RØD KRAP

Krap er en af de allerældste farver, og er beskrevet i stort set alle bøger om naturfarvning. Men alle bøgerne giver forskellige metoder til at opnå den eftertragtede, mættede kraprøde farve. Der er kun en ting at gøre – eksperimentere!

En buket af krapfarvede garnnøgler. De er alle farvet på forskellig måde, så farverne er blevet forskellige.

Krap var faktisk en af de første naturfarver, jeg prøvede kræfter med, for nu mange år siden. Jeg fulgte “Colours from Nature” af Jenny Dean, som var den første farvebog, jeg anskaffede mig (nu har jeg selvfølgelig et helt bibliotek).

Dean opgiver en opskrift for lidt større stykker af kraprod, ikke pulveriseret rod. Hun skyller først i koldt vand, så i kogende vand, og kommer først derefter det vand på, som bliver til selve farvebadet. I mine tidlige forsøg med krap forsøgte jeg at følge den metode, men fik i flere forsøg kun en serie af laksefarver. Nogle gange i rosa retning, nogle gange mere i orange retning.

Efter mine tidlige forsøg var jeg klar til at give op. Laksefarvet var ikke ligefrem min yndlingsfarve. Jeg lod faktisk naturfarvning ligge i nogle år, men faldt så et par gange i snak med farvere på jernalder- og vikingemarkeder. En af dem fortalte mig, at hun altid fik klare røde farver med krap ved at bruge destilleret vand.

Derefter fik jeg fat i Ester Nielsens klassiske bog fra 1972, “Farvning med planter”. Nielsen skriver at rødderne skal udblødes i et døgn, og hun nævner ikke noget om udskiftning af vandet. Hun nævner heller ikke noget om hvilken slags vand hun bruger. Efterhånden kom jeg frem til en variant af Nielsens fremgangsmåde, med regnvand i stedet for destilleret vand, fordi regnvand er gratis. Jeg lader krappen stå i blød natten over i farvegryden, tilsætter alun-bejdset garn, varmer langsomt op til 55 grader og pakker så gryden ind i et tæppe og lader den stå til næste dag. Garn og rødder er altså i gryden sammen, og der bliver kun brugt et hold vand.

Med den metode har jeg mange gange fået den klare røde, som man er ude efter. Men mange gange er farven også endt i mere orange toner, som f. eks. garnet til huen her:

Brisingamen-huen i krapfarvet garn.

Jeg kan godt lide orange, men det er den røde, som er det ypperligste fra krappen. Desuden er jeg blevet mere og mere forvirret, jo mere jeg har læst om farvning med krap, og jeg er ikke den eneste. Dean bruger som nævnt varm ekstraktion (altså udblødning i et hold vand, som kasseres) mens andre, f. eks. Ecotone Threads bruger en kold ekstraktion.

Krap indeholder mange forskellige farvestoffer. Ifølge “Handbook of Natural Colorants” af Berchtold & Mussak, så er der påvist mere end 35 forskellige anthraquinoner i krap (anthraquinoner er den type af molekyler, som alizarin, det vigtigste røde farvestof i krap, også hører til). De forskellige stoffer har lidt forskellig farve, og meningen med en (kold eller varm) ekstraktion skulle altså være, at man fjerner  gule og brunlige farver.

Jeg bestemte mig for at afprøve, om jeg kunne komme mine orange toner til livs med ekstraktion. Jeg brugte mine sædvanelige 12-grams testnøgler af Fenris (100% uld), som jeg bejdsede med 10% alun. I alle tilfælde brugte jeg 12 g pulveriseret krap pr. nøgle, og lod krappen blive i farvegryden hele tiden. Nogle få forfattere skriver, at man skal fjerne den før selve farvningen, men de fleste er enige om, at krappen skal blive i gryden

Ifølge Liles’ “The Art and Craft of Natural Dyeing”, så er alizarin kun ganske lidt opløseligt i vand, og derfor giver det god mening at lade krappen blive i gryden. Så kan der langsomt opløses mere alizarin efterhånden som det opløste bliver bundet til garnet. Jeg farvede også i alle tilfælde ved at varme krap og garn op til ca 55 grader, holde temperaturen i 1 time, og lade garnet stå i farvebadet til næste dag.

I mit lille eksperiment afprøvede jeg følgende, både med regnvand og med vandhanevand: at sætte krappen i blød natten over og farve uden at skrifte vandet ud, at sætte krappen i blød natten over i koldt vand, filtrere det fra og farve i et nyt hold vand, og endelig at hælde kogende vand over krappen og så farve i et nyt hold vand.

Filtrering af en lille testmængde krap i et gammeldags kaffefilter.

Resultaterne ses nedenfor:

1: Krap sat i blød natten over i regnvand og garnet farvet uden at skifte vandet ud.

2: Krap sat i blød natten over i vandhanevand og garnet farvet uden at skifte vandet ud.

3: Krap sat i blød natten over i regnvand, filtrering, garnet farvet i et nyt hold regnvand.

4: Gennemløbet fra 3 (alså den væske der løb igennem filteret).

5: Krap sat i blød natten over i vandhanevand, filtrering, garnet farvet i et nyt hold vandhanevand.

6: Gennemløbet fra 5 (alså den væske der løb igennem filteret).

7: Kogende vand hældt over krappen, filtrering med det samme, garnet farvet i et nyt hold regnvand.

8: Kogende vand hældt over krappen, filtrering med det samme, garnet farvet i et nyt hold vandhanevand.

9: Gennemløbet fra 7 (ikke gentaget for 8, da det ville være identisk).

Testens resultat, se forklaring over billedet.

Nøgle 1 er farvet med et hold regnvand, og det er den metode, jeg plejer at bruge. Heldigvis er nøgle 1 en af de gode røde i testen. Nøgle 2 er samme metode, men med vandhanevand. Nøgle 1 er kun lidt rødere end nøgle 2, så brug af regn eller vandhanevand har åbenbart ikke den store betydning, som jeg ellers troede. Jeg målte pH i begge badene, og de var begge to neutrale efter at have stået natten over.

Nøgle 3 og 5 er farvet med krap, der stod i blød natten over, hvor jeg fjernede det første hold vand. Hvis det var rigtigt, at sådan en kold iblødsætning fjernede gule og brune farver, så skulle der være forskel på nøgle 1 og 3 (begge farvet i regnvand) og nøgle 2 og 5 (begge farvet i vandhanevand), men det er der ikke. Min konklusion er altså, at en kold ekstraktion ikke fjerner gule og brune farver.

Den konklusion virker også rigtig, når man kigger på nøgle 4 (regn) og 6 (vandhane), som er farvet med gennemløbet fra 3 og 5. Hvis ekstraktionen fjernede gul og brun, så skulle nøgle 4 og 6 jo have de farver, men det har de ikke. De er koral/laksefarvede, som netop er de farver, jeg plejer at få i efterbade. Det passer altså med, at den kolde ekstraktion bare fjerner lidt af den samlede farve, der er til stede i krappen.

Endelig er der den varme ekstraktion. Nøgle 7 (regn) og 8 (vandhane) er farvet med nye hold vand, efter at jeg lavede den varme ekstraktion. De er ret svagt farvet, i toner som nærmest er identisk med farverne på nøgle 4 og 6. Det meste af farven er altså tilsyneladende væk efter den varme ekstraktion, og er endt i gennemløbet, som nøgle 9 er farvet med.

Nøgle 9 har en god kraftig rød-orange farve, som egentlig ikke er en overraskelse. Temperaturen er nemlig stort set det eneste, alle forfattere er enige om. Den må ikke blive for høj, for så kommer orange eller teglfarvede toner frem, og det er det, jeg ser her. Hvis lysægtheden skulle vise sig at være god, så er det varme gennemløb faktisk en god måde at farve orange på.

Det er også rart at se, at min lille test her passer med de allertidligste forsøg, jeg gjorde på at farve med krap. Deans metode svarer jo til nøgle 8, en bleg laksefarve, som vil være en skuffelse hvis man er ude efter rød.

Så opsummeringen af mit lille forsøgs konklusioner er:

Der er ikke ret stor forskel på de røde farver fra regnvand og vandhanevand, regnvandet giver en rød, som kun er en lille smule bedre end vandhanevandet. Denne konklusion gælder mit vandhanevand, og kan være helt anderledes andre steder.

Kold ekstraktion er ikke effektiv til at fjerne gule farver, og varm ekstraktion fjerner nærmest al farven.

Jeg plejer at holde temperaturen omkring 55 grader, men jeg har ikke selv tjekket, hvor følsom farven egentlig er overfor højere temperatur. Og jeg har overhovedet ikke taget pH og kalkindhold med i denne omgang. Det skal mine næste eksperimenter handle om.

Bejdsning med skræppe

Skræpper kan bruges som et bejdsemiddel – det faktum havde jeg hentet fra læsning og skrevet mig bag øret. Jeg kunne ikke lige huske hvor jeg læste det, men bestemte mig bare for at prøve. I juli-august plukkede jeg kruset skræppe (Rumex crispus) i vejkanten, en høj plante med en stor frøstand i rødlige farver.

rumexcrispus
Kruset skræppes frøstande.

Kruset skræppe kan man kende på, at frøene sidder imellem tre små blade, kaldet blosterblade, og der sidder en gevækst på ydersiden, kaldet bruskkorn.

rumexcrispus_zoom
De indesluttede frø helt tæt på.

Til et 12-grams testnøgle uld brugte jeg ca. 100 g tørrede blomster/stilke, som jeg kogte op første dag og kølede af. Næste dag varmede jeg garnet op i suppen til lige under kogepunktet, og lod garnet ligge i suppen og køle af – det endte med et par dage fordi jeg havde alt muligt andet at se til… Efter bejdsningen i den dybrøde skræppesuppe var garnet rødligt.

skraeppebejds
Afkoget af kruset skræppe, og garnet der blev behandlet med det.

Så kom jeg endelig til det egentlige eksperiment. Jeg farvede mit skræppebejdsese garn plus to andre 12-gramsnøgler (et ubejdset og et, der var bejdset i 10% alun, min standardbejdsning) med krap. Farvebadet var 40 g krap i regnvand, og resultatet kan man se nedenfor. Det alunbejdsede garn blev som forventet en flot rød, mens det ubejdsesede og skræppebejdsede blev helt ens – en ellers flot orange. I denne sammenhæng vil jeg dog kalde det en fiasko, for skræppebejdsningen har jo ikke gjort nogen forskel i forhold til ingen bejdsning.

Alunbejdsning giver den sædvanelige kraprøde – uden bejdsning eller behandlet med skræppe bliver garnet orange.

Så hvad gik der galt? Heldigvis lykkedes det mig at finde ud af, hvor jeg havde læst om skræppebejdsning: India Flint’s “Eco Colour”. Og det hun rent faktisk skriver om skræppearter er nedenstående.

“Tør og mal rødderne og bland dem med vand for at lave en opløsning, der er rig på garvesyre. Artens blade er også rige på oxalsyre. Selv de tørrede frø kan bruges til bejdsning”

Men det løser nu ikke helt mit mysterium. Rødderne indeholder garvesyre, som kun virker som bejdsemiddel på plantefibre, ikke uld. Men det var jo heller ikke rødderne jeg brugte, det var stilkene med frø og blade – og de indeholder (ligesom rabarberblade) oxalsyre, som burde fungere som bejdsemiddel på uld. Måske var mængden bare ikke stor nok? Det skal prøves igen næste år.

Årets svampefarvning 2015

allesvampefarver2

Nu har vi sagt farvel til 2015 og goddag 2016, men jeg kan vist godt lige nå at vise jer de svampefarver, som 2015-høsten bragte.

Efteråret er og bliver min yndlingsårstid. Farverne, duftene, lange skovture. Vi tager til Nordjylland hvert efterår for at lede efter svampe, og i år var ingen undtagelse. Heldigvis har det nationale testcenter for vindmøller ikke forstyrret svampene! Og jeg synes faktisk de er flotte, vindmøllerne, når man ser dem stikke op over trækronerne. Det pynter da også endnu mere på dem at de er med til at sikre, at vi kommer til at leve op til 40% reduktionen i CO2-udslip i 2020…

windmills

Min familie har jaget spisesvampe siden før jeg blev født, men altid fra et sikkert lille repertoire på omkring 5 arter. Nummer 1 på listen har altid været kantarellen – man kan absolut ikke forveksle den med noget giftigt, og så er det måske den lækreste spisesvamp.

Vi leder stadig efter spisesvampe, og vi træner også næste generation til det. Se bare hvor min 5-årige datter arbejder for føden:

dagmarkantareller

Men nu leder jeg også efter farvesvampe når jeg går i skoven, og det gør det endnu sjovere – nu finder jeg altid noget spændende! Her er det garn jeg har farvet med svampe dette efterår:

allesvampefarver

Jeg er så tilfreds med mine svampefarver denne gang, og jeg går og overvejer et projekt, hvor jeg kan bruge alle farverne sammen.

Fra højre til venstre, så er det almindelig bruskbold (brunt, 900 g svampe på 150 g garn), sortfiltet netbladhat (grøngrå), cinnoberbladet slørhat (rosa) og nogle blandede slørhatte (beige-laksefarve).

Jeg ved ikke hvad de hedder, de svampe som gav den orange farve. Jeg tog ikke billeder af dem, men jeg tror det var slørhatte. Her er det orange garnnøgle sammen med et opslag i min store svampebog – det viser nogle svampe, som jeg tror det kunne være. De fleste af dem er meget giftige, og det er svært at kende de forskellige slørhatte fra hinanden, så det er en god regel at holde alle slørhatte separat fra de svampe man har tænkt sig at spise!

orangeslørhat

Det lysegule nøgle er farvet med plettet flammehat (Gymnopilus penetrans). Det er en meget almindelig svamp, og efter at have gået igennem en hel skov af dem plukkede jeg til sidst nogle. Det er nu ikke nogen stor farvesvamp. Den gule farve kan man jo få på 117 andre måder, og der er ikke store mændger af den i svampen.

plettetflammehat

Jeg fandt også masser af knippe-svovlhat (Hypholoma fasciculare), som også er en middelmådig farvesvamp, der indeholder relativt lidt af denne almindelige farve.

svovlhat

Det sidste nøgle kan nok bedst beskrives som råhvidt… Det prøvede jeg at farve med lilla ametysthat, selv om jeg nok godt anede at det ikke ville virke.

purpledeceiver

Det er en mægtig pæn svamp, synes jeg, som den står der på skovbunden – men desværre kan man lige så godt lade den pynte der. Den lilla farve forsvinder når man gemmer svampene et par dage, eller kan sågar gå af i regnvejr mens svampen stadig gror. Så det er nok ikke den store overraskelse, at selv en stor mængde lilla ametysthatte overhovedet ikke giver nogen farve til garnet. Men nogle gange kan det jo være fint at tjekke sådan noget selv.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Krap, abrash og en trøje

Krap har været brugt some farvestof i tusindvis af år. Eller, som Brian Murphy så elegant skriver det, “kraps dagbog går tilbage til historiens tidligst nedskrevne sider” (i “The Root of Wild Madder”).

Når jeg farver med krap, og tillader mig selv virkelig at tænke efter, så fyldes jeg af fascination. Ja, man kan få mange og smukke farver ud af krap, men når man sætter sig ind i plantens historie og kemi, så ser man mere end bare en farve.

Antikkens civilisationer omkring Middelhavet (romere, grækere, fønikere) havde en livlig handel med farvestoffer (krap, indigo og purpur fra muslinger) så tidligt som det 12. århundrede før vores tidsregning (man kan læse mere i kapitel 1 af “Handbook of Natural Colorants”, en dyr bog, men der findes et uddrag, som indeholder kapitel 1 her).

Kraps karriere som farvestof til orientalske tæpper er også meget lang. Klassiske persiske og afghanske tæpper er farvet med krap (og dens gamle følgesvend, indigo). Brugen af de naturlige farvestoffer er faktisk grunden til, at gode tæpper ældes med ynde, og måske ligefrem bliver smukkere med alderen. I et naturfarvet tæppe sker det ofte, at indfarvninger, der har set ens ud da tæppet blev knyttet, falmer lidt forskelligt. Det giver en slags mosaik-effekt, som kaldes abrash. Det ses for eksempel i den røde (krapfarvede?) baggrund i dette tæppe:

abrash
Et gammelt tæppe med abrash i den røde baggrund.

Det vigtigste farvestof (et ud af 20 eller mere) i kraprod, alizarin, er et særdeles godt farvestof. Det er et af de mest lysægte naturlige farvestoffer, og har også en god vaskeægthed når det er kompleksbundet til aluminium (det er grunden til at bruge alunbejdsning, som afsætter aluminium-ioner i fiberen).

De første gange jeg forsøgte mig med krapfarvning fik jeg skuffende laksefarver i stedet for dyb rød. Det viste sig at vandet var meget hårdt hvor jeg boede dengang, så jeg skiftede til at bruge regnvand til krapfarvning, og har derefter altid fået gode røde farver.

Det første farvebad giver den dybe røde, som er krappens signatur. Når man så farver videre med flere nøgler garn i det brugte bad, så får man en serie af lysere og lysere laksefarver. Og jo mere jeg har farvet med krap, jo gladere er jeg faktisk blevet for laksefarverne.

Jeg er lige blevet færdig med en trøje til mig selv i sådan en laksefarve. Mønsteret er Folded af Veera Välimäki, garnet er Supersoft (575m/100g). Indfarvningen er ikke helt jævn, og det giver en slags falsk abrash. Trøjen vejer kun 153 g, fordi jeg strikkede løst med Supersoft på en 3,5 mm pind.

folded
“Folded” trøje i krap. Folderne kom om på ryggen, jeg synes, det er mere klædeligt.

Min eneste klage er trøjens skuldre. Jeg fulgte den del af mønsteret slavisk, så jeg vil sige at fejlen er mønsterets. Raglan-sømmen er simpelthen ikke lang nok, så skuldrene er ikke store nok, og trækker udad. Til gengæld er jeg glad for folderne, som jeg satte på ryggen i stedet for foran, som mønsteret gør. Jeg synes, min måde gør trøjen meget mere flatterende! I hvert fald på en figur med flad ammebarm og kødfuld ryg.

 

Bilskirner, the Final Prototypes

I’ve finally completed my prototypes for a child and adult version of the hat that I’ve decided to call Bilskirner. The design changed a bit since the first prototype… My family was not impressed with the rib edge on the first prototype, so my hands were tied. I had to make a garter edge in the final version, and I must admit it looks better.

hats1

hatsonly

In Norse mythology, Bilskirner is the home of the thunder god Thor. According to one of the Icelandic manuscripts called Grímnismál, Bilskirner with its 540 rooms is the largest building known. There are a lot of translations of Grímnismál (you can see some here), here’s one that I like:

Five hundred rooms and forty withal
I ween that in Bilskirnir be;
of all the halls  which on high are reared
the greatest I see is my son’s.

I imagine the huge home of the thunder god as an angular complex, and it feels like a match with my simple geometric unisex design.

And talking of a big angular complex, we went to one such and that’s actually where we took the top snapshots of us wearing the hats: on the roof of the new Moesgaard Museum outside Aarhus. I love the way this building rises out of the ground, it gives you the feeling that the ancient objects on display are somehow still under the ground

moesgaard

Plus, there’s the view from the top of the roof, you can see the land at the other side of the bay (Mols)

viewfromroof

We saw the exhibition there of the  Chinese terracotta soldiers that were found alongside the first emperor. They were truly beautiful!

terracotta

FACTS – BILSKIRNER HAT

Pattern Bilskirner, my pattern that is now ready for test knitting. Comment below if you want to test the Danish or English pattern

Yarn Guldfaxe 100 m/50 g 100% alpaca

Needle 4.5 mm

Colors Gradient from madder to tansy, on a natural white background

Conclusion I’ve had good fun designing this hat. The rib edge on the first version drew the eye away from the color pattern, so I’m happy with the garter edge on the final version. At this point, all that remains is to race off to my dye pots to make some more color schemes!

Jeg er endelig blevet færdig med designet til min Bilskirner hat, i voksen- og børnestørrelse. Den første prototype havde en ribkant forneden, men den er erstattet af en retstrikket kant i den endelige version. Resten af familien hadede nemlig ribkanten, så det var bare med at rette ind! Nu er jeg klar til at få teststrikket mønsteret, så hvis nogen er interesserede i at teste, så skriv det i en kommentar nedenfor.

Billedet hvor min datter og jeg har hattene på er taget på taget af det nye Moesgaard Museum. Jeg kan virkelig godt lide den nye bygning, det er ligefrem genialt at den ligger som en kile under jorden og er fyldt med oldsager der er fundet under jorden. Når man kommer fra den lave ende går man op af taget uden at opdage hvor naturen ender og bygningens kile begynder. Og så er der udsigten helt til Mols.

Bilskirner Hat Prototype

I dyed this gradient a while ago, using madder and tansy, and the plan was initially a Bohus-style hat. But the yarn kept talking to me, and it said that it wanted something with much cleaner lines…

So I knit a hat with a very simple pattern of squares on a white background. Simple geometric, and in some way, a masculine decoration (although I think this hat looks good on a woman, too). So I decided to call this pattern Bilskirner, which is the home of Thor, possibly the most masculine of gods. I’m still thinking about a Bohus-ish hat, so that may still happen.

hat_0204

I tried to take some picures of the hat on the head of my sweet, sweet 5-year old daughter Dagmar, but she was just not in the mood for having her picture taken. The mood of the day shifted dramatically, though, when I asked her to take pictures of me instead. The camera is too heavy for her, so she couldn’t even keep it upright. But it didn’t matter so much to her that she didn’t catch the entire hat on most of her pictures, she was still very proud of them!

hat_0206

 

FACTS – BILSKIRNER HAT

Pattern Bilskirner, a pattern that I’m currently writing

Yarn Guldfaxe 100 m/50 g 100% alpaca

Needle 4 mm

Colors Gradient from madder to tansy, on a natural white background

Conclusion An enjoyable project – the alpaca is wonderfully soft, and I’m happy with the stranded square pattern. But I’m going over the shaping of the crown again to improve it before I write down this pattern

Hatten her, som er mit eget design, er strikket i ren tyk alpaka. Gradienten fra krap-rød til rejnfan-gul havde jeg egentlig farvet til et lidt andet design, men de farver blev ved med at hviske mig i øret at det var dette her de skulle. Min vidunderligt søde datter hvisker til gengæld ikke. Ingen kan være i tvivl om, at hun i hvert fald ikke gad at være model til mine hattebilleder. Dagen blev kun reddet af, at jeg lod hende være fotografen.

Save

A Gradient in Madder and Tansy

I love color gradients! They somehow make the colors pop in a different way! Some of the individual colors in my gradient hat were not remotely exciting, but together, it’s another story.

I kept imagining a warm gradient, from red to yellow. Sometimes such daydreams stay just that, but with this, I have come incredibly close to what I imagined:

grad

The red end of the gradient is madder, while the yellow end is tansy stalks and leaves (I used the flowers for something else already).

I achieve nice reds from madder by using rainwater. Some of my early attempts with madder gave only dull salmon shades because I used tap water, so now I always use rain.

It’s well known that madder contains two dye molecules, a red and a yellow one, and that the yellow is released when you increase the heat above 65C. So I always heat the dye bath to 62C (or “roastbeef” on my meat thermometer) and then wrap the entire pot in a blanket. That keeps it warm until the next day, and it saves a lot of energy.

FACTS – MADDER

Mordant 10% alum

Water Rain

Yarn 100% alpaca, 110 m / 50 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:1

Conclusion Rainwater and heating to less than 62C gives reproducible good results

For the yellow end of my gradient, I used tansy that I picked at the roadside on walks close to my house last summer. As expected, the stalks and leaves gave a cold yellow – the flowers give a warm yellow.

FACTS – TANSY STALKS AND LEAVES

Mordant 10% alum

Water Tap

Yarn 100% alpaca, 110 m / 50 g

Yarn:Dyestuff ratio 1:2 dry

Conclusion Cold yellow, supposedly a good light and wash fast one

Possible Improvements Leaves are difficult to remove from yarn – this is a dyestuff that could benefit from straining before yarn is added

And that’s it. The oranges in the middle of the gradient are madder exhaust baths, the last one overdyed with tansy yellow to make the transition smooth.

The next part of the daydream consists of a Bohus-style hat knit with this color gradient. I’m doodling away on paper right now to get it right before I start knitting. To be continued!

Jeg er vild med farvegradienter. Denne her fra rød over orange til varm gul har jeg lavet med kraprod og stilkene af rejnfan fra sidste sensommer.

Save

Planning my Dye Garden

Although I’ve had unsuccessful attempts in the past at growing dye plants myself, I’m determined to try it again this year. But it’s always a good idea with a plan B, and that’s my sister.
Last year, she grew Coreopsis in her garden, and since she is not a dyer herself, she decided to give me the dried plants. I threw them in my dye pot with a 10 g test skein, since the amount of dried plants wasn’t that large
coreopsis

but that was just the first skein of many. In the end, the small amount of plants in the top photo dyed 6 test skeins or 60 g of wool in a range of orange colors.

orange
FACTS – COREOPSIS
Mordant 10% alun
Water Tap
Yarn Supersoft 575 m/100 g
Yarn:Dyestuff ratio about 1:1 dried plant weight, but I could have used less
Conclusion Excellent dyestuff, contains a lot of color

I hope she grows some more this year – after googling around, I found that some types of coreopsis are annuals, some perennials, and some are annuals that self-seed very easily, but I don’t know which one my sister has. So I’m also going to try. So I have ordered these seeds from www.wildcolours.co.uk (they sent the seeds the same day, and they arrived in my mailbox in Denmark in 3 days). It’s woad, japanese indigo, coreopsis, and dyer’s greenweed.
seeds
And this is what I am going to do with them:
  • Japanese indigo – I’ve read in several places that you have to plant the seeds indoors. The timing depends who you ask, anything from 8 to 2 weeks before the last frost (wildcolours say 2-3 weeks). Here in Denmark, 2-3 weeks before the last chance of frost would be the beginning of May, so that’s my plan
  • Woad – I’ve tried planting woad seeds outside in the past and they didn’t grow. The information you can find online is mixed – some people say plant them inside, some say outside. This time, I’ll follow this and plant them outside in March. We’ve moved since I tried it last, and the old garden was in a very windy and cold spot, so maybe it will work this time
  • Coreopsis – this says you can sow the seeds directly in early spring, so that would probably be March-April around here. It also says it likes a South-facing wall
  • Dyer’s greenweed – this says to sow it outside in the fall, but this says you can also do it in February. Since it is now February and my seeds just arrived, I’m just going to try it now. Both sets of instructions agree that you should soak the seeds in warm water overnight or 24 h before planting, so that’s what I am doing. Then plant them outside in pots – they need cold to break dormancy
Jeg har før prøvet at gro farveplanter, uden succes. Men jeg har nydt godt af min søsters høst af skønhedsøje, som farver kraftig orange. I år prøver jeg igen at få noget til at gro: japansk indigo, vajd, skønhedsøje og farve-visse.

Save

Save

Save

Save

Gradient Hat

I’m in hat knitting mode right now! As soon as this hat was finished, I had the next one on the needles. The pattern, a Danish one called “hue 1” (that just means hat 1, the book has more than one hat) really makes my brain go berserk with color scheme after color scheme.

hatfromside

I’ve cheated a bit since I didn’t only use naturally dyed yarns for this project: the black background consists of different commercial yarns from my stash.

FACTS – GRADIENT HAT
Pattern hat 1 by Lone Gissel and Tine Rousing, Nordiske masker
Yarn Supersoft 100% wool 575 m/100 g (plus some commercial stuff)
Needle 4.5 mm
Colors Privet berries (from our garden, winter) Indigo + tansy (bought + collected from the roadside, summer) Reed flowers on grey yarn (collected from the seaside, summer) Yarrow (collected from the roadside, summer) Mixed lichens (collected in the forest – this was bits and pieces I couldn’t type and in the end just swept into the dye pot) Parmelia sulcata (a lichen, collected in the forest) Dyer’s polypore (Phaeolus schweinitzii) (a mushroom, collected in the forest, fall).
Conclusion Love it! The colors, the fit, the fox fur
hatalone
It’s often been said that any naturally dyed colors fit together, and I do think that is the case. I did take some care lining up colors that blended well one into the other, but they were not very hard to find in my big basket.
Another observation: I think natural dyeing is the best kind of yarn tourism. When I look at the hat and its colors, I’m immediately taken back to the places where I collected the dye stuffs.Well, not so much the privet berries from our garden, but other wonderful places we walked during the nicest months of 2014.Just one example. The reed flowers are from our august summer vacation in the southern part of Denmark, right on the border with Germany. I picked my flowers by the ocean, and I just had some fun trying to find the exact spot on the map. And I did it! The exact coordinates are 54.894576, 9.626491, and you can even see the mass of reed growing there when you use the max zoom of the map… Right next to a tiny harbor where you can stand on the planks and watch crabs hurrying around on the bottom. And when you look over the water, you can see Germany. Imagine, all that worn on a hat in the form of a stripe of yellow-green yarn!
Mønsteret til hatten er er fra Nordiske Masker af Lone Gissel og Tine Rousing, og det mønster bliver ved med at køre rundt i mit hovede i forskellige farvekombinationer! Her har jeg strikket den på en sort baggrund som er fabriksgarn, jeg havde liggende. Regnbuen fra grøn til varm gul er mine egne naturfarvede nøgler.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save