Farvebælg: Frø, 15 stk

DKK 42.00

Kategorier: , Tags: ,

Beskrivelse

Frøene vi pt. har på lager er til såning i sensommer/efterår 2021.

Frø af farvebælg (Baptisia australis), også kaldet falsk indigo. Planten er – ligesom ægte indigo – af ærteblomstfamilien, men den indeholder altså ikke indigo! Når den alligevel kan finde sig hjemme i en farvehave skyldes det, at bladene kan bruges til eco-print.

Frøene er i en dvaletilstand, som skal brydes af fugtig kulde. Det kan altså kræve nogen tålmodighed at få frøene til at spire. Man kan så dem udendørs, evt. i små potter der sættes ned i jorden, i det sene efterår eller tidlige forår. Alternativt kan man bruge en forspiring inde hvor frøene sås og først holdes fugtige ved stuetemperatur i 4 uger. Så kommes potterne i tætlukkende plastic i køleskab i 4 uger, og til sidst tages de igen ud i stuetemperatur, hvor de så spirer over 4 uger eller længere. Man kan også forsøge sig med såning direkte på voksestedet i det tidlige forår, i så fald bør man lægge frøene i varmt vand og lade dem stå i blød natten over før såning.

Farvebælg sætter masser af blå blomster, og stauden kan blive op til 1,5 m høj. Den foretrækker fuld sol, men kan klare let skygge. Den kan ikke flyttes, da den sætter en dyb pælerod.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.



Andre produkter