Tricks til stribestrikning

Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt.

~

Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i Fenris (100% uld, 450 m / 100 g) farvet med krap, indigo, vajd, japansk indigo, og en serie lilla farver, som er overfarvninger af cochenille og indigo.

Dagmar løber ud over stubmarken på en af de sidste sommerdage.
Kjolen har rundt bærestykke og vendte picotkanter ved hals, ærmer og nederst. Bemærk gravhøjen i baggrunden.

For at få et pænt farveskift mellem striberne (selv om det sker på ryggen) har jeg brugt denne teknik:

Efter skiftet til en ny farve strikker jeg en hel runde med den, og fjerner så rundemarkøren.

Den første maske, der blev strikket med den nye farve sidder nu yderst på venstre pind – det er den maske, man skulle lige til at strikke. Jeg sætter så venstre pind igennem masken nedenunder udefra, uden at slippe den maske der er strikket i den. Jeg har nu to masker på pinden, og de har forskellige farver:

To masker på pinden sammen, de har forskellige farver fordi de tilhører forskellige runder.

De to masker med forskellig farve strikkes nu sammen, og rundemarkøren sættes i igen. Rundens skift er altså flyttet en maske til venstre, men det er ligegyldigt når bare man tager højde for det.

De to masker strikket sammen, og rundemarkøren sat ind igen.

Resultatet ser sådan her ud:

Pigekjolens bærestykke med forbedrede overgange mellem striberne.

Ikke perfekt, men en stor forbedring i forhold til, hvis man bare skiftede farve helt normalt.

Read this post in English

Forårsrengøring

Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring.

~

Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en kasse tørret sortfiltet netbladhat og tørrede granatæbleskaller.

Foråret har jo været meget ustadigt, men det er lykkedes mig at komme udenfor med mit lille udendørsblus på forlængerledning og nedbringe vinterlageret.

Først var der sortfiltet netbladhat. Jeg fandt en god mængde af svampen sidste år, over halvdelen af dem da jeg kørte igennem en lille skov, så svampene fra bilen, og hakkede bremsen i!

Jeg havde 190 g tørret svamp. På 100 g uld gav det en fin grøn farve (nedenfor i midten) og efterbadet gav en grøn-beige (højre). Det var umuligt at fange på et billede, men jeg var faktisk positivt overrasket over, hvor godt den tørrede svamp holder på farverne, inklusive den grønne tone. Konklusionen er, at sortfiltet netbladhat er en god farvesvamp både når den er frisk og efter tørring og opbevaring.

Til venstre i billedet nedenfor ligger et beige garnnøgle. Det er 100 g garn, farvet med en stor gryde proppet med tørret grå bynke, og endda efterbehandlet med jern. Det er faktisk anden gang, at jeg får beige fra tørret grå bynke, og her er konklusionen, at man ikke kan tørre det. For længe siden prøvede jeg at farve med den friske plante og fik fine gul-grønne toner.

Fra venstre: tørret grå bynke og jern, tørret sortfiltet netbladhat, 1. og 2. bad.

Så var der granatæbleskallerne. Jeg havde gemt skaller fra beskedne 2 granatæbler, de vejede 85 g tørret. Jeg fulgte Jenny Deans “Wild Colour” og kom skallerne i en pose og smadrede dem med en hammer. Til afprøvningen af det (for mig) nye farveemne lavede jeg to 12-grams nøgler Fenris (100% uld) og et lille 5-grams nøgle Bestla (silke-merino).

Granatæbleskallerne gav fine gule toner på både uld og silke. Det ene nøgle uld efterbehandlede jeg med jern, og det fik en god grønnere og mørkere tone, som ligner den fra den sortfiltede netbladhat en hel del.

Næste gang der bliver spist granatæbler heromkring bliver skallerne gemt. De giver en fin farve, og kommer i vinterens løb hvor der ikke er mange friske farver at gøre godt med.

Granatæbleskaller på silke-merino (bagerst) og uld (midten), og modificeret med jern (forrest).

Flere store bundter røllike, rejnfan og grå bynke blev til den gulbeige bundfarve i en ny omgang matrix-farvet garn til Baby Vindauga kits. Den anden gule bund er vau, og nøglerne er som sædvanelig overfarvet med indigo, så der bliver 9 forskellige farver, blå og grønne toner.

Matrix-farvet uld i blå og grøn.

Og nu hvor jeg var i gang, så blev det også til en matrix i lilla og blå, farvet med cochenille og indigo.

Matrix-farvet uld i lilla og blå.

Matrixnøglerne er blevet til kontrastfarver til nye Baby Vindauga kits, som kan ses i min Etsy shop:

Det lilla-blå Baby Vindauga kit.
Det grøn-blå Baby Vindauga kit.

 

Vindauga Baby

Temaet fra mit Vindauga-tæppe blev ved med at køre rundt i mit hovede efter at jeg strikkede det første tæppe, og det krævede simpelthen at blive strikket i nogle flere varianter! Da designprincippet i Vindauga stødte sammen med mine forsøg med at farve 2-dimensionelle gradienter (eller matricer) endte det med Vindauga babytæppet, som jeg nu endelig er færdig med at skrive mønsteret til.

Mønstret kan købes på Etsy eller på Ravelry. Jeg har desuden farvet et lille antal kits, som er i min Etsy Shop, i farverne Sif (lilla-blå med cochenille og indigo – udsolgt), Valkyrie (rød-blå med krap og indigo) og Njord (grøn-blå med vau, grå bynke og indigo).

The design theme from my Vindauga Blanket just stayed in my brain after I knit the first one, demanding to be knit in more variations! And when that design theme met with my experiments in 2-dimensional gradients (or matrices), the result was the Vindauga Baby Blanket, which I’ve finally managed to publish the pattern for.

You can buy the Vindauga Baby Blanket pattern on Etsy or Ravelry. I’ve also dyed a small number of kits, you can find them at my Etsy shop. The colorways are Sif (purple-blue dyed with cochineal and indigo – sold out), Valkyrie (red-blue dyed with madder and indigo) and Njord (green-blue dyed with weld, mugwort, and indigo).

Fra et sæt af 9 nøgler matrix-farvet garn (til venstre) til Vindauga babytæppet. From a set of 9 skeins of matrix-dyed yarn (on the left) to the Vindauga baby blanket.

Mønsteret er skrevet, teststrikket, rettet, rettet og rettet, og endelig skrevet helt færdigt på dansk og engelsk. Jeg indrømmer blankt, at selve det at lave mønsteret færdigt ikke er min yndlingsdel af processen fra ide til udgivet mønster. Men uden at få taget sig sammen og lavet det helt færdigt, så ender det jo netop bare som en ide i mit hovede.

Til gengæld er det fantastisk sjovt at matrixfarve mini-nøglerne i 9 farver i glidende overgang. Jeg har efterhåndet arbejdet med disse 2-dimensionelle gradienter et  stykke tid, men jeg synes, det bliver ved med at være svært at få dem helt rigtige!

Først farver jeg gradienter af røde, pink eller gule farver med krap, cochenille, vau, rejnfan eller grå bynke, så jeg har 3 nøgler af hver indfarvning. Bagefter overfarver jeg med en gradient af indigo, så hver af de 3 nøgler i en indfarvning får en forskellig indigo-overfarvning. Det lyder måske ikke så svært, men begge trin er faktisk svære at styre.

Med cochenille og krap giver 1. bad altid meget mere farve end 2. bad, men nogle gange giver 2. og 3. bad stort set samme farve. I indigo-overfarvningen er det også svært at styre hvor mørk farven bliver, for der er flere faktorer i spil. En ting er hvor længe nøglerne bliver dyppet, en anden hvor mange gange. Men der er også mængden af indigo i gryden, som ændrer sig efterhånden. Selv om jeg har lavet matrix-farvningerne mange gange nu, så er det stadig en udfordring!

I’ve now written the pattern, had it test knit, and corrected over and over again. It’s finished, and now published in Danish and English. I’ll be the first to admit that actually finishing a pattern is not my favorite part of the process from idea to pattern. But if I don’t pull myself together at some point, then my ideas end up as just that – ideas in my head.

But dyeing the matrix mini skeins is a lot of fun. I’ve worked with these 2-dimensional gradients for some time now, but it’s still difficult to get them just exactly right!

First, I dye gradients of red, pink, or red with madder, cochineal, weld, tansy, or mugwort. I make 3 skeins of each. Then, I overdye with an indigo gradient, giving each of the 3 identical skeins a different indigo overdye. This may not sound difficult, but both steps are hard to control.

When dyeing with cochineal and madder, I find that the first bath always gives a more intense color than the second one. But sometimes, the second and third give about the same. It’s also difficult to control the exact shade of blue with indigo dyeing. One factor is how long you dip skeins in indigo, another factor is the number of dips. But the amount of available indigo in the vat also changes over time. Even after making many sets of matrix dyed skeins, it’s still a challenge!

indigo overdye
De røde, gule og hvide nøgler ligger i blød til venstre, til højre er tilsvarende nøgler kommet i indigo-badet. Temperaturen er 52 grader, pH er 9-10. Der er styr på det hele! Yellow, red, and white skeins soaking on the left. On the right, similar skeins in an indigo bath. The temperature is 52 degrees, pH is 9-10. Everything is under control!

Se projekter på Ravelry:

See projects on Ravelry:

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Lysægte lilla 2 (The Quest for Light-Fast Purple, Part Two)

Lysægte lilla er en svær farve at få for naturfarveren. For lidt tid siden skrev jeg om dette mægtige problem, som har stået på siden antikken. Da mine lommepenge ikke rækker til tyrisk lilla (den, der er udvundet fra snegle), så besluttede jeg mig for at lave en serie af røde farver med krap og cochenille, og så overfarve dem med indigo.

Jeg brugte 10-g testnøgler af mit garn Fenris (540 m pr. 100 g) og farvede 9 nøgler med krap og 9 nøgler med cochenille. For begge farvestofferne startede jeg med et farvebad med fuld styrke til 30 g uld (30 g krap, 3 g cochenille) og farvede 3 nøgler i det. Derefter 3 nøgler i 2. badet og 3 nøgler i 3. badet.

Bagefter overfarvede jeg med indigo i 3 styrker: lys, mellem og mørk. Jeg kom 3 forskellige rødfarvninger (fra de 3 farvebade) i hver indigofarvning, og på den måde får jeg altså en matrix hvor rødfarvningen varierer i den ene retning og blåfarvningen i den anden. Eller sagt på en anden måde: 9 forskellige lilla nuancer ud af 2 farvebade.

A while ago, I wrote about the millennia-long quest for purple, a serious business in antiquity. Since my pocket money won’t afford me any quantity of murex purple, I decided to do a series of reds from madder and cochineal and overdye them with indigo blue.

I used 10 g test skeins of my Fenris yarn (450 m per 100 g), and made 9 test skeins for madder and 9 for cochineal. I made dye baths at the regular full strength for 30 of wool (so 30 g of madder, 3 g of cochineal) and dyed 3 skeins in those. Then 3 skeins in the second bath and 3 skeins in the third.

Then, I overdyed with 3 strengths of indigo: light, medium, and dark. I put skeins of the 3 different reds (from the 3 baths) into each round of indigo dyeing, and that gives me a color matrix where the intensity of red varies along one direction and the intensity of blue along the other. In other words, 9 different shades of purple from 2 dyes.

Og resultaterne / The results:

krap_indigo

Disse nøgler er farvet med krap og indigo. Af en eller anden grund er indigo-overfarvningen ret ujævn. Nogle af farverne er lidt underlige efter min smag, f.eks. nøglet i øverste højre hjørne som er den svageste farvning af både krap og indigo. Men sammen er de ganske lækre.

These skeins are dyed with madder and indigo. For some reason, the indigo overdye is quite uneven. Some of the colors are a bit odd to my taste, like the top right skein, which is the weakest madder and indigo dyeing. But all together, I think they look quite good.

cochenille_indigo

Dette er nøglerne, der er farvet med cochenille og indigo. Her fik jeg virkelig fat i de lilla farver, jeg havde drømt om. F.eks. det midterste nøgle foran, som er stærk cochenille med mellem indigo. De her farver kommer jeg helt sikkert til at lave igen, for ud over at være lækre, så forventer jeg at lysægtheden er meget god.

These skeins are dyed with cochineal and indigo. And these are the purple colors I was dreaming of! For example the middle front skein, which is strong cochineal overdyed with medium indigo. I will clearly work with these colors again, because they are not only delicious, but I also expect them to have a very good light fastness.

Lysægte lilla 1 (The Quest for Light-Fast Purple, Part One)

Purple! This color has spelled trouble for the natural dyer for centuries, millennia even…

Tyrian purple, the famous purple used in antiquity, came from Phoenicia (around present-day Lebanon) where the coastal waters were full of snails of the Murex family, from which the dye (6,6′-dibromoindigo) was extracted.

In ancient times, Tyrian purple was an immense luxury, so expensive that only the very few could afford it. I don’t know exactly how expensive it was back then, but I looked up today’s price here: 27.444 kr per gram (that’s $4120 or 3675 euros). Per gram. I don’t know how much fabric that would have dyed, I’m guessing it couldn’t possibly be more than a kg (and probably much less) so we are talking about one expensive color.

I imagine there must have been quite the excitement when logwood purple hit the stage. Logwood (Haematoxylum campechianum) is a tree that grows in Mexico and Central America, and was brought back to Europe, where it became a much used dyestuff.

The dye molecule in logwood is hematoxylin, a molecule that is used for staining in cell biology even today!

Logwood can be used to dye a very nice purple on alum mordanted wool:

logwooddyedwool

A very lovely purple indeed. But there’s just one big problem – the light-fastness is really low!

At a higher dyestuff to wool ratio, logwood and alum together give a blue color, which also has a terrible light-fastness.

My Danish book, “Farvning med planter” by Esther Nielsen, says that logwood blue was nevertheless used, and may have been OK for a while because people had little light indoors in the past. But the same book tells you that French dyers of high color were not allowed to have logwood in their workshops at all, because they also had alum, and those two together could be used to produce the inferior logwood blue which was forbidden for the dyers of high color – they had to dye blue with indigo.

Plain dyers, on the other hand, were allowed to have logwood, but they mainly used it to dye black. This is done by addition of iron, which makes the color somewhat more light-fast. The German name for plain dyer is “Schwarzfärber” which actually means dyer of black (this interesting article has more information on the dyer’s guild’s division into plain dyers and dyers of high color).

Historically, natural purple pretty much came to an end in 1856 with Perkin’s discovery of mauveine, the first synthetic dye. This discovery is often described as serendipitous, but I think that’s not so accurate. It is true that Perkins first made the molecule by happy accident, but he then noticed that the solution in his flask was purple. That was the first step. The second step was to quit his studies and turn mauveine into a successful business, something that required a lot of skill and effort over many years (this BBC program tells the interesting story, and also talks about the other top seller his company made: chemically synthesized madder red!).

But I’m not giving up on purple just yet, so I’ve decided to do a slightly systematic study of indigo overdyeing of some reds and pinks. To get an idea, I’ve played a bit with a color blending tool. Just to get an idea: this is a strong pink (cochineal) overdyed with weak blue (indigo), and  this is a weak red-orange (madder) overdyed with strong blue (indigo). Next step is to actually carry out the overdying experiment, more on those results later!

Antikkens lilla farve kom fra Fønikien (sådan circa Libanon i dag) og blev udvundet af Murex-snegle. Den lilla farve, 6,6′-dibromoindigo var elitens luksus. I dag koster farvestoffet 27444 kr pr. gram. Jeg ved ikke hvor meget materiale sådan et gram kan farve, men det er sikkert under et kilo, gætter jeg på. Farven var altså sindssygt kostbar.

Jeg forestiller mig at der må have været stor glæde over den lilla farve, som man kan få med blåtræ. Blåtræet blev importeret fra Mexico og Centralamerika, og var et meget brugt farvestof. Problemet er bare at lysægtheden af blåtræ-lilla er enormt lav. Det samme gælder den blå farve man kan få med blåtræ.

I “Farvning med planter” skriver Esther Nielsen at man faktisk brugte den blå, og at den måske kunne holde nogenlunde fordi der ikke var så meget lys inden døre. Men hun beretter også detaljeret om at skønfarveren ikke måtte have blåtræ i sit værksted, som også indeholdt alun, fordi det kunne bruges til at lave den dårlige blå. Skønfarveren måtte kun farve blå med indigo, mens sletfarveren godt måtte bruge blåtræ til at farve sort sammen med jern og alun.

Historisk sluttede den naturlige lilla farves tid i 1856 hvor Perkin opdagede mauvein, det første syntetiske farvestof.

Men jeg har ikke lige tænkt mig at opgive den naturlige lilla, så jeg er i gang med et lille halv-systematisk forsøg i indigo-overfarvning af pink og rød fra cochenille og krap. Mere herom senere!

Haematoxylum_campechianum

Left Handed Provisional Cast-On

My blanket made out of small test skeins is progressing nicely!

blanket

For each rectangle, I start with a provisional cast-on and knit in plain garter stitch until I have a rectangle that obeys the golden ratio – in my case, 32 stitches wide and 19 garter ridges tall. I used all my different test skeins for the centers. Then, I knit on white edges, and graft the whole thing together. More on this later.

Jeg er i gang med at strikke et tæppe af mine små testnøgler fra farvning, af eget design (hvad ellers). Det består af rektangler som jeg starter med en midlertidig (provisional) opslagning. Så strikker jeg indtil rektanglen opfylder det gyldne forhold, så hver er 32 masker bred og 19 retriller høj. Bagefter samler jeg dem med kanter i hvidt som sættes sammen med grafting. Hvad kalder man det på dansk? Strikkesyning eller sådan noget? Men mere herom senere.

Because my real errand here today is the cast-on itself. There are several different ways to make a provisional cast-on but most of them are a bit fiddly in my opinion (especially the one where you crochet a long chain and knit into it – not my cup of tea).

Dagens mission er at fortælle om selve opslagningen. Der findes mange måder at lave en midlertidig opslagning på, og de fleste af dem er træls.

I use a crocheted provisional cast-on where you crochet around the knitting needle with your scrap yarn – in the long run, it’s the simplest method, but it took me a long time to get the hang of it, even though I watched videos like this one several times. The culprit – as usual – is that I am left handed and those videos are for right handed people.

Jeg bruger en type midlertidig opslagning hvor man begynder med at hækle rundt om strikkepinden med noget ekstra tråd. Det tog mig uforholdsmæssigt lang tid at lære teknikken, for jeg er venstrehåndet, og alt man kan finde om hækling er jo højrehåndet. Nedenfor kan  man se hvordan jeg venstrehåndede person gør (de højrehåndede må gå andre steder hen, her for eks)

So, without further ado, here is what I do:

Using scrap yarn (here, I’m using a smooth cotton yarn) and a crochet needle with a size that’s not too far off the size of your knitting needle, make an ordinary slip-knot

Brug noget andet garn end det du skal strikke med – glat bomuldsgarn er godt – og en hæklenål med ca. samme størrelse som din strikkepind. Lav en helt almindelig begyndelsesløkke til hækling

lefthand1

Now bring in your knitting needle, and let the working yarn end hang down over it

Strikkepinden lægges nedenunder hæklenålen så enden der går til garnnøglet hænger ned over strikkepinden

lefthand2

Loop the yarn back under the knitting needle and over the crochet hook

Garnet vikles nu op på bagsiden af strikkepinden og ind over hæklenålen

lefthand3

Pull through the loop that was already on the crochet hook – you now have 1 stitch on the knitting needle

Træk garnet igennem den løkke der allerede var på hæklenålen – du har nu 1 maske på din strikkepind

lefthand4

Keep going – every time you bring the yarn over the knitting needle, back under it, over the crochet hook, and pull through

Fortsæt på samme måde – for hver maske kommer garnet ned over strikkepindens forside, tilbage over dens underside, over hæklenålen, og træk igennem

lefthand5

When you have the desired number of stitches, cut the scrap yarn. The cut end is on the right in this picture

Når du har det ønskede maskeantal klippes garnet over. Den klippede ende er til højre på dette billede

lefthand6

Bring in your real yarn (here, a lovely purple skein dyed with logwood in rainwater). I just attach it with an ordinary knot at the end where the provisional yarn was cut. Then, just knit:

Nu kommer det rigtige garn i spil (her et dejligt nøgle farvet lilla med blåtræ i regnvand). Jeg binder simpelt hen en almindelig knude der hvor garnet til den midlertidige opslagning blev klippet over. Og så strikker man helt almindeligt:

lefthand7

Later, you will come back to get your live stitches. At that time, open the knot and unravel the white scrap yarn, putting the live stitches on the needle. The yarn tail I left here is just long enough to use for a Russian join, but you can also leave a longer tail and some other brilliant joining method of your choice!

Senere kommer man så tilbage og fjerner det hvide garn. Knuden bindes op, og man kan sætte maskerne på pinden en for en idet man trevler det hvide af. Her har jeg en kort ende af det lilla garn, lige lang nok til en Russian join, men man kan også efterlade en længere ende der når man starter, så man har garn til at strikke videre med.