Febertræ: Frø, 15 stk

DKK 21.00

På lager

Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

Frø af febertræ (Eucalyptus globulus), der ligesom andre arter af eucalyptus er  spændende at eksperimentere med både til ecoprint og til helfarvning af tekstiler. Eucalyptus vokser meget hurtigt,  så de skal beskæres for at rodnettet kan følge med, og så passer det jo perfekt at bruge afklippet til farvning.

Frøene blandes med lidt fugtigt sand og lægges i køleskab i ca. en måned. Herefter sås de i spirebakker indendørs, og holdes fugtige. Småplanter pottes om når de er store nok. Man kan overveje, om man vil plante febertræet helt ud – det kan kun klare ned til omkring -5 grader, så det kræver et beskyttet voksested for at arten kan klare danske vintre. Alternativt kan det vokse i en stor potte som tages ind i havestue eller lignende lyst og frostfrit sted om vinteren.

Eucalyptus-arterne giver en række forskellige farvetoner i ecoprint og farvning, fra gul over orange helt over imod sort hvis der er meget jern til stede.

Om forsendelse af frø:

Vi har hidtil sendt alle frø med almindeligt brev, men desværre oplever vi at brevene ofte er 10 hverdage om at nå frem (og at de nogle gange slet ikke når frem). Det er forståeligt at man ønsker en billig forsendelse hvis man bare bestiller et par poser frø, så vi tilbyder derfor stadig forsendelse af frø med almindeligt brev. Hvis man ønsker sine frø hurtigere, så anbefaler vi dog at man vælger forsendelse til nærmeste dao pakkeshop eller dao hjemmelevering.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.



Andre produkter