Brunporesvampen er en af de gode farvesvampe i den danske natur. På svensk hedder den grovticka, på engelsk dyer’s polypore, det systematiske navn er Phaeolus schweinitzii.
Hvor gror den, og hvornår
Brunporesvampen gror over hele verden, og er ret almindelig. Den kan gro på dødt træ, eller parasitisk på levende træers rødder. Når den gror på sidstnævnte måde, så gror den tilsyneladende på jorden, men den er tæt på en træstamme (det er sådan et sted jeg som regel har fundet den).
Moden svamp med svungen kant:
Kanten af svampen kan være hvid eller stærkt gul i unge eksemplarer, men hele svampen bliver mørkere brun med alderen. Tit finder man også tørre, mørkebrune eksemplarer fra året før tæt på årets vækst: svampen sætter nemlig nye frugtlegemer samme sted år efter år.
Porerne på undersiden bliver brune hvis man klemmer dem
Vækstsæsonens friske svampe finder man i juli til oktober.
Farve
Brunporesvampen er en rig kilde til gyldne farver, som går ind i det orange-brune spektrum for ældre eksemplarer.
Ifølge “Färgsvampar & svampfärgning” af Lundmark og Marklund, så indeholder svampen flere forskellige gule farvestoffer, bl. a. hispidin. Svampen er lidt elastisk, så man må være tålmodig når den skal findeles til farvegryden.
Lystest
Lysægtheden af den gule farve er relativt god, næsten som den for rejnfan. Efter 500 timer er der en lille forandring i farven til højre, som blev udsat for lyset.
Links
Flere posts hos Shroomworks om brunporesvamp. Dette indlæg er i sær interessant – det viser hvordan man kan skære noget af svampen og lade den gro videre. Duer dog ikke så godt hvis der bor andre naturfarvere i nærheden!
utroligt smukke jakke strikket, syet, broderet, og farvet med brunporesvamp.
s