SVAMPEFARVER 2017

Den våde og kolde sommer 2017 indvarslede et efterår med masser af farvesvampe.

Vi er allerede et stykke inde i 2018, men det først nu, jeg er færdig med at farve med alle de farvesvampe, jeg fik samlet ind i 2017. Det var nemlig et udemærket år for farvesvampe.  Og spisesvampe, for den sags skyld. Allerede i juli fandt vi ganske mange kantareller, og i starten af september væltede de simpelthen op af jorden. Kantarellerne er selvfølgelig for længst spist, mens farverne kommer til at holde i mange år!

Her er et samlet billede af mine svampefarver fra 2017-høsten:

Uld farvet med 2017-svampe. I midten af billedet (1) en rulle af grå-beige og grønt fra forskellige farvninger med sortfiltet netbladhat. Nøgle 2-6 bagerst er alle fra slørhatte. 7: lysegult fra knippe-svovlhat, 8: råhvidt fra skællet kødpigsvamp, 9 og 10: 2 rødbrune fra tjæreporesvamp (tror jeg!).

Det er interessant at sammenligne med min 2015-høst, som gav mere lyserød og brun.

I 2016 var der utroligt mange sortfiltede netbladhatte, som er en art, der topper tidligt på sæsonen. Prisen var dog, at der ikke kom andre svampe hele resten af året, for det blev bare for tørt hen ad sommeren og efteråret. I 2017 var det nærmest omvendt, jeg fandt ret få sortfiltede netbladhatte, men betingelserne var gode senere på sæsonen.

Jeg fandt virkelig mange slørhatte i 2017, en del af dem cinnoberbladede slørhatte (Cortinarius semisanguineus):

Cinnoberbladet slørhat, en karakteristisk og ret almindelig art, og en fremragende farvesvamp.

Jeg har fundet denne gode farvesvamp før, og både i 2014 og 2015 fik jeg serier af rosa farver med glimrende lysægthed ud af svampen. Så jeg var egentlig noget skuffet da jeg fik nøgle 2 overover, en tomatrød.

Jeg er ret sikker på, at det er samme svamp, jeg har haft fingrene i alle gange. Mange slørhatte er svære at artsbestemme, men den cinnoberbladede af slagsen burde ikke være blandt de svære, da den har nogle karaktertræk, den er ret ene om – blandt andet den rødlige farve nederst på stokken, som er tydelig at se i billedet ovenfor.

Så hvorfor fik jeg en anden farve denne gang? Jeg er blevet gjort opmærksom på, at svampens farve kan ændre sig med pH, men alle gange har jeg farvet med svampen uden at styre pH, bare ved at hælde vandhanevand på. Men de to gange, jeg fik rosa farver, havde jeg plukket cinnoberbladet slørhat i Nordjylland på en jord, der er må være ret sandet. Denne gang, hvor den gav tomatrød, havde jeg plukket i Midtjylland, på en jord, som formodentlig er opdyrket hede. Det kan måske give forskellen?

Den anden slags slørhatte, jeg fandt mange af i 2017 er denne, som jeg tror, er grønkødet slørhat:

Grønkødet slørhat, tror jeg nok! På den ene svamp er stokken flækket lidt, og man kan se det grønlige indre. På de to andre svampe kan man se stokkens overflade, som har en slags grøn melering nogle steder. Og den stærke orange farve på lamellerne. Alle karaktertræk, som godt kan passe på den grønkødede slørhat (Cortinarius malicorius).

Den orange slørhat på billedet ovenover giver i hvert fald en orange farve, nemlig nøgle 4, 5 og 6 i det øverste billede, som passer rigtig fint med de orange Riihivilla får ud af grønkødet slørhat.

Her nedenfor kan man lidt bedre se de røde og orange, jeg fik ud af slørhattene. Et tredje nøgle garn midt i billedet, over de andre nøgler, farvede jeg med resterne af de to andre farvebade. Jeg blandede dem efter at have farvet med dem, og lod det hele fermentere nogle dage. Resultatet blev en orange-rød, som befinder sig midt imellem de to andre farver.

Tomatrød fra cinnoberbladet slørhat til venstre, orange fra grønkødet slørhat til højre. I midten en fermenteret blanding.

På en gåtur først i oktober faldt jeg så over denne svamp, som stod midt i en vej:

Oversiden af en stor og speciel svamp, der stod midt i vejen.

Jeg syntes, jeg havde set noget lignende i min farvesvampebog (Lundmark & Marklund), så jeg vendte den om:

Undersiden af den store svamp, med tydelige pigge.

Hjemme igen lykkedes det at finde svampen i Lundmark & Marklund. Det viste sig at være skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus). Jeg fandt også svampen i min danske svampebog, og fik noget røde ører! Svampen er nemlig sjælden her i Danmark, men ikke i Sverige.

Nu havde jeg jo svampen med hjem, så jeg kunne lige så godt afprøve farveevnen. Det blev til nøgle 8 i det øverste billede i indlægget, som er råhvidt. Altså stort set ingen farve at komme efter.

Jeg trøster mig med, at svampen stod midt i vejen. Den kunne lige så godt have været sparket omkuld af børn, eller andre der synes det er sjovt at vælte svampe (hvorfor?). Men det er selvfølgelig en fejl at plukke en sjælden svamp. Hvis bare Lundmark & Marklund ikke var så tung!

Endelig fandt jeg en del svampe, som jeg tror er gran-tjæreporesvamp:

Oversiden af svampen, som jeg mener er gran-tjæreporesvamp. Her er den plukket og tørret, men den vokser på træstammer.
Undersiden af samme svamp, med et tydeligt porelag.

Jeg havde 130 g tørre hele svampe, som var meget hårde. Jeg lagde dem i blød natten over, og det gjorde dem bløde nok til at skære i stykker.

I Lundmark & Marklunds beskrivelse af gran-tjæreporesvamp (som hedder sotticka på svensk) står der, at man skal skære svampen i stykker før man tørrer den, så det passer jo meget godt på min svamp. Men der står også, at 200 g tørrede svampe giver en god brun på 1 kg garn. Mine 130 g tørrede svampe gav rødbrune farver på to små testnøgler, som er ca. 12 g uld hver (nøgle 9 og 10 i det øverste billede). Og det tyder jo lidt på, at det er en anden svamp jeg står med.

Tagget , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.