Det er efterhånden længe siden allerede at jeg strikkede denne lille nålepude, det håndfaste bevis på mine eksperimenter med organisk indigo-farvning… Den er strikket i Fenris 100% uld, 450 m/100 g.
Mønsteret er gratis, Peerie Pin Cushion af Ellen Kapusniak. Det var meningen, at man skulle sy den sammen, men jeg klarede det selvfølgelig med maskesting.
Jeg plejer at farve med indigo med natriumdithionit (sælges i Matas som affarver) som redutionsmiddel, og det fungerer altid godt. Jeg har aldrig været ude for det man kalder crocking, nemlig at farven skaller af og ikke binder på fiberen. Men den kemiske indigogryde stinker, og jeg er ikke meget for at have den under samme tag som mine børn.
Endnu et problem med det skrappe reduktionsmiddel er, at jeg ikke kan få farven til at bygge op ved flere dyp. Det er et kendt problem med denne metode. Farvebadet er nemlig lige så godt til at deponere farve på garnet, som det er til at strippe farven af igen.
Og så var jeg også inspireret af mit besøg hos naturfarver Kenichi Utsuki (Aizenkobo) til at prøve den ægte indigo-gryde. Han har kun foragt tilovers for indigo-farvning der – selv om den godt nok bruger naturlig indigo – bruger en farvemetode der bygger på kemi der lige er hældt i. Ifølge ham, så skal man have den langsomme opbygning af lag efter lag af farve for at få en dyb, kompleks farve med god lysfasthed.
Jeg prøvede fruktose-farvning, ved at bruge forholdet fundet i Maiwas instruktioner (man kan se et andet sæt instruktioner her). Her bruger man fruktosen som reduktionsmiddel, den hører nemlig til de reducerende sukre. Det er slet ikke lige så potent som dithionitten.
Opskriften lyder 1 del indigo, 2 dele kalk (købt i Jem og Fix, det er Ca(OH)2 vi taler om) og 3 dele fruktose (købt hos Bulkpowders, selv om jeg synes det er lidt pinligt at få en pakke leveret der står det navn på. Altså, jeg ligner jo ikke ligefrem en bodybuilder).
Først prøvede jeg med 5 g indigo (selv om Maiwas opskrift siger 20 g, for jeg troede man kunne skalere det hele), men det gav meget lidt farve på garnet, og en hel masse blåt på bunden af gryden. Man kan faktisk godt se på billedet nedenfor at farven er ganske svag i gryden.
Senere forklarede de dygtige naturfarvere på Ravelry mig at fruktose-metoden ikke er skalerbar. Altså, man skal mindst bruge 20 g indigo, og det går i virkeligheden ud på at starte en levende reduktionsproces, som man over flere måneder kan fodre med mere fruktose og base.
Så jeg prøvede at skalere op, men det duede stadig ikke som jeg kunne tænke mig det. Jo, jeg farvede garn blåt, men mængden af blå, jeg fik ud af gryden stod ikke mål med hvor meget indigo jeg tilsatte. Og der var stadig masser af blåt på bunden af gryden.
Så nu står det på min store farve-ønskeseddel af blive herre over denne proces, og køre den længere, så jeg måske kan få reduceret noget af alt det på bunden. Processen skal gerne blive levende, og så går det ud på at dyppe igen og igen og igen for at få den ægte dybe indigofarve!
Jeg vil i hvert tilfælde prøve fruktose-metoden igen på et tidspunkt, for den er langt mere miljøvenlig end metoden med natriumdithionit, og så ligger den også meget tættere på de traditionelle fermenteringsmetoder til indigofarvning.
Kender du kypen med kraprod og klid? Jeg er meget glad for den, den er let at have med at gøre, let at genoplive – og, tror jeg – ikke helt så svær at styre som fruktose kypen. Har ganske vist ikke prøvet sidstnævnte selv, men mit generelle kendskab til sukkerstoffer i fermentering siger mig, at det er en lidt mere ‘hysterisk’ metode. Tror godt du kunne konvertere din fruktose kype til en kraprods, hvis du skulle have lyst til at eksperimentere.
Jeg har ikke prøvet at farve med sådan en kype endnu, men det lyder absolut spændende og som noget jeg kunne tænke mig at prøve! Jeg mener at Maiwa beskriver en kype med henna eller krap, men uden klid. Kan du anbefale et godt sted at læse om kypen med kombinationen af krap og klid?
Jeg kan ikke huske, hvor jeg fik opskriften fra – men jeg har noteret den her:
http://treadgentlyontheearth.blogspot.dk/2014/03/fermenting-indigo-natural-way.html
Håber du vil prøve den – jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du synes om den 🙂
Mange tak 🙂
Ja, jeg vil helt sikkert prøve den! I første omgang går jeg lige og overvejer hvordan jeg skal holde farvebadet lunt over længere tid uden at bruge energi på det…
Om vinteren bruger jeg min masseovnsbænk – om sommeren står det i drivhuset. – Man skal lige finde sine egne varmekilder 🙂
Smart 🙂 Desværre har jeg ikke nogen af delene, men forleden dag diskuterede jeg med uldgruppen om man kunne holde det varmt ved at grave det ned i en mødding eller over møg. Det burde virke, men nok kun i den varmere del af året!
[…] nogen tid siden eksperimenterede jeg med indigo-farvning med fruktose, men resultaterne var ikke ret overbevisende. Mængden af blå farve der kom ud af farvekypen stod […]