KANT med OMBUK

Det er detaljerne der afgør, om strik ser “hjemmelavet” eller “håndlavet” ud. Her viser jeg hvordan jeg gør en kant med ombuk færdig på en smart og usynlig måde.

~

For nogen tid siden viste jeg billeder af denne stribede pigekjole (mønsteret er stadig ikke færdigt, men det skal nok komme!):

Dagmar i den stribede kjole med rundt bærestykke, og en gravhøj i baggrunden. Striber af krap, indigo og cochenille.

Men jeg er også i gang med en matchende cardigan til drenge. Begge dele har kanter med ombuk, som jeg synes er en meget flot afslutning. Som navnet antyder, så ligger det strikkede dobbelt, og man vender omkring en pind, som laver et naturligt buk i materialet.

Til pigekanterne bruger jeg picot (slå om, 2 ret sammen) som buk:

Kant med ombuk, her bukket omkring en picot.

På drengetrøjen bruger jeg bare en vrangpind som buk, det giver en neutral kant, som kunne passe til det meste:

Kanter med ombuk, den pigede med picot, og den neutrale på drengetrøjen.

En kant med ombuk i strikketøjets begyndelse laves ved at bruge en midlertidig opslagning, strikke et stykke, lave bukket, strikke et stykke til, og så trevle den midlertidige opslagning op. En runde (2 ret sammen) samler så begyndelse og slutning af kanten, og man kan strikke videre. Eller, man kan slå almindeligt op, og så sy opslagningen fast indeni – det er lettere, men gør kanten mere klumpet.

Når der skal laves ombuk i slutningen, bliver det lidt anderledes. Drengetrøjen er strikket nedefra og op, så den afsluttes med et ombuk ved halsen. Lige før samling af kanten ser det sådan her ud:

Drengetrøjen lige før samling af den ombukkede halskant.

På billedet ovenfor har jeg strikket 8 pinde glat, en pind vrang, og så 8 pinde glat igen. Derefter kan man slå alle maskerne af og sy kanten fast til indersiden, men igen giver det ekstra tykkelse. I stedet laver jeg en slags maskesting i de åbne masker, så de bliver syet fast til indersiden.

Billederne tog jeg sidste sommer, da jeg strikkede kjolen (derfor havehænderne). Se billedtekster for instruktioner:

Kanten, der er strikket færdig. Alle maskerne sidder på pinden, og picot-pinden giver det naturlige buk. Bryd garnet med en tilstrækkeligt lang ende, og tråd en stramajnål på.
Trin 1: Indsæt stramajnålen i første maske på pinden som om man strikkede ret. Træk garnet igennem, og lad masken sidde på pinden.
Trin 2: Sy lige ned langs garnet i første maske, der blev strikket med kantfarven. Træk garnet igennem.
Trin 3: Sy opad, idet garnets bue følges. Idet man følger masken i kantfarven, er det altså næste bump i forrige stribes farve, man syr igennem. Træk garnet igennem.
Trin 4: Sy op igennem første maske på pinden fra bagside til forside, og lad masken falde af pinden. Træk garnet igennem, og træk det til, så fastheden passer. Første maske på pinden er nu gjort færdig.
Gentag trin 1-4 for hver maske på pinden. Resultatet bliver ganske usynligt og har samme elasticitet som strik!

Sådan laver jeg altså kanterne færdige. Selv synes jeg, det er lettere end at slå af og så sy fast, for her har man bumpene på vrangsiden til at vise, hvor der skal sys. Hvis man slår af først, så famler man mere i blinde.

Men tænk at jeg har haft disse billeder liggende så længe. Sommeren er jo bare et fjernt minde, det var kyndelmisse i går, og det sneede lidt i dag. Her er det næste billede på rullen, eller hvad man kalder det når det er digitalt, men i hver fald fra en gåtur samme dag:

På gåtur i Søhøjlandet. Tænk at stå der og mærke solen i ansigtet…

TRICKS til STRIBESTRIKNING

Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt.

~

Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i Fenris (100% uld, 450 m / 100 g) farvet med krap, indigo, vajd, japansk indigo, og en serie lilla farver, som er overfarvninger af cochenille og indigo.

Dagmar løber ud over stubmarken på en af de sidste sommerdage.
Kjolen har rundt bærestykke og vendte picotkanter ved hals, ærmer og nederst. Bemærk gravhøjen i baggrunden.

For at få et pænt farveskift mellem striberne (selv om det sker på ryggen) har jeg brugt denne teknik:

Efter skiftet til en ny farve strikker jeg en hel runde med den, og fjerner så rundemarkøren.

Den første maske, der blev strikket med den nye farve sidder nu yderst på venstre pind – det er den maske, man skulle lige til at strikke. Jeg sætter så venstre pind igennem masken nedenunder udefra, uden at slippe den maske der er strikket i den. Jeg har nu to masker på pinden, og de har forskellige farver:

To masker på pinden sammen, de har forskellige farver fordi de tilhører forskellige runder.

De to masker med forskellig farve strikkes nu sammen, og rundemarkøren sættes i igen. Rundens skift er altså flyttet en maske til venstre, men det er ligegyldigt når bare man tager højde for det.

De to masker strikket sammen, og rundemarkøren sat ind igen.

Resultatet ser sådan her ud:

Pigekjolens bærestykke med forbedrede overgange mellem striberne.

Ikke perfekt, men en stor forbedring i forhold til, hvis man bare skiftede farve helt normalt.

Read this post in English