KRUKKER med LAV

Farvning med lav er en langsom disciplin – kun overgået af, hvor langsomt selve lavet gror…

Sidst i februar startede jeg to krukker med lav, en med almindelig slåenlav (Evernia prunastri) og en med tue-grenlav (Ramalina fastigiata) – det er jeg ret sikker på, er de rette artsbestemmelser.

lichens
Almindelig slåenlav (til venstre) og tue-grenlav (til højre).

Det er vigtigt at nævne, hvordan jeg har indsamlet dette lav. Tue-grenlavet er alt sammen nedfald fra et enkelt træ som voksede på legepladsen tæt på vores hus. Hver gang jeg gik der, fandt jeg noget nedfaldslav, ofte fyldte jeg begge lommer.

Men forleden da jeg gik forbi var træet blevet fældet! Det, og alle andre træer i nærheden!! Jeg håber, at der er nogle byplanlæggere et eller andet sted, der virkelig skammer sig.

Det meste af den almindelige slåenlav er også nedfald, men lidt af det er plukket på skovture til skove, hvor arten gror så voldsomt, at de fleste træer er dækket af et tykt tæppe. Og så er det i orden at plukke lidt.

Almindelig slåenlav er en velkendt art til farvebrug, og bruges også som bestanddel til mange parfumer. Ikke mærkeligt, for den dufter vidunderligt, ligesom alle de andre lavarter jeg har været tæt på. Jeg kom 25 g af den i et glas.

Tue-grenlav bliver ikke nævnt i kapitlet om lav i “Vegetable Dyes” af Ethel M. Mairet, en overraskende brugbar bog fra 1916, som man kan læse gratis hos Gutenberg-projektet.

Karen Diadick Casselman nævner den heller ikke direkte i “Lichen Dyes, The New Source Book”, men hun nævner Ramalina-arterne generelt som kilder til rød/pink med ammoniakmetoden. Jeg kom 20 g tue-grenlav i et andet glas.

Derefter fylder man 1% ammoniak på glassene så det dækker. Den almindelige ammoniak fra supermarkedet er 8%, så man fortynder bare med vand.

Og så kommer den kedelige del!

Lavet skal nemlig stå i ammoniakken i ugevis. Hver dag tager man låget af så der kan komme luft ind, og glassene skal rystes tit og godt for at få indholdet iltet. Casselman advarer igen og igen om, at farven ikke udvikler sig, hvis man ikke ilter ordentligt.

Jeg var meget pligtopfyldende med rysteriet indtil først i april, hvor jeg besluttede mig for at afprøve farverne.

Fra hvert glas tog jeg en mængde væske, som skulle svare til 5 g lav. Fra glasset med tue-grenlav, som indeholdt 20 g lav, var det 1/4 af væsken eller ca. 100 mL. Fra glasset med alm. slåenlav, som indeholdt 25 g lav, var det ca. 1/5 af væsken.

Jeg fortyndede væskerne så de dækkede garnet, og kom dem så i glas, som jeg varmede i vandbad.

Det er en god metode til meget små farvebade, og en ekstra god ide i dette tilfælde hvor pH er over 10 selv efter fortynding. Så mener jeg nemlig det er ekstra vigtigt at varme forsigtigt, så ulden ikke bliver beskadiget:

doubleboiler
Små farvebade, der varmes på vandbad.

Jeg varmede forsigtigt i en time, og tog så ulden ud af farvebadene i stedet for at lade den ligge til næste dag, som jeg ellers plejer. Den høje pH over mange timer ville nemlig æde ulden.

Dette første forsøg gav to nøgler i mellem-pink toner, som er meget fine, synes jeg. Alm. slåenlav-farven er brunere end den fra tue-grenlav, sidstnævnte er virkelig baby-pink:

lichenwoolapril
Uld farvet med alm. slåenlav (øverst) og tue-grenlav (nederst) efter at lavet har været i ammoniak eet par måneder.

Efter det første forsøg lod jeg glassene stå igen, til sidst i juni. Men i den sidste tid var jeg vist ikke så pligtopfyldende med at få indholdet iltet.

D. 21. juni bestemte jeg mig for at slutte eksperimentet.

Jeg filtrerede resten af væsken i hver glas, og målte pH. Den var, som forventet, 10-11. Jeg delte væsken fra hvert glas op i to, og lod den ene del være som den var, mens jeg neutraliserede den anden halvdel. Jeg brugte ca. 1 del 37% eddikesyre til 5-8 dele farvebad, for det var lige hvad jeg havde ved hånden.

Så brugte jeg samme system med vandbadet som første gang. Nøglerne i høj pH tog jeg ud efter en time, dem i de neutrale bade blev liggende i badet til næste dag. Og resultatet:

lichenwooljune
Fra højre til venstre – 1: Alm. slåenlav fra april, 2: Tue-grenlav fra april, 3: Alm. slåenlav høj pH, juni, 4: Tue-grenlav høj pH, juni, 5: Alm. slåenlav neutral pH, juni, 6: Tue-grenlav neutral pH, juni.

Nøgle 3 og 4 er en gentagelse af nøgle 1 og 2 efter at farven har fået et par måneder mere. Jeg ved ikke helt, hvorfor farven var bedre i april. Fordi jeg begyndte at glemme at ryste glassene? Eller er resultatet påvirket af, at jeg brugte alunbejdset garn i april med ubejdset i juni? Det burde ikke påvirke farver fra lav, da de er substantive, men man ved aldrig.

De neutraliserede farvebade gav mere intense farver, men de er ovre mod det brune i stedet for pink. Fine farver, men man kan få ca. det samme fra avocado med en meget mindre indsats.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med mine første forsøg med disse lavarter, men der er mange forbedringer at afprøve.

Jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang jeg forsøger mig med disse typer lav. Faktisk lader jeg aldrig lav ligge på jorden når jeg finder det på mine gåture, så jeg har et lager til at sætte de næste eksperimenter i gang snarest!

 

 

 

 

Save

Save