Jeg har i de seneste 10 år dyrket mine egne indigoproducerende planter i haven – vajd og japansk indigo. Farvning med indigo er jo allerede noget andet end alle de andre naturlige farvestoffer – men at farve med indigo man selv har dyrket, det synes jeg faktisk er noget af det mest tilfredsstillende.
Det er jo let at få fat på god, naturlig indigo, så arbejdet med at dyrke planterne selv er noget jeg gør for min egen skyld. For at være forbundet til årstiderne. For at blive dygtigere til at dyrke planterne og til at farve med dem. Bare fordi det er sjovt, og fordi man kan sanke så mange gule i naturen, men så mangler en helt lokal blå.
Lige nu har vajden sat frø, og de er ved at være godt mørke. De er snart modne, og så giver de slip på stilkene. Men lige nu hænger de stadig i klaser
Den japanske indigo har haft det hårdt i år, for det var meget varmt og tørt da jeg plantede den ud. Så blev vejret mere gråt, klassisk dansk sommervejr, og det er altså bedre. Så nu kan man se den nye, gode tilvækst øverst på stilken, mens det næste sæt blade nedenunder er helt røde. Det er den farve stressede blade har, og de indeholder typisk ikke noget indigo. Så det er godt at der er sund vækst, og planterne sætter også en masse nye stilke fra rødderne
Lige nu arbejder jeg på at skrive en bog om japansk indigo. I lang tid troede jeg, at jeg skulle skrive den grundbog om farvning med naturlige farver, som mangler på dansk. En overgang prøvede jeg at skrive den! Men emnet er for stort, så jeg har indset at jeg må tage en mindre bid. Den bid er en eneste plante, japansk indigo, og det er faktisk en rigeligt stor bid. Men den er afgrænset nok til, at det går fremad med arbejdet. Mine planter i år får lidt ekstra pleje, for med dem er det planen at jeg skal i mål med farvningerne til bogen, så der “kun” er skrivearbejde tilbage når sommeren går på hæld.
Der kommer selvfølgelig en del opskrifter i bogen. I mellemtiden får jeg tit spørgsmål om, hvordan man farver med sine egne indigoproducerende planter. Jeg har skrevet en del om det her på hjemmesiden i tidens løb, men det indhold er nok så gammelt efterhånden at søgemaskiner ikke finder det. Derfor kommer her en liste over links til opskrifter:
Her beskriver jeg varme kyper af friske blade af både vajd og japansk indigo. Det er denne teknik, der typisk giver det højeste udbytte af blå farve:
De næste teknikker kan bruges med japansk indigo, men duer ikke til vajd. Her er der en beskrivelse af farveteknikken, man kan bruge til tørrede blade af japansk indigo, det kan give blå eller flotte turkise toner:
Og her beskriver jeg, hvordan jeg laver isfarvning med friske blade af japansk indigo:
Det ser faktisk ikke ud til, at jeg nogensinde har fået skrevet om saltfarvning med friske blade af japansk indigo. Det er en nem og god teknik, så den kommer lige her:
SALTFARVNING MED FRISKE BLADE AF JAPANSK INDIGO
Materialer:
Garn eller stof af silke eller superwash-behandlet uld (eller anden uld, der ikke kan filte). Friske blade af japansk indigo. Salt
Fremgangsmåde:
Læg garnet i blød – det skal være gennemvådt.
Træk de friskplukkede blade af stænglerne og læg dem i en beholder. Der skal bruges mindst samme vægt blade som garn for en lys blå – flere blade for en kraftigere blå, gerne 4 gange så mange blade som garn.
Tilsæt salt til bladene, en lille skefuld til en stor håndfuld blade. Mængden kommer sig ikke så nøje. Ælt blade og salt sammen, til det væsker og bladene er helt slatne. Det tager et godt stykke tid, måske 5-15 minutter afhængigt af bladmængden.
Når det væsker godt lægges tekstilet ned til bladene og der æltes videre i 15-60 minutter. Jo længere man ælter, jo dybere bliver farven.
Ryst bladene af og lad tekstilet ilte, bagefter vaskes det.
Gem bladene. De kan tørres og bruges ligesom tørrede blade af japansk indigo.
