Myrobalan, finmalet

85,00 kr.680,00 kr.

Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Myrobalan er den pulveriserede frugt fra træet Terminalia chebula, som hører hjemme i det sydlige Asien: fra Nepal og Indien til Vietnam, Sri Lanka og det sydlige Kina. Vores myrobalan kommer fra Indien.

Frugten har et højt indhold af garvestoffer, men kan også bruges som farvestof og giver da en fin gul farve. Som farvestof kan myrobalan altså bruges på samme måde som skal af granatæble, og nogle af garvestofferne i de to materialer er da også de samme.

Man kan farve gult på alunbejdset uld med myrobalan, med jernbejdsning eller efterbehandling med jern skifter denne gule meget stærkt til det grønne.

For at farve gult eller grønt på alunbejdset uld lægges pulveret i blød natten over, og koges herefter op. Når det er kølet af kan dyrefibre lægges i farvebadet. 20% af garnvægten kan bruges som udgangspunkt til farvning.

Myrobalan kan også bruges som kilde til garvestoffer. Her kan man erstatte andre kilder til garvesyre i en opskrift, for eksempel når man farver grå eller sort på hør og bomuld med garvesyre og jern. Her vil 10-20% af garnvægten være et udgangspunkt.

Yderligere information

Mængde

100 g, 1 kg



Andre produkter