Krap

"Kraps dagbog går helt tilbage til de tidligste nedskrevne sider i historien"

Brian Murphy i "The Root of Wild Madder"

Krap er nok et af de ældste farvestoffer, som fortsat er i brug. Antikkens civilisationer omkring Middelhavet havde en livlig handel med krap (og andre farvestoffer) så tidligt som det 12. århundrede før vores tidsregning.

I Tutankamons grav blev der fundet et krap-farvet bælte, og det er med sin datering til 1350 f.Kr.et af de ældste kendte tekstiler, der er farvet med krap. Et endnu ældre fund, også fra Ægypten, er et krapfarvet pilekogger dateret til omkring 2000 f.Kr.

FARVE

Det vigtigste farvestof i kraproden (et ud af 20) er alizarin (eller 1,2-dihydroxy-anthraquinon), som er et virkelig godt farvestof. Det er en af de mest lysægte naturfarver, der findes, og det har også en god vaskefasthed når det er brugt sammen med aluminium (som man jo altid tilsætter i form af alun).

Alizarin, det farvestof der er mest af i krap. Alizarin, the most abundant dye compound in madder.
Alizarin, det farvestof der er mest af i krap.

Purpurin, det farvestof der er næstmest af i krap. Purpurin, the second-most abundant dye compound in madder.
Purpurin, det farvestof der er næstmest af i krap.

Det første farvebad giver en stærk rød på alun-bejdset uld (nederste nøgle i billedet nedenfor) mens de næste bade giver en serie af lysere og lysere koralfarvede nuancer.

FARVEMETODE

Mange kilder angiver, at den røde farve fra krap skulle udvikle sig bedre med kalk til stede end uden. Min afprøvning viser dog, at det modsatte er tilfældet - se eksperimenter her. Derfor anbefaler jeg, at al krapfarvning sker i regnvand.

Krappen lægges i blød natten over, og næste dag tilsættes bejdset og våd fiber til farvebadet, der varmes op. Ifølge de fleste kilder må krap-farvebadet ikke blive varmere end ca. 65 grader.

KILDER & LINKS

"Handbook of Natural Colorants", se et uddrag her, som indeholder kapitel 1.

En hel afhandling om  krap.