Lav

Når man vænner sig til at lede efter lav, så kan øjet slet ikke holde op med det igen! Disse fantastiske organismer er en symbiotisk blanding af svamp og alge, og de gror utrolig langsomt. Til gengæld kan de gro nogle steder, hvor der ikke kan gro ret meget andet.

Lav består af en blanding af alger og svampe, der lever symbiotisk sammen. Det betyder at de begge får noget ud af samarbejdet. Alger, der er en slags planter, indfanger energi fra sollys, og bruger den til at lave CO2 fra luften om til kulhydrat (fotosyntese). I lav giver algen en god del af sine kulhydrater til svampen. Til gengæld beskytter svampen så algen. Det betyder, at lav kan gro under barske betingelser, enormt næringsfattige eller tørre steder med store temperaturudsving.

Lav kan have forskellige strukturer, som har at gøre med formering (soredier, isidier, apothecier, se nedenfor). Resten af lavets struktur, som bare vokser, men ikke har med formering at gøre (den vegetative del) kalder man for thallus.

Thallus kan have flere forskellige faconer, nogle af de mest iøjnefaldende er de foliose (fladtrykte, bladagtige) og fruticose (grenede) typer.

Se mere om forskellige former af thallus her.

Lav er specielle ved, at de kan formere sig både kønnet og ukønnet. Til det har de nogle specielle strukturer kaldet isidier, soredier og apothecier, og hvis man vil kunne kende forskellige lavarter fra hinanden, så er det en god ide at lære at genkende de strukturer.

Ukønnet formering betyder, at der dybest set bare bliver lavet en kopi at det individ, der allerede gror - en klon. Ukønnet formering kan ske på tre måder: ved at der brækker et stykke af, som giver sig til at gro et nyt sted (fragmentering), ved isidier, eller ved soredier.

Isidier og soredier er spredningspakker, der består af både svamp og alge. De brækker let af. Isidier er små udvækster på thallus, som er dækket af det yderste barklag, mens soredier ikke er dækket af den yderste bark, og derfor ser pulveragtige ud.

I kønnet formering bliver svampedelens gener blandet sammen på en ny måde. Det er apothecierne, som er lavets frugtlegemer. De laver kønnede sporer, som kun indeholder lavets svampedel. Når de spreder sig og spirer et nyt sted skal de mødes med en ny alge for at blive til et nyt lav-individ.

Mange arter af lav er i tilbagegang, og det skyldes menneskelig aktivitet. Afbrænding af fossile brændstoffer er skyld i syreregn, som skader de fleste lavarter. Lav vokser langsomt og er tilpasset mangel på næringsstoffer, så ammoniak og andre slags gødning udledt af landbruget ødelægger lavernes levesteder. Når miljøet ikke længere er næringsfattigt, så overtager de hurtigtvoksende arter. Alger kan for eksempel gro hen over lavet, så det ikke længere får sollys.

Ud af 900-950 lavarter, der gror i Danmark er ca. 2/3 rødlistede. 100 arter er ikke set i nyere tid, og er formodentligt udryddet.

Fordi mange arter er truede, er det allerbedst at bruge nedfalds-lav til farvning. Lav, der er faldet ned, kan alligevel ikke gro videre. Hvis man vælger at plukke levende lav fra voksestedet, skal man først bestemme arten (så man er sikker på, at den ikke er sjælden), og så skal man kun plukke en ganske lille del af det, der gror et sted. Personligt ville jeg aldrig tage mere end 1% af lavet på et sted.

Lav har været brugt til farvning i århundreder, især til de eftertragtede lilla og pink toner. Der findes to metoder til farvning med lav, enten bare på simpel vis i næsten kogende vand (boiling water method, bwm) og så ekstraktion i ammoniak i uge- og månedsvis efterfulgt at farvning med væsken (ammonia method). Metoden, der skal bruges, afhænger af lav-arten.

Vagn Alstrup, Epifytiske mikrolaver.

Karen Diadick Casselman: Lichen Dyes. The New Source Book. Dover Publications, 2001.

Frank S. Dobson: Lichens. An Illustrated Guide to the British and Irish Species. The Richmond Publishing Co. Ltd, 2011.

http://www.lichens.lastdragon.org/