Beskrivelse
Tørret og findelt vau, også kaldet farve-vau eller farvereseda (Reseda luteola).
Vau er en kulturplante, som stammer fra den østlige del af Middelhavsområdet og Asien. Den er blevet dyrket til farvning i 3000 år, og havde allerede i bronzealderen spredt sig til store dele af Europa. Den blev i det 17. århundredes Frankrig klassificeret som en grand teint, altså en farve af høj kvalitet, som kunne bruges på tekstiler af høj kvalitet.
Vau giver klare gule farver på alunbejdset uld. Ved overfarvning med indigo giver vau klare grønne farver.
PS: Den tålmodige farver kan selvfølgelig også selv dyrke vau i sin farvehave – frø fås her.