåture i marts (Nature Walks in March)

Vejret i marts har faktisk ikke været dårligt. Godt og dårligt vejr afhænger jo som bekendt udelukkende af, hvad ens forventning er. Mig er det er lykkedes at sidde udenfor og strikke i solen et par gange allerede, og så har vi også været på flere gode gåture. Der gror ikke så meget nyt endnu, så alt det spændende lige nu er lav og svampe, som gror på træstammer.

The weather here in Denmark has been all that bad in March. I suppose you’re supposed to make some comment along the lines of “in like a lion, out like a lamb”, but really, good and bad weather just depends on expectations. I’ve been sitting outside in the sun a couple of times already, knitting. And we’ve been on several good walks. There isn’t much new growing yet, so the most interesting living things right now are mushrooms and lichens growing on trees.

Her er det for eksempel almindelig slåenlav (Evernia prunastri) som hygger sig ud over en stamme. Jeg samlede ikke noget denne gang, men tidligere har jeg farvet med den. Man skal bruge ammoniakmetoden, og kan få nydelige lyserøde toner med den.

This is Evernia prunastri spreading over a tree trunk. I didn’t gather any of it this time, but I have dyed with it before. You have to use the ammonia method on this lichen, in which case it yields nice tones of pink.

everniaprunastri

Vi var nede at se til Gudenåen, som var gået temmelig meget over sine bredder først på måneden. Siden er den allerede faldet noget igen.

We also walked to the edge of Gudenaa, the largest stream in Denmark (I wonder if you could even call it a small river?). Early in March, it had flooded quite a large area, but that is already coming down now.

gudenaa

Ikke langt derfra har vi lånt et stykke have, og d. 28. februar fik jeg de første frø i jorden, nemlig farve-visse. Før det havde jeg haft dem i fryseren i 2 uger, de skal nemlig have kulde for at komme ud af dvalen. Sådan gjorde jeg ikke sidste år, og der lykkedes det mig slet ikke at få dem til at spire. Jeg håber det duer i år.

We have borrowed a piece of garden not far from there, and I managed to plant the first seeds on February 28th, dyer’s greenweed. Before that, I kept the seeds in the freezer for two weeks because they need cold stratification to break dormancy. I didn’t try the freezer last year, and none of them sprouted last year. So I hope it works this time.

Det er også lykkedes at komme en tur i skoven, hvor der var masser af fund at gøre trods årstiden.

Her er det en masse kogler med skællene, som vi fandt under et træ. Det er et egern der har været på spil, det kan man se fordi der stadig sidder lidt fnuller tilbage på koglens stilk. Hvis det havde været mus, så ville stilken være gnavet helt ren.

We also found ourselves walking in the forest, which was full of interesting things despite the time of year.

Here, a lot of cones that have been picked apart. We found them in a big pile under a tree. It’s the work of a squirrel, its signature being that there are still some bits of material sticking out from the cone’s stem. If a mouse had eaten these cones, it would have cleaned everything off.

egernkogler

Så var der judasøre (Auricularia auricula-judae), som egentlig godt kan spises. Men de var altså lidt slimede, så vi lod dem sidde.

We also found jelly ear / wood ear (Auricularia auricula-judae). It is edible, but they were a bit slimy, so we just left them.

judasøre

Et helt perfekt blad, hvor alt kødet var væk, og alle ribberne indeni var blevet tilbage (min datters fund).

A perfect leaf skeleton (found by my daughter)

blad

Og så denne træstamme, hvor ormenes gange fra dengang, den havde bark, er blotlagt. Bare jeg kunne strikke det mønster…

And this log, patterned by the paths eaten by worms when it had bark. I wish I could knit this pattern…

træstamme

Endelig fandt jeg en hel masse fyrre-korkhat (Gloeophyllum sepiarium), som primært gror på dødt nåletræ. Den kan også lide forarbejdet træ som her:

Finally, I found a lot of rusty gilled polypore, Gloeophyllum sepiarium, which grows on dead coniferous tree, it even grows well on treated logs, like these ones:

fyrrekorkhat1

Her ses nogle gamle hatte, der gror faktisk lav på dem

These polypores are old, there’s actually lichens growing on them

fyrrekorkhat3

Og her gror den på fine rækker, ud af sprækkerne i stammen

And here it’s growing in neat lines, guided by the cracks in the tree

fyrrekorkhat4

Her ses svampens underside. Det ser ud til, at den har lameller, men det er altså en poresvamp, hvor porerne bare er meget aflange.

This is what the mushroom looks like seen from the bottom. It looks like gills, but this mushroom is a polypore with quite oblong pores.

fyrrekorkhat2

Fyrre-korksvamp skulle være en ganske god farvesvamp til brunt, så jeg høstede mig en fin lille fangst af svampen. Mere følger om det!

Rusty gilled polypore is supposed to contain a quite good brown dye, so I harvested a nice pile of them. More to come on that!

Save

Feels Like Spring

Over the Easter, we had lots of sunny days, and temperatures around 15C. Over the past few weeks, more and more flowers peek out. It seems that spring is here, and that meant that the entire family could enjoy our Easter flu/stomach flu outside in the sun!

daffodils

This year, I’m making a real attempt to grow some dye plants myself. In the middle of February, I sowed dyer’s greenweed (Genista tinctoria, farve-visse in Danish) in pots outside, only to have this happen a couple of days later:

snowpots

I was not thrilled. The seeds of dyer’s greenweed need cold stratification: a period of moist cold to break the seed’s dormancy and let it germinate. But surely this was too much? This scientific article shows that 5C for 3 months improves germination, so this was colder than that. But my seeds actually made it under the snow, and have just grown above soil now

dyersgreenweed

On March 11th, I sowed woad seeds, and they are also just visible now

woad

Maybe not very exciting in the grand scheme of things, I know, but I’m excited because my previous attempts at growing woad were less successful than this! Just in case, I’ve sowed some more woad seeds on April 3rd. Same day, seeds of coreopsis (Coreopsis tinctoria, skønhedsøje in Danish), St John’s wort (Hypericum perforatum, prikbladet perikon in Danish), and yellow chamomile (Anthemis tinctoria, farvegåseurt in Danish) went into the ground. So now it’s just fingers crossed.

In case you’re interested: I bought some of my seeds from Wild Colours and the rest from Urtegartneriet (their seeds are organic).

I år gør jeg et reelt forsøg på at gro farveplanter i haven (for nogle år siden prøvede jeg at gro vajd, men det lykkedes mig aldrig i vores gamle have). Det er lykkedes at spire farve-visse og vajd, og i løbet af påskens solskinsdage har jeg sået skønhedsøje, prikbladet perikon og farvegåseurt.

 

 

Save

Planning my Dye Garden

Although I’ve had unsuccessful attempts in the past at growing dye plants myself, I’m determined to try it again this year. But it’s always a good idea with a plan B, and that’s my sister.
Last year, she grew Coreopsis in her garden, and since she is not a dyer herself, she decided to give me the dried plants. I threw them in my dye pot with a 10 g test skein, since the amount of dried plants wasn’t that large
coreopsis

but that was just the first skein of many. In the end, the small amount of plants in the top photo dyed 6 test skeins or 60 g of wool in a range of orange colors.

orange
FACTS – COREOPSIS
Mordant 10% alun
Water Tap
Yarn Supersoft 575 m/100 g
Yarn:Dyestuff ratio about 1:1 dried plant weight, but I could have used less
Conclusion Excellent dyestuff, contains a lot of color

I hope she grows some more this year – after googling around, I found that some types of coreopsis are annuals, some perennials, and some are annuals that self-seed very easily, but I don’t know which one my sister has. So I’m also going to try. So I have ordered these seeds from www.wildcolours.co.uk (they sent the seeds the same day, and they arrived in my mailbox in Denmark in 3 days). It’s woad, japanese indigo, coreopsis, and dyer’s greenweed.
seeds
And this is what I am going to do with them:
  • Japanese indigo – I’ve read in several places that you have to plant the seeds indoors. The timing depends who you ask, anything from 8 to 2 weeks before the last frost (wildcolours say 2-3 weeks). Here in Denmark, 2-3 weeks before the last chance of frost would be the beginning of May, so that’s my plan
  • Woad – I’ve tried planting woad seeds outside in the past and they didn’t grow. The information you can find online is mixed – some people say plant them inside, some say outside. This time, I’ll follow this and plant them outside in March. We’ve moved since I tried it last, and the old garden was in a very windy and cold spot, so maybe it will work this time
  • Coreopsis – this says you can sow the seeds directly in early spring, so that would probably be March-April around here. It also says it likes a South-facing wall
  • Dyer’s greenweed – this says to sow it outside in the fall, but this says you can also do it in February. Since it is now February and my seeds just arrived, I’m just going to try it now. Both sets of instructions agree that you should soak the seeds in warm water overnight or 24 h before planting, so that’s what I am doing. Then plant them outside in pots – they need cold to break dormancy
Jeg har før prøvet at gro farveplanter, uden succes. Men jeg har nydt godt af min søsters høst af skønhedsøje, som farver kraftig orange. I år prøver jeg igen at få noget til at gro: japansk indigo, vajd, skønhedsøje og farve-visse.

Save

Save

Save

Save