LAC, LAKH, LACCA, LAKE

Lac er et insektfarvestof, som har været kendt siden antikken. Før cochenillen blev almindelig i Europa i løbet af 1540’erne var pink farver fra insekter ekstremt ekslusive. Deres kostbarhed ligger nok udenfor en nutidig forestillingsevne.

Den simple grund til cochenillens relativt lave pris er, at cochenille er en kultiveret art. Den er domesticeret på linie med en sortbroget malkeko, og har en tilsvarende stor farvemæssig ydeevne. Den cochenille jeg fører, som kommer fra de Canariske Øer indeholder for eksempel mindst 19% farvestof ud af vægten – mange, mange gange mere end dens vilde slægtninge.

Før 1540’erne brugte man i Europa og Asien en række forskellige insektfarver, for eksempel kermes, polsk cochenille og lac. Kermes og polsk cochenille er vilde arter, som både har krævet ekstremt meget arbejde at høste, og som oven i købet også indeholder ret små mængder farvestof.

Lac har derimod været dyrket i Indien og omegn siden antikken. Der findes forskellige arter, både kultiverede og vilde, men den kultiverede art, jeg her bare vil omtale som lac er Kerria lacca.

Lac-insekter har en lidt speciel levevis. De lever i kolonier på grene, og udsondrer en harpiksagtig masse, der dækker grenene helt

Gren dækket af Kerria lacca. Billede af Jeffrey W. Lotz, http://www.forestryimages.org/browse/detail.cfm?imgnum=5385241 Creative Commons Attribution 3.0

Selve insekterne findes så inde i massen, med munden bidt fast i grenen, som de suger saft fra, og bagenderne og et rør til at trække vejret igennem, udad.

Indkapslede kolonier har været nøglen til lacs succes, i hvert fald set fra menneskets synspunkt. Og det på to måder: for det første, fordi de er lette at høste (sammenlign med polsk cochenille hvor insekter skulle plukkes enkeltvis af en plantes rod). For det andet fordi selve den harpiksagtige masse kan bruges. Renset og opløst i et opløsningsmiddel bliver den til shellak, som gennem tiden har været brugt som lakering. Tænk på højglansen på gamle møbler og på strygeinstrumenter. Tidligt i grammofonens historie var shellak også det foretrukne materiale at lave grammofonplader af.

Farvestoffet findes inde i insekterne. Når man oprensede shellak, så tog man insekterne fra til farveudvinding. Ligesom hos cochenille, så er det hunnerne, der indeholder farvestoffet. Kemisk ligner lacs farvestof det fra cochenille, men de er ikke helt ens.

Før jeg når frem til hvordan man farver med lac, så vil jeg dog lige dykke ned i farvestoffets mærkelige navn, som er et etymologisk knudepunkt, der sladrer om insektets anvendelser gennem årtusinderne. Ifølge Gösta Sandbergs “Purpur Koschenill Krapp, en bok om röda textilier” stammer ordet lac fra det cambodianske “le-ak” som på sanskrit blev til “laksha”.

I Indien blev insektets navn til lac, et ord (typisk transkriberet lakh) som i dag betyder 100,000. Det kommer altså ud af en sammenhæng, der fortæller om et enormt antal insekter, men bruges nu i daglig tale, for eksempel kan man omtale noget der koster “fem lahk”. Og det er jo smart når man bruger rupees som møntfød (tjekker for sjov rupee-kursen, og i dag er en lakh rupees 8400 kr).

På latin blev ordet til lacca, som vi jo finder i det systematiske navn Kerria lacca. Men ordet vandrede også videre og blev til lak, simpelthen. Det er selvfølgelig fordi shellak fra lac-insektet engang var den mulighed der nu engang var for lakering.

Men det latinske lacca vandrede også videre i en anden retning, nemlig med de pigmenter, man tidligere anvendte i malerier. Nogle var mineraler, men nogle var også lavet af farvestoffer fra dyr og planter, som blev gjort upløselige i vand ved en reaktion med alun og kalium carbonat (man kan læse mere om dette område i bogen “Natural Colorants for Dyeing and Lake Pigments” af Kirby, van Bommel og Verhecken).

Den slags pigmenter kaldes på engelsk lake pigments. Hvis man siger ordene frem for sig, så er det ikke så svært at overbevise sig om at dette “lake” ikke er en sø, men peger tilbage på “le-ak”. Nu bruges betegnelsen lake om et farvestof, der er gjort uopløseligt ved udfældning, men før i tiden har det primært været brugt om de røde pigmenter. Jeg er ikke stødt på noget dansk navn, men vil meget gerne høre om det, hvis nogen derude kender det!

Et lake pigment, her har jeg trukket farven ud af krap, filtreret rødderne væk, og så fået selve farvestoffet til at fælde ud. Det sidder her i filteret og er tørret, klar til at findele og slemme op i olie til at lave en klassisk oliemaling. Lake pigments kan også laves af mange andre farvestoffer.

Jeg har eksperimenteret lidt med lake pigments, og vil på et tidspunkt skrive mere om det emne. Indtil videre har jeg haft mest succes med krap, men hvis man vil have den totale etymologiske dobbeltkonfekt skal det jo selvfølgelig laves af lac!

Indtil videre har jeg kun afprøvet lac til farvning af tekstil. Farvestoffet er i en ret ren form, så det rækker virkelig langt. Jeg har afprøvet nogle farvninger hvor jeg brugte 5% (altså 5 g farvestof til 100 g tekstil) men man kunne sagtens afprøve mindre.

Rundt omkring i farvelitteraturen er der mange modstridende oplysninger, så jeg har bare lavet en simpel afprøvning for at se, hvordan det fungerer.

Hele farvningen er lavet i regnvand – det er min erfaring, at de røde farver altid kommer bedre frem i blødt vand, både krap og cochenille. Og da farvestoffet i lac ligner dem, så er det et sikkert gæt at bruge regnvand.

Jeg opløste farven ved at hælde lidt kogende vand på, og så tynde op med regnvand og simre farven ca. en halv time. Der blev ved med at være en lille smule grums på bunden, men det farvede ikke, så det er ikke noget problem.

Jeg afprøvede farvning på ubejdset og alunbejdset uld, og afprøvede tilsætning af vinsten og jern. Resultatet kan man se her nedenfor – fra venstre til højre er det 10 % alunbejdset, ubejdset, ubejdset plus vinsten, ubejdset plus jern.

Lac på uld – fra venstre mod højre er det alunbejdset, ubejdset, ubejdset plus vinsten og ubejdset plus jern.

Halvdelen af mine farvebøger siger at man kan farve med lac på ubejdset uld, den anden halvdel siger at der skal bejdses. Nøglet helt til venstre er bejdset med 10% alun, og det har en meget klarere farve end nøgle nr 2 fra venstre, som er ubejdset. Med hensyn til farve ser alunbejdsning altså klart ud til at være bedst. Jeg har ikke testet lysægthed endnu, men den vil jo typisk også blive bedre med alunbejdsning.

Nøgle 3 fra venstre er farvet i lac med 5% vinsten tilsat. Det har gjort farven lidt lysere og lidt rødere. Ikke en imponerende farvning, synes jeg, men det er på ubejdset garn, så måske vil vinsten have en bedre effekt sammen med alunbejdsning? Den kombination har jeg ikke prøvet endnu.

Det sidste nøgle længst til højre er igen på ubejdset garn, men er efterbehandlet i nogle minutter med en knivspids jern. Her sker der virkelig noget, og farven går langt over i det lilla.

Jeg kommer helt sikkert til at afprøve flere farvninger med lac. Af en eller anden grund er det ikke med i mange grundbøger, som kun omtaler cochenille. Men jeg synes indtil videre, at det er et fint farvestof at arbejde med, og ikke spor mere besværligt end cochenille – man skal jo ikke engang morte det, bare opløse pulveret.

FRA WEBSHOPPEN:

Lac
Tagget , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.