FYLGJE

Fylgje er et stort vintersjal, strikket i stribede moduler. Jeg har arbejdet på forskellige varianter af det over længere tid.

Hurra! Mønsteret til mit sjal, Fylgje, er nu udgivet i Knitty Winter 2017. Jeg har fulgt magasinet over lange tider, så jeg er virkelig glad for, at mit mønster nu også er en del af det.

Indtil videre findes mønsteret altså kun på engelsk, men om 3 måneder må jeg udgive det på andre måder, inklusive en dansk oversættelse, som også bliver et gratis mønster. Opdatering: den danske version af mønsteret findes på Strikkeglad.

Jeg sendte en masse billeder ind med mønsteret. Dem, jeg troede ville anses for at være bedst, blev dog slet ikke valgt. Jeg har ingen uddannelse indfor noget som helst i fotografi, så jeg overvejer til stadighed hvad der egentlig er et godt billede. Jeg kan sagtens se om jeg kan lide et billede eller ej, men tit kan jeg ikke helt sige hvorfor.

Men her er en håndfuld billeder, som ikke kom med i mønsteret:

Taget senere på året. Jeg kan godt lide hældningen af sjalet over skuldrene.
På vej ned ad gaden. Jeg ved godt, at man ikke må tage billeder op imod solen, og baggrunden er ikke videre ophidsende. Men jeg kan godt lide bevægelsen i billedet og linien fra gadelygtens skygge.
Sammen med min datter. Det var ikke meningen hun skulle med på billederne, men pludselig kom linselusen op i hende. Hun havde nattøj på, så vi fik rullet hende ind i det ene sjal så man ikke kan se det. Det fik altså dem begge to til at se lidt sjove ud, men de er vist meget tilfredse alligvel!
Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.