Forårsrengøring

Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring.

~

Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en kasse tørret sortfiltet netbladhat og tørrede granatæbleskaller.

Foråret har jo været meget ustadigt, men det er lykkedes mig at komme udenfor med mit lille udendørsblus på forlængerledning og nedbringe vinterlageret.

Først var der sortfiltet netbladhat. Jeg fandt en god mængde af svampen sidste år, over halvdelen af dem da jeg kørte igennem en lille skov, så svampene fra bilen, og hakkede bremsen i!

Jeg havde 190 g tørret svamp. På 100 g uld gav det en fin grøn farve (nedenfor i midten) og efterbadet gav en grøn-beige (højre). Det var umuligt at fange på et billede, men jeg var faktisk positivt overrasket over, hvor godt den tørrede svamp holder på farverne, inklusive den grønne tone. Konklusionen er, at sortfiltet netbladhat er en god farvesvamp både når den er frisk og efter tørring og opbevaring.

Til venstre i billedet nedenfor ligger et beige garnnøgle. Det er 100 g garn, farvet med en stor gryde proppet med tørret grå bynke, og endda efterbehandlet med jern. Det er faktisk anden gang, at jeg får beige fra tørret grå bynke, og her er konklusionen, at man ikke kan tørre det. For længe siden prøvede jeg at farve med den friske plante og fik fine gul-grønne toner.

Fra venstre: tørret grå bynke og jern, tørret sortfiltet netbladhat, 1. og 2. bad.

Så var der granatæbleskallerne. Jeg havde gemt skaller fra beskedne 2 granatæbler, de vejede 85 g tørret. Jeg fulgte Jenny Deans “Wild Colour” og kom skallerne i en pose og smadrede dem med en hammer. Til afprøvningen af det (for mig) nye farveemne lavede jeg to 12-grams nøgler Fenris (100% uld) og et lille 5-grams nøgle Bestla (silke-merino).

Granatæbleskallerne gav fine gule toner på både uld og silke. Det ene nøgle uld efterbehandlede jeg med jern, og det fik en god grønnere og mørkere tone, som ligner den fra den sortfiltede netbladhat en hel del.

Næste gang der bliver spist granatæbler heromkring bliver skallerne gemt. De giver en fin farve, og kommer i vinterens løb hvor der ikke er mange friske farver at gøre godt med.

Granatæbleskaller på silke-merino (bagerst) og uld (midten), og modificeret med jern (forrest).

Flere store bundter røllike, rejnfan og grå bynke blev til den gulbeige bundfarve i en ny omgang matrix-farvet garn til Baby Vindauga kits. Den anden gule bund er vau, og nøglerne er som sædvanelig overfarvet med indigo, så der bliver 9 forskellige farver, blå og grønne toner.

Matrix-farvet uld i blå og grøn.

Og nu hvor jeg var i gang, så blev det også til en matrix i lilla og blå, farvet med cochenille og indigo.

Matrix-farvet uld i lilla og blå.

Matrixnøglerne er blevet til kontrastfarver til nye Baby Vindauga kits, som kan ses i min Etsy shop:

Det lilla-blå Baby Vindauga kit.
Det grøn-blå Baby Vindauga kit.

 

En horde huer

Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden?

~

Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve.

Brisingamen er inspireret af et japansk mønster, og er dobbelt over det hele. Indersiden er strikket i Bestla, en 35/65 blanding af silke og merino, mens ydersiden er strikket i Norne, mit 1-trådede rene uldgarn. Det tog altså nogle grublerier at finde på en måde, hvor både kanten og resten af huen kunne blive dobbelt – i sidste ende blev løsningen to midlertidige opslagninger. Det lyder måske indviklet, men det er altså ikke slemt, og resultatet taler for sig selv. Fordi strikkefastheden er lille ender den dobbelte hue med at være tynd, men varm og endda nogenlunde vindtæt.

Her er Dagmar på en snevejrsdag for nogen tid siden. Prototypen, som er strikket i ufarvet garn, blev for lille til mig, men den passer hende perfekt.

En meget tilfreds Dagmar med Brisingamen-prototypen.

Til voksenstørrelsen lavede jeg små ændringer. En tredobbelt snoning i stedet for den enkelte række snoede masker mellem motiver gør huen lidt større, og ribben er længere. Her er den næsten færdige voksenhue, farvet i 1:1 krap. Ren uld tager imod krapfarven på en lækker måde – silke-merinoen tager imod lidt anderledes, men ikke mindre lækkert. Det er måske den skinnende silke, der ændrer udtrykket.

Brisingamen hue i ren uld yderst og silke-merino indeni. Begge dele farvet med kraprod.

Folkvang er inspireret af mønstre fra Bohus strik, og er en hue i baskerfacon. Siden jeg første læste om Bohus-mønstre har jeg haft stor appetit på dem.

Og denne gang strikkede jeg simpelthen en prøve for at afprøve mønstre. Først ville jeg have buede former, og det er sådan prøven begynder (til højre). Men buen ville ikke som jeg ville, og jeg indså også, at man skal strikke med 3 farver for at få en bue, der adskiller 2 forskellige baggrunde. Jeg hader at strikke med 3 farver samtidig, så prøven fortsatte med rektangler.

Først en hvid rektangel på blå og grøn baggrund. Fin nok, men vrangmaskerne på langsiderne tilføjer ikke noget. Så en blå rektangel på beige baggrund. Nu er der vrangmasker indeni, og det gør udtrykket mere interessant. Det gik den rigtige vej! Så skiftede jeg til hvid baggrund, beholdt den mørke indigo som mønsterfarve, og tilsatte et skriggrønt bånd i baggrunden. Jeg nåede frem til det helt rigtige, da jeg lod den hvide farve komme ind i rektanglen, og blødte det skriggrønne bånd op med et par runder beige omkring.

Folkvang-strikkeprøven. Hvid baggrund med kontrastfarverne blå (indigo), mørkegrøn (rejnfan og indigo), beige (sortfiltet netbladhat 2. bad) og stærk lys grøn (tagrørsblomster).

De lodrette liner af blå vrangmasker tiggede jo ligefrem om at blive forlænget med en farvestrikket rib, så det var hvad jeg gjorde:

Jeg ville ikke bryde den farvestrikkede rib på overgangen til resten af hatten, så jeg brugte en ny (tror jeg?) sammenstrikning til kanten.

På billedet nedenfor er den farvestrikkede rib forrest. Den midlertidige opslagning er pillet op, og maskerne derfra sat på en pind, som er bag arbejdet. Så holder jeg garnet som sædvaneligt til farvestrik (blå forrest på fingeren, fordi den er dominant, og den hvide bagved) og strikker vrangmaskerne vrang med blå, og strikker 3 masker sammen ret med hvidt, en fra forreste pind og to fra den bagerste. På den måde bliver søjlerne af vrang ikke brudt, og universets orden er opretholdt.

Lukning af kanten i farvestrik.

Sensommergrønt

I år har jeg nået at farve en bunke grønne farver med tagrør og sortfiltet netbladhat, to vækster, jeg ser som nogle af farveårets absolutte højdepunkter. Tagrør, fordi de giver den elektriske grønne farve. Det er da lidt mærkeligt at de røde blomster giver sådan en vild grøn, men kun hvis man får dem absolut friske i gryden. Hvis de er sprunget ud eller ikke er friskplukkede, så giver de gul, og det er der jo så meget andet der også gør. Sortfiltet netbladhat, fordi dens støvede grønne er så lysægte. De to bagerste nøgler er sortfiltet netbladhat, og de tre forreste er tagrør.

grøn green

Sortfiltet netbladhat er jeg blevet bedre til at finde efter at have trænet lidt. De første gange, jeg prøvede at finde den, lykkedes det ikke, fordi jeg var for sent ude. I år fandt vi dem flere steder, bl.a. i denne arketypiske plantage, hvor Dagmar plukker en stor svamp. Det er lige sådan et sted, den kan lide at gro.

Dagmarplukker

Sortfiltet netbladhat er der alleredere i august, og i år, hvor alt var tidligt, i starten af august. Og så var svampene enorme – nogle af de eksemplarer jeg fandt, var 25 cm i diameter.

sortfiltet

En anden sensommerglæde er store, fede edderkopper. Denne her bor udenfor vores hus, og det er måske den fedeste edderkop, jeg nogensinde har set. Da jeg stod med kameraet helt op i hovedet på den gøede naboens store hunde, og straks rejste den forbenene som til angreb. Jeg valgte at stikke af, så jeg fik kun et ordentligt nærbillede af den fra undersiden, hvor den har et mønster, der ligner øjne lidt. Efter at have søgt lidt rundt, er jeg blevet enig med mig selv om, at det nok er en korsedderkop i meget lys farve, da dens bagkrop spidser til bagtil. Efter at have læst, at korsedderkopper godt kan bide hvis man provokerer dem, tænker jeg, at flugtbeslutningen ikke var dårlig.

edderkop

Sommeren er også årets chance for lystest, og jeg fik da testet en håndfuld farver i sommerens løb. De lå i vindueskarmen fra tidlig juli til midt i august, og der var stor forskel på holdbarheden.

  1. Gamle brunporesvampe, de to øverste farver i varmt bad og den nederste på kortet er koldfarvet i en heksebryg der stod udenfor nogle uger. Ingen af de gulbrune farver er særligt lysægte.
  2. Sortfiltet netbladhat, som er uforandret. Jeg har set denne gode lysægthed af farven fra sortfiltet netbladhat før, så den er god nok!
  3. Orange slørhatte af ukendt art. Ikke fantastisk lysægte.
  4. En hel matrix af krap og indigo, hvor man tydeligt kan se at mættede indfarvninger er mere lysægte end pastellerne.
  5. Rødder af almindelig syre. Ikke specielt lysægte.
  6. Birkeblade. Overraskende lysægte.
  7. Vau. Overraskende at lysægtheden er dårligere end nr 6…
  8. Henna på alpaca. Jeg vil kalde det en middel lysægthed.
  9. Morgenfrueblomster. Overraskende god lysægthed.

lysprøver_sommer16

Jeg har også farvet med rejnfan, som jo ganske vist ikke giver grøn, men “bare” gul på alunbejdset uld, så det har jeg ikke taget billeder af. Men da jeg stod med blomsterne og beundrede deres mønstre, fik jeg lyst til at tælle efter, for at se om det er rigtigt, at de holder sig til tallene fra Fibonacci-rækken.

Fibonacci-rækken, hvis man ikke lige kan huske det, starter med to 1-taller, og derefter får man det næste tal ved at lægge de to forrige sammen:

1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, osv.

Sidst, jeg tænkte på Fibonacci-tal var da jeg skulle regne de rigtige tal ud til mit Vindauga-tæppe hvor rektanglerne overholder det gyldne forhold, som kan approximeres ved forholdet mellem naboer i Fibonacci-rækken, f. eks. 55/34 = 1,61.

Nedenfor er et nærbillede af en enkelt af de små blomster i rejnfans blomsterstand. Og ganske rigtigt, så er der 13 buer der drejer med uret, og 21 der drejer imod.

DSC_2985

En Hado til alle

For nylig havde vi hedebølge, så jeg trængte til et lille let projekt, hvor man ikke sidder med en stor bunke uld på skødet. Det endte med Hado, et mønster af Olga Buraya-Kefelian. Og det var faktisk så sjovt at strikke at jeg endte med at lave tre af dem. Øverst en gul/grøn, farvet med tagrørsblomster og sortfiltet netbladhat. Nederst til venstre en med to blå toner, den ene vajd og den anden almindelig tropisk (købt) indigo. Nederst til højre en med blå og orange, her har vajden fået selskab af uld, der er farvet med orange slørhatte.

hado4
Hvis man strikker en masse stribede huer og lægger dem ved siden af hinanden, så ligner det bolcher.

 

På billedet nedenfor kan man se at huerne har forskellig længde. Den blå/orange har 1,5 mønstergentagelser, den blå/blå 2 og den gul/grønne 2,5. Men man kan også se noget andet, og se det meget endda. Det orange garn smittede nemlig af, da jeg vaskede huerne! Alle huerne er strikket med samme hvide baggrundsfarve, og man kan altså sagtens se forskel på den med orange striber og de andre huer.

Sidste år, da min datter fandt de orange slørhatte og jeg først farvede med dem, var jeg henrykt over, hvor stor en mændge farve, der var i dem. Men den var åbenbart ikke vaskeægte. Så jeg kalder dette en fiasko, men hvis jeg finder svampene igen vil jeg dog godt tage dem med hjem og eksperimentere videre med dem.

hado_bunke
Mine huer har forskellig størrelse. Prøv at lade være med at bemærke, at den orange farve er løbet ud i det hvide!

 

Huens afslutning i originalen forstyrrede mit øje, så jeg var nødt til at lave en anden afslutning. I stedet for det mønsteret siger, så lavede jeg en halv mønstergentagelse hvor jeg udelod slå-om’erne. Den sidste halve mønstergentagelse i toppen starter med halvt så mange masker som før, og igen udelod jeg at slå om.

hado2
Jeg lavede indtagningerne om, så de nu passer til resten af huen.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Vindauga tæppe (Vindauga Blanket)

Mit store tæppe strikket af test-nøgler er færdigt – jeg er så tilfreds med resultatet!! Her er hele tæppet. Og man kan selvfølgelig ikke se hvor stort det er, men det er ca 96 x 150 cm.

My big blanket made of test skeins is done – I’m so happy with the way it turned out!! Here is the entire blanket. I know you can’t tell from such a photo, but it’s quite large, 96 x 150 cm (38 x 59 inches).

vindauga_txt

finished

Og her set lidt tættere på. Jeg tog masser af billeder af mit mesterværk (som jeg sidder her viklet ind i og skriver disse ord).

And a couple of closer views. I took lots of pictures of it because I’m really very happy with it (I’m actually wrapped in it as I write these words).

finished3

folded

Jeg har strikket mit tæppe af alle mine små 10-grams testnøgler, som jeg bruger til nye farvestoffer og til variationer af betingelserne. Det er supersoft, 575 m / 100 g strikket dobbelt på pind 4,5. Nøglerne var farvet med:

I knit my blanket out of all my 10 g test skeins that I use for trying out new dyestuffs and for trying out different variations. The yarn is supersoft wool (575 m/100 g) knit double on a 4.5 mm needle. The skeins were dyed with:

Jeg brugte ca. 9 gram til hvert af vinduerne, og så ca. 200 gram hvidt garn til sprosser og kanter.

I used about 9 grams of yarn for each window, and about 200 grams of white yarn for the window frames and edge.

Vindauga (altså vind-øje) er oldnordisk for vindue – og det har jeg valgt at kalde dette tæppe, fordi det består af vinduer af hver deres naturfarve.

Vindauga (meaning wind-eye) is the Old Norse word for window. I chose that name for my blanket because it consists of windows of different natural colors.

Jeg strikkede mit på en ufatteligt indviklet måde, men her har jeg kogt det ned til et sæt anvisninger som er ret simple, lige med en undtagelse – nemlig de lange stræk som skal samles med maskesting. Nogle synes, at det er en svær teknik. Og det er da rigtigt, at den kan virke indviklet at komme i gang med, men jeg synes det er en helt uundværlig teknik til at lave strikketøj pænt færdigt.

I knit my blanket in an incredibly complicated way, but now I’ve reduced my notes to a set of instructions that are rather simple with one exception: you need to graft rather long stretches together. Some find grafting complicated. It’s true that it seems complicated when you first learn it, but I find the technique indispensable for nice finishing.

Strimler – strik 8 (Strips, make 8)

Her er opskriften på en strimmel (lav 8 af dem).

Slå 32 masker op med en midlertidig opslagning. Venstrehåndede kan se min tutorial her, højrehåndede kan se her.

Strik 19 ret-riller med en farve. Dette giver et rektangel, som (sådan cirka) opfylder det gyldne forhold, og derfor burde fryde øjet. Hvert af mine rektangler måler ca. 10 x 17 cm.

Skift til hvidt garn med en back join og strik 3 ret-riller (vinduets sprosse).

Skift til en ny farve (igen med back join) og strik 19 ret-riller.

Fortsæt med 3 hvide ret-riller og 19 farvede ret-riller indtil der er 8 farvede vinduer a 19 riller adskilt af 7 hvide sprosser a 3 riller. Sæt maskerne over på en tråd og gem dem til senere.

onestrip

This is the instruction for one strip (make 8).

Provisionally cast on 32 sts. Lefties can see my tutorial, right-handed people can watch this video.

Knit 19 ridges of garter stitch with one color. This will give you a rectangle that (more or less) has the golden proportion, which pleases the eye. My rectangles measure about 10 x 17 cm (4 x 6.75 inches).

Using a back join, change to white yarn and knit 3 ridges (the window frame).

Change to a new color (back join again) and knit 19 ridges.

Continue knitting 3 white and 19 color ridges until you have 8 windows of 19 ridges each, separated by 7 white window frames of 3 ridges each. Put the stitches on a piece of scrap yarn and save them for later.

Samling af strimlerne (Grafting Strips Together)

Når man har strikket de 8 strimler, så skal de samles med maskesting (eller man kan gå i gang så snart man har 2 strimler for at få lidt afveksling). Her viser jeg samlingen af en enkelt strimmel (A) med et større stykke, der allerede er samlet (B). Så A ligger for oven her, og B for neden. Den midlertidige opslagning er til venstre i billedet

When you have knit 8 strips, you will graft them together (or you can begin grafting as soon as you’ve finished 2 strips). Here is how to graft one strip (A) onto a larger piece that has already been put together (B). A is on top in this picture and B on the bottom. The provisional cast on of each strip is on the left.

grafting1

Start med strimmel A. Start i hjørnet tættest på den midlertidige opslagning (gult rektangel, der sidder en sikkerhedsnål) og saml en maske op i hver bule hele vejen hen (så du ender ved det blå rektangel).

Træk den sidste maske hen over den næstsidste (1 maske taget ind).

Vend arbejdet og strik alle de opsamlede masker. I den sidste maske på pinden strikkes både foran og bagi (1 maske taget ud). Grunden til ind- og udtagningen er, at det får de hvide sprosser til at flugte når tæppet er samlet. Hæft ende.

Så er det strimmel B. Start i hjørnet længst væk fra den midlertidige opslagning (gult rektangel med sikkerhedsnål) og saml en maske op i hver bule hele vejen hen (så du ender ved det lilla rektangel).

Strik 2 pinde og klip nu garnet af så enden er 4 meter lang (den skal bruges til at sy maskestingene med).

Begin with strip A. Begin picking up stitches in the corner closest to the provisional cast on (yellow rectangle marked with a safety pin) and pick up one stitch in each garter bump (finishing at the blue rectangle).

Pass the last stitch you pick up over the next to last (1 stitch decreased).

Turn the work and knit all the stitches. In the last stitch, work a kfb (1 stitch increased). The reason for decreasing and increasing is to shift things slightly so the window frames line up. Cut yarn and secure the end.

Now, it’s strip B. Begin picking up stitches in the corner furthest away from the provisional cast on (yellow rectangle with safety pin). Pick up one stitch in each garter bump all the way, ending at the purple rectangle.

Knit 2 rows and cut yarn, leaving a 4 m long tail (you will use it for grafting).

grafting2

Nu kommer det svære. Her ligger stykkerne på samme måde som ovenfor, bare set tættere på. Den lange ende sidder fast i det lilla rektangel (stykke B).

Now comes the difficult part. Here are the A and B pieces oriented in the same way as above, just seen closer. The long tail is attached to the purple rectangle (strip B).

grafting3

Nu vendes B-stykket med vrangen opad, og A-stykket lægges ovenpå med retten opad. Nu ligger stykkerne rigtigt til at begynde samlingen med maskesting, bumpene i retstrikningen vender opad på dem begge.

Turn the B piece so it has the wrong side up. Put the A piece on top, with the right side up. Now, the pieces are positioned correctly to start grafting, the bumps of the garter stitches are facing upwards on both pieces.

grafting4

Først sys vrang ind i første maske på det øverste (gule) stykke. Træk garnet igennem og lad masken sidde på pinden.

Så sys vrang ind i første maske på det nederste (lilla) stykke. Træk garnet igennem og lad masken sidde på pinden.

Så går man over til de to trin, der skal gentages resten af vejen:

Sy ret ind i første maske på øverste stykke og lad masken falde af. Sy vrang ind i næste maske og lad den sidde på pinden.

Sy ret ind i første maske på nederste stykke og lad masken falde af. Sy vrang ind i næste maske og lad den sidde på pinden.

Se også en tutorial her med billeder.

First, sew purlwise into the first stitch on the top (yellow) piece. Pull yarn through, leaving the stitch on the needle.

Then, sew purlwise into the first stitch on the bottom (purple) piece. Pull yarn through, leaving the stitch on the needle.

Now, start working the two steps that you will repeat the rest of the way:

Sew knitwise into the first stitch on the top piece, letting the stitch fall off the needle. Sew purlwise into the next stitch, leaving it on the needle,

Sew knitwise into the first stitch on the bottom piece, letting the stitch fall off the needle. Sew purlwise into the next stitch, leaving it on the needle.

You can also see this picture tutorial.

Jeg laver bare maskestingene løse til at begynde med, og koncentrerer mig bare om at komme den rigtige vej igennem maskerne. Så strammer jeg det til efter jeg har lavet et lille stykke så dette her

I just graft loosely to begin with, focusing on passing through the stitches the right way. Then, I tighten up the stitches so this

grafting5

bliver til dette her

becomes this

grafting6

Når man når hen til enden og kun har en maske tilbage på hver pind, så laver man bare et ret-sting ind i hver.

Graft de 8 strimler sammen på samme måde.

When you reach the end, and only have one stitch left on each needle, you just sew knitwise into each of them.

Graft all 8 strips together in the same way.

Kant (Edge)

Så skal kanten strikkes på. Den er meget lang, så jeg brugte mine udskiftelige pinde med et ekstra 150 cm’s kabel sat sammen med et 80 cm’s kabel.

Now, it’s time to knit on the edge. It’s very long indeed, so I used my interchangeable needles with two cables put together.

Start i et hjørne og saml masker op hele vejen rundt om tæppet, en maske i hver bule. Ved hjørnerne laves udtagninger før og efter hjørnet, også på opsamlingsrunden. Altså: når der er 1 maske tilbage før et hjørne laves en højrelænende udtagning ved at samle op i lænken mellem maskerne bagfra (m1r). Strik 2 masker, og lav så en venstrelænende udtagning ved at samle op i lænken mellem maskerne forfra (m1l).

Begin at a corner and pick up stitches all the way around the blanket, one stitch in each garter bump. Make increases at the corners, before and after the corner, also on the round where you pick up the stitches. So: when 1 stitch remains before a corner, m1r (increase by picking up the thread that links the stitches, from the back). Knit 2 stitches, then m1l (increase by picking up the thread that links the stitches, from the front)

Strik en runde vrang. Så en runde ret med udtagninger ved hjørnerne. Bliv ved til der er 4 riller ret, slut med en vrang-runde.

Purl one round, then knit a round with increases at the corners. Continue like that until you have 4 ridges of garter, ending with a purl round.

knitedge

Slå af: jeg brugte Jeny’s stretchy bind off i ret hele vejen rundt, og det blev pænt. Jeg lavede også udtagninger i hjørnerne på den runde hvor jeg slog af, for der er ikke noget værre end stramme hjørner. På denne her måde falder det flot.

Cast off: I used Jeny’s stretchy bind off all the way around the blanket, and that worked nicely. I did corner increases on the bind off round, because tight corners are the worst. This way of doing them gives them a nice, relaxed appearance.

corner

Det var det! Hvis der er nogen derude, der tør binde an med mit mønster, så vil jeg selvfølgelig elske at se billeder af jeres tæppe.

That’s it! If anybody out there tries out this pattern, I’d love to see pictures of your FO.

Man kan selvfølgelige ændre både garn og pindestørrelse, maskeantal, antal baner, bredde af banerne og rammen, tænk selv på flere ting!

You can obviously change the yarn and needle size, stitch count, number of strips you put together, width of the strips and of the frame….