Beskrivelse
Ekstrakt af skaller fra gule løg (Allium cepa). Fra Indien. Selv om ekstraktet ser rødligt ud, så kommer det fra gule løg, og bliver gult så snart det opløses i vand. Ekstraktet er stærkt gulfarvende. Farvestofferne i løgskaller er ikke bejdsefarvestoffer, så man kan farve på ubejdsede fibre.
Ekstrakter er meget koncentrerede, og udgangspunktet for dosering er 5% af garnvægten, altså 5 g ekstrakt pr. 100 g garn. Velegnet til farvning på dyrefibre som uld og silke. Kan også bruges til at farve effektgarn/speckles. Til effekter kan man afprøve 1% af garnvægten.