Ecoprint-bejdse til papir og silke

40,00 kr.

Beskrivelse

Dette bejdsemiddel til ecoprint er en blanding af 7 % jernvitriol og 93 % alun, og egner sig godt til bejdsning af akvarelpapir og silke. Til bejdsning af bomuld og andre plantefibre før ecoprint anbefaler vi at man bruger aluminium acetat.

Til bejdsning af papir før ecoprint kan man opløse ca. 25 g af bejdsen i 1-1,5 L vand. Det er nemmest at opløse i kogende eller meget varmt vand, og man kan vente med at bruge opløsningen til den er kølet af, så den er nemmere at arbejde med. Papiret dyppes bare kort i bejdseopløsningen, og en opløsning af 25 g rækker til 100 g papir eller mere.

Bejdsemidlet kan også bruges som bejdsning af silke før ecoprint. Brug 15-20 g pr 100 g silke, og opløs bejdsemidlet i kogende eller meget varmt vand. Brug en vandmængde der kan dække silken. Når opløsningen er omkring 40 grader lægges silken i, og den ligger i opløsingen i ca. en time.

Indhold 100 g.

 



Andre produkter