Sidste år høstede jeg – for første gang – frø fra mine farveplanter. I stedet for at stole blindt på dem, bestemte jeg mig for at afprøve deres spiringsevne før foråret virkelig kommer.
~
Sidste år høstede jeg frø af skønhedsøje og vajd fra haven, og det var jo ikke så overraskende. Skønhedsøje er nemlig 1-årig, og sætter masser af små frø når den afblomstrer. Min vajd groede 2. år, så også her var frø forventet.
Overraskelsen var min japanske indigo. Da jeg høstede mine sidste planter d. 24. oktober sidste år blomstrede flere af dem, og ved en indskydelse satte jeg en plante, jeg lige havde flået op med rode, i en potte og tog den indenfor. Indenfor groede den stille og roligt videre, faktisk lige indtil vi tog til London til jul – da vi kom hjem var planten død. Da jeg ville smide den ud, lagde jeg mærke til, at den havde sat en del frø. Men den har jo også stået ude, så bierne har haft adgang til den.
Jeg testede alle mine farvefrøs spiringsevne ved at lægge 10 frø i våd køkkenrulle og lægge dem i en plasticpose med zip-lukning, som jeg lagde lunt og mørkt under mikroovnen. Jeg begyndte 31. januar og lod frøene spire i en uge, og det gav:
Skønhedsøje høstet 27. september – 5 ud af 10.
Skønhedsøje høstet 24. oktober – 6 ud af 10.
Vajd – 5 ud af 10.
Japansk indigo – 9 ud af 10.
Ikke dårligt! Det var d. 7. februar, så jeg bestemte mig for, at det var for tidligt til skønhedsøje, som jeg bare såede direkte sidste år. Spirerne af skønhedsøje røg altså ud i denne omgang.
Spirerne af vajd og japansk indigo kom i små spiringspotter, og der gror de så nu. Sidste år syntes jeg nemlig, at jeg var alt for sent på den med min japanske indigo, som jeg såede d. 16. april. Mine noter er lidt sporadiske, men det virker til, at jeg lod dem gro inde i spiringspotter i en måned, og så udenfor i større potter i en måned, inden jeg plantede dem helt ud. Det må så have været midt i juni.
Forskellige kilder giver vidt forskellige råd om, hvornår spiring af japansk indigo skal startes inden døre, måske fordi de er skrevet til vidt forskellige klimaer? Rådene varierer fra tidlig maj, 2-3 uger før sidste frost til 6-8 uger før sidste frost.
Ifølge (den autoritative?) “Handbook of Natural Colorants” kapitel 7, “Indigo – Agricultural Aspects” skal japansk indigo spire inde i april og plantes ud i juni, og det er jo tilfældigvis hvad jeg gjorde sidste år (selv om jeg ikke havde læst det kapitel af bogen endnu). Bogen konkluderer så, at japansk indigo er en god afgrøde til Centraleuropa, men at vækstsæsonen er for kort i England og Finland.
Jeg forestiller mig, at jeg måske kan slå den korte vækstsæson ved at sætte gode, store planter ud tidligere end juni. Så derfor gror mine spirer altså nu videre i spirepotterne inden døre, og jeg spirer flere frø. Selv om det altså ser såden her udenfor:
Hej Astrid,
Jeg har lige – i en søgen efter frø af jernurt og skønhedsøje – fundet din vidunderlige blog; og stort set læst den fra ende til anden på en deprimerende våd februareftermiddag. Det lader til at vi bevæger os ad parallelle spor, selvom jeg må indrønne, at du er langt mere ssytematisk end jeg er.
Og så et nysgerrigt spørgsmål: Hvor har du fået fat i frø af Skønhedsøje? Sporte ledte mig til USA, men jeg var lige en postgang for langsom til at kunne få det med. Er er et andet sted, hvorfra porto/import ikke løber op i en halv bondegård?
PS: jeg har opdaget, at de to farvestoffer i laver – altså det, der udtrækkes med varmtvandsmetoden, og det, der udtrækkes med ammoniak ikke er de samme, og heller ikke afhængige af hinanden. Det vil sige at du først kan bruge varmtvandsmetodern for derefter at lade dem trække i ammoniak – You can have your cake and eat it 😉
Så for sytten. Det hjælper at bede om hjælo, eller gør det?
Jeg prøvede lige at søge én gang til og fandt frøene hos Urtegartneriet. hvor jeg i går! havde betalt for min bestilling af andre frø. Nu har jeg sendt en bøn om hjælp derover, så ser vi. Den orange farve er jo smuk! Og det er store ord i munden på én der ikke kan fordrage den farve.
God fastelavnssøndag ønsker Uglemor
Hej Uglemor
Tusind tak for dine ord! Jeg bestilte vistnok mine skønhedsøje fra Wild Colours. Lykkedes det dig at få nogle fra Urtegartneriet? Ellers kan jeg sagtens sende dig nogle – jeg har masser!
Det lyder meget interessant, det du har fundet ud af med lav. Er det med slåenlav eller lignende? Jeg har prøvet nogle forskellige af ammoniak-laverne med varmtvandsmetoden, bare for at prøve, men har aldrig fået andet end svag beige ud af dem.
Mange hilsener Astrid
Heldigvis fik jeg frø af skønhedsøjer. Tak for dit venlige tilbud.
Jeg har farvet med både væggelav og slåenlav. Og nu har jeg ledt som en gal både på min bog og i mine gemmer, og endeligt fundet hele to billeder, hvoraf kun det ene ligger på bloggen. Engang har jeg fået en smuk kyllingegul med slåenlav efter varmtvandsmetoden (ikke noget billede), hvorimod begge laver med ammoniak-metoden kun har givet mig underligt plettet-broget garn i fesne farver. Se dem her: http://krydderuglen.blogspot.dk/2012/05/plantefarve-siden-er-udkommet.html Jeg har stadig kun et udkast til et indlæg og en side om lav- og svampefarvning liggende. Og et eller andet sted et hav af billeder. Men hvor? Jeg må lede videre. På %Ravelry er der meget inspirerende indlæg om lavfarvning med væggelav.
Dejligt at du fik fat på frøene 🙂
Jeg må sige, at dine resultater med lav og ammoniak (næsten!!) er værre end mine! Jeg har aldrig fået gode resultater med væggelav, hverken med eller uden den sagnomspundne fotooxidation. Med slåenlav har jeg fået en hæderlig rosa, men man føler sig jo lidt snydt af at arbejde så længe og meget for en farve, der er let af få med cochenille, og med væsentlig bedre lysægthed. Når det så er sagt kan jeg bare stadig ikke lade være med at samle nedfaldent lav op. Det ligger i krukker og skåle, i barnevognen, bilen,…