NYE EKSPERIMENTER MED BEJDSNING AF ULD

Der er nogle spørgsmål i plantefarvning, som bliver ved med at dukke op. En hel del af disse spørgsmål handler om bejdsning. Især koldbejdsning spørger folk tit om. Kan man det, og kan man bare bruge almindelig alun til det? Det korte svar er ja, men jeg har lavet lidt nye eksperimenter med koldbejdsning for at få mere detaljerede svar.

Der er også mange, der er interesserede i at finde noget andet end alun at bejdse med – selv om det jo både har været brugt historisk (i hvert fald efter 1500) og er et virkelig harmløst stof.

Rundt omkring i verden har man også brugt forskellige aluminiumsholdige planter til at bejdse med. Nogle planter er nemlig det man kalder hyperakkumulatorer. Det vil sige, at de optager metalioner fra jorden, og opkoncentrerer dem kraftigt.

Før alun kunne købes let og billigt, brugte man her i Danmark ulvefod, som er en kendt aluminium-hyperakkumulator.

Ulvefod er desværre ret sjældne arter nu, da de vokser på hede og andre næringsfattige steder, som er under pres i nutiden. Derfor har jeg lavet et lille forsøg med padderok som potentielt bejdsemiddel.

Valget faldt på padderok fordi jeg havde læst, at de kan optage alle mulige metaller – og så er de jo lette at finde! Til mit lille forsøg samlede jeg nogle friske dynd-padderokker fordi det er dem vi lige har i nærheden, og så prøvede jeg også nogle der var købt i helsekost (hvor det sælges som te, der dog ikke har nogen appetitlig lugt, men hver sin smag). Jeg brugte 400% og 200% af den friske og den tørrede padderok som et bejdsningsbad før farvningen.

Dynd-padderok, frisk indsamlet. En meget smuk plante, faktisk. Og måske ikke så forhadt som ager-padderok?

Jeg bejdsede en række nøgler af ulden med 10% alun. Jeg lavede en almindelig varm bejdsning, hvor man varmer garnet op i alunopløsningen til 70-90 grader i en timestid. Jeg lod garnet køle af i opløsningen til næste dag. Derudover lavede jeg en serie af koldbejdsninger hvor jeg også brugte 10% alun, men bare lod garnet stå i opløsningen ved stuetemperatur. Det stod 1, 2 eller 3 døgn.

Så lavede jeg to farvebade: et af vau og et af krap, begge i en styrke af 100% tørret. Jeg havde varmet farvebadene op på forhånd og kølet dem af, og farvede så alle nøgler med de forskellige bejdsninger samlet i en gryde, så de kan sammenlignes direkte.

I billedet herunder er nøglernes bejdsning som følger:

1: Ubejdset kontrolnøgle

2: Forbehandlet med 400% frisk padderok

3: Forbehandlet med 200% tørret, indkøbt padderok

4: Forbejdset med 10% alun, opvarmning i en time og så kølet i opløsningen natten over

5: Koldbejdsning i 10% alun, 1 døgn ved stuetemperatur

6: Koldbejdsning i 10% alun, 2 døgn ved stuetemperatur

7: Koldbejdsning i 10% alun, 3 døgn ved stuetemperatur

Uld farvet med 100% krap, ubejdset (1) behandlet med 400% frisk padderok (2) og 200% tørret padderok (3), bejdset med 10% alun ved opvarmning en time og så nedkøling natten over (4), koldbejdsning i 10% alun i et døgn (5), 2 døgn (6) og 3 døgn (7).

Herover er det resultatet af farvningen med krap. Ved at sammenligne det ubejdsede nøgle (1) med de to padderokkebejdsede (2 og 3) kan man se, at de ser ens ud. Konklusionen er desværre, at padderokkerne ikke fungerer som et bejdsemiddel overhovedet.

Ved at sammenligne det varmbejdsede nøgle (4) med de koldbejdsede (5-7) kan man se, at varmbejdsning og koldbejdsning i 1 døgn (5) giver samme farve – samme resultat nåede jeg frem til for år tilbage med lyng. Men det interessante er, at ekstra døgn i bejdsningen giver et bedre resultat – 2 døgn (6) giver en dybere rød en 1, og 3 døgn (7) er bedre endnu. Den smukkeste røde i denne test får jeg med koldbejdsning i 3 døgn.

Resultatet med vau, herunder, ligner resultatet med krap på en prik. Rækkefølgen af nøglerne er den samme, og det er konklusionerne også.

Uld farvet med 100% vau, ubejdset (1) behandlet med 400% frisk padderok (2) og 200% tørret padderok (3), bejdset med 10% alun ved opvarmning en time og så nedkøling natten over (4), koldbejdsning i 10% alun i et døgn (5), 2 døgn (6) og 3 døgn (7).

Igen kan man se at behandling med padderok ikke er nogen bejdsning (sammenligning af nøgle 1, 2 og 3). Igen er farveintensiteten ens ved varm bejdsning (4) og koldbejdsning 1 døgn (5), og bliver bedre ved flere døgn – det var lidt sværere at fange de gule med kameraet, men nøgle 7, som er koldbejdset i 3 døgn har den klareste gule farve af dem alle når man ser dem i virkeligheden.

Jeg lavede til sidst en ret skrap lystest af garnet fra begge indfarvninger. 5 uger i en sydvendt vindueskarm – det er mere lys end tekstil bliver udsat for ved normalt brug hvor man lægger det væk i et skab når det ikke er i brug.

Lystest af krapfarvet garn, ubejdset (1) behandlet med 400% frisk padderok (2) og 200% tørret padderok (3), bejdset med 10% alun ved opvarmning en time og så nedkøling natten over (4), koldbejdsning i 10% alun i et døgn (5), 2 døgn (6) og 3 døgn (7).

Det ubejdsede garn (1-3) mister tydeligvis farve, men det samme gør det varmbejdsede (4) og det der er koldbejdset i et døgn (5). Derimod kan man nærmest ikke se forskel på det der er koldbejdset i 3 døgn (7) før og efter lys, og det er jo en virkelig imponerende lysægthed – lige så god som af syntetiske farvestoffer.

Lystest af vaufarvet garn, ubejdset (1) behandlet med 400% frisk padderok (2) og 200% tørret padderok (3), bejdset med 10% alun ved opvarmning en time og så nedkøling natten over (4), koldbejdsning i 10% alun i et døgn (5), 2 døgn (6) og 3 døgn (7).

I lystesten af det vaufarvede garn sker der ikke meget. Alle garnerne skifter en smule, de øverste (1-3) ser ud til at blive lidt lysere, mens de alunbejdsede (4-7) ser ud til at blive lidt grumsede. Men skiftet er for dem alle ganske lille, så lille at det er svært overhovedet at sammenligne dem.

Den samlede konklusion bliver for padderokkens vedkommende, at den ikke er noget bejdsemiddel, desværre! Konklusionen for alunbejdsningens vedkommende bliver, at det er bedre at bejdse uden opvarmning i længere tid end med opvarmning i kortere tid. Og det er jo en god nyhed for dem der godt kan lide metoder der er lette at udføre og samtidig sparer på ressourcerne!

MATERIALER:

Vau
Tagget , , , , , , ,

15 tanker om “NYE EKSPERIMENTER MED BEJDSNING AF ULD

  1. Heligt at du bruger tid på at teste og blogge om resultaterne. Jeg er meget overrasket over koldbejsdningen. MIne eksperimenter har givet det modsatte resultat, altså at koldbejsning var dårligere end varmbejdsning. Jeg må bare prøve igen – og denne gang i tre dage.

    1. PS. Kan det mon skyldes, at jeg bruger lokale farveplanter?

    2. Hej Charlotte
      Det ved jeg sandelig ikke lige 🙂 Hvor længe koldbejdsede du? Og var det ved stuetemperatur eller koldere? Og i hvor meget alun? Alle tingene vil selvfølgelig spille ind. Hvis du tester det og farver med de samme farveplanter på dine varm- og koldbejdsede nøgler, så burde farven, altså den det er muligt for garnet at optage, være ens for alt garnet. Så det er sikkert ikke dine lokale planter der gør forskellen, vil jeg tro
      Mange hilsener Astrid

      1. Der er vist ikke andet for end at prøve igen for at se, om lokale planter giver lige så gode resultater med koldbejdsning. Mit lå sidste gang vist kun natten over, lige så længe som det varmbejdsede. Jeg brugte dog i begge tilfælde 20 % alun, så måske er forskellen der i stedet? Har du forsøgt med 20 % på noget tidspunkt?
        Tak for din skønne grundighed.
        Charlotte

        1. Hej Charlotte
          Ja, du må i gang igen 🙂
          Jeg har ikke prøvet med 20% endnu, men det har jeg også tænkt mig at gøre. Men jeg tror også snarere det er tiden der har gjort forskellen i dit tilfælde…
          Mange hilsener Astrid

  2. Endnu en dejlig, grundig artikel! Tak for meget brugbare råd

    1. Tak 🙂 Det er altid så dejligt at høre, at det jeg skriver er brugbart!

  3. Hej.
    Jeg har sat 650 g hjemmespundet garn i blød med 65 g alun. Sat baljen i stuen, og nu håber jeg, at jeg kan få den flotteste røde farve, når jeg farver med krap om tre dage. Mit spørgsmål er: Hvor tit skal jeg røre i baljen for at undgå at bejsen skjolder.
    Venlig hilsen Grethe

    1. Hej Grethe
      Jeg vender i det en gang om dagen, men man kan jo godt gøre det et par gange per dag. Overordnet tænker jeg, at risikoen for at det bliver ujævnt er mindre i et koldt bejdsebad, fordi det er nemmere at bruge et tilstrækkelig stort volumen i en kar der ikke skal varmes op!
      Mange hilsener Astrid

  4. I BELIEVED THAT OVERNIGHT COLD MORDANTING WAS ENOUGH BUT NOW YOUR WONDERFUL EXPERIMENT SHOWS THREE DAYS ARE REQUIRD FOR BEST RESULTS. tHANK YOU FOR SHARING!
    P.S. I DONT KNOW WHY ON EARTH CAPITALIZING CAN’T BE TURNED OFF.

    1. Hi Ladka,
      Yes, I see quite a big improvement from cold mordanting for 3 days instead of 1. Experiments are often worth the effort, I think, especially when it is possible to find an easy method that gives good results!
      Astrid

  5. Bejdsning med andet end alun: Lige nu er der nogle, der har fået den idé at citronsyre duer til at bejrdse med. Jeg er kritisk, men har dog anstillet et gorsøg, hvor et af mine 12 fed er blevet “citronsyret” og resten koldbejdset. Jeg har så mange farvede fed fra tidligere at sammenligne med og jeg går dagligt og hepper på mine vilde kørvelplanter 😉
    Og lige som MamaLadkaer min besked også med kapitæler? sært.
    Ps nok engang tak for dine grundige forsøg.

  6. Spennende! Er det kalium-aluminiumsulfat (KAl(SO4)2 × 12H2O), du har brukt til kald beising?

  7. Hej Astrid. jeg kommenterer ikke normalt opslagen, men ja, dine erfaringer er absolut brugbare og jeg sætter også stor pris på din grundighed

    1. Hej Tara
      Mange tak, er glad for at du kan bruge det – og håber det går godt hos dig og at du får gode farver frem 🙂
      Mange hilsener Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *