I år har jeg for første gang dyrket amerikansk kermesbær, og har høstet en eneste klase bær. Mængden var så lille, at de endte som blæk.

Amerikansk kermesbær (Phytolacca americana) er en vild plante fra det østlige USA. Der har fattigfolk før i tiden samlet blade og stængler af den giftige plante, og kogt dem flere gange for at få giften væk. Også bærrene er giftige for mennesker, men ikke for fugle, som elsker dem og dermed spreder planten. Frøene er af den slags, der ikke tager skade af – måske ligefrem spirer bedre af – en tur gennem et fordøjelsessystem. Her hos mig er planten en nyhed, og forandrer sig så meget over tid, at det er endt med en hel billedserie af dens første sæson.

Jeg såede frøene i potter udenfor i april, for temperatursvingninger hjælper dem med at spire. Først i anden halvdel af juni fik jeg dem plantet ud. Og så:

Den største af planterne forsøgte at sætte flere klaser, men kun en nåede at modne. Et par bær faldt af, og så besluttede jeg mig for at høstdagen var kommet.

Det er ikke umuligt at farve uld med kermesbærrene, men farven hører ikke til de allermest holdbare, og jeg havde kun min ene bærklase.

Derfor bestemte jeg mig for at lave blæk af bærrene i stedet, og det var en velkommen lejlighed til at afprøve en opskrift fra den nye bog af Jason Logan fra Toronto Ink Co: “Make Ink”.

Bogen har mange kvaliteter. Ud over en smuk billedside, med kunstværker af de mange forskellige slags blæk, så fortæller bogen også mikro-historier om blæk, indsamling af materialer til blæk, og så meget andet. Min eneste anke er faktisk, at der mangler latinske navne på nogle af planterne, og at mængdeangivelserne flere steder er helt kryptiske. Men forfatteren vil sikkert sige, at det ikke er en bog man skal følge slavisk alligevel, at man skal bruge den som inspiration til sine egne eksperimenter.

Om blæk af kermesbær fortæller “Make Ink” at de de omvandrende soldater i den amerikanske borgerkrig brugte det, når de skrev breve med fjerpen til deres familie. At den oprindelige befolkning også brugte planten til farve, men at de i højere grad så den som en medicinplante.

Logan filtrerer kermesbær-blækket to gange. Det gjorde jeg altså ikke til mit lille eksperiment, jeg maste bare bærrene i en meget fin sigte, og brugte saften, der løb igennem. Jeg malede med pensel, for blækket duede ikke med pen (måske fordi jeg ikke filtrerede det).

Amerikansk kermesbær er en staude, så næste år håber jeg på lidt flere bær, selvfølgelig til en ny runde eksperimenter. Men også fordi det er en pyntelig plante, og især bærrene på de røde stængler lyser flot op i haven.

FRA VORES WEBSHOP

https://midgaardshave.dk/produkt/amerikansk-kermesbaer-froe-12-stk/