Sommervejr fremmer ikke ligefrem lysten til at strikke af uld, så jeg har kastet mig over farvning af Midsommer, et tyndt, 3-trådet hørgarn. Tidligere har jeg næsten kun farvet uld, men der skal andre metoder i brug når man farver plantefibre.
Tekstiler af hør har været brugt langt tilbage i oldtiden, og det ældste danske fund af hørtekstil er ifølge Den Store Danske fra jernalderen, ca. år 200. Også vikingerne var glade for at gå i hør, og omkring 40% af tekstil-fundene fra den tid er af hør.
Personligt elsker jeg hør, og har slidt bagen ud af mange par hørbukser. Så hvorfor har jeg næsten kun farvet på uld?
Her begynder den videnskabelige forklaring:
Uld er som bekendt en animalsk fiber, og består af proteinet keratin. Proteiner er lange kæder af aminosyrer, og mange af de aminosyrer, som keratin består af, har en elektrisk ladning.
Når man farver er det første trin bejdsning, som sker ved at opløse alun i vand, og komme ulden deri i kort eller længere tid, typisk med opvarming.
Alun er et salt, og når man opløser det i vand, så bliver der frigivet aluminiums-ioner, som har en positiv ladning. Modsatte ladninger tiltrækker jo hinanden, så når man kommer ulden ned i den opløsning, så kan aluminiums-ionerne binde fast til nogle af de mange negative ladninger på keratin.
Når man efterfølgende kommer ulden i et farvebad, så binder farven fast til det aluminium, der sidder fast på ulden. Og her er det færdigt arbejde for farveren: farven sidder fast på ulden.
Med plantefibre som bomuld og hør er det anderledes. De består ikke af protein, men af cellulose. Cellulose består af en lang kæde af sukkermolekyler, og de har ikke elektriske ladninger. Derfor kan aluminiums-ionerne fra alun ikke bare binde fast til cellulose.
Men garvesyre kan binde fast til cellulosen i plantefibre.
Tanniner – hvortil garvesyre hører – er en stor gruppe af store og ret forskellige molekyler fra planter. De har det til fælles at de kan binde fast til proteiner (det er det man udnytter når man garver) og har en besk, sammensnørende smag (tænk billig rødvin og umodne bær). Og så er de polyphenoler (men det er bare en definition, så man skal ikke bekymre sig, hvis man ikke lige ved hvad det er).
Hvis man gerne vil studere detaljerne omkring uld og plantefibres struktur og bejdsningsprocessens kemi, så kan jeg anbefale “The Science of Teaching with Natural Dyes” af Jeanne M. Buccigross.
Garvesyre kan altså binde fast til cellulose, og nu kommer det smarte: aluminiums-ioner kan binde fast til garvesyre. Så metoden med hør er altså først at binde garvesyre til cellulosen, så binde aluminiums-ioner til garvesyren, og endelig binde farven til aluminiums-ionerne.
Her slutter den videnskabelige forklaring.
For at komme frem til en metode til hørfarvning, har jeg læst rundt omkring i “The Art and Craft of Natural Dyeing” af J. N. Liles. Han har et helt sammensurium af forskellige metoder til de forskellige farvestoffer, bruger flere forskellige aluminiums-forbindelser til bejdsning, og alt er opgivet i håbløse enheder som ounces, pund osv.
Men efter at have regnet om til til helt normale SI-enheder og skåret de trin væk, som jeg synes virker overflødige, så stod jeg med denne metode:
Først, behandling med garvesyre. Jeg brugte indkøbt ren garvesyre, men mine næste eksperimenter med hør skal handle om udvinding af garvesyre fra let tilgængelige planter.
Til 100 g hør opløste jeg 5 g garvesyre i 70 grader varmt vand, altså 5%. Jeg kom den gennemvåde hør i, arbejdede den godt rundt i badet, og lod den så ligge i badet natten over uden opvarmning.
Efter en god vask for at få overskydende garvesyre væk (se kommentar nederst!!), bejdsede jeg næste dag i 10% alun fuldkommen som jeg plejer, og farvede efterfølgende i 1:1 krap. Resultatet var en smuk gammelrød i det første bad, og en mere dæmpet tone i andet bad:
Den smukke tone skyldes blandt andet at jeg farver på ubleget hør, som altså har en grålig farve i sig selv. Men der er muligvis mere på spil end det. For at se hvor meget farve der var tilbage, farvede jeg 100 g uld i farvebadet. Jeg havde lavet det som et 1:1 bad til mit første nøgle hør, som vejede 100 g, altså 100 g krap. Så havde jeg farvet endnu et nøgle hør på 140 g. Og se nu hvad der skete med ulden:
Den orange på ulden er virkelig elektrisk, og ligner det 2. bad, jeg tidligere har fået med kogt krap. Men jeg er ret sikker på, at dette bad ikke blev særlig varmt. På hør får jeg den dejlige gammelrøde, som slet ikke ser ud til at have nogen gule komponenter. Det er som om hørren ikke har optaget det gule, som så har været efterladt til ulden, der godt kan optage det? Her er bestemt mere at arbejde videre med.
Opdatering 2022: I starten skyllede jeg garnet efter garvesyrebadet, for at få overskuddet væk. Det har jeg senere læst mig til at man ikke skal, så det gør jeg ikke længere. Jeg lader det dryppe af og kommer det så i alun. Grunden er, at garvesyre alene ikke er bundet til fiberen, mere bare suget ind i den (absorberet). Først når man har komplekset af garvesyre og alun, hænger det fast!
Det var dog spændende! Tak for den udførlige gennemfgang.
Velbekomme 🙂 Jeg er glad for at der er i hvert fald en læser til en lille videnskabelig forklaring i ny og næ
Jeg sidder og hopper lidt rundt på din side. Jeg er vild med dine forklaringer og kemien der giver mening. Fortæst endelig med at komme med dem.
Tusind tak!! Der er jo kemi i alt – og især når man gerne vil beskæftige sig med farver, så er det virkelig vigtigt at kende lidt til det 🙂
Spændende. Hvor er plantefarvning dog en stor verden. Hilsen fra en nybegynder i plantefarvning
Lise
Meget inspirerende, tak
Mange tak, Nina og Lise!
Ja, plantefarvning er i den grad en stor verden. Der er altid mere at lære, jeg tror ikke det er et emne man kan blive færdig med nogensinde
Jeg tilslutter mig også koret der sætter pris på en forklaring, man kan forstå. Tak! Og så er den farve i midten, som du kalder gammelrød, fantastisk smuk!
Mange tak 🙂 Ja, den røde farve bliver jeg også lidt svag i knæene over.
Hej når du snakker. En 5% opløsning, Hvor mange liter vand er der så tale Om?
Meget spændende læsning. Er helt grøn på området, men har planer om at prøve at plantefarve nogle plante baserede tekstiler 🙂
Hej Pia
Indenfor plantefarvning vil du tit se mængder af bejdsemidler og hjælpestoffer opgivet i %. Det er % af vægten af tekstilet man mener. Så her betyder 5% at der for 100 g hør er brugt 5 g. Det fortæller ikke noget om vandmængden. Der plejer jeg bare at bruge nok til at tekstilet er dækket og kan bevæge sig nogenlunde frit. Ellers bliver farvningen nemlig ujævn.
Mange hilsener Astrid
Hej Astrid
Har du eksperimenteret mere med at udvinde garvesyre fra planter i stedet for at købe det som pulver?
Mvh Ida
Hej Ida
Ja, det har jeg, men resultaterne var ikke så fantastiske at jeg nogensinde lagde de eksperimenter på min side… jeg har prøvet en del forskellige påståede kilder til garvesyre, bl.a. bananskræller (som ikke duede!). Så vidt jeg husker var aflagt te (altså bladene efter de var brugt til at lave det man drikker, samlet sammen efterhånden og kogt i en timestid) det bedste bud, men det var slet ikke lige så godt som den rene garvesyre.
Mvh Astrid
Hej AstrId
Tak for dine fine forklaringer om kemien i plantefarvningen og for dine brugbare anvisninger.
Har du prøvet ecoprint??Jeg Synes det virker meget spændende, men er selvfølgelig også interesseret i at trykket bliver på stoffet. Derfor har jeg købt garvesyre og alun I din SHop.
Mon ikke det vil være en fordel at bejse stoffet først? Jeg har forsøgt at google tinnin holdige planteR, som vel er de bedst egnede, men det er ikke let! Har du en idd til hvordan det skal efterbehandles? Dampbad??
Undskyld alle disse spørgsmål, men du virker meget dygtig og kompetent……. og nysgerrig
Hej Ida
Dejligt at høre at du kan bruge det jeg skriver 🙂
Ja, jeg arbejder også en del med ecoprint. Og ja, man skal helt sikkert bejdse stof først. Det er lettest at få gode resultater med stof af uld eller silke. På dem er det fint kun at bruge alunbejdsning, og så dampe stoffet med blade efterfølgende. Jeg laver tit print på akvarelpapir, der bejdser jeg ved et hurtigt dyp i alun/jernvitriol. På hør eller bomuldsstof kan man bejdse med sådan en blanding. Det er når jern og garvesyre (eller andre tanniner) mødes, at man får de mørke grå til sorte toner. Men på silke og uld skal man jo være forsigtig med jern. I stedet for at bejdse med jern kan man også lægge bladene i en jernopløsning før de bruges, eller bruge et “iron blanket” som er et stykke stof eller papir med jernopløsning i, der lægges mellem de andre lag. Der er 1000 muligheder! I alle tilfælde laver man sine lag og laver så printet ved enten at dampe over et vandbad eller koge sin pakke/rulle i et farvebad.
Hej Astrid,
synes du at glansen går af hørgarnet når du farver det? Jeg farver på halvbleget hør, og har prøvet både litauisk, svensk, og det økologiske venne hørgarn, men synes det hele bliver lidt mat efter farvningen. Måske for meget garvesyre…? Tak for at dele dine eksperimenter med os! mvh Maria (Nu uden stavefejl!)
Hej Maria
Dejligt at høre at du kan lide mine eksperimenter 🙂 Jeg synes egentlig ikke at mine indfarvninger taber glansen. Men jo stærkere farve, jo mindre lægger man måske mærke til det?? Mit hørgarn er ubleget, men jeg ved ikke om det gør forskellen? Det der får mit hørgarn til at tabe glansen, det er gentagen vask og slid. Så på et tidpunkt bliver den allermest skinnende hør nok bare mat. Men hvor meget garvesyre bruger du? Jeg plejer at bruge 5%
Mange hilsener Astrid
hEJ Astrid,
JEG er også ret vild med dine videnskabelige forklaringer. Jeg var vidst ikke i skole den dag vi havde kemi. Jeg har købt tannin hos dig og følger din vejledning men jeg har svært ved at få tanninen opløst. Den samler sig i små klumper og virker klistret. Jeg har forsøgt at sigte det gennem en tesi og ned i vandet og røre rundt i mens. men der er stadig klumper. Har du et forslag til hvad jeg kan forsøge at gøre anderledes?
Mange hilsner Susanne Kjær, Køge
PS: beklager de store bogstaver – det er ikke min mening at råbe
Hej Susanne
Prøv at opløse garvesyren i en sjat meget varmt vand – jeg plejer at koge lidt vand op i kogekedelen og bruge det. Så går garvesyren let i opløsning, og man kan fylde efter med koldt fra hanen til det ønskede volumen
Mange hilsener Astrid
Det er dejligt st læse det, du skriver. Det er så meget lettere at huske tingene, når de bliver forklaret forståeligt!
Tror du din fremgangsmåde med Hør også er den der virker med bomuld (tannin, alun, farve)?
Og har du prøvet at bejse med rabarber?
Hej Annebeth
Mange tak! Ja, metoder der virker på hør skulle også virke på bomuld, da de begge består af cellulose. Bejdsning med rabarber har jeg ikke prøvet… så vidt jeg ved indeholder de oxalsyre, men ikke noget særligt af garvesyre. Så jeg ved ikke lige uden at undersøge det nærmere hvilken rolle rabarber kunne spille for bejdsning af plantefibre
Mange hilsener Astrid
Har du en opskrift til ecoprint-bejdsning? Jeg har været på et kursus, men stoffet bag plantetrykkene bliver gulligt af bejdsningen?
Hej Karin
Som udgangspunkt burde samme bejdsning fungere til ecoprint – først garvesyre og så alun. Men til ecoprint kan du også komme lidt jern med i bejdsningen – eller bruge det senere i processen. Garvesyren giver en smule farve, men burde blive dækket til af den farve, man giver det bagefter… medmindre du vil have større hvide partier imellem bladene? Hvis det er tilfældet, så kunne du evt. prøve at bejdse i et trin med aluminium acetat i stedet for garvesyre/alun. Jeg har ikke prøvet aluminium acetat specifikt til ecoprint, men det ville umiddelbart være mit bud, da principperne jo er præcis de samme om man laver ensfarvning eller print. Aluminium acetat finder du her: https://midgaardshave.dk/produkt/aluminium-acetat/
Mange hilsener Astrid
Hej Astrid
Har du prøvet at farve med valnød på hør? Jeg tænker på om det behøver garvesyre og bejdse, når der nu er meget gArvesyre i valnødderne i sig selv?
Vh Annathea
Hej Annathea
Jeg har lavet nogle prøver med valnød på bomuld. Jeg ved godt, at mange siger at valnød indeholder garvesyre. Det er et af de mange eksempler på skrøner i plantefarvning, som folk går og fortæller videre og videre, men det bliver det jo ikke rigtigt af… Det valnød indeholder er et stof der hedder juglon, som binder rigtig godt til uld og andre dyrefibre uden bejdsning. Juglon er altså et direkte eller substantivt farvestof. I mine test virker det ret dårligt på bomuld – den eneste forbehandling, der gav bedre farve var soyamælk, og det er faktisk også det man ville forvente for et direkte farvestof. I nogle andre test har jeg fået relativt gode brune farver på hør ved at bejdse med garvesyre/alun og farve med catechu.
Mange hilsener Astrid
Hej Astrid,
hvordan gik det med at udvinde Garvesyer af planter?
Hej Charlotte
Det var vist ikke så imponerende så vidt jeg lige husker… jeg prøvede med brugt te, ud fra en ide om at kun lidt af garvesyren bliver trukket ud når man laver en kop te. Men opkogt brugt te gav ikke rigtig noget til bejdsningen. Bananskræller gav heller ingenting…. det bedste resultat med noget andet end ren garvesyre var cutch, som også giver en brun tone til plantefibre, så når jeg brugte det i bejdsningen og farvede med krap bagefter fik jeg skønne brun-røde nuancer. Flere kan jeg ikke lige huske. Det er ved at være ret længe siden!!
Mange hilsener Astrid