Fingerbøl: Frø, 500 stk

23,00 kr.

Kategori: Tag:

Beskrivelse

Frø af fingerbøl (Digitalis purpurea). Disse frø er af den vilde variant, hvor de fleste planter sætter lilla blomster, mens en mindre del sætter hvide.

Den 2-årige plante sætter første år en bladroset. Andet år kan blomsterstandene blive op til 1,5 m høje, når planten efter midsommer sætter sine mange blomster, der er populære blandt bestøvere – fingerbøllets størrelse passer lige til en humlebi.

Frøene kan forspires inden døre i det tidligste forår, eller man kan så overfladisk på voksestedet fra maj til september. Frøene holdes fugtige efter såning. Planten er ikke kræsen hvad angår jordtype, og kan vokse i fuld sol til halvskygge.

Fingerbøl optræder som reliktplante, dvs. som et levende levn efter tidligere tiders menneskelig aktivitet. Frøene er nemlig stadig spiredygtige efter at have ligget længe i jorden.

Hele planten er giftig, da den indeholder et stof der påvirker hjertets muskulatur! Planten er kendt som lægeplante tilbage til middelalderen.

Vi inddeler vores frø i 3 kategorier efter holdbarhed: kort, middel og lang. I alle tilfælde skal frø opbevares tørt og køligt for at have god spireevne. Kort holdbarhed betyder, at frøene skal sås året efter de er høstet. Frø med middel holdbarhed kan godt sås efter 2 eller 3 år, men vil have bedst spiring det første år. Frø med lang holdbarhed kan spire selv efter adskillige år (og i ekstreme tilfælde efter flere hundrede år).

Disse frø er høstet i 2022 og har lang holdbarhed.

Vi kan kun sende frø til EU-lande.



Andre produkter