Her skal det handle om et ganske simpelt farvespørgsmål, men et der har irriteret mig et stykke tid. Skal cochenille sættes i blød dagen før eller ej?
Selv har jeg aldrig gjort det, men bare fulgt opskriften fra Esther Nielsens “Farvning med planter” fra 1972. Den brugte jeg som grundbog da jeg lærte at farve, og den vender jeg stadig tilbage til når jeg lige skal slå noget op. Det er stadig den bedste grundbog om plantefarvning, der er udgivet på dansk.
Men nu har efterhånden flere af mine kursister spurgt lidt skeptisk til fremgangsmåden, hvor man bare støder cochenille fint, koger det ud med vinsten i lidt vand i 10 minutter, fylder efter med mere vand til ønsket volumen og så kommer garnet i.
Derfor har jeg nu lavet en lille afprøvning for at finde svaret. Er det nødvendigt at sætte cochenille i blød eller ej?
For at finde svaret farvede jeg to serier med cochenille på 20% alunbejdset Fenris lammeuld (koldbejdset i 7 døgn, den standardbejdsning jeg nu sværger til). Jeg brugte 10% cochenille og 10% vinsten. Til den ene serie lod jeg cochenillen stå i blød natten over, til den anden gjorde jeg ikke. I hver serie er der 1.-3. bad, for jeg tænkte at hvis der ikke var forskel på første bad var der måske i et senere, hvor farven kunne være ved at være brugt op.
Resultatet:
Til venstre er det serien uden iblødsætning, til højre den med. Øverst 1. bad og nederst 3. Konklusionen er at nøglerne i det to serier har fået identiske farver. De er totalt ens, og iblødsætning af cochenille er altså unødvendig.
Der er ellers bøger, der påstår at cochenille skal sættes i blød natten over. Ingeborg Mule Henningsen skriver det i Plantefarverens ABC. Bogen fra 1974 har været meget brugt – og er det stadig – men det er desværre bare en af mange forkerte ting Mule Henningsen skriver.
Det er altid interessant at følge oplysninger indenfor farvning som de gives videre fra bog til bog og i nogle tilfælde i flere hundrede år. Mule Henningsen havde tætte forbindelser til Sverige, og der var især en plantefarvningsbog indflydelsesrig i hele den første halvdel af det 20. århundrede: Beda Larssons “Hemfärgning med växtämnen”.
Beda Larsson var håndarbejdslærerinde og underviste på Mora Folkhögskola fra 1907. Hun underviste i vævning og farvning, og var optaget af at bevare de gamle håndværk, som på det tidspunkt var på vej til at uddø, men stadig fandtes i live i små lokale lommer.
Beda Larsson udgav “Hemfärgning med växtämnen” i 1913, og den udkom i hele 14 oplag frem til 1959. Bogen kom altså til at påvirke flere generationer af vævere, tekstilkunstnere og farvere. Beda Larsson skriver at cochenille skal sættes i blød, så det er sandsynligvis hende Mule Henningsen havde oplysningen fra.
Hvor Beda Larsson havde sine metoder fra er sværere at gætte på. Men det er ikke utænkeligt at hendes opskrifter er baseret på metoder fra små husmandssteder, som op i det 20. århundrede stadig hjemmefarvede tekstiler naturligt, Larsson var nemlig optaget af det folkelige håndværk. Disse metoder var af meget svingende kvalitet, og tit langt fra optimale – for eksempel blev saksisk blå brugt til hjemmefarvning langt op i tid selv om lysægtheden er ganske dårlig. Det er ikke en stort overraskelse hvis husmands-opskrifterne giver forkerte oplysninger, og det minder om at man ikke skal tro på alt hvad man læser, heller ikke i bøger. Det er altid godt at lave en test selv!
Astrids butik er webshoppen, hvor jeg fører alle varer, der knytter sig til Midgaards Have – plantefarver, garn til farvning, frø. Desuden finder man alt hvad der hører til projektet Retrofutura plus et voksende sortiment af andet lækkert garn og strik.
Hej Astrid. Tak for at lave dette eksperment. Jeg er nu gang med at farve på bomuldsstof med cochenlle, og trods det at jeg kværnede det grundigt i morteren, ser det nu ud til at pigmenter/småpartikler fra lusen ligger og flyder rundt.
Har du et bud på om det skyldes at jeg ikke har kværnet lusen fint nok?
Jeg holder naturligvis øje med om partiklerne opløses, og om det måske havde været en god ide at sætte lusen i blød…..
Mvh Catrine
Hej Catrine
Cochenille indeholder utrolig meget farve – typisk ca. 20 % af tørvægten. Men det er jo hele dyr, så de resterende 80 % er dyrets krop i øvrigt. Så lige meget hvor fint man maler dem, så er der altid noget der ikke kan opløses. Det kan man si ud før man kommer tekstilet i, men hvis man ellers har kogt cochenillen ud før man tilsætter tekstilet, så indeholder grumset ikke mere farve. Det er egentlig det, mit lille eksperiment bekræfter – at 10 minutters udkogning er nok til at trække al farven ud. Så grumset giver ikke en ujævn farvning, hvis det er det du tænker på.
Mange hilsener Astrid
Hej igen, tak for svar. Jeg missede første omgang at koge suppen op først. Men nu har jeg farvet et stykke bomuld og kan se at alt er opløst, ganske som du skriver, og stoffet er fint ensfarvet.
Kh Catrine
Dejligt at det fungerede!
Aargh. Hvor har jeg spildt meget tid på at opbløde cochenille . Fedt at du tog dig tid til at undersøge det! Det giver egentlig også god mening når partiklerne er så små, at det ikke kræver meget tid at få farven trukket ud.
Ja det giver god mening! Jeg tror tit at de besværlige og tidskrævende trin i farveprocesserne får lov til at blive der fordi det ikke lige bliver testet om det nu også er nødvendigt! Så beholder man dem bare fordi det har virket sådan før (og beholder dem igennem århundreder i nogle tilfælde)