Beskrivelse
Vinsten (kalium hydrogen tartrat) bruges som hjælpestof til bejdsning eller som modifikation af farver. 100 g.
Oftest bruges vinsten som modifikation af farven fra cochenille. Cochenille kan farve direkte, og er altså ikke et farvestof hvor alunbejdsning er nødvendig. Men farvetonen kan forandres ved tilsætning af vinsten (eller garvesyre) da cochenille er et meget pH-følsomt farvestof, og en opløsning af vinsten er let sur. Til cochenille-farvning bruger man typisk en tilsætning af vinsten i farvebadet på 10%, dvs. 10 g vinsten til 100 g garn.
Nogle farvere sværger til alunbejdsning med vinsten som hjælpestof, da det skal gøre bejdsningen og dermed den endelige farvning mere jævn, gøre farverne klarere, og beskytte ulden under behandlingen. Forskellige opskrifter bruger mellem 5 og 15% vinsten sammen med 10-20% alun. Det vil sige, at for at bejdse 100 g uld opløser man 5-15 g vinsten og 10-20 g alun i vand og opvarmer ulden til ca 90 grader i en time.