Røllike Cerise Queen: Frø, 80 stk

23,00 kr.

Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Frø af røllike-varianten “Cerise Queen”.

Vildtypen – altså den almindelige, hvide variant af røllike, vokser vildt i de fleste vejkanter i Danmark, og er også en smuk staude i haven. Cerise Queen-varianten har ca. samme højde som vildtypen, og de to ser godt ud side om side.

Røllike er en meget nem plante at dyrke, og tiltrækker mange bestøvere. Den kan sås på voksestedet fra det allertidligste forår. Planten foretrækker fuld sol, og kan vokse i al veldrænet jord. På de naturlige voksesteder klarer planten både mager jord og massiv konkurrence. Kun ved decideret og langvarig tørke må man overveje at vande planten.

Uanset blomsterfarven indeholder blomster og blade af røllike fine mængder kold gul farve, som har en glimrende lysægthed. I meget stærke farvebade farver røllike helt over i det grønlige. Blomster og blade kan bruges friske eller tørres til senere brug.

Vi inddeler vores frø i 3 kategorier efter holdbarhed: kort, middel og lang. I alle tilfælde skal frø opbevares tørt og køligt for at have god spireevne. Kort holdbarhed betyder, at frøene skal sås året efter de er høstet. Frø med middel holdbarhed kan godt sås efter 2 eller 3 år, men vil have bedst spiring det første år. Frø med lang holdbarhed kan spire selv efter adskillige år (og i ekstreme tilfælde efter flere hundrede år).

Disse frø er høstet i 2023 og har kort holdbarhed, dvs. de skal sås i 2024.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.



Andre produkter