Krap er en af de allerældste farver, og er beskrevet i stort set alle bøger om naturfarvning. Men alle bøgerne giver forskellige metoder til at opnå den eftertragtede, mættede kraprøde farve. Der er kun en ting at gøre – eksperimentere!
Krap var faktisk en af de første naturfarver, jeg prøvede kræfter med, for nu mange år siden. Jeg fulgte “Colours from Nature” af Jenny Dean, som var den første farvebog, jeg anskaffede mig (nu har jeg selvfølgelig et helt bibliotek).
Dean opgiver en opskrift for lidt større stykker af kraprod, ikke pulveriseret rod. Hun skyller først i koldt vand, så i kogende vand, og kommer først derefter det vand på, som bliver til selve farvebadet. I mine tidlige forsøg med krap forsøgte jeg at følge den metode, men fik i flere forsøg kun en serie af laksefarver. Nogle gange i rosa retning, nogle gange mere i orange retning.
Efter mine tidlige forsøg var jeg klar til at give op. Laksefarvet var ikke ligefrem min yndlingsfarve. Jeg lod faktisk naturfarvning ligge i nogle år, men faldt så et par gange i snak med farvere på jernalder- og vikingemarkeder. En af dem fortalte mig, at hun altid fik klare røde farver med krap ved at bruge destilleret vand.
Derefter fik jeg fat i Ester Nielsens klassiske bog fra 1972, “Farvning med planter”. Nielsen skriver at rødderne skal udblødes i et døgn, og hun nævner ikke noget om udskiftning af vandet. Hun nævner heller ikke noget om hvilken slags vand hun bruger. Efterhånden kom jeg frem til en variant af Nielsens fremgangsmåde, med regnvand i stedet for destilleret vand, fordi regnvand er gratis. Jeg lader krappen stå i blød natten over i farvegryden, tilsætter alun-bejdset garn, varmer langsomt op til 55 grader og pakker så gryden ind i et tæppe og lader den stå til næste dag. Garn og rødder er altså i gryden sammen, og der bliver kun brugt et hold vand.
Med den metode har jeg mange gange fået den klare røde, som man er ude efter. Men mange gange er farven også endt i mere orange toner, som f. eks. garnet til huen her:
Jeg kan godt lide orange, men det er den røde, som er det ypperligste fra krappen. Desuden er jeg blevet mere og mere forvirret, jo mere jeg har læst om farvning med krap, og jeg er ikke den eneste. Dean bruger som nævnt varm ekstraktion (altså udblødning i et hold vand, som kasseres) mens andre, f. eks. Ecotone Threads bruger en kold ekstraktion.
Krap indeholder mange forskellige farvestoffer. Ifølge “Handbook of Natural Colorants” af Berchtold & Mussak, så er der påvist mere end 35 forskellige anthraquinoner i krap (anthraquinoner er den type af molekyler, som alizarin, det vigtigste røde farvestof i krap, også hører til). De forskellige stoffer har lidt forskellig farve, og meningen med en (kold eller varm) ekstraktion skulle altså være, at man fjerner gule og brunlige farver.
Jeg bestemte mig for at afprøve, om jeg kunne komme mine orange toner til livs med ekstraktion. Jeg brugte mine sædvanelige 12-grams testnøgler af Fenris (100% uld), som jeg bejdsede med 10% alun. I alle tilfælde brugte jeg 12 g pulveriseret krap pr. nøgle, og lod krappen blive i farvegryden hele tiden. Nogle få forfattere skriver, at man skal fjerne den før selve farvningen, men de fleste er enige om, at krappen skal blive i gryden
Ifølge Liles’ “The Art and Craft of Natural Dyeing”, så er alizarin kun ganske lidt opløseligt i vand, og derfor giver det god mening at lade krappen blive i gryden. Så kan der langsomt opløses mere alizarin efterhånden som det opløste bliver bundet til garnet. Jeg farvede også i alle tilfælde ved at varme krap og garn op til ca 55 grader, holde temperaturen i 1 time, og lade garnet stå i farvebadet til næste dag.
I mit lille eksperiment afprøvede jeg følgende, både med regnvand og med vandhanevand: at sætte krappen i blød natten over og farve uden at skrifte vandet ud, at sætte krappen i blød natten over i koldt vand, filtrere det fra og farve i et nyt hold vand, og endelig at hælde kogende vand over krappen og så farve i et nyt hold vand.
Resultaterne ses nedenfor:
1: Krap sat i blød natten over i regnvand og garnet farvet uden at skifte vandet ud.
2: Krap sat i blød natten over i vandhanevand og garnet farvet uden at skifte vandet ud.
3: Krap sat i blød natten over i regnvand, filtrering, garnet farvet i et nyt hold regnvand.
4: Gennemløbet fra 3 (alså den væske der løb igennem filteret).
5: Krap sat i blød natten over i vandhanevand, filtrering, garnet farvet i et nyt hold vandhanevand.
6: Gennemløbet fra 5 (alså den væske der løb igennem filteret).
7: Kogende vand hældt over krappen, filtrering med det samme, garnet farvet i et nyt hold regnvand.
8: Kogende vand hældt over krappen, filtrering med det samme, garnet farvet i et nyt hold vandhanevand.
9: Gennemløbet fra 7 (ikke gentaget for 8, da det ville være identisk).
Nøgle 1 er farvet med et hold regnvand, og det er den metode, jeg plejer at bruge. Heldigvis er nøgle 1 en af de gode røde i testen. Nøgle 2 er samme metode, men med vandhanevand. Nøgle 1 er kun lidt rødere end nøgle 2, så brug af regn eller vandhanevand har åbenbart ikke den store betydning, som jeg ellers troede. Jeg målte pH i begge badene, og de var begge to neutrale efter at have stået natten over.
Nøgle 3 og 5 er farvet med krap, der stod i blød natten over, hvor jeg fjernede det første hold vand. Hvis det var rigtigt, at sådan en kold iblødsætning fjernede gule og brune farver, så skulle der være forskel på nøgle 1 og 3 (begge farvet i regnvand) og nøgle 2 og 5 (begge farvet i vandhanevand), men det er der ikke. Min konklusion er altså, at en kold ekstraktion ikke fjerner gule og brune farver.
Den konklusion virker også rigtig, når man kigger på nøgle 4 (regn) og 6 (vandhane), som er farvet med gennemløbet fra 3 og 5. Hvis ekstraktionen fjernede gul og brun, så skulle nøgle 4 og 6 jo have de farver, men det har de ikke. De er koral/laksefarvede, som netop er de farver, jeg plejer at få i efterbade. Det passer altså med, at den kolde ekstraktion bare fjerner lidt af den samlede farve, der er til stede i krappen.
Endelig er der den varme ekstraktion. Nøgle 7 (regn) og 8 (vandhane) er farvet med nye hold vand, efter at jeg lavede den varme ekstraktion. De er ret svagt farvet, i toner som nærmest er identisk med farverne på nøgle 4 og 6. Det meste af farven er altså tilsyneladende væk efter den varme ekstraktion, og er endt i gennemløbet, som nøgle 9 er farvet med.
Nøgle 9 har en god kraftig rød-orange farve, som egentlig ikke er en overraskelse. Temperaturen er nemlig stort set det eneste, alle forfattere er enige om. Den må ikke blive for høj, for så kommer orange eller teglfarvede toner frem, og det er det, jeg ser her. Hvis lysægtheden skulle vise sig at være god, så er det varme gennemløb faktisk en god måde at farve orange på.
Det er også rart at se, at min lille test her passer med de allertidligste forsøg, jeg gjorde på at farve med krap. Deans metode svarer jo til nøgle 8, en bleg laksefarve, som vil være en skuffelse hvis man er ude efter rød.
Så opsummeringen af mit lille forsøgs konklusioner er:
Der er ikke ret stor forskel på de røde farver fra regnvand og vandhanevand, regnvandet giver en rød, som kun er en lille smule bedre end vandhanevandet. Denne konklusion gælder mit vandhanevand, og kan være helt anderledes andre steder.
Kold ekstraktion er ikke effektiv til at fjerne gule farver, og varm ekstraktion fjerner nærmest al farven.
Jeg plejer at holde temperaturen omkring 55 grader, men jeg har ikke selv tjekket, hvor følsom farven egentlig er overfor højere temperatur. Og jeg har overhovedet ikke taget pH og kalkindhold med i denne omgang. Det skal mine næste eksperimenter handle om.
Er der lige stor forskel på 7 og 8 i virkeligheden? 7 er mere rosa (og meget pænere i mine øjne) end 8.
Og ja, du bor et sted med meget blødt vand 😉 Hos mig (Nordsjælland) er vandets hårdhed omkring 17°dH, og der er virkelig forskel på regnvand / destilleret vand og så vandhanevandet. Vandhanevandet giver nogle blege og især kedelige farver. Du kan jo trods dit bløde vand se tendensen.
Hvordan holder du temperaturen?
Jeg synes for øvrigt at krap er blevet ringere med årene – eller også vinder det ved lagring. Jeg har arvet noget gammelt kraprod (vel fra 70’erne) og det giver en mørkere og klarere rød end moderne krap.
Trods min humanistiske baggrund er jeg meget interesseret i det kemiske og biologiske bag plantefarvning og sæbefremstilling, som jeg også giver mig af med. Derfor elsker jeg at læse denne her slags forsøgsrapporter.
Hej Uglemor, herligt at jeg kan ramme selv humanisters smag med en rask omgang forsøg! Forskellen på nøgle 7 og 8 er lige så stor i virkeligheden som på billedet, så ja, der er en klar tendens til at nøglerne der er farvet i vandhanevand er blegere og mere døde i udseendet. Tendensen er ganske lille, men som du nævner, så har vi også ret blødt vand her.
Men det undrer mig nu stadig meget med vandhane kontra regnvand. Stort set alle engelske kilder forklarer at krapfarven kun kan blive klar rød ved tilsætning af kalk, mens de danske kilder / folkeviddet beretter, at der skal bruges regnvand. Er der noget andet i vores vandhanevand som forstyrrer? Jern måske? Jeg er i gang med videre eksperimenter 🙂
Temperaturen holder jeg bare ved at måle og holde pladen på laveste blus, og når jeg har holdt den en halv eller hel time, så pakker jeg normalt hele farvegryden ind i et tæppe. Med de små prøver her har jeg bare ladet dem stå og køle af efter en time på pladen.
Jeg har godt nok læst at krap skal tørres for at vinde den fulde farve, men at den ligefrem skal ligge i 40 år er ikke nævnt nogen steder 🙂 🙂 Kan den gamle krap have groet i et andet klima end den nye du har kunnet få fat i? For at alizarin og også nogle af de andre farvestoffer i krap skal blive aktive, så skal de faktisk nedbrydes i forhold til den form de findes på i den levende plante (der skal fraspaltes sukker), men jeg troede det gik ret stærkt med den reaktion…
Det er da interessant med krap og kalk. Gad vide om det, som du er inde på, er noget andet, der påvirker farven. Måske noget, der er i regnvandet, men ikke i vandværksvand? På vores vandværks hjemmeside kan jeg finde en .PDF med oplysniger om hvad vandet indeholder. Jernindholdet er 0,04 mg/l så det påvirker nok ikke resultatet. Jeg knender én der kan lave ion-byttet vand. Så jeg må tigge et par liter til et forsøg, det er jo helt “tomt” for andet end vand. Kan man mon tilsætte kalt til vand uden den store kemiingeniøreksamen?
Nej, jeg tror ikke at ca. 40 års lagring påvirker kvaliteten positivt 😉 men tidligere tiders krap var vist mere ekstensivt dyrket – uden vækstfremmende foranstaltninger, og det indvirker nok positivt. Alle de tre forskellige slags krap, jeg har haft fingre i, var fra Tyskland. ( Jeg har en drøm om selv at dyrke noget engang.) Ville det mon hjælpe at riste rødderne – lige som kaffebønner? Nu tænker jeg bare medens jeg skriver. Det kunne være interssant at lave et par forsøg.
Til at holde temperaturen har jeg “Den vidunderlige gryde” En henkogningsgryde med termostat. Den er ret fantastisk.
Det vil sige at du i begge tilfælde – 7 og 8 – hældte kogende vandhanevand over? Burde det ikke have været kogende regnvand et af dem?
Ha ha, ja jeg snød lidt 🙂 Den ene burde selvfølgelig have været kogende regnvand, men jeg havde ikke lyst til at fylde regnvand i kogekanden, var for doven til at koge det i en farvegryde, og desuden tænkte jeg at de mineraler, der gør vand hårdt jo netop fælder ud når man koger vandet (så kedlen kalker til).
Jeg har også kigget på vores vandværks analyse, og jernkoncentrationen virker jo ganske rigtigt lav på papiret. Men der hvor jeg boede før var jernet i vandhanevand nok til at blåtræ farvede grå, så jeg kun kunne få lilla med regnvand. Jeg diskuterede det med andre i en farvegruppe på Ravelry, og der var flere der skrev, at deres vandhanevand også havde så meget jern at det påvirkede farverne.
Jeg må sige jeg bliver meget misundelig på den gryde, du har. Hvor har du købt den??
Hvad angår at riste krappen – så står der noget i nogle gamle skrifter, jeg har været i gang med at grave i. I “Om krapavl” fra 1811 skriver de, at krappen
“lægges tyndt ud paa et Loft, naar det er vel lufttørt, skiæres det smaat i en Hakkelsekiste, derpaa kommes i en varm Bagerovn at tørres og derefter kan det paa en Haandqværn males ganske fiint.”
Så det er måske helt almindelig procedure for at få krappen ordentligt tør?
Du har helt ret i, at ionbyttet vand ville være det allerbedste til forsøget. Hvis man ville publicere resultatet i et videnskabeligt tidsskrift, så var det helt sikkert det man skulle bruge 🙂 Jeg bruger bare regn fordi der er blødt vand og er gratis! Eneste problem lige nu er, at jeg er løbet tør for opsamlet regn, så jeg kan ikke komme til at lave de næste forsøg som jeg gerne ville før der kommer et ordentligt regnvejr. Hvad tilsætning af kalk angår, så har jeg bare opløst almindelig havekalk i vandet. Billigt og tilgængeligt.
Det lyder spændende med det
der jern osv. Jeg bliver nødt til at “bestikke” min nabo til at overlade mig en masse liter ionbyttet vand og så forsøge mig med krap med og uden kalk osv. Det lyder ganske inspirerende med alle de forsøg.
Den vidunderlige gryde har jeg købt i Lidl som slagtilbud – jeg stod i kø efter ½ times køretur for at få den, men den er det også værd. Eftersom det jo er en henkogningsgryde, kan jeg fylde mange glas med forskellige vand/plante/garntyper og så stille dem ned i så de mange glad bliver varmet op samtidig. Det gjorde jeg lige i dag til et (mislykket) forsøg med perikon (de blev gule alle sammen).
Jeg ved ikke, om min krap er ristet, eller om krap overhovedet bliver ristet længere. Det vatr bare en tanke,. Det er skønt at du sætter dig så meget ind i sagerne. Og så males i en håndkværn. Det gør man heller ikke. Der er desværre ikke meget tilbage af den fggamle krap. men nok til et par forsøg.
Hvor meget kalk skulle man i givet tilfælde tilsætte for at få en nogenlunde fornuftig kalkkoncentration? Mine matematiske evner er begrænsede, jeg bruger lommeregner og en søn til hjælp, når der skal regnes 😉
Ja det ville være meget spændende at se hvad du kunne eksperimentere dig frem til! Jeg har bidt i det sure æble og været i thansen efter demineraliseret vand, den regn kommer bare ikke….
Hvad angår kalkkoncentrationen, så er det også det jeg prøver at finde ud af lige nu. Jeg er startet et lidt tilfældigt med 4 g pr. liter, det svarer til 2 spsk kalk i 10 liter vand. Jeg har ikke noget svar endnu på, om det er en fornuftig mængde, men jeg sætter billeder på siden når jeg når frem til noget 🙂
Og forresten, så kender jeg godt sådan nogle matematikhjælpere – jeg er nemlig min mors 🙂
[…] iblødsætningsvandet fordi Jenny Dean gør det, men jeg burde have sagt mig selv ud fra mine krap-eksperimenter, at det ikke var nødvendigt. Iblødsætningsvandet indeholder bare en lille mængde farve af samme […]
[…] Tidligere på året havde jeg afprøvet, om jeg kunne fjerne de gule toner fra krapfarven ved at sætte krappen i blød i varmt eller koldt vand og smide det ud før farvningen, men det kan man ifølge mine forsøg ikke. […]
Hvor køber du den billigste KRAP?
Mvh James
Hej James
Har først lige set dit spørgsmål!
Jeg køber krap og meget andet hos Kremer Pigmente, http://www.kremer-pigmente.com
Det virker til at være billigst for mig, men lad mig endelig høre hvis du finder et sted der er billigere?
Mvh. Astrid
Hvad mener du med at ” Farve i et nyt hold vand”?
Hej Sofie
Med “nyt hold vand” mener jeg at sætte farvestoffet i blød, så filtrere det og smide vandet ud, og derefter fylde frisk vand på (Det gør Dean nemlig)
Mvh. Astrid
Har du selv en krap plante og hvorog hvordan dyrkerdu den?
Mvh. Marianne
Hej Marianne
Ja, jeg dyrker også selv krap i haven, men det er lidt for sjov… planterne skal vokse i 3-5 år før man kan høste. De klarer dog sig selv, så det er mest ventetiden der er problemet 🙂
Mvh Astrid
Hej. JEG LÆSTE DU HAR SELV PLANTET VED DU HVOR MAN KAN KØBE SÅDAN EN plante eller MÅSKE DU VIL SÆLGE?
Hvilke af de farvestoffer du sælger kan bruges i håndlavet (cold process) sæbe? Hilsen S
Hej Stanislava
I en kort periode her i foråret fører jeg faktisk stiklinger af krap – du kan se varen her https://midgaardshave.dk/produkt/krap-stikling/
Jeg må indrømme at jeg ikke ved særlig meget om kombinationen af farvestoffer og sæbemageri… det eneste naturlige farvestof jeg mindes at have set i håndlavede sæber, det er indigo. Jeg gætter på, at farvestoffet skal i når massen stadig er meget basisk, og det er for skrapt for de fleste naturlige farvestoffer, lige undtagen indigo som sagtens kan tåle en høj pH. Men jeg har ikke selv afprøvet det!
Mvh Astrid
Hej astrid.
Jeg har et par helt hvide bukser jeg godt kunne tænke mig at faRve samme farve sOm nr 9. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal gøre det. Kan du hjælpe mig?
Vh Julie
Hej Julie
Noget der ligner farve 9 kan man få ved at farve alunbejdset uld med 5-20% krap i stedet for 100%. Med plantefarver er en ting dog sikker, og det er at det er vildt svært at ramme en bestemt farve. Farverne jeg viser her er på ren uld. På andre fibre ville resultatet også have set helt anderledes ud, så medmindre dine bukser er af ren uld skal du også tænke på det!
Mvh Astrid
Hej. Håber du kan høre hjælpe.
Jeg Har for nyligt lavet en farvesuppe med bregner som gav en fin lysegrøn farve som satte sig på garnet. Efter kort tid blev farvebadet så i stedet brunt og kedeligt og farven hæftede SIG kun svagt.
Hvad kan der være sket?
Mvh Nina
Hej Nina
Umiddelbart lyder det bare som om du har brugt dit farvebad op. Den brune farve kan komme når man har et farvebad til at stå lidt tid, jeg tror bare det er iltning. Det plejer ikke at påvirke farveevnen. Men når du allerede har farvet noget som gik godt, og det så senere ikke duer mere, så er der måske bare ikke mere farve tilbage!
Mvh Astrid