Værdien af pH er afgørende vigtig i nogle farveprocesser, og man har altid brugt de ressourcer, der var ved hånden til at styre pH. De lettest tilgængelige baser tilbage i tid – og her taler vi virkelig om nogle ressourcer, mennesker har haft adgang til lige så længe som der nærmest har været mennesker – er urin og aske.
Urin er pH-neutral når den er frisk, men danner ammoniak ved lagring, så pH stiger. Den proces er uden tvivl historisk relevant for farvning – om den er sjov at arbejde med må være en individuel vurdering!
Aske er den anden mulighed. Det er simpelt at lave askelud: man hælder kogende vand på aske, lader det trække, så asken falder til bunds, og tager væsken. Den er nu blevet til lud (en stærk, basisk opløsning). Styrken af luden afhænger af hvor meget aske og hvor meget vand der blev brugt. En ret lille portion aske giver en overraskende basisk opløsning.
Her har jeg hældt 100 g aske i en 1-litersflaske og hældt kogende vand på indtil flasken var fyldt. Asken er meget finkornet og hvirvler op:
Men når det står et stykke tid falder asken til bunds, og man kan hælde luden forsigtigt af. Her har jeg hældt luden fra toppen over i en anden flaske og fyldt op med vand til 1 liter. Den stærke lud er helt gul:
Og hvor stærk er den så egentlig? Med pH strimler ser det sådan her ud:
Strimlerne viser den højeste pH de kan måle, nemlig 14. Det er også min erfaring i praksis. Luden lavet i dette blandingsforhold er meget stærk, og skal for de fleste formål fortyndes en del. Man kunne selvfølgelig også bare lave en svagere lud ved at bruge mindre aske i forhold til vandmængden.
Hvad kan lud så bruges til? De gamle bøger er ret enige om, at urin har været kilden til base i gammel dansk indigofarvning. Askelud er derimod nævnt til udkogning af hør, en ekstra god rengøring. Bevæger vi os lidt væk fra farvning, så har askelud været brugt til fremstilling af sæbe. Men derudover kan man bruge askelud til alle processer som skal være basiske. Askelud er naturlig, men man skal være opmærksom på, hvor stærk den er. Det kan ætse lige så meget som afløbsrens fra et supermarked, så sikkerhedsbriller og handsker kan med fordel bruges.
MEN DER SKAL DA OGSÅ VÆRE EN LILLE KEMISK FORKLARING
Det eneste spørgsmål der så er tilbage er et lille kemisk et, nemlig: hvorfor er luden SÅ basisk? De første gange jeg prøvede processen igennem blev jeg ret overrasket over, hvor potent en lille mængde aske er. Svaret er, at træer optager bl. a. natrium- og kaliumsalte fra jorden når de vokser. Når man brænder veddet bliver saltene omdannet til oxider (afbrænding er generelt en iltning/oxidation). Og når man efterfølgende hælder vand på bliver oxiderne omdannet til hydroxider, nemlig kaliumhydroxid og natriumhydroxid (KOH og NaOH). Sidstnævnte kan man købe i ren form som kaustisk soda eller afløbsrens.
Astrids butik er webshoppen, hvor jeg fører alle varer, der knytter sig til Midgaards Have – plantefarver, garn til farvning, frø. Desuden finder man alt hvad der hører til projektet Retrofutura plus et voksende sortiment af andet lækkert garn og strik.
Det var en imponerende ph-værdi fra en lille portion brændt træ! Mon forskellige typer træ giver forskel i hvor potent asken bliver? Ift hvor meget natrium og kalium de optager og binder? Jeg ved der er stor forskel på hvor meget aluminium planter kan optage, måske det samme gør sig gældende for de andre stoffer? (Og en lille mental note om ikke at lade børnene lege med det regnvand der samler sig i bålfadet).
Hej Karen Marie
Ja, det er faktisk meget imponerende! Og et godt eksempel på at noget der er naturligt ikke automatisk er harmløst. Jeg kunne forestille mig at der vil være forskel på forskelligt træ. Både deres evne til at optage og hvor meget der er til stede hvor træet vokser. Men det eneste jeg har kunnet finde skrevet ned er anbefalingen om at det skal være løvtræ – det er dog pga. harpiks i nåletræ
Mange hilsener Astrid
Nu blev jeg nysgerrig 8-). Det ser ud til at både forbrændingstemperatur og træsort har en betydning. Der findes en bog om sammensætningen af aske fra forskellige træer, men den er på tysk og fra 1871 (og 215 sider lang). https://archive.org/details/aschenanalysenv01wolfgoog
Wow, godt fund! Det ser ud til at være tysk kvalitet. Og det skulle ikke engang undre mig hvis studiet ikke er blevet gentaget i alle årene siden