Indigo

"Til blå findes kun et farvestof, indigo" - William Morris (1834-96)

Citatet ovenover er stadig gyldigt i dag, hvis man kun tænker på naturfarver. Indigo er det eneste naturlige blå farvestof, og dets historie er lige så lang som den er indviklet.

Indigoens historie ganske kort

Igennem historien har man haft forskellige planter, man udvandt indigo af, på forskellige steder og tider. I Europa kom blå farve fra vajd (Isatis tinctoria) indtil søruten til Indien blev opdaget omkring 1500. Efter det kunne man importere indigo fra Indien ad søruten, i stedet for ad den farlige landrute (Silkevejen), som man havde benyttet før. Det havde nemlig gjort indigoen så dyr at den ikke kunne konkurrere med vajden.

Import af den tropiske indigo udkonkurrerede snart den europæiske vajddyrkning. Tropisk indigo kommer fra planter i Indigofera-familien, mest Indigofera tinctoria, som man dyrkede i et stort bælte, der dækkede Indien, Mellemøsten og Afrika. Det menes, at planten spredte sig i hele dette område sammen med viden om dens brug, og det skete så tidligt i menneskehedens historie, at man ikke ved hvorfra i området planten oprindeligt stammer.

Indigofera_tinctoria

Indigofera tinctoria har et højere indhold af farvestof en vajd, men derudover tilskrives førstnævntes succes også at den voksede godt i de europæiske kolonier, og at det var muligt at udvinde farven og transportere den i form af sammenpressede blokke eller pulver. I Japan og Kina brugte man japansk indigo (Polygonum tinctorium) til blåfarvning.

Lidt kemi

I planter findes der ufarvede forstadier til blå farve. Der er tale om indikan som findes i langt de fleste (måske alle?) indigo-producerende planter, og isatan A og B, som findes i vajd. Disse molekyler er glykosider, dvs. molekyler som indeholder et sukkermolekyle, der er bundet fast til et andet molekyle.

Efter at planten er høstet gærer man bladene, hvilket får indican til at blive omdannet til indoxyl (plus sukker). Når dette reagerer med luftens ilt, så omformes (oxideres) det til den blå form af indigo.

Desværre kan den ikke bruges direkte til farvning, da den ikke er opløselig i vand, men skal omdannes til den vandopløselige form leuco-indigo (også kendt som indigo-hvidt) ved en kemisk reaktion kaldet reduktion. Denne reaktion udføres ved at lave en blanding af indigo, base (lud eller natriumhydroxid) og et reduktionsmiddel (sukker fra organisk stof eller kemikalier såsom hydrosulfit eller thiourea dioxid). Når indigoen er reduceret til indigo-hvidt, så skifter farvegrydens opløsning farve og bliver en karakteristisk gul-grøn. Ofte er der også en kobberfarvet film på overfladen.

Når fibre nu kommes i gryden, bliver farven afsat på fiberens overflade. Der bliver ikke dannet nogen kemisk binding mellem farvemolekylerne og fiberen, og det er derfor bejdsning ikke er nødvendig til indigofarvning. Det er også grundet til, at enhver naturlig fiber (inklusive papir) kan bruges til indigofarvning.

Når fiberen fjernes fra gryden reagerer det deponerede indigohvidt med luftens ilt, og det omdanner det til indigo, altså den form der har den karakteristiske blå farve

indigodyedwool

Lystest

Indigo er kendt for at være særdeles lysægte. Der var da heller ingen forandring at se på en lystest der fik over 500 timers dagslys. Den venstre del af kortet var dækket til, mens højre lå fremme i lyset.

lystest_indigo

Kilder

Jenny Balfour-Paul: "Indigo. Egyptian Mummies to Blue Jeans"

Dominique Cardon: "Natural Dyes. Sources, Tradition, Technology and Science" Archetype Publications, London, 2007.

Links

Opslaget på Wikipedia

RSS Indlæg om indigo

  • WORKSHOP: JAPANSK INDIGO 22. september 2018
    D. 27. OKTOBER 2018 KL. 10-17 PARADISLEJREN, PARADISVEJEN 62, 8600 SILKEBORG D. 27 oktober bliver en hel dag med japansk indigo. Planten har i århundreder været den foretrukne til farvning med indigo i Japan, og bliver faktisk stadig dyrket der. Selv om japansk indigo stammer fra et meget varmere klima end vores, så kan planten […]
  • NYE MØNSTRE PÅ DANSK 21. marts 2018
    Folkvang-mønsteret har et stærkt, grafisk udtryk, og henter sin inspiration i den svenske Bohus-tradition. I dag udgiver jeg vantemønsteret. Og så er der også et nyt gratis mønster på dansk. ~ Det er allerede noget tid siden, at jeg udgav mit mønster til Folkvang-huen: Nu kommer så mønsteret til vanterne. Vanter har stået højt på […]
  • KANT med OMBUK 3. februar 2018
    Det er detaljerne der afgør, om strik ser “hjemmelavet” eller “håndlavet” ud. Her viser jeg hvordan jeg gør en kant med ombuk færdig på en smart og usynlig måde. ~ For nogen tid siden viste jeg billeder af denne stribede pigekjole (mønsteret er stadig ikke færdigt, men det skal nok komme!): Men jeg er også […]
  • LILLE BOLD 19. januar 2018
    Jeg har strikket en håndfuld små bolde af rester af Fenris, og min familie har aldrig før været så interesseret i mit strikketøj! “Hvad strikker du?”, “Må jeg få en?” ~ Jeg er lige blevet færdig med en ny udgave af mit Vindauga babytæppe, som er meget lettere at strikke end den oprindelige udgave. Mønsteret  […]
  • LET STRIKKETØJ 20. november 2017
    I sidste uge var jeg på Kunsthåndværkerdag på Museum Silkeborg. Tak til alle som kiggede forbi, hvor var det spændende at tale med så mange mennesker. ~ Der var virkelig mange, som kiggede forbi min bod. Mange drev forbi på runden i salen, og mange blev også hængende og snakkede. To ting gik igen i […]
  • TØRREDE BLADE af JAPANSK INDIGO 15. september 2017
    Den letteste måde at gemme japanske indigoblade er at tørre dem. Det er også noget nær den eneste realistiske metode, når man kun dyrker nogle få planter. ~ I traditionel japansk farvning med japansk indigo blev de høstede blade komposteret (fermenteret) på en helt særlig måde, hvor man stænkede bladmassen med vand og vendte den […]
  • TRICKS til STRIBESTRIKNING 13. september 2017
    Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt. ~ Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i […]
  • GRØNNE VARIATIONER 11. juli 2017
    Noget af det bedste ved naturfarvning er, at man kan blive ved med at overfarve, til man får den farve man vil have. ~ Jeg har længe haft nogle lidt mislykkede grønne nøgler Norne liggende, og jeg gravede dem for nyligt frem for at overfarve dem og få så mange forskellige grønne som muligt. Jeg […]
  • FORÅRSRENGØRING 9. maj 2017
    Om sommeren, når alt står i blomst, samler jeg store bundter af røllike, rejnfan og andre gode farveplanter. Men de skal bruges op inden næste sommer, og det er min forårsrengøring. ~ Mit lager af farveemner fra sidste år talte (blandt andet) store bundter af grå bynke og rejnfan, og mere beskedne mængder røllike, en […]
  • EN HORDE HUER 9. april 2017
    Hvor søger man hjælp, når man bare ikke kan lade være med at strikke huer hele tiden? ~ Jeg har arbejdet på to nye hue-design, et med et blondestrikket mønster fra en japansk mønsterbog, og et i farvestrik, som jeg kom frem til ved prøvestrikning, Ja, jeg strikkede rent faktisk en prøve. Brisingamen er inspireret […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *