Grønne variationer

Noget af det bedste ved naturfarvning er, at man kan blive ved med at overfarve, til man får den farve man vil have.

~

Jeg har længe haft nogle lidt mislykkede grønne nøgler Norne liggende, og jeg gravede dem for nyligt frem for at overfarve dem og få så mange forskellige grønne som muligt. Jeg vandt noget af nøglerne over i nøgler til farvning, og beholdt den sidste del som den var.

Det ene nøgle (nøgle 1 på billedet nedenfor) var en medium blå fra indigo, som jeg havde overfarvet med et par efterbade af granatæbleskaller og vau. Det gav en ret svag gul, for svag til at matche den blå, derfor den svagelige grønne farve.

Det andet nøgle (nøgle 12) havde samme problem. Det er igen en medium indigo, denne gang på en bund af tørret grå bynke. Jeg vidste det ikke dengang jeg farvede det, men ved nu, at grå bynke kun giver ret svag beige når man bruger den tørret.

Så havde jeg et nøgle med det modsatte problem (nøgle 5). Her er en stærk (1:1) gul fra vau overfarvet med en svag indigo, så den grønne/Chartreuse simpelthen er for elektrisk i store mængder.

Endelig havde jeg et gult nøgle, som egentlig ikke var mislykket (nøgle 9) men som der bare ikke var en plan for. Det farvede jeg for længe siden med rejnfan og et krap-efterbad for at få en varm gul. Alle nøglerne blev vundet over i mindre portioner, og så overfarvede jeg dem, nogle med indigo, nogle med vau, og nogle med valnøddeskaller.

Overfarvning og atter overfarvning for at få så mange grønne farver som muligt.

Nøgle 6, 7 og 8 kommer fra nøgle 5, og er bare overfarvet med mere og mere indigo, og her er ingen overraskelser. Den stærke gule bund ender med en klar flaskegrøn når den overfarves med stærk nok indigo.

Nøgle 10 og 11 er garnet fra nøgle 9 overfarvet med lidt og lidt mere indigo. Her var der en god overraskelse, nemlig nøgle 10. Det blev en vissengrøn, en af mine yndlingsgrønne. Her afslører jeg virkelig mit manglende kendskab til farvelære, men jeg vidste ikke at der skal så meget rødt i blandingen for at få en vissengrøn.

Jeg lavede et farvebad af 12 g vau og farvede på 25 g garn fra nøgle 1. Det blev til nøgle 2 – ikke nogen overraskelse, her kommer den klare flaskegrønne frem ved at løfte niveauet af gult så det matcher det blå.

Så lavede jeg et farvebad af 25 g valnøddeskaller. 25 g garn fra nøgle 12 blev til nøgle 13. Igen blev den ignorante farver overrasket – armygrøn har altså åbenbart en bund af brunt. Efterbadet gav på garn fra nøgle 1 nøgle 3, endnu en armygrøn.

Nøgle 4 er garn fra nøgle 1, overfarvet med ret kraftig indigo. Her giver den svage gule bund en flot petrolfarve. Nøgle 14 er garn fra nøgle 12 som bare er overfarvet med lidt mere indigo end det var i forvejen.

Endelig er der nøgle 15. Det er garn fra nøgle 12, som jeg farvede i vau-efterbadet. Det ændrede sig ikke ret meget, så det røg i valnøddebadet, der allerede var brugt to gange. Da det stadig ikke havde ændret sig det store overfarvede jeg med indigo, og så lod jeg det være, for jeg kunne ikke finde på mere.

Nøgle 16 og 17 er begge farvet med brændenælder, som man efter sigende skulle kunne få grønt ud af. Midt i maj plukkede jeg en stor grydefuld (og de kan altså sagtens brænde igennem havehandsker) og farvede på de to 25-grams nøgler. Først nøgle 16, i efterbadet nøgle 17, som jeg modificerede med lidt jern til sidst. Hverken 16 eller 17 er jo grønne (hvordan får du det grønt, Uglemor?), men de fungerer fint sammen med alle de grønne farver. Her er de alle sammen, i selskab med et nøgle indigo-blåt, vundet i kager og klar til at strikke:

Norne ren uld i et hav af grønne farver, plus lidt gult og blåt.

Jeg leger med at strikke de mange farver i helt korte længder, mere derom en anden god gang. Indtil videre tager det sig sådan her ud:

Norne strikket i korte længder – farveskift foregår ved at lægge den ny og den gamle farve dobbelt.

Men jagten på grønne farver stoppede ikke her. Ud over brændenælder byder maj også på landskaber, der er helt dækkede af vild kørvel og gyvel.

Sidste år prøvede jeg at farve med gyvel, men var ude for sent på sæsonen og fik meget lidt farve ud af planten. I “Dye Plants and Dyeing” skriver Cannon & Cannon at blomstrende friske kviste af gyvel skal plukkes i april eller tidlig maj, og det lykkedes mig at få dem plukket sidst i maj. Det er sikkert fint, for bogen er engelsk, og det meste af England ligger jo syd for Danmark.

På alun-bejdset Fenris (ren uld) får jeg den grøn-beige farve, som Cannon & Cannon lover. De viser en næsten sort med gyvel og kobber, så jeg prøvede at modificere med kobbervand i nogle minutter. Jeg har et glas med kobbervand, som bare er kobberet fra en stump ledning, der ligger i ammoniak. Jeg tilsatte en lille sjat, og det gav en meget fin grøn, som er ovre i det visne spektrum.

Med vild kørvel (også plukket sidst i maj) fik jeg den forventede sarte farve, gul med en svag grønlig tone. Nogle vil måske ikke synes den er noget særligt, og der er jo også mange måder at få den slags farve på. Men jeg synes nu, det er en dejlig farve, og den indfanger lige friskheden ved foråret og den tidlige sommer. Modificeret med jern bliver den en anelse mørkere og taber fuldstændig friskheden.

Gule og grønne farver med gyvel og vild kørvel – det store nøgle øverst er vild kørvel, nedenunder vild kørvel modificeret med jern. Tredje nøgle er gyvel, og fjerde gyvel med kobber.

Read this post in English

Forårsrengøring

Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring.

~

Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en kasse tørret sortfiltet netbladhat og tørrede granatæbleskaller.

Foråret har jo været meget ustadigt, men det er lykkedes mig at komme udenfor med mit lille udendørsblus på forlængerledning og nedbringe vinterlageret.

Først var der sortfiltet netbladhat. Jeg fandt en god mængde af svampen sidste år, over halvdelen af dem da jeg kørte igennem en lille skov, så svampene fra bilen, og hakkede bremsen i!

Jeg havde 190 g tørret svamp. På 100 g uld gav det en fin grøn farve (nedenfor i midten) og efterbadet gav en grøn-beige (højre). Det var umuligt at fange på et billede, men jeg var faktisk positivt overrasket over, hvor godt den tørrede svamp holder på farverne, inklusive den grønne tone. Konklusionen er, at sortfiltet netbladhat er en god farvesvamp både når den er frisk og efter tørring og opbevaring.

Til venstre i billedet nedenfor ligger et beige garnnøgle. Det er 100 g garn, farvet med en stor gryde proppet med tørret grå bynke, og endda efterbehandlet med jern. Det er faktisk anden gang, at jeg får beige fra tørret grå bynke, og her er konklusionen, at man ikke kan tørre det. For længe siden prøvede jeg at farve med den friske plante og fik fine gul-grønne toner.

Fra venstre: tørret grå bynke og jern, tørret sortfiltet netbladhat, 1. og 2. bad.

Så var der granatæbleskallerne. Jeg havde gemt skaller fra beskedne 2 granatæbler, de vejede 85 g tørret. Jeg fulgte Jenny Deans “Wild Colour” og kom skallerne i en pose og smadrede dem med en hammer. Til afprøvningen af det (for mig) nye farveemne lavede jeg to 12-grams nøgler Fenris (100% uld) og et lille 5-grams nøgle Bestla (silke-merino).

Granatæbleskallerne gav fine gule toner på både uld og silke. Det ene nøgle uld efterbehandlede jeg med jern, og det fik en god grønnere og mørkere tone, som ligner den fra den sortfiltede netbladhat en hel del.

Næste gang der bliver spist granatæbler heromkring bliver skallerne gemt. De giver en fin farve, og kommer i vinterens løb hvor der ikke er mange friske farver at gøre godt med.

Granatæbleskaller på silke-merino (bagerst) og uld (midten), og modificeret med jern (forrest).

Flere store bundter røllike, rejnfan og grå bynke blev til den gulbeige bundfarve i en ny omgang matrix-farvet garn til Baby Vindauga kits. Den anden gule bund er vau, og nøglerne er som sædvanelig overfarvet med indigo, så der bliver 9 forskellige farver, blå og grønne toner.

Matrix-farvet uld i blå og grøn.

Og nu hvor jeg var i gang, så blev det også til en matrix i lilla og blå, farvet med cochenille og indigo.

Matrix-farvet uld i lilla og blå.

Matrixnøglerne er blevet til kontrastfarver til nye Baby Vindauga kits, som kan ses i min Etsy shop:

Det lilla-blå Baby Vindauga kit.
Det grøn-blå Baby Vindauga kit.

 

En horde huer

Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden?

~

Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve.

Brisingamen er inspireret af et japansk mønster, og er dobbelt over det hele. Indersiden er strikket i Bestla, en 35/65 blanding af silke og merino, mens ydersiden er strikket i Norne, mit 1-trådede rene uldgarn. Det tog altså nogle grublerier at finde på en måde, hvor både kanten og resten af huen kunne blive dobbelt – i sidste ende blev løsningen to midlertidige opslagninger. Det lyder måske indviklet, men det er altså ikke slemt, og resultatet taler for sig selv. Fordi strikkefastheden er lille ender den dobbelte hue med at være tynd, men varm og endda nogenlunde vindtæt.

Her er Dagmar på en snevejrsdag for nogen tid siden. Prototypen, som er strikket i ufarvet garn, blev for lille til mig, men den passer hende perfekt.

En meget tilfreds Dagmar med Brisingamen-prototypen.

Til voksenstørrelsen lavede jeg små ændringer. En tredobbelt snoning i stedet for den enkelte række snoede masker mellem motiver gør huen lidt større, og ribben er længere. Her er den næsten færdige voksenhue, farvet i 1:1 krap. Ren uld tager imod krapfarven på en lækker måde – silke-merinoen tager imod lidt anderledes, men ikke mindre lækkert. Det er måske den skinnende silke, der ændrer udtrykket.

Brisingamen hue i ren uld yderst og silke-merino indeni. Begge dele farvet med kraprod.

Folkvang er inspireret af mønstre fra Bohus strik, og er en hue i baskerfacon. Siden jeg første læste om Bohus-mønstre har jeg haft stor appetit på dem.

Og denne gang strikkede jeg simpelthen en prøve for at afprøve mønstre. Først ville jeg have buede former, og det er sådan prøven begynder (til højre). Men buen ville ikke som jeg ville, og jeg indså også, at man skal strikke med 3 farver for at få en bue, der adskiller 2 forskellige baggrunde. Jeg hader at strikke med 3 farver samtidig, så prøven fortsatte med rektangler.

Først en hvid rektangel på blå og grøn baggrund. Fin nok, men vrangmaskerne på langsiderne tilføjer ikke noget. Så en blå rektangel på beige baggrund. Nu er der vrangmasker indeni, og det gør udtrykket mere interessant. Det gik den rigtige vej! Så skiftede jeg til hvid baggrund, beholdt den mørke indigo som mønsterfarve, og tilsatte et skriggrønt bånd i baggrunden. Jeg nåede frem til det helt rigtige, da jeg lod den hvide farve komme ind i rektanglen, og blødte det skriggrønne bånd op med et par runder beige omkring.

Folkvang-strikkeprøven. Hvid baggrund med kontrastfarverne blå (indigo), mørkegrøn (rejnfan og indigo), beige (sortfiltet netbladhat 2. bad) og stærk lys grøn (tagrørsblomster).

De lodrette liner af blå vrangmasker tiggede jo ligefrem om at blive forlænget med en farvestrikket rib, så det var hvad jeg gjorde:

Jeg ville ikke bryde den farvestrikkede rib på overgangen til resten af hatten, så jeg brugte en ny (tror jeg?) sammenstrikning til kanten.

På billedet nedenfor er den farvestrikkede rib forrest. Den midlertidige opslagning er pillet op, og maskerne derfra sat på en pind, som er bag arbejdet. Så holder jeg garnet som sædvaneligt til farvestrik (blå forrest på fingeren, fordi den er dominant, og den hvide bagved) og strikker vrangmaskerne vrang med blå, og strikker 3 masker sammen ret med hvidt, en fra forreste pind og to fra den bagerste. På den måde bliver søjlerne af vrang ikke brudt, og universets orden er opretholdt.

Lukning af kanten i farvestrik.

Vindauga Baby

Temaet fra mit Vindauga-tæppe blev ved med at køre rundt i mit hovede efter at jeg strikkede det første tæppe, og det krævede simpelthen at blive strikket i nogle flere varianter! Da designprincippet i Vindauga stødte sammen med mine forsøg med at farve 2-dimensionelle gradienter (eller matricer) endte det med Vindauga babytæppet, som jeg nu endelig er færdig med at skrive mønsteret til.

Mønstret kan købes på Etsy eller på Ravelry. Jeg har desuden farvet et lille antal kits, som er i min Etsy Shop, i farverne Sif (lilla-blå med cochenille og indigo – udsolgt), Valkyrie (rød-blå med krap og indigo) og Njord (grøn-blå med vau, grå bynke og indigo).

The design theme from my Vindauga Blanket just stayed in my brain after I knit the first one, demanding to be knit in more variations! And when that design theme met with my experiments in 2-dimensional gradients (or matrices), the result was the Vindauga Baby Blanket, which I’ve finally managed to publish the pattern for.

You can buy the Vindauga Baby Blanket pattern on Etsy or Ravelry. I’ve also dyed a small number of kits, you can find them at my Etsy shop. The colorways are Sif (purple-blue dyed with cochineal and indigo – sold out), Valkyrie (red-blue dyed with madder and indigo) and Njord (green-blue dyed with weld, mugwort, and indigo).

Fra et sæt af 9 nøgler matrix-farvet garn (til venstre) til Vindauga babytæppet. From a set of 9 skeins of matrix-dyed yarn (on the left) to the Vindauga baby blanket.

Mønsteret er skrevet, teststrikket, rettet, rettet og rettet, og endelig skrevet helt færdigt på dansk og engelsk. Jeg indrømmer blankt, at selve det at lave mønsteret færdigt ikke er min yndlingsdel af processen fra ide til udgivet mønster. Men uden at få taget sig sammen og lavet det helt færdigt, så ender det jo netop bare som en ide i mit hovede.

Til gengæld er det fantastisk sjovt at matrixfarve mini-nøglerne i 9 farver i glidende overgang. Jeg har efterhåndet arbejdet med disse 2-dimensionelle gradienter et  stykke tid, men jeg synes, det bliver ved med at være svært at få dem helt rigtige!

Først farver jeg gradienter af røde, pink eller gule farver med krap, cochenille, vau, rejnfan eller grå bynke, så jeg har 3 nøgler af hver indfarvning. Bagefter overfarver jeg med en gradient af indigo, så hver af de 3 nøgler i en indfarvning får en forskellig indigo-overfarvning. Det lyder måske ikke så svært, men begge trin er faktisk svære at styre.

Med cochenille og krap giver 1. bad altid meget mere farve end 2. bad, men nogle gange giver 2. og 3. bad stort set samme farve. I indigo-overfarvningen er det også svært at styre hvor mørk farven bliver, for der er flere faktorer i spil. En ting er hvor længe nøglerne bliver dyppet, en anden hvor mange gange. Men der er også mængden af indigo i gryden, som ændrer sig efterhånden. Selv om jeg har lavet matrix-farvningerne mange gange nu, så er det stadig en udfordring!

I’ve now written the pattern, had it test knit, and corrected over and over again. It’s finished, and now published in Danish and English. I’ll be the first to admit that actually finishing a pattern is not my favorite part of the process from idea to pattern. But if I don’t pull myself together at some point, then my ideas end up as just that – ideas in my head.

But dyeing the matrix mini skeins is a lot of fun. I’ve worked with these 2-dimensional gradients for some time now, but it’s still difficult to get them just exactly right!

First, I dye gradients of red, pink, or red with madder, cochineal, weld, tansy, or mugwort. I make 3 skeins of each. Then, I overdye with an indigo gradient, giving each of the 3 identical skeins a different indigo overdye. This may not sound difficult, but both steps are hard to control.

When dyeing with cochineal and madder, I find that the first bath always gives a more intense color than the second one. But sometimes, the second and third give about the same. It’s also difficult to control the exact shade of blue with indigo dyeing. One factor is how long you dip skeins in indigo, another factor is the number of dips. But the amount of available indigo in the vat also changes over time. Even after making many sets of matrix dyed skeins, it’s still a challenge!

indigo overdye
De røde, gule og hvide nøgler ligger i blød til venstre, til højre er tilsvarende nøgler kommet i indigo-badet. Temperaturen er 52 grader, pH er 9-10. Der er styr på det hele! Yellow, red, and white skeins soaking on the left. On the right, similar skeins in an indigo bath. The temperature is 52 degrees, pH is 9-10. Everything is under control!

Se projekter på Ravelry:

See projects on Ravelry:

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Sensommergrønt

I år har jeg nået at farve en bunke grønne farver med tagrør og sortfiltet netbladhat, to vækster, jeg ser som nogle af farveårets absolutte højdepunkter. Tagrør, fordi de giver den elektriske grønne farve. Det er da lidt mærkeligt at de røde blomster giver sådan en vild grøn, men kun hvis man får dem absolut friske i gryden. Hvis de er sprunget ud eller ikke er friskplukkede, så giver de gul, og det er der jo så meget andet der også gør. Sortfiltet netbladhat, fordi dens støvede grønne er så lysægte. De to bagerste nøgler er sortfiltet netbladhat, og de tre forreste er tagrør.

grøn green

Sortfiltet netbladhat er jeg blevet bedre til at finde efter at have trænet lidt. De første gange, jeg prøvede at finde den, lykkedes det ikke, fordi jeg var for sent ude. I år fandt vi dem flere steder, bl.a. i denne arketypiske plantage, hvor Dagmar plukker en stor svamp. Det er lige sådan et sted, den kan lide at gro.

Dagmarplukker

Sortfiltet netbladhat er der alleredere i august, og i år, hvor alt var tidligt, i starten af august. Og så var svampene enorme – nogle af de eksemplarer jeg fandt, var 25 cm i diameter.

sortfiltet

En anden sensommerglæde er store, fede edderkopper. Denne her bor udenfor vores hus, og det er måske den fedeste edderkop, jeg nogensinde har set. Da jeg stod med kameraet helt op i hovedet på den gøede naboens store hunde, og straks rejste den forbenene som til angreb. Jeg valgte at stikke af, så jeg fik kun et ordentligt nærbillede af den fra undersiden, hvor den har et mønster, der ligner øjne lidt. Efter at have søgt lidt rundt, er jeg blevet enig med mig selv om, at det nok er en korsedderkop i meget lys farve, da dens bagkrop spidser til bagtil. Efter at have læst, at korsedderkopper godt kan bide hvis man provokerer dem, tænker jeg, at flugtbeslutningen ikke var dårlig.

edderkop

Sommeren er også årets chance for lystest, og jeg fik da testet en håndfuld farver i sommerens løb. De lå i vindueskarmen fra tidlig juli til midt i august, og der var stor forskel på holdbarheden.

  1. Gamle brunporesvampe, de to øverste farver i varmt bad og den nederste på kortet er koldfarvet i en heksebryg der stod udenfor nogle uger. Ingen af de gulbrune farver er særligt lysægte.
  2. Sortfiltet netbladhat, som er uforandret. Jeg har set denne gode lysægthed af farven fra sortfiltet netbladhat før, så den er god nok!
  3. Orange slørhatte af ukendt art. Ikke fantastisk lysægte.
  4. En hel matrix af krap og indigo, hvor man tydeligt kan se at mættede indfarvninger er mere lysægte end pastellerne.
  5. Rødder af almindelig syre. Ikke specielt lysægte.
  6. Birkeblade. Overraskende lysægte.
  7. Vau. Overraskende at lysægtheden er dårligere end nr 6…
  8. Henna på alpaca. Jeg vil kalde det en middel lysægthed.
  9. Morgenfrueblomster. Overraskende god lysægthed.

lysprøver_sommer16

Jeg har også farvet med rejnfan, som jo ganske vist ikke giver grøn, men “bare” gul på alunbejdset uld, så det har jeg ikke taget billeder af. Men da jeg stod med blomsterne og beundrede deres mønstre, fik jeg lyst til at tælle efter, for at se om det er rigtigt, at de holder sig til tallene fra Fibonacci-rækken.

Fibonacci-rækken, hvis man ikke lige kan huske det, starter med to 1-taller, og derefter får man det næste tal ved at lægge de to forrige sammen:

1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, osv.

Sidst, jeg tænkte på Fibonacci-tal var da jeg skulle regne de rigtige tal ud til mit Vindauga-tæppe hvor rektanglerne overholder det gyldne forhold, som kan approximeres ved forholdet mellem naboer i Fibonacci-rækken, f. eks. 55/34 = 1,61.

Nedenfor er et nærbillede af en enkelt af de små blomster i rejnfans blomsterstand. Og ganske rigtigt, så er der 13 buer der drejer med uret, og 21 der drejer imod.

DSC_2985

Afslutninger, og nye begyndelser

Jeg er blevet færdig med en del projekter, og har sat endnu flere nye i søen. Måske er det forårets energi? Påsken gik med at læse til eksamen, og selv om det da på et teoretisk plan er fascinerende at man kan beskrive bestande af dyr og planter matematisk (det er populationsøkologi), så vil jeg jo egentlig hellere bare udenfor og snuse og samle planter til farvegryderne…

Fordi det var så synd for mig at jeg skulle læse til eksamen, gav jeg mig selv en lille gave. “En farverig verden” af Anne Støvlbæk Kjær og Louise Schelde Jensen, kvinderne bag Uld Guld.

farverigverden

Og hvor er det dog bare en lækker bog, med de smukkeste fotografier af både uld, farver og remedier. Men det er en skam at der er så lidt ny information i den. Jeg tror ikke, jeg er stødt på noget endnu, som ikke er beskrevet i større detalje i min lasede, tro følgesvend, “Farvning med planter” af Ester Nielsen.

nielsen

Men efter eksamen var overstået følte jeg energien vende lidt tilbage. Jeg er glad for at have udgivet mit mønster Bilskirner på dansk og engelsk. Det tog mig meget længere tid end jeg havde troet at skrive, oversætte og få teststrikket mønsteret, men nu er det i hvert fald oppe.

BilskirnerCollage

Og nu har jeg lavet Bilskirner kits færdige, som er til salg i webshoppen. Kits indeholder mønsteret (som download af pdf-fil) og garn nok til at strikke et sæt af hue og vanter, enten til et barn eller en voksen. Garnet er mit 100% alpaka-garn, Guldfaxe. Der er to farver. I den ene er mønsterfarverne lavet med en gradient af cochenille

bilskirnerpink

i den anden farve er mønsterfarverne lavet med en gradient af krap og rejnfan

nyebegyndelser

men de ser også ret lækre ud sammen, synes jeg!

kontrastfarver

Edda er en ny begyndelse på strikkefronten. Det er en kassetrøje med helt smalle ærmer, som er strikket i mit tynde, 1-trådede uldgarn, Norne. Dette er prototypen, strikket i garn, der er farvet i 2 toner af pink med cochenille. Med min vanlige snørklede proces er der et stykke tid til jeg skriver er færdigt mønster.

edda

Edda er strikket frem og tilbage og samlet foran med maskesting så der står rå huller tilbage imellem farverne (det er med vilje, man kan jo bare sy dem til)

edda_foran

og halsen er så strikket på til sidst.

edda_hals

Nu skal man jo passe på med at sige, at man har opfundet noget helt nyt, for det viser sig altid at et klogt hovede et eller andet sted har tænkt på det samme…. men jeg har aldrig set andre trøjer med den konstruktion, jeg har brugt til Edda. Skulderen er nemlig formet med vendestrik, så den er helt blød og lækker uden en søm. Mere følger, når jeg kommer videre med mønsteret.

edda_skulder

Vindauga-princippet, hvor strimler af retstrikning samles med rammer af maskesting, vil heller ikke rigtig lade min hjerne være i fred. Jeg arbejder på en version, hvor hver rude er stribet, og den er strikket i Fenris 100% uld (450 m/100 g) på pind 3,5.

Her er det i blå og grønne farver, fra mine forsøg med indigo, vau og grå bynke.

babyvindauga

Endelig er jeg gået i gang med et eksamensprojekt til et andet fag jeg følger, kemiske undervisningsforsøg. Det er et fag man skal have for at kunne undervise i kemi i gymnasiet. Jeg har fået godkendt “farvning med indigo” som emne, så jeg skal nu lave et projekt, hvor jeg beskriver hvordan indigofarvning kan bruges i kemiundervisning. Hvor heldig kan man være??

Vindauga tæppe (Vindauga Blanket)

Mit store tæppe strikket af test-nøgler er færdigt – jeg er så tilfreds med resultatet!! Her er hele tæppet. Og man kan selvfølgelig ikke se hvor stort det er, men det er ca 96 x 150 cm.

My big blanket made of test skeins is done – I’m so happy with the way it turned out!! Here is the entire blanket. I know you can’t tell from such a photo, but it’s quite large, 96 x 150 cm (38 x 59 inches).

vindauga_txt

finished

Og her set lidt tættere på. Jeg tog masser af billeder af mit mesterværk (som jeg sidder her viklet ind i og skriver disse ord).

And a couple of closer views. I took lots of pictures of it because I’m really very happy with it (I’m actually wrapped in it as I write these words).

finished3

folded

Jeg har strikket mit tæppe af alle mine små 10-grams testnøgler, som jeg bruger til nye farvestoffer og til variationer af betingelserne. Det er supersoft, 575 m / 100 g strikket dobbelt på pind 4,5. Nøglerne var farvet med:

I knit my blanket out of all my 10 g test skeins that I use for trying out new dyestuffs and for trying out different variations. The yarn is supersoft wool (575 m/100 g) knit double on a 4.5 mm needle. The skeins were dyed with:

Jeg brugte ca. 9 gram til hvert af vinduerne, og så ca. 200 gram hvidt garn til sprosser og kanter.

I used about 9 grams of yarn for each window, and about 200 grams of white yarn for the window frames and edge.

Vindauga (altså vind-øje) er oldnordisk for vindue – og det har jeg valgt at kalde dette tæppe, fordi det består af vinduer af hver deres naturfarve.

Vindauga (meaning wind-eye) is the Old Norse word for window. I chose that name for my blanket because it consists of windows of different natural colors.

Jeg strikkede mit på en ufatteligt indviklet måde, men her har jeg kogt det ned til et sæt anvisninger som er ret simple, lige med en undtagelse – nemlig de lange stræk som skal samles med maskesting. Nogle synes, at det er en svær teknik. Og det er da rigtigt, at den kan virke indviklet at komme i gang med, men jeg synes det er en helt uundværlig teknik til at lave strikketøj pænt færdigt.

I knit my blanket in an incredibly complicated way, but now I’ve reduced my notes to a set of instructions that are rather simple with one exception: you need to graft rather long stretches together. Some find grafting complicated. It’s true that it seems complicated when you first learn it, but I find the technique indispensable for nice finishing.

Strimler – strik 8 (Strips, make 8)

Her er opskriften på en strimmel (lav 8 af dem).

Slå 32 masker op med en midlertidig opslagning. Venstrehåndede kan se min tutorial her, højrehåndede kan se her.

Strik 19 ret-riller med en farve. Dette giver et rektangel, som (sådan cirka) opfylder det gyldne forhold, og derfor burde fryde øjet. Hvert af mine rektangler måler ca. 10 x 17 cm.

Skift til hvidt garn med en back join og strik 3 ret-riller (vinduets sprosse).

Skift til en ny farve (igen med back join) og strik 19 ret-riller.

Fortsæt med 3 hvide ret-riller og 19 farvede ret-riller indtil der er 8 farvede vinduer a 19 riller adskilt af 7 hvide sprosser a 3 riller. Sæt maskerne over på en tråd og gem dem til senere.

onestrip

This is the instruction for one strip (make 8).

Provisionally cast on 32 sts. Lefties can see my tutorial, right-handed people can watch this video.

Knit 19 ridges of garter stitch with one color. This will give you a rectangle that (more or less) has the golden proportion, which pleases the eye. My rectangles measure about 10 x 17 cm (4 x 6.75 inches).

Using a back join, change to white yarn and knit 3 ridges (the window frame).

Change to a new color (back join again) and knit 19 ridges.

Continue knitting 3 white and 19 color ridges until you have 8 windows of 19 ridges each, separated by 7 white window frames of 3 ridges each. Put the stitches on a piece of scrap yarn and save them for later.

Samling af strimlerne (Grafting Strips Together)

Når man har strikket de 8 strimler, så skal de samles med maskesting (eller man kan gå i gang så snart man har 2 strimler for at få lidt afveksling). Her viser jeg samlingen af en enkelt strimmel (A) med et større stykke, der allerede er samlet (B). Så A ligger for oven her, og B for neden. Den midlertidige opslagning er til venstre i billedet

When you have knit 8 strips, you will graft them together (or you can begin grafting as soon as you’ve finished 2 strips). Here is how to graft one strip (A) onto a larger piece that has already been put together (B). A is on top in this picture and B on the bottom. The provisional cast on of each strip is on the left.

grafting1

Start med strimmel A. Start i hjørnet tættest på den midlertidige opslagning (gult rektangel, der sidder en sikkerhedsnål) og saml en maske op i hver bule hele vejen hen (så du ender ved det blå rektangel).

Træk den sidste maske hen over den næstsidste (1 maske taget ind).

Vend arbejdet og strik alle de opsamlede masker. I den sidste maske på pinden strikkes både foran og bagi (1 maske taget ud). Grunden til ind- og udtagningen er, at det får de hvide sprosser til at flugte når tæppet er samlet. Hæft ende.

Så er det strimmel B. Start i hjørnet længst væk fra den midlertidige opslagning (gult rektangel med sikkerhedsnål) og saml en maske op i hver bule hele vejen hen (så du ender ved det lilla rektangel).

Strik 2 pinde og klip nu garnet af så enden er 4 meter lang (den skal bruges til at sy maskestingene med).

Begin with strip A. Begin picking up stitches in the corner closest to the provisional cast on (yellow rectangle marked with a safety pin) and pick up one stitch in each garter bump (finishing at the blue rectangle).

Pass the last stitch you pick up over the next to last (1 stitch decreased).

Turn the work and knit all the stitches. In the last stitch, work a kfb (1 stitch increased). The reason for decreasing and increasing is to shift things slightly so the window frames line up. Cut yarn and secure the end.

Now, it’s strip B. Begin picking up stitches in the corner furthest away from the provisional cast on (yellow rectangle with safety pin). Pick up one stitch in each garter bump all the way, ending at the purple rectangle.

Knit 2 rows and cut yarn, leaving a 4 m long tail (you will use it for grafting).

grafting2

Nu kommer det svære. Her ligger stykkerne på samme måde som ovenfor, bare set tættere på. Den lange ende sidder fast i det lilla rektangel (stykke B).

Now comes the difficult part. Here are the A and B pieces oriented in the same way as above, just seen closer. The long tail is attached to the purple rectangle (strip B).

grafting3

Nu vendes B-stykket med vrangen opad, og A-stykket lægges ovenpå med retten opad. Nu ligger stykkerne rigtigt til at begynde samlingen med maskesting, bumpene i retstrikningen vender opad på dem begge.

Turn the B piece so it has the wrong side up. Put the A piece on top, with the right side up. Now, the pieces are positioned correctly to start grafting, the bumps of the garter stitches are facing upwards on both pieces.

grafting4

Først sys vrang ind i første maske på det øverste (gule) stykke. Træk garnet igennem og lad masken sidde på pinden.

Så sys vrang ind i første maske på det nederste (lilla) stykke. Træk garnet igennem og lad masken sidde på pinden.

Så går man over til de to trin, der skal gentages resten af vejen:

Sy ret ind i første maske på øverste stykke og lad masken falde af. Sy vrang ind i næste maske og lad den sidde på pinden.

Sy ret ind i første maske på nederste stykke og lad masken falde af. Sy vrang ind i næste maske og lad den sidde på pinden.

Se også en tutorial her med billeder.

First, sew purlwise into the first stitch on the top (yellow) piece. Pull yarn through, leaving the stitch on the needle.

Then, sew purlwise into the first stitch on the bottom (purple) piece. Pull yarn through, leaving the stitch on the needle.

Now, start working the two steps that you will repeat the rest of the way:

Sew knitwise into the first stitch on the top piece, letting the stitch fall off the needle. Sew purlwise into the next stitch, leaving it on the needle,

Sew knitwise into the first stitch on the bottom piece, letting the stitch fall off the needle. Sew purlwise into the next stitch, leaving it on the needle.

You can also see this picture tutorial.

Jeg laver bare maskestingene løse til at begynde med, og koncentrerer mig bare om at komme den rigtige vej igennem maskerne. Så strammer jeg det til efter jeg har lavet et lille stykke så dette her

I just graft loosely to begin with, focusing on passing through the stitches the right way. Then, I tighten up the stitches so this

grafting5

bliver til dette her

becomes this

grafting6

Når man når hen til enden og kun har en maske tilbage på hver pind, så laver man bare et ret-sting ind i hver.

Graft de 8 strimler sammen på samme måde.

When you reach the end, and only have one stitch left on each needle, you just sew knitwise into each of them.

Graft all 8 strips together in the same way.

Kant (Edge)

Så skal kanten strikkes på. Den er meget lang, så jeg brugte mine udskiftelige pinde med et ekstra 150 cm’s kabel sat sammen med et 80 cm’s kabel.

Now, it’s time to knit on the edge. It’s very long indeed, so I used my interchangeable needles with two cables put together.

Start i et hjørne og saml masker op hele vejen rundt om tæppet, en maske i hver bule. Ved hjørnerne laves udtagninger før og efter hjørnet, også på opsamlingsrunden. Altså: når der er 1 maske tilbage før et hjørne laves en højrelænende udtagning ved at samle op i lænken mellem maskerne bagfra (m1r). Strik 2 masker, og lav så en venstrelænende udtagning ved at samle op i lænken mellem maskerne forfra (m1l).

Begin at a corner and pick up stitches all the way around the blanket, one stitch in each garter bump. Make increases at the corners, before and after the corner, also on the round where you pick up the stitches. So: when 1 stitch remains before a corner, m1r (increase by picking up the thread that links the stitches, from the back). Knit 2 stitches, then m1l (increase by picking up the thread that links the stitches, from the front)

Strik en runde vrang. Så en runde ret med udtagninger ved hjørnerne. Bliv ved til der er 4 riller ret, slut med en vrang-runde.

Purl one round, then knit a round with increases at the corners. Continue like that until you have 4 ridges of garter, ending with a purl round.

knitedge

Slå af: jeg brugte Jeny’s stretchy bind off i ret hele vejen rundt, og det blev pænt. Jeg lavede også udtagninger i hjørnerne på den runde hvor jeg slog af, for der er ikke noget værre end stramme hjørner. På denne her måde falder det flot.

Cast off: I used Jeny’s stretchy bind off all the way around the blanket, and that worked nicely. I did corner increases on the bind off round, because tight corners are the worst. This way of doing them gives them a nice, relaxed appearance.

corner

Det var det! Hvis der er nogen derude, der tør binde an med mit mønster, så vil jeg selvfølgelig elske at se billeder af jeres tæppe.

That’s it! If anybody out there tries out this pattern, I’d love to see pictures of your FO.

Man kan selvfølgelige ændre både garn og pindestørrelse, maskeantal, antal baner, bredde af banerne og rammen, tænk selv på flere ting!

You can obviously change the yarn and needle size, stitch count, number of strips you put together, width of the strips and of the frame….

Bilskirner, the Final Prototypes

I’ve finally completed my prototypes for a child and adult version of the hat that I’ve decided to call Bilskirner. The design changed a bit since the first prototype… My family was not impressed with the rib edge on the first prototype, so my hands were tied. I had to make a garter edge in the final version, and I must admit it looks better.

hats1

hatsonly

In Norse mythology, Bilskirner is the home of the thunder god Thor. According to one of the Icelandic manuscripts called Grímnismál, Bilskirner with its 540 rooms is the largest building known. There are a lot of translations of Grímnismál (you can see some here), here’s one that I like:

Five hundred rooms and forty withal
I ween that in Bilskirnir be;
of all the halls  which on high are reared
the greatest I see is my son’s.

I imagine the huge home of the thunder god as an angular complex, and it feels like a match with my simple geometric unisex design.

And talking of a big angular complex, we went to one such and that’s actually where we took the top snapshots of us wearing the hats: on the roof of the new Moesgaard Museum outside Aarhus. I love the way this building rises out of the ground, it gives you the feeling that the ancient objects on display are somehow still under the ground

moesgaard

Plus, there’s the view from the top of the roof, you can see the land at the other side of the bay (Mols)

viewfromroof

We saw the exhibition there of the  Chinese terracotta soldiers that were found alongside the first emperor. They were truly beautiful!

terracotta

FACTS – BILSKIRNER HAT

Pattern Bilskirner, my pattern that is now ready for test knitting. Comment below if you want to test the Danish or English pattern

Yarn Guldfaxe 100 m/50 g 100% alpaca

Needle 4.5 mm

Colors Gradient from madder to tansy, on a natural white background

Conclusion I’ve had good fun designing this hat. The rib edge on the first version drew the eye away from the color pattern, so I’m happy with the garter edge on the final version. At this point, all that remains is to race off to my dye pots to make some more color schemes!

Jeg er endelig blevet færdig med designet til min Bilskirner hat, i voksen- og børnestørrelse. Den første prototype havde en ribkant forneden, men den er erstattet af en retstrikket kant i den endelige version. Resten af familien hadede nemlig ribkanten, så det var bare med at rette ind! Nu er jeg klar til at få teststrikket mønsteret, så hvis nogen er interesserede i at teste, så skriv det i en kommentar nedenfor.

Billedet hvor min datter og jeg har hattene på er taget på taget af det nye Moesgaard Museum. Jeg kan virkelig godt lide den nye bygning, det er ligefrem genialt at den ligger som en kile under jorden og er fyldt med oldsager der er fundet under jorden. Når man kommer fra den lave ende går man op af taget uden at opdage hvor naturen ender og bygningens kile begynder. Og så er der udsigten helt til Mols.

Norne

Norne, our pure wool 1-ply lace yarn, is finally in the shop. I’m so excited!

I think this yarn is delightful to knit with. Its texture is just slightly crispy – enough that it’s really easy to knit with (also intricate lace) but not too much, so it isn’t scratchy.

Here’s a shawl that I knit using a skein of Norne dyed a weak madder, Fylleryd by Mia Rinde:

fyllerydmadder

I must confess that I knit this shawl pretty much just to test the yarn, since I definitely don’t need any more shawls (I have a storage box full of shawls already – madness takes many forms) but then ended up having such a good time because the pattern is good and the yarn is good!

FACTS – FYLLERYD SHAWL

Pattern Fylleryd by Mia Rinde – a free Ravelry download

Yarn Norne 640 m/100 g, 100% wool

Needle 4 mm

Color Madder afterbath

Conclusion Best knitting fun I’ve had in a long time! I expected Norne to behave well for lace knitting, and it behaved very well indeed.

After this, I actually have a couple of more Norne projects on the needles – another shawl (Filigrano by Birgit Freyer) and a vest for my daughter. More on those projects later.

Because I also want to show you some more of the wonderful Norne. I’ve been working my way across the natural rainbow with this base, and I do think the result is very pleasing

nornerainbow

Here are some lighter colored skeins (I label those “Pastel” in the shop) posing along with a page a fashion magazine (it’s Eurowoman, yep, I can be tempted when I stand in line at the grocery store)

nornepastels

From left to right, these skeins are dyed with madder (Valkyrie Pastel), indigo (Wanderer Pastel), and cochineal (Freya Pastel).

And here is a range of colors that all have madder in common

nornemadder

From front to back, it’s tansy overdyed with madder (Idun), two shades of madder exhaust (Valkyrie Pastel in two different dye lots), and all the way in the back, it’s a skein dyed with madder at full strength (1:1 madder and wool, I call that color Valkyrie).

So I hope you’ve enjoyed this peak at Norne, but I suppose that some readers (especially outside Scandinavia) may be scratching their heads regarding the name. Norne is named after the goddesses (plural Norns or Nornir) in Norse mythology who spin the thread of fate for each person (I always liked the spinning part!). I thought it was apt for this delicious single thread.

Endelig er Norne landet i vores shop! Vores nye entrådede lace-garn er opkaldt efter nornerne i nordisk mytologi, som spinder hvert enkelte menneskes skæbnetråd. Jeg har strikket et dejligt sjal, Fylleryd af Mia Rinde, for at teste garnet. Og det gik over al forventning! Jeg elsker et garn med lidt “bid” så det ikke slasker af strikkepindene for let, og det opfylder Norne med lethed. Og så er Fylleryd et fornøjeligt sjal at strikke (og så er mønsteret endda gratis).

Save

Bilskirner Hat Prototype

I dyed this gradient a while ago, using madder and tansy, and the plan was initially a Bohus-style hat. But the yarn kept talking to me, and it said that it wanted something with much cleaner lines…

So I knit a hat with a very simple pattern of squares on a white background. Simple geometric, and in some way, a masculine decoration (although I think this hat looks good on a woman, too). So I decided to call this pattern Bilskirner, which is the home of Thor, possibly the most masculine of gods. I’m still thinking about a Bohus-ish hat, so that may still happen.

hat_0204

I tried to take some picures of the hat on the head of my sweet, sweet 5-year old daughter Dagmar, but she was just not in the mood for having her picture taken. The mood of the day shifted dramatically, though, when I asked her to take pictures of me instead. The camera is too heavy for her, so she couldn’t even keep it upright. But it didn’t matter so much to her that she didn’t catch the entire hat on most of her pictures, she was still very proud of them!

hat_0206

 

FACTS – BILSKIRNER HAT

Pattern Bilskirner, a pattern that I’m currently writing

Yarn Guldfaxe 100 m/50 g 100% alpaca

Needle 4 mm

Colors Gradient from madder to tansy, on a natural white background

Conclusion An enjoyable project – the alpaca is wonderfully soft, and I’m happy with the stranded square pattern. But I’m going over the shaping of the crown again to improve it before I write down this pattern

Hatten her, som er mit eget design, er strikket i ren tyk alpaka. Gradienten fra krap-rød til rejnfan-gul havde jeg egentlig farvet til et lidt andet design, men de farver blev ved med at hviske mig i øret at det var dette her de skulle. Min vidunderligt søde datter hvisker til gengæld ikke. Ingen kan være i tvivl om, at hun i hvert fald ikke gad at være model til mine hattebilleder. Dagen blev kun reddet af, at jeg lod hende være fotografen.

Save