Brunporesvampen, en af de rigtig gode farvesvampe i den danske natur, gror på dødt træ, eller parasitisk på levende træers rødder. Den gror samme sted år efter år, og sætter nye fruglegemer hvert år, så man finder tit indtørrede svampe fra året før ved siden af de friske eksemplarer, der er i gang med at gro.
Jeg har tit ærget mig over at stå med en hel masse gamle, indtørrede eksemplarer af den gode farvesvamp. Så jeg bestemte mig for at indsamle nogle af de gamle for at se om de stadig indeholder noget farve.
Jeg afprøvede en enkelt svamp, som vejede 24 g (den har naturligvis vejet langt mere, da den var frisk). Jeg hakkede den i småstykker, og det pulveriserede den faktisk delvist.
Jeg afprøvede farvebadet på et 10-grams testnøgle af alunbejdset uld, som blev en fin gulbrun. Så jeg brugte badet endnu en gang, og fik en lysere farve i andet bad. Den indtørrede svamp har altså et mindre farvepotentiale end de friske, men der er bestemt ingen grund til at efterlade den ude i skoven.
[…] Gamle brunporesvampe, de to øverste farver i varmt bad og den nederste på kortet er koldfarvet i en heksebryg der stod udenfor nogle uger. Ingen af de gulbrune farver er særligt lysægte // Old polypores, the two top ones warm baths and the lower one a cold bath that brewed outside for some weeks. None of these yellow browns are very light-fast. […]
[…] jeg at farve med gamle brunporesvampe, og med en almindelig varm farvning gav det faktisk en fin gul-brun farve. For nylig dukkede der så en hel bunke gamle brunporesvampe op da vi ryddede op udenfor. Jeg havde […]