Brisingamen hue strikkekit: ufarvet

DKK 125,00

På lager

Varenummer (SKU): BRI-UFA Varekategorier: , Tags: , , , ,

Beskrivelse

Strikkekit til at strikke brisingamen-hue. Kittet består af to 50-grams garnnøgler, et nøgle Norne og et nøgle Bestla. Dette kit er ufarvet og derfor råhvidt. Mønster medfølger.

Norne er et entrådet uldgarn (640 m / 100 g) som er fremragende til blondestrik og struktur. Det bliver brugt til huens blondestrikkede yderside. Bestla er et totrådet garn af 65% merinould og 35% silke (600 m / 100 g). Begge garner er spundet hos Henrichsens Uldspinderi.

Alt garnet er vasket og vundet, klar til strikning!

Kittets pris afspejler garnets pris, så mønsteret følger gratis med.

Mønsteret leveres elektronisk (som pdf-fil). Efter betaling bliver en side med bekræftelse af købet vist, og på den side findes et download-link.

 

Strikning af huen:

Brisingamen-huen er konstrueret ud fra to midlertidige opslagninger. Fra den ene opslagning strikker man en foret, vendt kant. Huens blondestrikkede yderdel strikkes videre fra kanten. Efterfølgende bruger man den anden midlertidige opslagning som udgangspunkt for foret.

Resultatet er en hue, som er foret overalt. Den blondestrikkede del, strikket i det dejlige (men ikke ret bløde) 1-trådede uldgarn Norne ses udefra, mens kun foret, strikket i det blødeste Bestla silke-merino, rører huden. De to tynde lag gør, at huen er meget let, men varm.

– Huen passer til hovedomkreds 57 cm
– Garn: 50 g Midgaards Have Norne (100% uld, 640 m / 100 g) og 50 g Midgaards Have Bestla (65% merinould og 35% silke, 600 m / 100 g)
– Pinde: 2,5 mm og 3 mm
– Strikkefasthed: Drejet rib i Norne på 2,5 mm pind: 26 m x 12 omg = 10 x 2,5 cm. Blondestrik i Norne på 3 mm pind: 32 m x 36 omg = 10 x 10 cm. Glatstrik i Bestla på 2,5 mm pind: 27 m x 43 omg = 10 x 10 cm.

Teknikker: blondestrikning efter diagram, drejede snoninger, midlertidig opslagning.

Niveau: Middel til øvet. Erfarne strikkere vil føle sig godt underholdt, men hvis du har strikket et par trøjer eller andre større projekter, så kan du godt klare dette mønster, og vil lære et par nyttige teknikker undervejs.

Se flere billeder og læs mere om huen her.

 

 



Andre produkter