Stokrose, sort ‘Jet Black’: Frø, 25 stk

22,00 kr.

På lager

Kategorier: , Tags: , , , ,

Beskrivelse

Frø af sort stokrose (Alcea rosea var. Nigra ‘Jet Black’).

Den sorte stokrose sætter blomster, som er meget mørkerøde, mørkt lilla, næsten sorte.

Frøene forspires inden døre i marts-april og plantes ud på det endelige voksested når frosten er overstået. Planten vil normalt først blomstre 2. år, men hvis man er tidligt ude, så er det muligt at opnå blomstring første år.

Stokroser skal have fuld sol og rigeligt vand. Den klassiske placering ved husmuren kan godt være for tør, og så er der risiko for stokroserust. Det kan man forebygge ved at plante i fugtigere jord. Stokroser bliver op til 1,8 m høje, og skal bindes op hvis de ikke står op ad en mur.

Kun mørkerøde og sorte stokroseblomster kan bruges til farvning. Høst blomsterne hver eller hver anden dag, og tør dem til senere farvebrug.

Før farvning sættes de tørrede blomster i blød natten over, og simres så. Farven er bedst egnet til uld. Farverne fra stokroseblomster kan være uforudsigelige, og går fra grøn over blå til lilla. Med stokroseblomster må man bare prøve sig frem, og forsøge sig med forskellig temperatur og pH. Blomsterne er også gode til solfarvning i krukker.

Vi inddeler vores frø i 3 kategorier efter holdbarhed: kort, middel og lang. I alle tilfælde skal frø opbevares tørt og køligt for at have god spireevne. Kort holdbarhed betyder, at frøene skal sås året efter de er høstet. Frø med middel holdbarhed kan godt sås efter 2 eller 3 år, men vil have bedst spiring det første år. Frø med lang holdbarhed kan spire selv efter adskillige år (og i ekstreme tilfælde efter flere hundrede år).

Disse frø er høstet i 2022 og har middel holdbarhed.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.



Andre produkter