LET STRIKKETØJ

I sidste uge var jeg på Kunsthåndværkerdag på Museum Silkeborg. Tak til alle som kiggede forbi, hvor var det spændende at tale med så mange mennesker.

~

Der var virkelig mange, som kiggede forbi min bod. Mange drev forbi på runden i salen, og mange blev også hængende og snakkede.

To ting gik igen i det folk sagde til mig. Det ene var, at de virkelig kunne lide mine farver, og at de let kunne se, at det er naturfarver. Og ja, det er jeg helt enig i! Disse farver råber langt væk, at de er naturlige:

Min farvecirkel – blå selvfølgelig fra indigo, lilla fra cochenille-indigo overfarvning, røde fra krap, gule fra rejnfan, grønne fra indigo + planter, støvgrønne fra hele blade af japansk indigo.

Det andet, der gik igen var, at folk også godt kunne lide mine design, men at mange syntes, de var for svære at strikke. Og det vidste jeg jo egentlig godt allerede. Jeg bruger som regel midlertidige opslagninger, maskesting osv. for resultatet er bedre. Det er og bliver bedre, men jeg ved godt, at der er mange der enten synes teknikkerne er svære, eller tror de er det.

Så her kommer mit fortsæt. Jeg vil prøve at skrive lettere mønstre. Jeg er i gang med en redigering af mit Vindauga Baby-mønster,  hvor der kun bruges helt almindelige teknikker. Jeg vil beholde picot-afslagningen, for den er altså virkelig let og dekorativ. Planen er at genudgive mønsteret med en let og en udfordrende variant.

Lilla og let version af Vindauga babytæppet.

Endelig har jeg sat mit hemmelige våben på sagen. Min mor! Hun har gravet sig igennem mine garnbunker, og fundet dette frem:

Fenris farvet med indigo (til venstre), med indigo og cochenille (midten) og endelig et nøgle Norne farvet med hele blade af japansk indigo (til højre).

I første omgang har hun kastet sig over det blå-grønne nøgle Norne, som der ellers faktisk lidt stod mit navn på… Planen lyder på et retstrikket sjal, som skal være simpelt og geometrisk, så det bliver spændende at følge med i.

PS: Næste gang jeg kommer på marked er d. 2. december. Det er Designmarked i Aadalen, kl. 10 – 16, Nørreled 34, Skørring, 8544 Mørke.

 

BRISINGAMEN

Jeg har nusset med designet til denne hue i lang tid. Har strikket 3 af dem, og haft en lille hær af teststrikkere til at gennemgå mønsteret. Nu er jeg endelig klar til at udgive det!

Brisingamen foret hue – fotografier af Lars Bjertrup, Wendy Colding og undertegnede.

Brisingamen er en foret hue, med et design, som kom til verden ved at mange små brikker faldt på plads.

En brik er garnet. Jeg har længe farvet på Norne, som er et 1-trådet garn af ren uld (640 m / 100 g). Det er en smule stift, og fuldstændig perfekt til blondestrik. Jeg hader nemlig at strikke blondemønstre i glat, fint, uhåndterligt garn. Der findes masser af meget fint og dyrt garn der er sådan, og man ser at folk strikker kæmpestore sjaler af det, men det er bare ikke min kop te… Det eneste problem er, at Norne ikke er et specielt blødt garn.

Løsningen blev at strikke huens yderside i Norne. Blonden er jo (i sagens natur) fuld af huller, så foret løser to problemer: det gør huen varm, og det gør indersiden blød. Foret er nemlig strikket i et nyt garn, jeg er begyndt at farve på: Bestla, som er 65% merino og 35% silke (600 m / 100 g). Det er fantastisk blødt, selv er jeg nemlig meget følsom overfor kradsende uld, og jeg synes virkelig, det er blødt.

Den anden store brik er blondemønsteret. I sin rå form kom det fra en bog med japanske mønstre, men jeg har fiflet en del med det.

Den første version af huen, som jeg strikkede i hvid, endte med at være en børnestørrelse:

Dagmar med den første Brisingamen-hue. Hun er 7, så selv om hun har tykt hår er hendes hovede mindre end en voksens.

Den endelige version har snoninger imellem de store blondemotiver:

Brisingamen-huen i krap-farvet garn. Foto af Lars Bjertrup.

De store motiver går gradvis over i mindre former, og ender med en roset af små snoninger:

Toppen af huen.

Endelig er der forets konstruktion. Man skal jo være forsigtig med at sige, at man har opfundet noget nyt, men jeg har aldrig set andre mønstre der bruger denne konstruktion. Jeg begyndte med to midlertidige opslagninger. Efter at have strikket et lille stykke på hver, strikker jeg dem sammen. Nu strikkes huens kant fra det ene sæt masker, en vendt kant, som går direkte over i huens yderside. Senere tager man så det andet sæt masker og strikker foret derfra.

Et kig ind til foret, blødt og sømløst.

Man ender med en hue, som er dobbelt overalt. Luftig, men varm, og frem for alt blød indeni. Det bliver for meget nu, hvis jeg skriver flere gode ting, men jeg er virkelig tilfreds med denne hue.

Mønsteret kan købes på Ravelry. Hvis man gerne vil købe mønsteret, men ikke har et Ravelry brugernavn, så er man meget velkommen til at kontakte mig.

Se kits til at strikke Brisingamen-huen i min Etsy forretning. Igen, hvis man ønsker at købe et kit, men ikke har et Etsy brugernavn, så kontakt mig, så finder vi ud af noget.

Read this post in English

GRØNNE VARIATIONER

Noget af det bedste ved naturfarvning er, at man kan blive ved med at overfarve, til man får den farve man vil have.

~

Jeg har længe haft nogle lidt mislykkede grønne nøgler Norne liggende, og jeg gravede dem for nyligt frem for at overfarve dem og få så mange forskellige grønne som muligt. Jeg vandt noget af nøglerne over i nøgler til farvning, og beholdt den sidste del som den var.

Det ene nøgle (nøgle 1 på billedet nedenfor) var en medium blå fra indigo, som jeg havde overfarvet med et par efterbade af granatæbleskaller og vau. Det gav en ret svag gul, for svag til at matche den blå, derfor den svagelige grønne farve.

Det andet nøgle (nøgle 12) havde samme problem. Det er igen en medium indigo, denne gang på en bund af tørret grå bynke. Jeg vidste det ikke dengang jeg farvede det, men ved nu, at grå bynke kun giver ret svag beige når man bruger den tørret.

Så havde jeg et nøgle med det modsatte problem (nøgle 5). Her er en stærk (1:1) gul fra vau overfarvet med en svag indigo, så den grønne/Chartreuse simpelthen er for elektrisk i store mængder.

Endelig havde jeg et gult nøgle, som egentlig ikke var mislykket (nøgle 9) men som der bare ikke var en plan for. Det farvede jeg for længe siden med rejnfan og et krap-efterbad for at få en varm gul. Alle nøglerne blev vundet over i mindre portioner, og så overfarvede jeg dem, nogle med indigo, nogle med vau, og nogle med valnøddeskaller.

Overfarvning og atter overfarvning for at få så mange grønne farver som muligt.

Nøgle 6, 7 og 8 kommer fra nøgle 5, og er bare overfarvet med mere og mere indigo, og her er ingen overraskelser. Den stærke gule bund ender med en klar flaskegrøn når den overfarves med stærk nok indigo.

Nøgle 10 og 11 er garnet fra nøgle 9 overfarvet med lidt og lidt mere indigo. Her var der en god overraskelse, nemlig nøgle 10. Det blev en vissengrøn, en af mine yndlingsgrønne. Her afslører jeg virkelig mit manglende kendskab til farvelære, men jeg vidste ikke at der skal så meget rødt i blandingen for at få en vissengrøn.

Jeg lavede et farvebad af 12 g vau og farvede på 25 g garn fra nøgle 1. Det blev til nøgle 2 – ikke nogen overraskelse, her kommer den klare flaskegrønne frem ved at løfte niveauet af gult så det matcher det blå.

Så lavede jeg et farvebad af 25 g valnøddeskaller. 25 g garn fra nøgle 12 blev til nøgle 13. Igen blev den ignorante farver overrasket – armygrøn har altså åbenbart en bund af brunt. Efterbadet gav på garn fra nøgle 1 nøgle 3, endnu en armygrøn.

Nøgle 4 er garn fra nøgle 1, overfarvet med ret kraftig indigo. Her giver den svage gule bund en flot petrolfarve. Nøgle 14 er garn fra nøgle 12 som bare er overfarvet med lidt mere indigo end det var i forvejen.

Endelig er der nøgle 15. Det er garn fra nøgle 12, som jeg farvede i vau-efterbadet. Det ændrede sig ikke ret meget, så det røg i valnøddebadet, der allerede var brugt to gange. Da det stadig ikke havde ændret sig det store overfarvede jeg med indigo, og så lod jeg det være, for jeg kunne ikke finde på mere.

Nøgle 16 og 17 er begge farvet med brændenælder, som man efter sigende skulle kunne få grønt ud af. Midt i maj plukkede jeg en stor grydefuld (og de kan altså sagtens brænde igennem havehandsker) og farvede på de to 25-grams nøgler. Først nøgle 16, i efterbadet nøgle 17, som jeg modificerede med lidt jern til sidst. Hverken 16 eller 17 er jo grønne (hvordan får du det grønt, Uglemor?), men de fungerer fint sammen med alle de grønne farver. Her er de alle sammen, i selskab med et nøgle indigo-blåt, vundet i kager og klar til at strikke:

Norne ren uld i et hav af grønne farver, plus lidt gult og blåt.

Jeg leger med at strikke de mange farver i helt korte længder, mere derom en anden god gang. Indtil videre tager det sig sådan her ud:

Norne strikket i korte længder – farveskift foregår ved at lægge den ny og den gamle farve dobbelt.

Men jagten på grønne farver stoppede ikke her. Ud over brændenælder byder maj også på landskaber, der er helt dækkede af vild kørvel og gyvel.

Sidste år prøvede jeg at farve med gyvel, men var ude for sent på sæsonen og fik meget lidt farve ud af planten. I “Dye Plants and Dyeing” skriver Cannon & Cannon at blomstrende friske kviste af gyvel skal plukkes i april eller tidlig maj, og det lykkedes mig at få dem plukket sidst i maj. Det er sikkert fint, for bogen er engelsk, og det meste af England ligger jo syd for Danmark.

På alun-bejdset Fenris (ren uld) får jeg den grøn-beige farve, som Cannon & Cannon lover. De viser en næsten sort med gyvel og kobber, så jeg prøvede at modificere med kobbervand i nogle minutter. Jeg har et glas med kobbervand, som bare er kobberet fra en stump ledning, der ligger i ammoniak. Jeg tilsatte en lille sjat, og det gav en meget fin grøn, som er ovre i det visne spektrum.

Med vild kørvel (også plukket sidst i maj) fik jeg den forventede sarte farve, gul med en svag grønlig tone. Nogle vil måske ikke synes den er noget særligt, og der er jo også mange måder at få den slags farve på. Men jeg synes nu, det er en dejlig farve, og den indfanger lige friskheden ved foråret og den tidlige sommer. Modificeret med jern bliver den en anelse mørkere og taber fuldstændig friskheden.

Gule og grønne farver med gyvel og vild kørvel – det store nøgle øverst er vild kørvel, nedenunder vild kørvel modificeret med jern. Tredje nøgle er gyvel, og fjerde gyvel med kobber.

Read this post in English

En horde huer

Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden?

~

Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve.

Brisingamen er inspireret af et japansk mønster, og er dobbelt over det hele. Indersiden er strikket i Bestla, en 35/65 blanding af silke og merino, mens ydersiden er strikket i Norne, mit 1-trådede rene uldgarn. Det tog altså nogle grublerier at finde på en måde, hvor både kanten og resten af huen kunne blive dobbelt – i sidste ende blev løsningen to midlertidige opslagninger. Det lyder måske indviklet, men det er altså ikke slemt, og resultatet taler for sig selv. Fordi strikkefastheden er lille ender den dobbelte hue med at være tynd, men varm og endda nogenlunde vindtæt.

Her er Dagmar på en snevejrsdag for nogen tid siden. Prototypen, som er strikket i ufarvet garn, blev for lille til mig, men den passer hende perfekt.

En meget tilfreds Dagmar med Brisingamen-prototypen.

Til voksenstørrelsen lavede jeg små ændringer. En tredobbelt snoning i stedet for den enkelte række snoede masker mellem motiver gør huen lidt større, og ribben er længere. Her er den næsten færdige voksenhue, farvet i 1:1 krap. Ren uld tager imod krapfarven på en lækker måde – silke-merinoen tager imod lidt anderledes, men ikke mindre lækkert. Det er måske den skinnende silke, der ændrer udtrykket.

Brisingamen hue i ren uld yderst og silke-merino indeni. Begge dele farvet med kraprod.

Folkvang er inspireret af mønstre fra Bohus strik, og er en hue i baskerfacon. Siden jeg første læste om Bohus-mønstre har jeg haft stor appetit på dem.

Og denne gang strikkede jeg simpelthen en prøve for at afprøve mønstre. Først ville jeg have buede former, og det er sådan prøven begynder (til højre). Men buen ville ikke som jeg ville, og jeg indså også, at man skal strikke med 3 farver for at få en bue, der adskiller 2 forskellige baggrunde. Jeg hader at strikke med 3 farver samtidig, så prøven fortsatte med rektangler.

Først en hvid rektangel på blå og grøn baggrund. Fin nok, men vrangmaskerne på langsiderne tilføjer ikke noget. Så en blå rektangel på beige baggrund. Nu er der vrangmasker indeni, og det gør udtrykket mere interessant. Det gik den rigtige vej! Så skiftede jeg til hvid baggrund, beholdt den mørke indigo som mønsterfarve, og tilsatte et skriggrønt bånd i baggrunden. Jeg nåede frem til det helt rigtige, da jeg lod den hvide farve komme ind i rektanglen, og blødte det skriggrønne bånd op med et par runder beige omkring.

Folkvang-strikkeprøven. Hvid baggrund med kontrastfarverne blå (indigo), mørkegrøn (rejnfan og indigo), beige (sortfiltet netbladhat 2. bad) og stærk lys grøn (tagrørsblomster).

De lodrette liner af blå vrangmasker tiggede jo ligefrem om at blive forlænget med en farvestrikket rib, så det var hvad jeg gjorde:

Jeg ville ikke bryde den farvestrikkede rib på overgangen til resten af hatten, så jeg brugte en ny (tror jeg?) sammenstrikning til kanten.

På billedet nedenfor er den farvestrikkede rib forrest. Den midlertidige opslagning er pillet op, og maskerne derfra sat på en pind, som er bag arbejdet. Så holder jeg garnet som sædvaneligt til farvestrik (blå forrest på fingeren, fordi den er dominant, og den hvide bagved) og strikker vrangmaskerne vrang med blå, og strikker 3 masker sammen ret med hvidt, en fra forreste pind og to fra den bagerste. På den måde bliver søjlerne af vrang ikke brudt, og universets orden er opretholdt.

Lukning af kanten i farvestrik.

Afslutninger, og nye begyndelser

Jeg er blevet færdig med en del projekter, og har sat endnu flere nye i søen. Måske er det forårets energi? Påsken gik med at læse til eksamen, og selv om det da på et teoretisk plan er fascinerende at man kan beskrive bestande af dyr og planter matematisk (det er populationsøkologi), så vil jeg jo egentlig hellere bare udenfor og snuse og samle planter til farvegryderne…

Fordi det var så synd for mig at jeg skulle læse til eksamen, gav jeg mig selv en lille gave. “En farverig verden” af Anne Støvlbæk Kjær og Louise Schelde Jensen, kvinderne bag Uld Guld.

farverigverden

Og hvor er det dog bare en lækker bog, med de smukkeste fotografier af både uld, farver og remedier. Men det er en skam at der er så lidt ny information i den. Jeg tror ikke, jeg er stødt på noget endnu, som ikke er beskrevet i større detalje i min lasede, tro følgesvend, “Farvning med planter” af Ester Nielsen.

nielsen

Men efter eksamen var overstået følte jeg energien vende lidt tilbage. Jeg er glad for at have udgivet mit mønster Bilskirner på dansk og engelsk. Det tog mig meget længere tid end jeg havde troet at skrive, oversætte og få teststrikket mønsteret, men nu er det i hvert fald oppe.

BilskirnerCollage

Og nu har jeg lavet Bilskirner kits færdige, som er til salg i webshoppen. Kits indeholder mønsteret (som download af pdf-fil) og garn nok til at strikke et sæt af hue og vanter, enten til et barn eller en voksen. Garnet er mit 100% alpaka-garn, Guldfaxe. Der er to farver. I den ene er mønsterfarverne lavet med en gradient af cochenille

bilskirnerpink

i den anden farve er mønsterfarverne lavet med en gradient af krap og rejnfan

nyebegyndelser

men de ser også ret lækre ud sammen, synes jeg!

kontrastfarver

Edda er en ny begyndelse på strikkefronten. Det er en kassetrøje med helt smalle ærmer, som er strikket i mit tynde, 1-trådede uldgarn, Norne. Dette er prototypen, strikket i garn, der er farvet i 2 toner af pink med cochenille. Med min vanlige snørklede proces er der et stykke tid til jeg skriver er færdigt mønster.

edda

Edda er strikket frem og tilbage og samlet foran med maskesting så der står rå huller tilbage imellem farverne (det er med vilje, man kan jo bare sy dem til)

edda_foran

og halsen er så strikket på til sidst.

edda_hals

Nu skal man jo passe på med at sige, at man har opfundet noget helt nyt, for det viser sig altid at et klogt hovede et eller andet sted har tænkt på det samme…. men jeg har aldrig set andre trøjer med den konstruktion, jeg har brugt til Edda. Skulderen er nemlig formet med vendestrik, så den er helt blød og lækker uden en søm. Mere følger, når jeg kommer videre med mønsteret.

edda_skulder

Vindauga-princippet, hvor strimler af retstrikning samles med rammer af maskesting, vil heller ikke rigtig lade min hjerne være i fred. Jeg arbejder på en version, hvor hver rude er stribet, og den er strikket i Fenris 100% uld (450 m/100 g) på pind 3,5.

Her er det i blå og grønne farver, fra mine forsøg med indigo, vau og grå bynke.

babyvindauga

Endelig er jeg gået i gang med et eksamensprojekt til et andet fag jeg følger, kemiske undervisningsforsøg. Det er et fag man skal have for at kunne undervise i kemi i gymnasiet. Jeg har fået godkendt “farvning med indigo” som emne, så jeg skal nu lave et projekt, hvor jeg beskriver hvordan indigofarvning kan bruges i kemiundervisning. Hvor heldig kan man være??

Norne

Norne, our pure wool 1-ply lace yarn, is finally in the shop. I’m so excited!

I think this yarn is delightful to knit with. Its texture is just slightly crispy – enough that it’s really easy to knit with (also intricate lace) but not too much, so it isn’t scratchy.

Here’s a shawl that I knit using a skein of Norne dyed a weak madder, Fylleryd by Mia Rinde:

fyllerydmadder

I must confess that I knit this shawl pretty much just to test the yarn, since I definitely don’t need any more shawls (I have a storage box full of shawls already – madness takes many forms) but then ended up having such a good time because the pattern is good and the yarn is good!

FACTS – FYLLERYD SHAWL

Pattern Fylleryd by Mia Rinde – a free Ravelry download

Yarn Norne 640 m/100 g, 100% wool

Needle 4 mm

Color Madder afterbath

Conclusion Best knitting fun I’ve had in a long time! I expected Norne to behave well for lace knitting, and it behaved very well indeed.

After this, I actually have a couple of more Norne projects on the needles – another shawl (Filigrano by Birgit Freyer) and a vest for my daughter. More on those projects later.

Because I also want to show you some more of the wonderful Norne. I’ve been working my way across the natural rainbow with this base, and I do think the result is very pleasing

nornerainbow

Here are some lighter colored skeins (I label those “Pastel” in the shop) posing along with a page a fashion magazine (it’s Eurowoman, yep, I can be tempted when I stand in line at the grocery store)

nornepastels

From left to right, these skeins are dyed with madder (Valkyrie Pastel), indigo (Wanderer Pastel), and cochineal (Freya Pastel).

And here is a range of colors that all have madder in common

nornemadder

From front to back, it’s tansy overdyed with madder (Idun), two shades of madder exhaust (Valkyrie Pastel in two different dye lots), and all the way in the back, it’s a skein dyed with madder at full strength (1:1 madder and wool, I call that color Valkyrie).

So I hope you’ve enjoyed this peak at Norne, but I suppose that some readers (especially outside Scandinavia) may be scratching their heads regarding the name. Norne is named after the goddesses (plural Norns or Nornir) in Norse mythology who spin the thread of fate for each person (I always liked the spinning part!). I thought it was apt for this delicious single thread.

Endelig er Norne landet i vores shop! Vores nye entrådede lace-garn er opkaldt efter nornerne i nordisk mytologi, som spinder hvert enkelte menneskes skæbnetråd. Jeg har strikket et dejligt sjal, Fylleryd af Mia Rinde, for at teste garnet. Og det gik over al forventning! Jeg elsker et garn med lidt “bid” så det ikke slasker af strikkepindene for let, og det opfylder Norne med lethed. Og så er Fylleryd et fornøjeligt sjal at strikke (og så er mønsteret endda gratis).

Save

My Ancient Fashion Colors

I am knitting a very nice little shawl, Fylleryd by Mia Rinde, out of a skein of my new lace yarn, Norne (100% wool, 640m/100g). It’s dyed with a somewhat exhausted madder dyebath:

maddernorne

I like this color. I think it’s vibrant and will make a flattering shawl.

But I was surprised when, a couple of days after beginning my shawl, I went to a clothing store and saw this very color everywhere in the new arrivals.

Then some days later, I did something that I hadn’t done for at least 5 years. I bought a fashion magazine (which you don’t need when you’re anyway covered in drool, puke, breastmilk, and even worse substances). Again, “my” madder color was all over:

madderfashion

And one of the other colors the magazine informs us is fashionable right now is “aqua” or teal. I just dyed a skein the other day that looks like it was made to match this page (it wasn’t):

tealfashion

It still has some plant matter in it, but you get the idea. It’s dyed with indigo and mugwort (grå bynke in Danish) from last summer’s roadside:

FACTS – INDIGO + MUGWORT

Mordant 10% alun (after indigo dyeing)

Water Tap

Yarn Norne 640 m/100 g

Yarn:Dyestuff ratio Don’t know for indigo, 2:1 dry for mugwort

Conclusion Wonderful teal, to be repeated!

I have also dyed some other skeins of Norne with cochineal, and they will be in our shop when we open. An example:

nornemar1502

Jeg er i gang med at strikke et fint lille blondesjal, Fylleryd af Mia Rinde. Garnet er mit entrådede lace-garn Norne, og farven er et efterbad af krap. En farve der har været i omløb i turindvis af år, så jeg synes det er lidt sjovt at lige den farve åbenbart er så stærk i modebilledet dette forår. I det omfang man kan gå op i modefarver når man alligevel er dækket af snot, savl og gylp…

Save