Almindelig syre: Frø, 200 stk

DKK 20,00

Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Frø af almindelig syre (Rumex acetosa), som er en almindelig, vild plante i Danmark. Hvis man ønsker at farve med rødderne, så må man dog dyrke den selv, da det ikke er tilladt at grave vilde planter op.

Frøene kan forspires inden døre i det tidligste forår eller sås direkte på voksestedet i maj-september. Planten er flerårig, og foretrækker fugtig jord og let skygge.

Til farvning kan både blade og rødder af almindelig syre bruges. Blade/stængler giver gul-grønne farver, mens rødderne giver smukke toner i det rødbrune spektrum. Se mere om farvning med arterne fra skræppe-slægten her.

Ud over at kunne bruges til farvning, så er almindelig syre også en spiselig plante. De spæde blade kan bruges i salater eller som syrligt krydderi, og de kan også tilberedes i supper, wokretter osv. Rå blade skal man spise med måde, da de indeholder oxalsyre. Ved tilberedning mistes noget oxalsyre, eller man kan neutralisere den med non-oxal ligesom man gør med spinat.

Om forsendelse af frø:

Vi har hidtil sendt alle frø med almindeligt brev, men desværre oplever vi at brevene ofte er 10 hverdage om at nå frem (og at de nogle gange slet ikke når frem). Det er forståeligt at man ønsker en billig forsendelse hvis man bare bestiller et par poser frø, så vi tilbyder derfor stadig forsendelse af frø med almindeligt brev. Hvis man ønsker sine frø hurtigere, så anbefaler vi dog at man vælger “Forsendelse af frø til nærmeste pakkeshop”.



Andre produkter