TØRREDE BLADE af JAPANSK INDIGO

Den letteste måde at gemme japanske indigoblade er at tørre dem. Det er også noget nær den eneste realistiske metode, når man kun dyrker nogle få planter.

~

I traditionel japansk farvning med japansk indigo blev de høstede blade komposteret (fermenteret) på en helt særlig måde, hvor man stænkede bladmassen med vand og vendte den rundt. Det skulle gøres på det helt rigtige tidspunkt, og Jenny Balfour-Paul skriver i sin store bog “Indigo, Egyptian Mummies to Blue Jeans” at indigo-landmændene omtalte pasningen af indigo-komposten som at “passe babyen”. Hver gang bladmassen blev vendt skulle der også gives offergaver af risvin til Aizen Shin, guden for indigo.

Det var altså et seriøst og svært foretagende – og også et stort et. Komposteringsprocessen kan nemlig kun komme i gang hvis bladmassen er tilstrækkeligt stor, i størrelsesordenen 100-vis af kg. Resultatet var omsatte blade med et højere indigoindhold end man startede med, kaldet sukumo.

Så når man, som jeg, kun dyrker nogle få planter, så må man finde en anden metode. Efter at have læst om det hos Deb McClintock bestemte jeg mig sidste år for at tørre bladene fra mine japanske indigo, og det lykkedes da også efter lidt eksperimenter.

De tørrede blade så sådan her ud:

Tørrede blade af japansk indigo, 2016-høsten.

Flere af bladene har et blåt skær, og det tyder jo på indigo. Jeg har gået og tænkt over, hvordan det egentlig kan være at tørring virker (når man nu traditionelt har brugt metoden med sukumo), og har stykket denne historie sammen:

I de levende blade er der ikke indigo, men en precursor kaldet indikan. Med precursor menes et forstadie, altså et molekyle, der kan omdannes til indigo.

Man mener, at planter laver indikan som en forsvarsmekanisme, og i de levende blade befinder indikanet sig primært i en afgrænset del af plantecellen kaldet vakuolen (det viser et japansk forskerhold i denne artikel).

Plantecellen indholder også enzymer, som kan nedbryde indikan til indoxyl og sukker, men de findes i andre afgrænsede dele af cellen.

Når man så plukker bladene og lægger dem til tørre, så bliver cellemembranerne revet i stykker, fordi vandet forsvinder. Indikan og enzymer fra andre dele af cellen bliver blandet sammen, og der bliver dannet indoxyl. Og det er når 2 molekyler indoxyl går sammen, at den blå form af indigo bliver dannet.

Jeg tog udgangspunkt i McClintocks version af John Marshalls metode), men har selvfølgelig fiflet en del med den. Den største ændring er, at jeg ikke har fjernet de gule farvestoffer fra bladene, og derfor får grøn-turkis i stedet for blå.

Grøn-turkis med tørrede blade af japansk indigo. Garnnøglerne er fra venstre første, andet og tredje dyp i min første kype af 50 g tørrede blade (tredje nøgle er på gråmeleret garn), nøglet til venstre er 3 dyp i kype af 25 g tørrede blade. Det første nøgle er jeg allerede i gang med at strikke af, den stribede drengetrøje bagerst.

I mit første forsøg brugte jeg 50 gram tørrede blade, og farvede 3 100-grams nøgler. Kypen mistede pusten undervejs, så jeg tilsatte lidt af det ene, lidt af det andet, og det blev der ikke lige nogen opskrift ud af. Resultatet fejlede dog ikke noget.

Næste gang jeg prøvede bladene var da vi farvede med indigo på Blicheregnens Museum. Vi fik masser af dejlige blå fra de almindelige indigokyper, men kypen af japanske indigoblade gav kun en antydning af mintgrøn.

Efterfølgene tror jeg, at den kype mislykkedes fordi temperaturen ikke var høj nok undervejs. Det kunne også give mening i forhold til det mislykkede eksperiment jeg beskrev her, hvor jeg afprøvede en metode med lun temperatur over længere tid.

Åbenbart er det vigtigt at have en høj temperatur en del af tiden, og sådan er det også i den metode jeg endte med i tredje forsøg:

Jeg begyndte med at simre 25 g tørrede blade i vand (så det dækker) i 20-30 minutter. Det bulderkogte altså ikke, men boblede noget.

Hvis man vil have en ren blå skal man nu smide vandet ud og hælde nyt vand på bladene. Det gjorde jeg ikke, og beholdt dermed de gule farver, som bladene (også) indeholder.

Jeg tilsatte 5 g affarver (natriumdithionit) og ca. 1 spsk natriumcarbonat og tjekkede at pH var 9. Hvis ikke, tilsættes natriumcarbonat til pH er 9.

Kypen småkogte nu i 15-20 minutter – det virker underligt at koge kypen efter reduktionsmiddel og base er tilsat, men i det forsøg hvor jeg ikke kogte den virkede farvningen ikke!

Så tog jeg gryden af varmen og tilsatte 5 g affarver til. Jeg lod den stå til temperaturen faldt til 40-50 grader, og siede bladene fra. I mit første forsøg beholdt jeg bladene i for at få så meget ud af dem som muligt, men det kan ikke tilrådes. På dette tidspunkt er de ganske slimede, og det sætter sig fast i garnet.

Da temperaturen var 40-50 grader satte jeg den tilbage på svag varme for at holde den temperatur. På dette tidspunkt er kypen klar. Jeg lavede 3 10-minutters dyp med et garnnøgle der vejer 100 g, og det blev en glimrende turkisgrøn.

Faktisk er jeg imponeret over farveindholdet i bladene. Jeg fik fine farver af 50 g tørrede blade på 300 g garn, og en endnu klarere farve af 25 g på 100 g garn. Sidstnævnte kype var ikke tømt for indigo, for næste dag var den helt mørk, da al indigoen havde reageret med luftens ilt. Jeg havde bare ikke mere garn lige ved hånden, men kypen kunne have givet en svagere farve på endnu et nøgle garn.

Turkis fra tørrede blade af japansk indigo, her i selskab med friske og delvist tørrede blade.

Men jeg har nærmest gemt det bedste til sidst. Lysægtheden. Jeg nåede at få første nøgle fra første forsøg med i sommerens lystest. Kortet her lå i solen fra 1. juli til 1. september. Venstre side var dækket til så den ikke fik lys, højre side fik lys. Jeg kan ikke rigtig se nogen forskel på de to sider, så det er en lysægthed, der er lige så god som den for den blå indigofarve, og det er meget imponerende for en grøn farve!

Lystest af turkis fra tørrede japanske indigoblade. To måneders lys formåede ikke at blege denne farve.

PS: Jeg dyrker igen i år japansk indigo. De første blade høstede jeg d. 17. september i år, og de er ved at tørre. De er tydeligt blålige, mere end dem fra sidste år…

Read this post in English

FRA VORES WEBSHOP

Tagget , , , , , , ,

21 tanker om “TØRREDE BLADE af JAPANSK INDIGO

  1. Hvor køber du affarver ( natriumdithionit) henne? Synes ikke jeg kan finde det nogle steder.

    1. Jeg plejer bare at købe det i Matas 🙂 Men jeg burde måske efterhånden se mig om efter et sted hvor man kan få en større mængde billigere!

      1. Jeg tror ikke, du kan finde natriumdithionit meget billigere – taget i betragtning at du ikke betaler porto for at købe det i Matas. Men hvis du gør, så fortæl endelig om det.
        Jeg har nu i adskillige år forsøgt mig med at dyrke japansk indigo, men siden det første år, hvor der var ufateligt mange blade – der blev slået ihjel af en uventet tidleg frostnat 🙁 har jeg ikke haft held med det. De er blevet ædt af kålorme og dræbersnegle, to år har de ikke spiret, og et år var der forhekerte frø i posen, acacier tror jeg nok. Så jeg har endnu til gode at høste og farve med mine egne japanske indigoblade.

        1. Du har nok ret!

          Det er mærkeligt at det ikke duer for dig med den japanske indigo. Jeg har nu groet den nogle år, og har aldrig haft angreb af nogen art. Men det har også været på dræbersnegle-frit område. I år har min vajd været under kålormeangreb, nogle af planterne har været temmelig hårdt angrebet. Men de har ikke vist nogen interesse for den japanske indigo.

          Har du forspiret frøene indenfor? Sidste gang spirede jeg dem i vådt papir i en plasticpose og satte dem i jord efter nogle dage. Det virkede ret godt, kun få af dem døde efterfølgende.

  2. Fantastisk resultat 🙂
    Jeg har et sprogligt input: du “gror” ikke planter, du dyrker dem, – de gror selv – det andet er en amerikanisering.
    Venlig hilsen Charlotte

    1. Tusind tak 🙂

      Uha, det var en slem fejl. Jeg synes ellers jeg plejer at være meget på vagt overfor anglicismer, men du har fuldstændig ret!

  3. […] hun vi har strikket et sjal hver. Hun har strikket sit af et nøgle Norne, som jeg har farvet med tørrede blade af japansk indigo. Her viser vores elegante model – min søster – sjalet […]

  4. […] kan man nemlig bruge på samme måde som tørrede blade af japansk indigo, metoden jeg beskriver her. Den blendede masse farver en fin blå uden udskiftning af vandet undervejs i farvningen, som man […]

  5. Hej Astrid. Blot en lille hilsen for at sige at frø jeg købte i 2018/19 spirede fint og jeg kunne høste frø i sensommer 2019 (via udplantning i altankasse under sydligere himmelstrøg. Nu er den nye generation på vej i min have, og hos tre af veninderne. Tak for din blog post om hvordan vi kan komme til at farve. Vi skal prøve til september, tænker jeg. Høster du mon løbende dine blade eller bliver det til en stor høst til sidst? TAK Inger

    1. Hej Inger
      Tusind tak! Det lyder virkelig til, at I har gjort dyrkningen af japansk indigo til jeres egen, hvor dejligt! Jeg plejer at høste en større mængde ad gangen, som det nu passer til den farvning jeg har tænkt mig at lave. Når man laver en kype, så virker det altid til, at man ikke skal lave det i en for lille målestok, for så fungerer det ikke ligeså godt. (det gælder tilsyneladende alle kyper, både af friske blade af indigo eller vajd, og kyper lavet med tropisk indigopulver). Hvis du høster blade til tørring, så er der vel ikke noget i vejen med at gøre det lidt efter lidt. Det plejer jeg at gøre efterhånden i de portioner jeg nu lige kan overkomme.
      Hvis det stadig er relativt tidligt på sæsonen, og der er et godt stykke tid til frosten kommer, så kan man overveje at give planterne lidt gødning til den sidste del af vækstsæsonen, hvis de mangler N (kvælstof) så er det dannelsen af indigo, planten vil spare på.
      Mange hilsener Astrid

  6. Hej astrid
    Er flittig læser af din side
    Jeg har købt farvefrø af dig og har lige samlet blade fra japansk indigo til at tørre. Du skrive at indigoen udvikles ved tørring/mangel på vand. Jeg kom så til at tænke på om planten udvikler indigo her henover efterår hvor planten visner ned…det er vel det samme der sker ? Jeg håber nu mine planter lige når at udvikle lidt flere blade så jeg får dem med inden vinter. kan planterne overvintre? vh hanne

    1. Hej Hanne
      Dejligt at høre 🙂
      Det jeg mener er, at når bladene tørrer eller dør af tørke, så bliver de forstadier til indigo, der findes i det levende blad, omdannet til indigo.
      Når sæsonen går på hæld, så vil mængden af forstadiet falde, især efter at blomstringen går i gang. Så bruger planten sine kræfter på det i stedet! Så blade der er høstet før blomstring skal i teorien kunne udvikle mere indigo. I praksis har jeg dog set, at blade som blev slået ihjel af den første nattefrost også blev blå. Så hvor stor forskellen er på midsommerens og efterårets blade, det ved jeg i sidste ende ikke 🙂
      Men en ting er sikker, og det er at planten er 1-årig. Den kan ikke overvintres, man skal begynde næste forår med at så nye planter.
      Mange hilsener Astrid

  7. Kære Astrid. Jeg er meget inspireret af din hjemmeside, så jeg dyrker bl.a. Japansk Indigo i min have i år. Planterne er meget bladrige og ca. 50 cm høje, men jeg er i tvivl om, hvornår jeg skal høste dem. – Jeg har tænkt mig at tørre dem til senere brug.
    Kærlig hilsen Maj-Britt

    1. Hej Maj-Britt
      Fra din beskrivelse lyder det som om du godt kan høste af dem nu. Prøv evt. med en lille mængde blade først og se om de bliver lidt blå af at tørre. Hvis planterne er i god vækst kan det godt være en god ide at klippe stængler af dem, for så sætter de nemlig nye. Hvis jeg høster planterne delvist, så passer jeg dem lidt ekstra godt i tiden efter, sørger for at de ikke tørrer ud og giver dem evt. en lille portion gødning
      Mange hilsener Astrid

  8. Hej kan man tørre japansk indigo i ovnen?

    1. Hej Kirsten
      Jeg har ikke prøvet det, jeg plejer at trække bladene af stænglerne og så tørrer de ret hurtigt. Hvis du vil prøve i ovnen så ville jeg tænke at lav varme og ovndøren på klem kunne tørre dem ret hurtigt…
      Mange hilsener Astrid

  9. kÆRE aSTRID.
    jEG KØBTE FRØ HOS DIG I FORÅRET, OG DE HAR GIVET MANGE PLANTER. DE SER UD TIL AT KUNNE HØSTES NU, MEN DA JEG IKKE HAR TID TIL AT FARVE LIGE MED DET SAMME, VIL JEG TØRRE DEM.jEG HAR TØRRET EN MINDRE PORTION, BLADENE ER BLÅLIGE OG GODT TØRRE, HAR BLOT LIGGE PÅ ET BORD. vIL JEG KUNNE LAVE SALTFARVNING MED DE TØRREDE BLADE? mÅSKE BLØDE DEM OP FØRST I LIDT VAND? eLLER FUNGERER DET BEDST I VARM KYPE?

    1. Saltfarvning vil ikke virke med de tørrede blade – under tørringen bliver indigo dannet i bladene, som man jo også kan se på at de bliver blå. I salt (og is-)farvning er man afhængig af, at indigoen endnu ikke er blevet dannet. Så de tørrede blade skal bruges i en varm kype, hvor man tilsætter et reduktionsmiddel der kan omdanne den blå form af indigoen til den vandopløselige form – ellers vil det aldrig give blå på tekstil!!
      Mange hilsener Astrid

  10. Vil man kunne lave 1-2-3 kype (fruktose + kalk) med tørrede indigo-blade? og hvordan er så måleforholdene? Mh Laura

    1. Hej Laura
      Jeg har ikke prøvet det, men det kan jo godt være at det kan lade sig gøre. Men du skal nok bruge mange blade så… for i 123-kypen bruger man en stor indigomængde fordi fruktosen er et relativt svagt reduktionsmiddel.
      Mange hilsener Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *